---

Er der nogle der har erfaring med Spectrum 14 lygten fra AUL?
Jeg overvejer at anskaffe en. Hvordan er den at dykke med: Hvor negativ er
den i vandet? Kan man rejse (flyve) med den, eller er den simpelthen alt for
stor og tung?

Jeg har indtil videre kun haft almindelige "håndholdte" lygter, men efter at
have set en canister lygte i brug, er der ikke noget at gøre: Sådan en må
jeg også have. Umiddelbart ser det ud til at priserne starter ved 2800 kr
for en Alpha 2000 (med 20 Watt pærer).

Spørgsmålet er om en Spectrum 14 er overkill for sådan en som mig?
Jeg er almindelig PADI hobby-dykker med 150 dyk bag mig og ca. 30-40 dyk/år,
hvor af ca. 1/3 herhjemme og i Sverige. Dvs. 1½ times brændtid ved 50 Watt
burde række til en dykkerdag.

Grunden til at jeg lige netop spørger til Spectrum 14, er at jeg kan få 2
for 6200 alt inkl., hvilket så vidt jeg kan se er ganske billigt. De 600 kr
ekstra (for to) i forhold til Alpha 2000 er hvertfald godt givet ud. Fx
kommer Spectrummen med lader og Goodman håndtag.

Alle erfaringer og alternative forslag til lygter er meget velkomne.

mvh
Jette Randløv

---

"Jette" <randlov@nbi.dk> wrote in message news:9sjg21$kj5$1@sunsite.dk...
> Grunden til at jeg lige netop spørger til Spectrum 14, er at jeg kan få 2
> for 6200 alt inkl., hvilket så vidt jeg kan se er ganske billigt. De 600
kr
> ekstra (for to) i forhold til Alpha 2000 er hvertfald godt givet ud. Fx
> kommer Spectrummen med lader og Goodman håndtag.

Det lyder da interesant!
Hvor har du fundet AUL lygterne?

/Mads

---

Mads Madsen wrote:
> Det lyder da interesant!
> Hvor har du fundet AUL lygterne?
>
> /Mads

Hos AUL selv: http://www.aulinc.com/Htm_Files/AUL_Info-main.htm
klik på AUL Specials. Her ser man så

Regular Price $350.00

On Sale now till the end
of
November

$250.00
Spectrum 14 Lighting
System
With Charger and
Battery

Jeg skrev og spurgte:
Porto til dk er $75 (surface, som tager 4-6 uger).

Så (250 * 2 + 75) * 8.55 (ca. $-kursen på et Visa-kort)
* 1.25 (moms/told) = ca. 6200 kr.

---

Jette Randløv skrev (Jette Randløv wrote) ...
> Porto til dk er $75 (surface, som tager 4-6 uger).

Forhåbentlig ikke USPostal? De er meget upålidelige. Husk at få
forsikring.

> Så (250 * 2 + 75) * 8.55 (ca. $-kursen på et Visa-kort)
> * 1.25 (moms/told) = ca. 6200 kr.

Prisen her er uden told (som er 3-5%), så prisen bliver 6330 DKK.

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år

---

Det er måske en smule overkill med sådan en stor lygte, men hvorfor ikke.
Lys kan man altid bruge.
Jeg har selv en AUL Spectrum14 som jeg har anvendt på huledyk, på vragdyk
til over 100 meter og meget andet godt.

Den er moderat tung over vandet, men under vandet er det ikke det store man
mærker til den. Det som man eventuelt føler at man bliver tungere, kan man
jo kompensere ved at fjerne tilsvarende mængde bly, så man alligevel opnår
nogenlunde den samme neutralitet i vandet.

Til den pris du skriver så er det bestemt billigt. Men idag ville jeg nok
vælge en HID lygte, som findes i flere forskellige størrelser, brændetid
etc.
Prøv at se på Halcyon's side eller PF's ditto. Angående HID's kan PF sikkert
supplere med flere konkrete specifikationer/data.

MVH
Thomas
www.nolimitsdiving.dk
vi ses på Öland/Ubådsmassakren 2002




"Jette" <randlov@nbi.dk> skrev i en meddelelse
news:9sjg21$kj5$1@sunsite.dk...
> Er der nogle der har erfaring med Spectrum 14 lygten fra AUL?
> Jeg overvejer at anskaffe en. Hvordan er den at dykke med: Hvor negativ er
> den i vandet? Kan man rejse (flyve) med den, eller er den simpelthen alt
for
> stor og tung?
>
> Jeg har indtil videre kun haft almindelige "håndholdte" lygter, men efter
at
> have set en canister lygte i brug, er der ikke noget at gøre: Sådan en må
> jeg også have. Umiddelbart ser det ud til at priserne starter ved 2800 kr
> for en Alpha 2000 (med 20 Watt pærer).
>
> Spørgsmålet er om en Spectrum 14 er overkill for sådan en som mig?
> Jeg er almindelig PADI hobby-dykker med 150 dyk bag mig og ca. 30-40
dyk/år,
> hvor af ca. 1/3 herhjemme og i Sverige. Dvs. 1½ times brændtid ved 50 Watt
> burde række til en dykkerdag.
>
> Grunden til at jeg lige netop spørger til Spectrum 14, er at jeg kan få 2
> for 6200 alt inkl., hvilket så vidt jeg kan se er ganske billigt. De 600
kr
> ekstra (for to) i forhold til Alpha 2000 er hvertfald godt givet ud. Fx
> kommer Spectrummen med lader og Goodman håndtag.
>
> Alle erfaringer og alternative forslag til lygter er meget velkomne.
>
> mvh
> Jette Randløv
>
>

---

Thomaz skrev (Thomaz wrote) ...
> Til den pris du skriver så er det bestemt billigt. Men idag ville jeg nok
> vælge en HID lygte, som findes i flere forskellige størrelser, brændetid
> etc.

Jeg ville _ikke_ vælge HID. Dertil er teknologien for dyr og stadig - i
mine øjne - forskrøbelig. Jeg ser langt flere problemer med HID end med
halogen. HID er også for dyr, IMO.

> Angående HID's kan PF sikkert
> supplere med flere konkrete specifikationer/data.

Se på dk.tech.gears side herunder og på
<http://www.halcyon.net/lights/pro14_spec.shtml>

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år

---

Jette <randlov@nbi.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:9sjg21$kj5$1@sunsite.dk...
> Jeg har indtil videre kun haft almindelige "håndholdte" lygter, men efter
at
> have set en canister lygte i brug, er der ikke noget at gøre: Sådan en må
> jeg også have. Umiddelbart ser det ud til at priserne starter ved 2800 kr
> for en Alpha 2000 (med 20 Watt pærer).

Det kan jeg godt forstå. En ordentlig lygte er guld værd. Alphaen med dens
20 W er minimum.

> Spørgsmålet er om en Spectrum 14 er overkill for sådan en som mig?
> Jeg er almindelig PADI hobby-dykker med 150 dyk bag mig og ca. 30-40
dyk/år,
> hvor af ca. 1/3 herhjemme og i Sverige. Dvs. 1½ times brændtid ved 50 Watt
> burde række til en dykkerdag.

Løseligt vil du have nok i et 7 Ah batteri. Et 14 Ah er vel stort. Det giver
dig dog fordelen altid at have strøm nok med og ikke skulle oplade i tide og
utide. Batteriet har dog en vis vægt men der kan du måske kompendere på dit
blybælte. Problemet er fastgørelsen. Jeg vil sværge til sat ordentligt fast
på flasken ( f.eks G-snap eller lign ), så giver det ikke problemer for os
alm. dykkere.

> Grunden til at jeg lige netop spørger til Spectrum 14, er at jeg kan få 2
> for 6200 alt inkl., hvilket så vidt jeg kan se er ganske billigt. De 600
kr
> ekstra (for to) i forhold til Alpha 2000 er hvertfald godt givet ud. Fx
> kommer Spectrummen med lader og Goodman håndtag.

Det er et overordentligt godt tilbud, som du ikke bør betænke dig ved.
Selvfølgelig er HID lygterne interesante med deres lave strømforbrug men de
er alt for dyre. Om et par år kan du sikkert opgradere din Spektrum 14 til
HID for en rimelig pris og så vil du have strøm nok til 12 timers dykning.

Allan Hansen

---

> Om et par år kan du sikkert opgradere din Spektrum 14 til
> HID for en rimelig pris og så vil du have strøm nok til 12 timers dykning.

Ja, elller måske ikke. Nu har HID jo været anvendt i bilygter i en del
år, og pæren i min er ihverttilfælde præcis den samme som anvendes i
biler. Men der er da ikke ikke rigtig nogen tendens til prisfald,
trods at der er volumen i produktionen.
Og det er pæren der koster. 1200 gode danske kroner for en ny hvis den
skulle ryge. Og det er ikke fordi den købes i en dykkerbutik. Jeg har
checket med den danske importør af bilpæren og her er prisen i samme
størrelse.
Men HID rules

Jens Olsen

---

Allan Hansen skrev (Allan Hansen wrote) ...
> Problemet er fastgørelsen. Jeg vil sværge til sat ordentligt fast
> på flasken ( f.eks G-snap eller lign ), så giver det ikke problemer for os
> alm. dykkere.

Fysik: Hvis man fordobler et overfladeareal, bliver (svømme-)modstanden
fire gange så stor. Og for at overkomme denne fire gange så store
(svømme-)modstand skal vi bruge seksten gange så meget energi. Godt nok
vil en kanisterlygte monteret på flaskerne (i modsætningen til det
korrekte sted: på mavebæltet under skulderen hvor den er i strømlæ) ikke
fordoble vores areal, men måske kun forøje det med 10%. Denne forøgelse
betyder at vi skal bruge 46% mere energi for at holde den samme
hastighed under vandet.

En dårlig idé.

> Om et par år kan du sikkert opgradere din Spektrum 14 til
> HID for en rimelig pris og så vil du have strøm nok til 12 timers dykning.

5,5 timer (18W HID).

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år

---

Peter Fjelsten <fjelsten@mail.dou.dkny> skrev i en
nyhedsmeddelelse:MPG.1659e8af6440a34a989bc4@news.stofanet.dk...
> Fysik: Hvis man fordobler et overfladeareal, bliver (svømme-)modstanden
> fire gange så stor. Og for at overkomme denne fire gange så store
> (svømme-)modstand skal vi bruge seksten gange så meget energi. Godt nok
> vil en kanisterlygte monteret på flaskerne (i modsætningen til det
> korrekte sted: på mavebæltet under skulderen hvor den er i strømlæ) ikke
> fordoble vores areal, men måske kun forøje det med 10%. Denne forøgelse
> betyder at vi skal bruge 46% mere energi for at holde den samme
> hastighed under vandet.

Det har nu aldrig givet mig og stort set alle andre der anvender cannistre
monteret på flasken problemer. Jeg ville aldrig vælge at have et 14 Ah eller
større batteri dinglende fra bæltet. Det virker totalt tåbeligt. Hvis det
virkeligt giver så stor modstand og man skal anvende så meget mere energi,
så flyt dog alle flasker fra ryggen om i strømlæ under armene.

Iøvrigt har du ret i akryls dårlige brud-egenskaber i frost. Nu er det ikke
så mange af os der dykker i frost så det er vel ikke det store problem.

Allan Hansen

---

Allan Hansen skrev (Allan Hansen wrote) ...
> Det har nu aldrig givet mig og stort set alle andre der anvender cannistre
> monteret på flasken problemer.

Kan du virkelig udtale dig på alles vegne? "Har aldrig givet mig
problemer" synes jeg ikke er et validt for en generel argumentation.

> Jeg ville aldrig vælge at have et 14 Ah eller
> større batteri dinglende fra bæltet. Det virker totalt tåbeligt.

.... for det har du selvfølgelig prøvet og ved derfor hvad du snakker om?
Damn. DIR må laves om: Allan synes det er tåbeligt!

> Hvis det
> virkeligt giver så stor modstand og man skal anvende så meget mere energi,
> så flyt dog alle flasker fra ryggen om i strømlæ under armene.

Igen. Det er en afvejning. Det ville ikke være praktisk der (hvad med
manifolden ved enkeltflasker), hvilket det er med lygten.

> Iøvrigt har du ret i akryls dårlige brud-egenskaber i frost. Nu er det ikke
> så mange af os der dykker i frost så det er vel ikke det store problem.

Husk der også tales om overfladetemperaturer. Og det er jo nok sådan at
karakteristikkerne kommer linært.

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år

---

Peter Fjelsten <fjelsten@mail.dou.dkny> skrev i en
nyhedsmeddelelse:MPG.165a3f47f45356a1989bcc@194.19.194.7...
> Kan du virkelig udtale dig på alles vegne? "Har aldrig givet mig
> problemer" synes jeg ikke er et validt for en generel argumentation.

Jeg har i 10 år bygget adskellige lygter med batterier i lygtehoved, i
BC-lomme og i bælte. Kun på flaskeremmen sidder det godt. Alle jeg kender
der har batterikasse, er nået til samme konklusion som jeg. Kun en håndfuld
af GI's diciple anbringer det på bæltet. At snakke om vandmodstand og
strømlæ for en batterikasse er totalt overkill og urelevant.

> ... for det har du selvfølgelig prøvet og ved derfor hvad du snakker om?
> Damn. DIR må laves om: Allan synes det er tåbeligt!

Og du er jo så erfaren med alle de forkerte ting eller følger du
betingelsesløst de udstukne linier ? Jeg har både haft et 7 Ah batteri i
bæltet og i lommen. Begge dele er skidt. Et 14 Ah batteri er dobbelt så
tungt og dobbelt så skidt. Det vil sidde flagrende.

> Husk der også tales om overfladetemperaturer. Og det er jo nok sådan at
> karakteristikkerne kommer linært.

Under almindelige vejrbetingelser hvor vi dykker i Damark er der ingen
problemer. Ydermere kan man beskytte akryl kassen med et lag neopren. Hvad
med undervandsfotohuse ? Det er typisk også lavet i akryl.

Allan Hansen

---

Allan Hansen skrev (Allan Hansen wrote) ...
> Alle jeg kender
> der har batterikasse, er nået til samme konklusion som jeg.

10?

> Kun en håndfuld af GI's diciple anbringer det på bæltet.

1000?

> At snakke om vandmodstand og
> strømlæ for en batterikasse er totalt overkill og urelevant.

Mener du.

> Og du er jo så erfaren med alle de forkerte ting eller følger du
> betingelsesløst de udstukne linier ?

Jeg følger de udstukne linier for hver gang jeg har fulgt dem har jeg
tænkt: dette kan forklares logisk og det virker i praksis.

> Jeg har både haft et 7 Ah batteri i
> bæltet og i lommen. Begge dele er skidt. Et 14 Ah batteri er dobbelt så
> tungt og dobbelt så skidt. Det vil sidde flagrende.

Næh.

> Under almindelige vejrbetingelser hvor vi dykker i Damark er der ingen
> problemer.

Jeg har hørt det modsatte fra andre kolde egne.

> Ydermere kan man beskytte akryl kassen med et lag neopren.

Noepren _holder_ på varmen, men varmer ikke.

> Hvad med undervandsfotohuse ? Det er typisk også lavet i akryl.

Nogle er, men andre i alu eller HDP.

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år

---

Peter Fjelsten <fjelsten@mail.dou.dkny> skrev i en
nyhedsmeddelelse:MPG.165b445db9cea188989bd0@194.19.194.7...
> 10?

Der er min.10 i min klub der er nået til løsningen med batteriet på
flaskeremmen. Det er der måske i alle danske klubber så 180 x 10 = 1800.

> 1000?

Der er højst 5 stk 100% DIR-diciple i Danmark

> Jeg følger de udstukne linier for hver gang jeg har fulgt dem har jeg
> tænkt: dette kan forklares logisk og det virker i praksis.

Tænk jeg har lyttet og afprøvet forskellige anbringelser af batteriet og
kommet til at i praksis sidder det bedst på flaskeremmen.

> Næh.

Jeg vil ikke gå med et 30 cm langt cannister med en diameter på 15 cm der
vejer 8 Kg siddende i bæltet.( Jeg kunne godt tænke mig at se et foto af en
DIR dykker med en ordentlig cannister set forfra. Der har også tidligere i
en tråd, været en henvisning til nogle tegninger af dykkere set forfra ? )

> Jeg har hørt det modsatte fra andre kolde egne.

Det har jeg også at akrylen er sart i frost. Når man kommer op i båden skal
man ikke smide sin akryl-cannister i bunden så den får stød af bly og andet
udstyr.

> Noepren _holder_ på varmen, men varmer ikke.

Neopren beskytter mod stød.

> Nogle er, men andre i alu eller HDP.

De fleste er i akryl.

Allan Hansen

---

Allan Hansen skrev (Allan Hansen wrote) ...
> Der er min.10 i min klub der er nået til løsningen med batteriet på
> flaskeremmen. Det er der måske i alle danske klubber så 180 x 10 = 1800.

Det tror jeg er overdrevet.

> > 1000?
>
> Der er højst 5 stk 100% DIR-diciple i Danmark

Og? Det er da ligegyldigt hvor de er? Og for øvrigt tror jeg DIR-tallet
er langt højere, da placeringen er den samme inden for den hogarthiske
konfiguration. 5-10.000 er nok mere realistisk.

> Jeg vil ikke gå med et 30 cm langt cannister med en diameter på 15 cm der
> vejer 8 Kg siddende i bæltet.

Under vand er det 3 kg.

> ( Jeg kunne godt tænke mig at se et foto af en
> DIR dykker med en ordentlig cannister set forfra. Der har også tidligere i
> en tråd, været en henvisning til nogle tegninger af dykkere set forfra ? )

<http://www.stavanger-dykkersenter.no/Konfigurering.htm>

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år

---

Peter Fjelsten <fjelsten@mail.dou.dkny> skrev i en
nyhedsmeddelelse:MPG.165b7a51ff7c0627989bd5@194.19.194.7...
> Allan Hansen skrev (Allan Hansen wrote) ...
> > Der er min.10 i min klub der er nået til løsningen med batteriet på
> > flaskeremmen. Det er der måske i alle danske klubber så 180 x 10 = 1800.
>
> Det tror jeg er overdrevet.

Det tror jeg ikke. Tallet er kun anslået for medlemmer af klubber. Når der
desuden er udstedt 50.000 PADI certifikater i DK så må tallet være højere.
Ratioen mellem at have cannistren i bæltet og på flaskeremmen må mindst være
1:400.

> Og? Det er da ligegyldigt hvor de er? Og for øvrigt tror jeg DIR-tallet
> er langt højere, da placeringen er den samme inden for den hogarthiske
> konfiguration. 5-10.000 er nok mere realistisk.

Og der er millioner af dykkere i hele verden der sætter den på flaskeremmen.

> <http://www.stavanger-dykkersenter.no/Konfigurering.htm>

Tak, det var den jeg mente. Jeg forstår godt betydningen af
"strømlignetheden" og tegningen illustrerer det godt. Læg dog mærke til
tegningen. Cannistren vil fylde lige meget arealmæssigt hvadenten den
anbringes på flaskeremmen eller under armen på bæltet.

Allan Hansen

---

Allan Hansen skrev (Allan Hansen wrote) ...
> Læg dog mærke til
> tegningen. Cannistren vil fylde lige meget arealmæssigt hvadenten den
> anbringes på flaskeremmen eller under armen på bæltet.

Nej. Man har skulderen - ligegyldigt om man har en lygte derunder eller
ej. Den bryder strømmen. Bag på flaskerne er der ikke noget alligevel.

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år

---

Peter Fjelsten <fjelsten@mail.dou.dkny> skrev i en
nyhedsmeddelelse:MPG.165ba0252a3ab15a989bd7@194.19.194.7...
> Nej. Man har skulderen - ligegyldigt om man har en lygte derunder eller
> ej. Den bryder strømmen. Bag på flaskerne er der ikke noget alligevel.

Vi bliver nok nød til at hænge nogle dykkere i forskellige konfigurationer
op i en vindturnel og måle nogle cw-værdier.

Allan Hansen

---

"Allan Hansen" <enghans@post.cybercity.dk> skrev i melding
news:9ss0d4$2vul$1@news.cybercity.dk...
>
> Peter Fjelsten <fjelsten@mail.dou.dkny> skrev i en
> nyhedsmeddelelse:MPG.165ba0252a3ab15a989bd7@194.19.194.7...
> > Nej. Man har skulderen - ligegyldigt om man har en lygte derunder eller
> > ej. Den bryder strømmen. Bag på flaskerne er der ikke noget alligevel.
>
> Vi bliver nok nød til at hænge nogle dykkere i forskellige konfigurationer
> op i en vindturnel og måle nogle cw-værdier.
> Allan Hansen

** Endelig... Noen som kan arrangere dette.
Vi har flere ting vi vil ha sjekket ut men kjenner ingen
som har tilgang til en flott vindtunnel.

Arnt Eirik
Fra Det Kalde Nord
NÅ.. med bakplate,webbing og vinge.

---

Allan Hansen skrev (Allan Hansen wrote) ...
> Vi bliver nok nød til at hænge nogle dykkere i forskellige konfigurationer
> op i en vindturnel og måle nogle cw-værdier.

Det er gjort - omend med et sæt bungywing vs. et sæt ikke-bungywings.

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år

---

Peter fjelsten skrev:
>Det er gjort - omend med et sæt bungywing vs. et sæt ikke-bungywings.

Det var nok endnu bedre at teste vandmodstanden i et skibsteknink
laboratorium. I øvrigt så må disse DUI dragter med deres nuprede og ru
overflade give fantastisk stor modstand i vandet. Hvorfor er Viking
gummidragter ikke DIR favorit. Og så er der lige hjelmen, modellen som der
anvendes i enkeltstarten i tour de france må give lille vandmodstand for
hovedet og et fantastisk strømlæ bag på ryggen, klar DIR favorit.
Flaskerne, både dem på ryggen og stageflaskerne og argonflasken bør vel
alle poleres med voks for at nedsætte vandmodstanden ( sejlbåde i
konkurrencer gør det ).

Allan Hansen

---

>I øvrigt så må disse DUI dragter med deres nuprede og ru
>overflade give fantastisk stor modstand i vandet. Hvorfor er Viking
>gummidragter ikke DIR favorit.

Stop nu med denne diskussion inden du gør dig selv totalt til grin. Selv en
skoleelev ved at et nupret mønstre (som på siden af en haj) er den bedste
metode til at skabe en effiktiv strømligning i vand, da den nuprede
overflade binder vandmolekylerne bedre, med det resultat at vandet glider på
en lille hinde af vand. DERFOR er en nupret dragt bedst - hvis vi endelig
skal snakke flueknepperi.

At gummidragter ikke er DIR standard skyldes at crused neopren - trods
deres ringe tykkelse - stadigvæk har en smule isolering, hvilket er med til
at modvirke kuldtab hos dykkeren. Det har en gummidragt ikke.

>Og så er der lige hjelmen, modellen som der anvendes i enkeltstarten i tour
de france må give lille vandmodstand for
>hovedet og et fantastisk strømlæ bag på ryggen, klar DIR favorit.

Korrekt - men i og med at man medtager noget der ikke er nødvendigt (hvilket
man jo må sige at en dragt, flasker m.v. er) så dykker jo ikke med en
optimal konfiguration, vel... Lad nu cykelrytterne beholde deres hjelm. Jeg
forlanger jo heller ikke at de skal medbringe en 7 liter flaske med oxygen
blot fordi de cykler langt oppe i bjergene, vel?

Desuden skal man slet ikke være i vandet hvis man ikke kan svømme rundt uden
hele tiden at banke harddisken op i alting. Hvis det er tilfældet er det et
kursus i afballancering og navigation man har brug for - ikke en hjelm som
jo ikke FORHINDRE problemerne i at opstår, men derimod blot forsøger at
redde idioten fra at blive kvæstet fordi han ikke kan dykke ordentligt.

>Flaskerne, både dem på ryggen og stageflaskerne og argonflasken bør vel
>alle poleres med voks for at nedsætte vandmodstanden ( sejlbåde i
>konkurrencer gør det ).

Nej, for sportsdykning er jo netop SPORTSdykning - ikke en konkurrence. Det
som det gælder om er at få mest muligt ud af det udstyr som man SKAL have
med - ikke at forsøge at overleve med en hel masse udstyr som det kunne være
sjovt/spændende/komfortabelt osv. at have med - forstår du forskellen?

Anvendelse af voks (ja, ja - jeg ved godt det er ment ironisk...) ville
betyde yderlige vedligeholdelse for at opnå en teoretisk forbedret ydelse,
hvilket ikke anses for at være besværret værd. men din lygte, dine flasker,
din dragt osv. SKAL du jo altså have med - og derfor kan du ligesågodt
konfigurere det mest optimalt på ALLE punkter - både sikkerhedsmæssigt og
strømligningsmæssigt.

Begge punkter sikre dig bedre ballance og mere sikker og ubesværet dykning.

Didrik

Allan Hansen

---

Jens Didriksen <jens@didriksen.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3bf2d2f6$0$4859$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Stop nu med denne diskussion inden du gør dig selv totalt til grin. Selv
en
> skoleelev ved at et nupret mønstre (som på siden af en haj) er den bedste
> metode til at skabe en effiktiv strømligning i vand, da den nuprede
> overflade binder vandmolekylerne bedre, med det resultat at vandet glider
på
> en lille hinde af vand. DERFOR er en nupret dragt bedst - hvis vi endelig
> skal snakke flueknepperi.

Helt ærligt Jens, at gøre vandmodstanden fra en batterkasse til et problem
opfatter jeg i samme størelsesorden som de eksempler jeg nævnte. Selvfølge
skal man tænke på "strømlignetheden" ved ikke at ligne et juletræ. Få sit
udstyr sat ind til kroppen osv. Det vigtigste i "strømlignetheden" er dog
svømmestilen. Når vi er i ekstremerne/detaljerne så er det påkrævet med en
total og 100 % horisontal svømmestilling til alle tider. Det må være den
DIR-dykkere praktiserer siden detaljer kan være så vigtige. Alle os andre
millioner er lidt mere afslappede bl.a ved at fra den nogenlunde vandrette
ikke 100 % horisontal ) svømmestilling at løfte hovedet lidt så vi også kan
se fremad i stedet for kun at se ned som DIR. I følge tidligere argumenter
jvf skulderen ) burde der være strømlæ på ryggen. Det er måske derfor vi
ikke har problemer med at have batterikassen siddende der.

Det som en skoleelev i øvrigt også ved er at en haj ikke svømmer lige
hurtigt baglæns som forlæns. Og hvorfor Jens ? Det er ikke ligemeget hvilken
vej skindet vender. Og da DUI dragter åbenbart har samme egenskaber som
hajskind skal man aldrig hoppe på benene i vandet med en sådan på, for man
synker kun langsomt ned i vandet

> At gummidragter ikke er DIR standard skyldes at crused neopren - trods
> deres ringe tykkelse - stadigvæk har en smule isolering, hvilket er med
til
> at modvirke kuldtab hos dykkeren. Det har en gummidragt ikke.

Nu er underdragten jo opfundet så gummidragten burde have en stjerne hos
DIR. Og lige som for automaten hvor det er vigtigt at den kan skilles ad
under vandet uden værktøj så må det være muligt at lappe en gummidragt under
vandet modsat den crused neopren.

>Lad nu cykelrytterne beholde deres hjelm. Jeg
> forlanger jo heller ikke at de skal medbringe en 7 liter flaske med oxygen
> blot fordi de cykler langt oppe i bjergene, vel?

Nu har cykelrytterne vistnok noget i deres flasker som virker som 7 l
oxygen. Det var nu kun vanddynamikken jeg tænkte på. Hjælmen kunne jo også
være rar at have på når man scooter så hurtigt rundt i vrag og underjordiske
gange at man risikerer at få smadret sin flaskeventil ved sammenstød, så man
er nød til at have isolationsmanifold på sin flaske. Tænk hvis det var
hovedet man ramte, en hjælm var rar der.

> Anvendelse af voks (ja, ja - jeg ved godt det er ment ironisk...) ville
> betyde yderlige vedligeholdelse for at opnå en teoretisk forbedret ydelse,
> hvilket ikke anses for at være besværret værd.

Der findes nu voks med teflon og jegskalgidigskaljeg med lange holdbarheder
ifølge producenten. Og hvis det er de få % der gør udslaget mellem liv og
død, ja så må voks være et "must" for den seriøse dykker.

> Begge punkter sikre dig bedre ballance og mere sikker og ubesværet
dykning.

Den dinglende beholder i bæltet, køber jeg simpelthen ikke.

Allan Hansen, klar til trimix på lørdag.

---

> Helt ærligt Jens, at gøre vandmodstanden fra en batterkasse til et problem
> opfatter jeg i samme størelsesorden som de eksempler jeg nævnte.

Jeg tror vi snakker lidt forbi hinanden her. dwer er ikke tale om et
superproblem, men deriom om en lille problem som sammen med alle de ANDRE
små problemer giver en forringelse af den endelige konfiguration.
Selvfølgelig kan man dykke UDEN en total strømlignet konfiguration - jeg har
jo selv ejet en Buddy Trimix, remember...? :-/

Det som denne her diskussion drejer sig om - som alle de 1000vis af andre
diskussioner også - er den TANKEMÅDE som en DIR dykker har - eller burde
have. Ordet "bagatel" eksisterer ikke for en DIR dykker! Det er kun - uanset
hvor frelst det end måtte lyde - den perfekte konfiguration der betyder
noget. At en stor del af en sådan konfiguration vil få hovedparten af
verdens dykkere til at skrige af grin, er jo ikke et bevis for at den ikke
er den bedste - blot at alle ikke er lige oplyste eller lige seriøse.


> Når vi er i ekstremerne/detaljerne så er det påkrævet med en
> total og 100 % horisontal svømmestilling til alle tider. Det må være den
> DIR-dykkere praktiserer siden detaljer kan være så vigtige.

Nej - det er ikke det det drejer sig om. Du kan ikke altid bestemme hvordan
du ligger i vandet - der er du underlagt naturlovene. Men du KAN selv
bestemme hvilket UDSTYR du tager med i vandet og hvordan du PLACERE det
udstyr du tager med - forstår du?

>Alle os andre millioner er lidt mere afslappede bl.a ved at fra den
nogenlunde vandrette
> ikke 100 % horisontal ) svømmestilling at løfte hovedet lidt så vi også
kan
> se fremad i stedet for kun at se ned som DIR.

Okay - hvis du vil være sarkastisk og tåbelig i din argumentation, så gerne
for mig...

Hvordan VED du at alle DIR dykkere ikke ser op når de dykker? Har du dykket
med nogen af dem eller snakker du bare (har jeg sagt denne sætning før...)?

> Det som en skoleelev i øvrigt også ved er at en haj ikke svømmer lige
> hurtigt baglæns som forlæns. Og hvorfor Jens ? Det er ikke ligemeget
hvilken
> vej skindet vender. Og da DUI dragter åbenbart har samme egenskaber som
> hajskind skal man aldrig hoppe på benene i vandet med en sådan på, for man
> synker kun langsomt ned i vandet

Got me...
>
> > At gummidragter ikke er DIR standard skyldes at crused neopren - trods
> > deres ringe tykkelse - stadigvæk har en smule isolering, hvilket er med
> til
> > at modvirke kuldtab hos dykkeren. Det har en gummidragt ikke.
>
> Nu er underdragten jo opfundet så gummidragten burde have en stjerne hos
> DIR. Og lige som for automaten hvor det er vigtigt at den kan skilles ad
> under vandet uden værktøj så må det være muligt at lappe en gummidragt
under
> vandet modsat den crused neopren.

Hør nu hvad du selv siger: fordi at du medbringer noget udstyr der ikke er
særligt slidstærk, så er du nødt til at medbringe noget andet udstyr så du
kan reparerer det udstyr som du ikke burde have haft med...logik?

> Nu har cykelrytterne vistnok noget i deres flasker som virker som 7 l
> oxygen. Det var nu kun vanddynamikken jeg tænkte på. Hjælmen kunne jo også
> være rar at have på når man scooter så hurtigt rundt i vrag og
underjordiske
> gange at man risikerer at få smadret sin flaskeventil ved sammenstød, så
man
> er nød til at have isolationsmanifold på sin flaske. Tænk hvis det var
> hovedet man ramte, en hjælm var rar der.

Nej, fordi: en hjelm er mere (unødvendigt) udstyr som ikke hjælper dig så
meget at den beritigere dens eksistens. det ville også være skønt med
larveføder (bælter) på min Renault (som jo er en rigtig DIR bil... så
jeg var sikker på at jeg kunne komme til bageren hele året rundt, men
ULEMPERNE ved bælterne overstíger fordelene - see?

> Der findes nu voks med teflon og jegskalgidigskaljeg med lange
holdbarheder
> ifølge producenten. Og hvis det er de få % der gør udslaget mellem liv og
> død, ja så må voks være et "must" for den seriøse dykker.

Nej - igen fordi at det du opnår ikke står mål med indsatsen - og så er det
ikke DIR, vel?

> Den dinglende beholder i bæltet, køber jeg simpelthen ikke.

Det behøver du heller ikke - man kan også stjæle dem...

Didrik
.... der ikke opfordre til tyveri fra personer der går med en stor
dykkerkniv!

---

"Allan Hansen" <enghans@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:9sunb8$269$1@news.cybercity.dk...
> Helt ærligt Jens, at gøre vandmodstanden fra en batterkasse til et problem
> opfatter jeg i samme størelsesorden som de eksempler jeg nævnte.

Hvordan var det liiiiiiige at I kom fra cannister lygter til baseball ?

Jørgen

---

Jens Didriksen skrev (Jens Didriksen wrote) ...
> At gummidragter ikke er DIR standard skyldes at crused neopren - trods
> deres ringe tykkelse - stadigvæk har en smule isolering, hvilket er med til
> at modvirke kuldtab hos dykkeren.

Crushed - og i mindre grad compressed - er ikke helt DIR. Der er stadig
en lille opdriftsændring. Skaldragter er det eneste der dur.

> Det har en gummidragt ikke.

Hmm, jeg tror såmænd at gummidragter er OK, men de er ikke ret
slidstærke SVJV og følgelig måske ikke det bedte valg?

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år

---

"Peter Fjelsten" <fjelsten@mail.dou.dkny> skrev i melding
news:MPG.165d087571eb52e5989bdb@194.19.194.7...
> Jens Didriksen skrev (Jens Didriksen wrote) ...
> > At gummidragter ikke er DIR standard skyldes at crused neopren - trods
> > deres ringe tykkelse - stadigvæk har en smule isolering, hvilket er med
til
> > at modvirke kuldtab hos dykkeren.
>
> Crushed - og i mindre grad compressed - er ikke helt DIR. Der er stadig
> en lille opdriftsændring. Skaldragter er det eneste der dur.
>
> > Det har en gummidragt ikke.
>
> Hmm, jeg tror såmænd at gummidragter er OK, men de er ikke ret
> slidstærke SVJV og følgelig måske ikke det bedte valg?

** Hmm.. spør Dag D. om det. Mener å huske at han hadde
en Viking gummidrakt som gikk 1300 dykk, med kun skifte
av mansjetter i blandt.

Arnt Eirik

---

"Jens Didriksen" <jens@didriksen.dk> skrev i en meddelelse
news:3bf2d2f6$0$4859$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> >I øvrigt så må disse DUI dragter med deres nuprede og ru
> >overflade give fantastisk stor modstand i vandet. Hvorfor er Viking
> >gummidragter ikke DIR favorit.
>
> Stop nu med denne diskussion inden du gør dig selv totalt til grin. Selv
en
> skoleelev ved at et nupret mønstre (som på siden af en haj) er den bedste
> metode til at skabe en effiktiv strømligning i vand, da den nuprede
> overflade binder vandmolekylerne bedre, med det resultat at vandet glider
på
> en lille hinde af vand. DERFOR er en nupret dragt bedst - hvis vi endelig
> skal snakke flueknepperi.

Tror du selv på det, Jens ?

Hvorfor gør man kapsejllads ( og andre) både så glatte som muligt ?
Hvorfor fjerner man ruer og alger fra skibsbunden ?
Hvorfor er hvaler og fisk ikke noprede ?

Hvem er det der gør sig selv totalt til grin ?

Søren Arnvig

---

> > Stop nu med denne diskussion inden du gør dig selv totalt til grin. Selv
> en
> > skoleelev ved at et nupret mønstre (som på siden af en haj) er den
bedste
> > metode til at skabe en effiktiv strømligning i vand, da den nuprede
> > overflade binder vandmolekylerne bedre, med det resultat at vandet
glider
> på
> > en lille hinde af vand. DERFOR er en nupret dragt bedst - hvis vi
endelig
> > skal snakke flueknepperi.
>
> Tror du selv på det, Jens ?

Ja - omend at vi i dragtdiskussionene er langt ude på overdrevet.
>
> Hvorfor gør man kapsejllads ( og andre) både så glatte som muligt ?

Fordi man er uviden... Hvorfor bliver vi ved med at forurene jorden, at køre
uden styrthjelm, at føre krige osv.? Svar: fordi man ikke bruger den smule
hjerne man har. Det samme gør sig gældende for dem der designer
bundmaling...

> Hvorfor fjerner man ruer og alger fra skibsbunden ?

Okay - når vi snakker om SÅ store knolde så er der selvfølgelig
vandmodstand - men det troede jeg ærligt talt at du selv kunne regne ud.

> Hvorfor er hvaler og fisk ikke noprede ?

Suk...

Det er de også Søren... Har du nogensinde rørt ved en hval, en fisk, en
delfin, en... osv? Selvfølgelig er det SMÅ "knopper", men de ER der. Og i de
små "knopper" er der plads til en smule vand, som gør at kræet glider
lettere i vand, fordi man har opdaget at intet glider lettere på vand end -
vand. Og lad nu være med at snakke fuldsytetiske olier - de er jo altså lidt
vanskelige at medbringe under vand...

>
> Hvem er det der gør sig selv totalt til grin ?

2 personer så langt: dig og Allan

---

Jens Didriksen skrev:


>Fordi man er uviden... Hvorfor bliver vi ved med at forurene jorden, at
køre
>uden styrthjelm, at føre krige osv.? Svar: fordi man ikke bruger den
smule
>hjerne man har. Det samme gør sig gældende for dem der designer
>bundmaling...
>> Hvorfor fjerner man ruer og alger fra skibsbunden ?
>Okay - når vi snakker om SÅ store knolde så er der selvfølgelig
>vandmodstand - men det troede jeg ærligt talt at du selv kunne regne ud.
>> Hvorfor er hvaler og fisk ikke noprede ?
>Suk...
>Det er de også Søren... Har du nogensinde rørt ved en hval, en fisk, en
>delfin, en... osv? Selvfølgelig er det SMÅ "knopper", men de ER der. Og i
de
>små "knopper" er der plads til en smule vand, som gør at kræet glider
>lettere i vand, fordi man har opdaget at intet glider lettere på vand end
-
>vand. Og lad nu være med at snakke fuldsytetiske olier - de er jo altså
lidt
>vanskelige at medbringe under vand...
>> Hvem er det der gør sig selv totalt til grin ?
>2 personer så langt: dig og Allan

Jens din lykke må være gjort hvis du tager et anvendelsespatent for din
viden. Værfter og bådkonstruktører vil stå i kø for at anvende dette
unikke princip. I løbet af få år vil alle skibe og både lige fra
optimisk-joller til supertankere få limet DUI cruised neopren på skroget
for at nedsætte vandmodstanden. Vand mod vand, genialt.

Allan Hansen

---

"Jens Didriksen" <jens@didriksen.dk> skrev i en meddelelse
news:3bf313d2$0$11604$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> > Hvorfor gør man kapsejllads ( og andre) både så glatte som muligt ?
>
> Fordi man er uviden... Hvorfor bliver vi ved med at forurene jorden, at
køre
> uden styrthjelm, at føre krige osv.? Svar: fordi man ikke bruger den smule
> hjerne man har. Det samme gør sig gældende for dem der designer
> bundmaling...

Jeg har snakket med instituttet for mekanik / Marine teknik ved DTU.
Glatte skibsskrog giver mindst vandmodstand.

Meen, visse former (buttede) kan have gavn af en ru overflade på udsatte
steder, for at skabe en slags spoiler effekt som trækker vandet omkring
legemet. I følge DTU er det meget van(d)skeligt at sige præcist hvor
og hvordan , specielt på en dykker som bevæger sig under vandet.

>
> > Hvorfor fjerner man ruer og alger fra skibsbunden ?
>
> Okay - når vi snakker om SÅ store knolde så er der selvfølgelig
> vandmodstand - men det troede jeg ærligt talt at du selv kunne regne ud.

Det kunne jeg og det gjorde jeg.

>
> > Hvorfor er hvaler og fisk ikke noprede ?
>
> Suk...
>
> Det er de også Søren... Har du nogensinde rørt ved en hval, en fisk, en
> delfin, en... osv? Selvfølgelig er det SMÅ "knopper", men de ER der. Og i
de
> små "knopper" er der plads til en smule vand, som gør at kræet glider
> lettere i vand, fordi man har opdaget at intet glider lettere på vand
end -
> vand.

Forkert igen.
Fisk og havpattedyrs torpedo form gør en nupret overflade mindre effektiv.


> > Hvem er det der gør sig selv totalt til grin ?
>
> 2 personer så langt: dig og Allan

Hellere til grin sammen med Allan end at have "ret" med dig.

Søren Arnvig

---

> Jeg har snakket med instituttet for mekanik / Marine teknik ved DTU.
> Glatte skibsskrog giver mindst vandmodstand.
>
> Meen, visse former (buttede) kan have gavn af en ru overflade på udsatte
> steder, for at skabe en slags spoiler effekt som trækker vandet omkring
> legemet. I følge DTU er det meget van(d)skeligt at sige præcist hvor
> og hvordan , specielt på en dykker som bevæger sig under vandet.

Korrekt - jeg har heller aldrig påstået at det var NEMT - ej heller at det
kunne lade sig gøre rent teknologisk med den viden vi har på nuværende
tidspunkt (det var derfor jeg skrev at det var på grund af at man var uviden
at man ikke anvendte teknikken - remember?).

Lad os nu holde fast ved at dette er ren teori som muligvis er rigtigt, men
totalt umuligt at konstatere nogen PRAKTISK forskel ved en dykker. Men som
altid gik min besvarelse også kun på hvad der var det BEDSTE, det mest
RIGTIGE eller sagt med et andet ord: DIR.

> > Hvorfor er hvaler og fisk ikke noprede ?
> >
> > Suk...
> >
> > Det er de også Søren... Har du nogensinde rørt ved en hval, en fisk, en
> > delfin, en... osv? Selvfølgelig er det SMÅ "knopper", men de ER der. Og
i
> de
> > små "knopper" er der plads til en smule vand, som gør at kræet glider
> > lettere i vand, fordi man har opdaget at intet glider lettere på vand
> end -
> > vand.
>
> Forkert igen.
> Fisk og havpattedyrs torpedo form gør en nupret overflade mindre effektiv.

Korrekt. det er to forskellige måder at opnå samme - eller næsten samme -
effekt på. Men det er ikke korrekt at f.eks. en delfin er glat (med mindre
du definerer f.eks. en nektarin som glat...?), da dens hud er matteret at
rør ved. Og ja - jeg VED det fordi jeg har prøvet. Også med hajer i øvrigt.

Didrik

---

"Jens Didriksen" <jens@didriksen.dk> skrev i en meddelelse
news:3bf44631$0$11605$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> Korrekt. det er to forskellige måder at opnå samme - eller næsten samme -
> effekt på. Men det er ikke korrekt at f.eks. en delfin er glat (med mindre
> du definerer f.eks. en nektarin som glat...?), da dens hud er matteret at
> rør ved

Og hvilket matriale kommer nærmest "delfinoverflade" Viking gummi eller
neopren ?

Søren Arnvig

---

"Jens Didriksen" <jens@didriksen.dk> skrev i en meddelelse
news:3bf44631$0$11605$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> > Jeg har snakket med instituttet for mekanik / Marine teknik ved DTU.
> > Glatte skibsskrog giver mindst vandmodstand.
> >
> > Meen, visse former (buttede) kan have gavn af en ru overflade på udsatte
> > steder, for at skabe en slags spoiler effekt som trækker vandet omkring
> > legemet. I følge DTU er det meget van(d)skeligt at sige præcist hvor
> > og hvordan , specielt på en dykker som bevæger sig under vandet.
>
> Korrekt - jeg har heller aldrig påstået at det var NEMT - ej heller at det
> kunne lade sig gøre rent teknologisk med den viden vi har på nuværende
> tidspunkt (det var derfor jeg skrev at det var på grund af at man var
uviden
> at man ikke anvendte teknikken - remember?).

Nu var det jo lige i en helt anden kontext, nemlig omkring skibsskrog
hvor du kom med en helt forkert påstand. Eller gjorde du bare rede
for dine egne geniale teorier ?

>
> Lad os nu holde fast ved at dette er ren teori som muligvis er rigtigt,
men
> totalt umuligt at konstatere nogen PRAKTISK forskel ved en dykker. Men som
> altid gik min besvarelse også kun på hvad der var det BEDSTE, det mest
> RIGTIGE eller sagt med et andet ord: DIR.

Det oprindelige spørgsmål gik på om ikke en gummidragt er at foretrække
da den har en mindre vandmodstand.
Det svar jeg fik på DTU synes at bekræfte dette.

>
> > > Hvorfor er hvaler og fisk ikke noprede ?

> Korrekt. det er to forskellige måder at opnå samme - eller næsten samme -
> effekt på. Men det er ikke korrekt at f.eks. en delfin er glat (med mindre
> du definerer f.eks. en nektarin som glat...?), da dens hud er matteret at
> rør ved.

Nu snakker vi nopret som i neopren, ikke sandt. Ikke appelsinhud , vel ?

Søren Arnvig

---

> > Stop nu med denne diskussion inden du gør dig selv totalt til grin. Selv
> en
> > skoleelev ved at et nupret mønstre (som på siden af en haj) er den bedste
> > metode til at skabe en effiktiv strømligning i vand, da den nuprede
> > overflade binder vandmolekylerne bedre, med det resultat at vandet glider
> på
> > en lille hinde af vand. DERFOR er en nupret dragt bedst - hvis vi endelig
> > skal snakke flueknepperi.
>
> Tror du selv på det, Jens ?
>
> Hvorfor gør man kapsejllads ( og andre) både så glatte som muligt ?
> Hvorfor fjerner man ruer og alger fra skibsbunden ?
> Hvorfor er hvaler og fisk ikke noprede ?
>
> Hvem er det der gør sig selv totalt til grin ?
>
> Søren Arnvig

Men nu har Didriksen jo faktisk ret her. Omend hans forklaring på
hajskinds effekten vistnok ikke er helt korrekt.

Sprøgsmålet er vel imidlertid, om ikke de store hvirvler som den ikke
strømlinede dykker skaber fuldstændigt eliminere den positive effekt.
Helt så strømlinede som en haj er vi jo desværre ikke.

Mht. til bundmalings og fisks ruhed eller glathed så synes jeg da, at
du skulle
kaste dig over faglitteraturen på området. Så vidt jeg ved, så er der
gjort forsøg på at opnå samme fordele som hajen med forskellige
bundbehandlinger til både.
Grunden til at man fjerner ruer og alger er, at de giver store
turbuleneser, hvilket er uønsket.

Jens Olsen

---

Jens Olsen <jenspolsen@hotmail.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:33ac1086.0111150154.768c47b5@posting.google.com...
> Men nu har Didriksen jo faktisk ret her. Omend hans forklaring på
> hajskinds effekten vistnok ikke er helt korrekt.
>
> Sprøgsmålet er vel imidlertid, om ikke de store hvirvler som den ikke
> strømlinede dykker skaber fuldstændigt eliminere den positive effekt.
> Helt så strømlinede som en haj er vi jo desværre ikke.
>
> Mht. til bundmalings og fisks ruhed eller glathed så synes jeg da, at
> du skulle
> kaste dig over faglitteraturen på området. Så vidt jeg ved, så er der
> gjort forsøg på at opnå samme fordele som hajen med forskellige
> bundbehandlinger til både.
> Grunden til at man fjerner ruer og alger er, at de giver store
> turbuleneser, hvilket er uønsket.

Samme forsøg er udført på fly med success (man ser vel Discovery).

Her udviklede man en plast hud som man limede fast på flyets fusilage og
vinger. Turbulensen fra de aflange knopper (ridges) fik flyet til at bevæge
sig lettere igennem luften - hvilket gave et lidt formindsket brændstofs
forbrug.

- J.B.

---

> Men nu har Didriksen jo faktisk ret her. Omend hans forklaring på
> hajskinds effekten vistnok ikke er helt korrekt.

Vi er enige, men jeg forsøgte en forklaring som selv Søren kunne forstå...


> Sprøgsmålet er vel imidlertid, om ikke de store hvirvler som den ikke
> strømlinede dykker skaber fuldstændigt eliminere den positive effekt.

Absolut - det var også mest en teoretisk diskussion. Fuldstændig som at man
ikke vinder en "Around the world" sejlas med en super non-stick bundmaling
og en blind navigatør, således vinder en dykker heller ikke med alverdens
super hi-tec udstyr hvis han ikk er ordentligt uddannet eller ikke bruger
sin sunde fornuft.

Det var bare det jeg ville sige. Hej. (man har vel hørt P4 i sin ungdom...)

Didrik

---

> Fysik: Hvis man fordobler et overfladeareal, bliver (svømme-)modstanden
> fire gange så stor. Og for at overkomme denne fire gange så store
> (svømme-)modstand skal vi bruge seksten gange så meget energi. Godt nok
> vil en kanisterlygte monteret på flaskerne (i modsætningen til det
> korrekte sted: på mavebæltet under skulderen hvor den er i strømlæ) ikke
> fordoble vores areal, men måske kun forøje det med 10%. Denne forøgelse
> betyder at vi skal bruge 46% mere energi for at holde den samme
> hastighed under vandet.

Mon dog! Jeg har så vidt jeg husker godt nok aldrig haft et kursus i
fluid mekanik, men lad os lige tænke over tingene.

Iflg. dig er (ved uændret geometri) den energi, der skal anvendes til
at opretholde en given hastighed, proportional med størrelsen i 8.
potens. Volumen er proportional med størrelsen i 3. potens.
For f.eks. et dyr er volumen det rumfang der er til rådighed for
muskler til at producerer enrgien nødvendig til bevægelsen. Så tro da
pokker at en hval svømmer så meget langsommere end en sild. Dens
muskler skulle jo være en 5 potens (8 minus 3) gange mere effektiv
hvis den skulle kunne svømme lige så hurtigt!

Jeg ved nu også hvorfor en stor sten falder så meget langsommere
gennem vandet end en lille. Vandmodstanden er proportional med
størrelsen i 4. potens, og den kraft (negativ opdrift) der trækker
stenen ned er proportional med størrelsen i 3. potens.

Og hvis to dykkere svømmer sammen (to dykkere har den dobbelte
vandmodstand af en dykker) så skal de bruge fire gange så meget
energi. Jeg vil for fremtiden altid solodykke -)

Fluid mekanik vist noget indviklet noget med dels viskos modstand og
dels turbulent modstand, og der er vist også noget med et Reynolds
nummer. Men nemt er det vist ikke! Hvad ved jeg!

Jens Olsen

---

Jens Olsen skrev (Jens Olsen wrote) ...
> Fluid mekanik vist noget indviklet noget med dels viskos modstand og
> dels turbulent modstand, og der er vist også noget med et Reynolds
> nummer. Men nemt er det vist ikke! Hvad ved jeg!

Send Jarrod Jablonski (jj@gue.com) en mail og sig at der er en fejl på
side 39 i "Doing It Right - The Fundamentals of Better Diving".

_Jeg_ går stærkt ud fra at den bog er uden faktuelle fejl.

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år

---

Peter Fjelsten <fjelsten@mail.dou.dkny> skrev i en
nyhedsmeddelelse:MPG.165b45de39ed877d989bd3@194.19.194.7...
> "Doing It Right - The Fundamentals of Better Diving".

Er det den der på dansk hedder: Fundamentalistisk Bedre Dykning

Allan Hansen

---

Peter Fjelsten wrote:

> Jens Olsen skrev (Jens Olsen wrote) ...
> > Fluid mekanik vist noget indviklet noget med dels viskos modstand og
> > dels turbulent modstand, og der er vist også noget med et Reynolds
> > nummer. Men nemt er det vist ikke! Hvad ved jeg!
>
> Send Jarrod Jablonski (jj@gue.com) en mail og sig at der er en fejl på
> side 39 i "Doing It Right - The Fundamentals of Better Diving".

Nå, er det derfra det kommer. Der var en der skrev det samme vrøvl
på den norske nyhedsgruppe.

> _Jeg_ går stærkt ud fra at den bog er uden faktuelle fejl.

Jeg skal ikke udtale mig om den pågældende bog er fejlbehæftet,
eller om den er citeret forket. Hvis det er en fejl i bogen kan det
jo forklare PF's fanatiske kamp for strømlinethed i denne NG

Den vandmodstand der virker på en dykker består primært af en
modstand givet af dykkerens form, og dels en modstand givet af
vandts viskositet og det areal vandet strømmer hen over.

Den form afhængige modstand er direkte proportionalt med arealet
af dykkeren set i bevægelsesretningen og proportionalet med
hastigheden i 2. potens. Dette er ens for luft og vand modstand.

Reference:
http://www.eng.auburn.edu/department/me/courses/nmadsen/egr182a/drag01.html

Den måske væsentligste kilde til vandmodstand for en dykker er
den der skyldes vandets viskositet. Denne modstand virker på det
areal hvor over vandet strømmer. Og den er proportional med det
overstrømmede areal og proportional med hastigheden i X'te potens.

For en strømlinet båd er X lig 2.
Reference:
http://www.maths.adelaide.edu.au/Applied/llazausk/hydro/kayak/jwsprint/jwsprint.htm

For en crawl svømmer er X et sted mellem 2,1 og 2,3
Reference: http://www.fbw.vu.nl/~htoussaint/B4/activedrag.html
-så for en dykker der ikke er så strømlinet er X måske nærmere 2,5.

Afhængig af vilken af de to af disse to former for vandmodstand der
har størst betyndning for en dykker, vil en forøgelse af arealet på
10% betyde en 4-5% lavere hastighed ved samme arbejdsindsats.

Min erfaring siger mig i øvrigt at en våddragt der sidder tæt til
kroppen giver langt mindre vandmodstand end en tørdragt af
skal typen. Det må der være mange der kan nikke genkendende til.
Så derfor må tørdragt være uforeneligt med DIR princippet!


Og lige til sidst min kommentar til:
> Og for at overkomme denne fire gange så store
> (svømme-)modstand skal vi bruge seksten gange så meget energi.

Enhver der har haft en fysikbog i hånden ved at energi = kraft * vej,
og dermed effekt = kraft * hastighed. Den angivne toer potens har
ikke noget at gøre her.


mvh Per Krarup

--
Frømandsklubben Nikon, Ishøj, http://nikondyk.dk
Vi holder informationsaften og prøvedyk i november.
Invitationen: http://nikondyk.dk/cmas2/intro.htm

---

Per Krarup skrev (Per Krarup wrote) ...
> Nå, er det derfra det kommer. Der var en der skrev det samme vrøvl
> på den norske nyhedsgruppe.

Jeg aner ikke en skid om fysik, så dine argumenter falder for døve øren.
Jeg ved at overfladearealet betyder noget: det kan jeg mærke når jeg
dykker. De præcise formler rager mig en papand.

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år

---

"Peter Fjelsten" <fjelsten@mail.dou.dkny> skrev i en meddelelse
news:MPG.165b7ede36cd88a9989bd6@194.19.194.7...
> Per Krarup skrev (Per Krarup wrote) ...
> > Nå, er det derfra det kommer. Der var en der skrev det samme vrøvl
> > på den norske nyhedsgruppe.
>
> Jeg aner ikke en skid om fysik, så dine argumenter falder for døve øren.
> Jeg ved at overfladearealet betyder noget: det kan jeg mærke når jeg
> dykker. De præcise formler rager mig en papand.

Overflade arealet er interessant, men det er form bestemt også.

Det er ikke tilfældigt at ubåde ligner fisk.

Søren Arnvig

---

> Jeg aner ikke en skid om fysik

Det kunne du da godt have skrevet i forbindelse med, at du udtalte dig
meget kategorisk om fysik for at par dage siden. Så havde vi haft en
bedre chance for at forholde os passende til det.

> så dine argumenter falder for døve øren.

Det var da meget trist at høre. Hvorfor ikke benytte chancen til at
lære, og få opklaret om man måske har en ukorrekt viden på et område.

> Jeg ved at overfladearealet betyder noget: det kan jeg mærke når jeg
> dykker. De præcise formler rager mig en papand.

Det gjorde de da ikke for blot to dage siden!

Jens Olsen

---

Jens Olsen skrev (Jens Olsen wrote) ...
> Det kunne du da godt have skrevet i forbindelse med, at du udtalte dig
> meget kategorisk om fysik for at par dage siden. Så havde vi haft en
> bedre chance for at forholde os passende til det.

Jeg gå stadig ud fra at det er rigtigt. Min pointe er at jeg ikke er i
stand til at afgøre om I har ret, da jeg ikke er nok inde i det. Jeres
argumentation rører mig derfor ikke.

---

"Peter Fjelsten" <fjelsten@mail.dou.dkny> skrev i en meddelelse
news:MPG.165c759a82e3d0fc989bd9@194.19.194.7...
> Jens Olsen skrev (Jens Olsen wrote) ...
> > Det kunne du da godt have skrevet i forbindelse med, at du udtalte dig
> > meget kategorisk om fysik for at par dage siden. Så havde vi haft en
> > bedre chance for at forholde os passende til det.
>
> Jeg gå stadig ud fra at det er rigtigt. Min pointe er at jeg ikke er i
> stand til at afgøre om I har ret, da jeg ikke er nok inde i det. Jeres
> argumentation rører mig derfor ikke.

Sjovt at du har svært ved at acceptere den samme holdning fra andre,
f.eks. med hensyn til 0,4 flaske, Pony, DIR, Neoprendragter e.t.c.

Men det er ok, Peter , vi kommer nærmere hele tiden.

Søren Arnvig

---

S.Arnvig skrev (S.Arnvig wrote) ...
> Men det er ok, Peter , vi kommer nærmere hele tiden.

???

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år

---

> Jeg gå stadig ud fra at det er rigtigt. Min pointe er at jeg ikke er i
> stand til at afgøre om I har ret, da jeg ikke er nok inde i det. Jeres
> argumentation rører mig derfor ikke.

Pointen er, at det ikke er et spørgsmål om argumentation. Naturen er
indrettet på en bestemt måde, nemlig sådan at vandmodstanden er
direkte proportional med arealet (ikke kvadratet på arealet). Og det
kan alle verdens argumenter ikke ændre på.
Og tro os. Selv vi ikke (ikke alle i hvertilfælde) er verdensmester i
hydro mekanik, så ved vi hvad vi taler om!

Det samme gælder når vi siger, at en fordobling af vandmodstanden kun
kræver en fordobling af arbejdet. Vi har simpelthen så meget forstand
på fysik at vi ved hvad vi taler om.

Og tror du os ikke, så slå op i en lærebog om h.h.v. mekanik og hydro
mekanik. Og overbeviser det dig ikke så slå op i endnu en lærebog, og
endnu en, og endnu en (der står det samme i dem alle sammen).

Og er du stadigvæk ikke overbevist, så er jeg i hvertilfælde ligeglad.
En forkert viden på dette område, slår dig ikke ihjel.

Jens Olsen

---

Jens skrev:

> Pointen er, at det ikke er et spørgsmål om argumentation. Naturen er
> indrettet på en bestemt måde, nemlig sådan at vandmodstanden er
> direkte proportional med arealet (ikke kvadratet på arealet). Og det
> kan alle verdens argumenter ikke ændre på.

Det er noen år siden jeg hadde fysikk, men la meg nå se om jeg husker
riktig:

LUFTmotstanden er proporsjonal med arealet ved lave hastigheter
LUFTmotstanden er proporsjonal med kvadratet ved større hastigheter (f eks
hastigheten til en tennisball som slås gjennom luften)

Du sier så at vannmotstanden er proporsjonal med arealet, altså luftmotstand
= vannmotstand.
Dette til tross for at vann har mye høyere tetthet enn luft.

Følger jeg logikken din da så skal altså en kule skutt fra et våpen bevege
seg like langt under vann som på land.
Men jaggu, jeg har da sett i ekte Hollywood-filmer at kulene beveger seg mye
saktere under vann! What gives? :)

Jeg tar en skikkelig risk og påstår at tettheten i den væsken/gassen man
flytter et legeme i vil påvirke motstanden nevnte legeme møter.

Men jeg er selvsagt ikke verdensmester i Hydro-mekanikk, så jeg kan jo ta
feil! :)

Lars

---

"Lars Barstad" <lb@objectnet.no> skrev i en meddelelse
news:aCBI7.10258$pK1.307392@juliett.dax.net...
> Det er noen år siden jeg hadde fysikk, men la meg nå se om jeg husker
> riktig:
>
> LUFTmotstanden er proporsjonal med arealet ved lave hastigheter
> LUFTmotstanden er proporsjonal med kvadratet ved større hastigheter (f eks
> hastigheten til en tennisball som slås gjennom luften)

Du husker næsten rigtigt.

Formlen for LUFT modstand.: F(luft) = k * A * V^2
hvor k = Konstant , A = Arealet , V = Hastigheden.

Som det ses er luftmodstanden proportional med arealet og kvadratet på
hastigheden.
Denne formel kan bruges i Aerodynamikken.

Anderledes ser det ud i Hydrodynamik.

Her er man også nødt til at tage højde for viskositet og tæthed

Hvis man vil se hvad man er oppe imod kan man jo lige kigge på

http://www.fys.ku.dk/~nick/Fysik/Formler-Hydrodynamik.pdf

Søren Arnvig

---

> Denne formel kan bruges i Aerodynamikken.
>
> Anderledes ser det ud i Hydrodynamik.

Igen, jeg er ikke verdensmester i emnet. Men i alle de kilder, jeg har
konsulteret om emnet, nævnes, at de samme formler er gældende for
gasser og vædsker.

> Her er man også nødt til at tage højde for viskositet og tæthed

De er man vel også for gasser. Spørgsmålet er vel bare et spørgsmål om
viskositetens størrelse. Og således om hvor præcis en tilnærmelse
formlen er til de faktiske forhold og i hvor stort et område formlen
er en god tilnærmelse.

> Hvis man vil se hvad man er oppe imod kan man jo lige kigge på
>
> http://www.fys.ku.dk/~nick/Fysik/Formler-Hydrodynamik.pdf

Eller endnu bedre en online lærebog i hydromekanik.

http://web.cvut.cz/fme/k212/personnel/tesar/skripta/a01%5ea.htm

Jens Olsen

---

"Jens Olsen" <jenspolsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:33ac1086.0111150115.62336b97@posting.google.com...
> > Denne formel kan bruges i Aerodynamikken.
> >
> > Anderledes ser det ud i Hydrodynamik.
>
> Igen, jeg er ikke verdensmester i emnet. Men i alle de kilder, jeg har
> konsulteret om emnet, nævnes, at de samme formler er gældende for
> gasser og vædsker.

Du har ret.

Jeg har lige snakket med Poul Vadskær fra DTU's institut for mekanik.
Han er specialist i Hydrodynamik og siger at det er samme formel, som
anvendes. Altså er modstanden er prop. med arealet og kvadratet på
hastigheden.

Man anvender en konstant som er afhængig af viskositet og densitet.

Søren Arnvig

---

S. Arnvig skrev:

> Jeg har lige snakket med Poul Vadskær fra DTU's institut for mekanik.
> Han er specialist i Hydrodynamik og siger at det er samme formel, som
> anvendes. Altså er modstanden er prop. med arealet og kvadratet på
> hastigheden.
>
> Man anvender en konstant som er afhængig af viskositet og densitet.

Kom over denne artikkelen på leten etter litt informasjon om svømmeteknikk,
den omfatter samme punktene som vi har kranglet om her på gruppen. Ikke
overraskende så sammenfaller den med hva Søren sier, og det stemmer også med
det som står i "Fundamentals of better diving".

Her finner du artikkelen: http://www.usms.org/training/efficiency.htm


Lars

---

> Du har ret.

Det var dejligt at de tre ord brugt her på nyhedsgruppen. Det sker så
sjældent unden, at der er tale om bidende sarkasme.
Det kræver en stor mand at indrømme sine fejl.

> Jeg har lige snakket med Poul Vadskær fra DTU's institut for mekanik.
> Han er specialist i Hydrodynamik og siger at det er samme formel, som
> anvendes. Altså er modstanden er prop. med arealet og kvadratet på
> hastigheden.
>
> Man anvender en konstant som er afhængig af viskositet og densitet.

Det er også helt rart at se, at nogle bliver så nysgerrig, at de
forfølger sagen indtil en autoritativ kilde, der kan give et klart
svar.

Lad os så bare håbe, at den person, der startede alt dette med en
kategorisk fremsat forkert påstand, har fulgt med så langt og har lært
noget.

Jens Olsen

---

Jens Olsen skrev (Jens Olsen wrote) ...
> Lad os så bare håbe, at den person, der startede alt dette med en
> kategorisk fremsat forkert påstand, har fulgt med så langt og har lært
> noget.

Ikke en skid!

Derudover: I har ikke modbevist at arealet ikke leder til en væsenlig
forøgelse af modstanden og derved arbejdet.

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år

---

"Peter Fjelsten" <fjelsten@mail.dou.dkny> skrev i en meddelelse
news:MPG.165f6c211ed08266989be5@194.19.194.7...
> Jens Olsen skrev (Jens Olsen wrote) ...
> > Lad os så bare håbe, at den person, der startede alt dette med en
> > kategorisk fremsat forkert påstand, har fulgt med så langt og har lært
> > noget.
>
> Ikke en skid!
>
> Derudover: I har ikke modbevist at arealet ikke leder til en væsenlig
> forøgelse af modstanden og derved arbejdet.

Læs lige det igen, der er vist lige en negation for meget, hehe.

Men det er bevist eller konstateret at modstanden er
proportional med arealet, ikke kvadratet på arealet.

Da hastigheden er ringe og vi kun har liden indflydelse på
viskositet og desitet, så har du ret i at arealet er den væsentlige
faktor i vandmodstandsregnestykket.

Det bestrider vel næppe nogen.

Søren Arnvig

---

S.Arnvig skrev (S.Arnvig wrote) ...
> Da hastigheden er ringe og vi kun har liden indflydelse på
> viskositet og desitet, så har du ret i at arealet er den væsentlige
> faktor i vandmodstandsregnestykket.

Det var min pointe. Som jeg skrev aner jeg ikke en skid om fysik, så da
jeg fandt en forklaring postede jeg den. Om den er rigtig eller forkert
skal jeg ikke afgøre.

Jeg mener stadig at jeg har ret i af det leder til en væsentlig
forøgelse af svømmemodstanden at være forkert konfigureret.

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år

---

> Det var min pointe. Som jeg skrev aner jeg ikke en skid om fysik, så da
> jeg fandt en forklaring postede jeg den.

Ja, så postede du den under den korte meget kategoriske overskrift
Fysik. Ikke et ord om, at du ikke selv var istand til at afgøre
hvorvidt det var korrekt eller angivelse af kilden.

Iøvrigt må du da som teknisk dykker vide noget om fysik. Hvordan
vurderer du ellers rimeligheden af de deko-modeller du benytter.

> Om den er rigtig eller forkert
> skal jeg ikke afgøre.

Nej, men det er du jo så til gengæld istand til nu, hvor det med 110%
sikkerhed er konstateret at den var forkert.

Har du allerede sendt mailen til DIR-biblens forfatter, eller er det
overladt til os andre?

> Jeg mener stadig at jeg har ret i af det leder til en væsentlig
> forøgelse af svømmemodstanden at være forkert konfigureret.

Når du nu i årevis har gået rundt og troet, at en fordobling af
arealet førte til en 16 dobling af energiforbruget, så må det da
alligevel sætte nogle tanker igang, at der i virkeligheden kun er tale
om en fordobling.
I min verden er der dog trods alt en ikke ringe forskel på en 16
dobling og så en fordobling.

Jens Olsen

---

Jens Olsen skrev (Jens Olsen wrote) ...
> Iøvrigt må du da som teknisk dykker vide noget om fysik. Hvordan
> vurderer du ellers rimeligheden af de deko-modeller du benytter.

Der er flere slags fysik.

> Nej, men det er du jo så til gengæld istand til nu, hvor det med 110%
> sikkerhed er konstateret at den var forkert.

Jeg sender lige en mail til JJ.

> Når du nu i årevis har gået rundt og troet, at en fordobling af
> arealet førte til en 16 dobling af energiforbruget, så må det da
> alligevel sætte nogle tanker igang, at der i virkeligheden kun er tale
> om en fordobling.

Jeg har aldrig troet noget om 2, 4 eller 16 gange. Ikke før jeg læste
det i bogen. Så desværre er hele min verden ikke styrtet i grus.

> I min verden er der dog trods alt en ikke ringe forskel på en 16
> dobling og så en fordobling.

Enig.

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år

---

"Peter Fjelsten" <fjelsten@mail.dou.dkny> skrev i en meddelelse
news:MPG.165f6c211ed08266989be5@194.19.194.7...
> Derudover: I har ikke modbevist at arealet ikke leder til en væsenlig
> forøgelse af modstanden og derved arbejdet.

Nu har jeg fulgt lidt med fra sidelinjen, men der er da noget forskel på om
det er proportionalt med arealet eller kvadratet på arealet

However......der er ingen tvivl om at et større areal giver større
vandmodstand og kræver dermed større arbejde (mere strøm fra din Gavin ,
men der er jo forskel på _hvor_ meget det er værd at fedtpille med.

Personligt syntes jeg at det gælder om at få det udstyr som jeg _vil_ have
med til at give den mindst mulige modstand, uden dog at skabe andre
problemer pga. placeringen. Så langt håber jeg at vi kan blive enige, der er
derimod ikke nødvendigvis enighed om hvilken placering som giver færrest
problemer. (Den placering der giver mindst modstand er nemt nok, det er oppe
i båden

Jørgen

---

Hej,

Da der ikke er nogen andre der har modsagt min redegørelse, må jeg
jo selv gøre det, for der er faktisk indsneget sig en fejl...


Per Krarup wrote:

> Afhængig af hvilken af de to af disse to former for vandmodstand der
> har størst betyndning for en dykker, vil en forøgelse af arealet på
> 10% betyde en 4-5% lavere hastighed ved samme arbejdsindsats.

Hvis jeg med "arbejdsindsats" mener energi eller effekt, er udsagnet
forkert. Korrekt formuleret, er det den samme _kraft_ der skal benyttes.
Men da hastigheden bliver 4-5% lavere, bliver den nødvendige energi
tilsvarende mindre, da energi=kraft *vej (=> effekt=kraft*hastighed).

Hvis men holder effekten (energien) konstant i stedet for at holde
kraften konstant, får man at energien=kraften*hastigheden i 3. potens.
Dette medfører at ved en forøgelse af vandmodstanden med 10%
falder hastigheden kun med 3%, og ved en forøgelse på 100% falder
hastigheden kun med 20%.

mvh Per Krarup

--
Frømandsklubben Nikon, Ishøj, http://nikondyk.dk

---

> > Fluid mekanik vist noget indviklet noget med dels viskos modstand og
> > dels turbulent modstand, og der er vist også noget med et Reynolds
> > nummer. Men nemt er det vist ikke! Hvad ved jeg!

Ja, jeg ved ikke meget. Men jeg ved dog så meget, at som en første
tilnærmelse, er vandmodstanden direkte proportional med arealet (IKKE
med kvadratet på arealet).

Og så er der noget jeg ved fordi det intet har at gøre med fluid
mekanik.
Nemlig at arbejde = kraft gange vej. Når vandmodstanden fordobles skal
der derfor kun ydes det dobbelte arbejde.

Alt i alt er det arbejde der skal præsteres af dykkeren direkte
proportionalt med arealt (og IKKE med arealet i fjerde).

Og så passer min verden igen. Hvalen svømmer lige så stærkt som silden
(og har endda god chancer for at svømme lidt stærkere).
Den store sten falder ikke langsommere gennem vandet end den lille.
Og to dykkere bruger ikke fire gange så meget energi som en (der røg
mit fantastiske argument for solodykning ).

Til gengæld er vandmodstanden proportional med kvadratet på
hastigheden. Så det kan betale sig at tage det roligt. Og det er da et
glædeligt budskab.

Men når alt det er sagt, så er det jo stadigvæk rigtigt, at det er
bedre at have 10% mindre areal og dermed skulle præstere 10% mindre
arbejde.

> Send Jarrod Jablonski (jj@gue.com) en mail og sig at der er en fejl på
> side 39 i "Doing It Right - The Fundamentals of Better Diving".
>
> _Jeg_ går stærkt ud fra at den bog er uden faktuelle fejl.

Jeg går aldrig ud fra at en bog er uden fejl (man lærer af livet!). Om
der er en fejl i den på gældende bog skal jeg ikke kunne sige, da jeg
ikke ejer DIR-biblen. Men jeg kender en der ejer den (og han siger
det samme som dig). Jeg kunne jo låne hans og se efter.
Det er jo også muligt, at det bare er uklart udtryk, så der er
mulighed for misforståelse.

Tænk hvis det er dig der har misforstået det. Måske har du så også
misforstået andre ting og flaskerne skal i virkeligheden have
ventilerne nedad

Og så er fluid mekanik iøvrigt stadigvæk vanskeligt og jeg har ikke
forstået det, men der er altså noget med et Reynolds nummer, hmmmm.

Jens Olsen

---

jenspolsen@hotmail.com (Jens Olsen) wrote in
<33ac1086.0111130232.3129b404@posting.google.com>:

>> Fysik: Hvis man fordobler et overfladeareal, bliver (svømme-)modstanden
>> fire gange så stor. Og for at overkomme denne fire gange så store
>> (svømme-)modstand skal vi bruge seksten gange så meget energi. Godt nok
>> vil en kanisterlygte monteret på flaskerne (i modsætningen til det
>> korrekte sted: på mavebæltet under skulderen hvor den er i strømlæ) ikke
>> fordoble vores areal, men måske kun forøje det med 10%. Denne forøgelse
>> betyder at vi skal bruge 46% mere energi for at holde den samme
>> hastighed under vandet.
>
>Mon dog! Jeg har så vidt jeg husker godt nok aldrig haft et kursus i
>fluid mekanik, men lad os lige tænke over tingene.

Jeg tror han blander effekt og energi sammen. Energi er kraft over en
afstand. Dvs. når du sveder over en større lygte er det på grund af den
større vandmodstand (kraft) ganget op med den svømmede længde. Hvis nu han
havde ment at man skulle svømme dobbelt så hurtigt, ja så skulle han yde 4
gange så meget, målt i energi.

Men det er rigtig nok at kraften stiger med kvadratet på hastigheden _hvis_
strømningsforholdene er uændrede. Men en lang lygte har f.eks. mindre
vandmodstand end en kort, så derfor svømmer hvalen muligvis lige så hurtig
som silden. Og det er nok også derfor det er bedre at dykke i våddragt end
tørdragt hvis man altså skal ud af vagten.

---

Jeg læser sjælent så langt ud i denne type tråde. Det tror jeg at jeg vil
begynde at gøre mere.

Tak for et underholdene og korrekt svar, det er vist det man kan kalde kold
logi med lun humor.

--
Henrik Manley
m@nley.dk http://bends.dk

---

On Tue, 13 Nov 2001, Peter Fjelsten wrote:

> Send Jarrod Jablonski (jj@gue.com) en mail og sig at der er en fejl på
> side 39 i "Doing It Right - The Fundamentals of Better Diving".
>
> _Jeg_ går stærkt ud fra at den bog er uden faktuelle fejl.
>

Side 88: "Deutche International Norm (DIN)"


3 ord, 2 fejl... De hedder "Deutsche Industrie Norm".



Mvh.

Flemming Jensen

---

"Flemming Jensen" <as_vragdyk@hotmail.com> skrev i melding
news:4dc9419e.0111130659.2592149@posting.google.com...
> On Tue, 13 Nov 2001, Peter Fjelsten wrote:
>
> > Send Jarrod Jablonski (jj@gue.com) en mail og sig at der er en fejl på
> > side 39 i "Doing It Right - The Fundamentals of Better Diving".
> >
> > _Jeg_ går stærkt ud fra at den bog er uden faktuelle fejl.
> >
>
> Side 88: "Deutche International Norm (DIN)"
>
>
> 3 ord, 2 fejl... De hedder "Deutsche Industrie Norm".
> Flemming Jensen

Upps... det var ille...
Får håpe ingen har skadet seg pga dette.

Arnt

---

Flemming Jensen skrev (Flemming Jensen wrote) ...
> Side 88: "Deutche International Norm (DIN)"
>
> 3 ord, 2 fejl... De hedder "Deutsche Industrie Norm".

Jeg ved det. Jeg har set den fejl igen og gen i amerikansk litteratur.

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år

---

Jette skrev (Jette wrote) ...
> Er der nogle der har erfaring med Spectrum 14 lygten fra AUL?

Ikke personligt. AUL (ejet af Arnold Jackson i Florida) var en af de
største firmaer der producerede kanisterlygter i Florida før Extreme
Exposure/Halcyon begyndte produktionen.

AUL, og EE i begyndelsen, producerer deres lygter i akryl som er et
_meget_ stærkt materiale. Desværre har akryl den ulempe at det bliver
skrøbeligt under 0C, hvilket betyder at det kan sprænges selv ved et
meget lille slag hvis der er koldt. EE fremstiller nu deres lygter i
højdensitets polyetylen (HDP), som har et langt bredere
anvendelsesområde, temperaturmæssigt.

> Jeg overvejer at anskaffe en. Hvordan er den at dykke med: Hvor negativ er
> den i vandet?

EEs: 3 kg

> Kan man rejse (flyve) med den, eller er den simpelthen alt for
> stor og tung?

EEs version vejer 7-8 kg på land. Jeg har rejst med min, men det er
klart at den jo tager mere af bagagevægten end en lille "stearinlygte".

> Jeg har indtil videre kun haft almindelige "håndholdte" lygter, men efter at
> have set en canister lygte i brug, er der ikke noget at gøre: Sådan en må
> jeg også have.

Et fornuftigt valg. Det er langt mere praktisk at blot have et lille
lygtehovede i hånden end en stor lygte.

> Spørgsmålet er om en Spectrum 14 er overkill for sådan en som mig?
> Jeg er almindelig PADI hobby-dykker med 150 dyk bag mig og ca. 30-40 dyk/år,
> hvor af ca. 1/3 herhjemme og i Sverige. Dvs. 1½ times brændtid ved 50 Watt
> burde række til en dykkerdag.

Hmmm. Om det er overkill afhænger jo af hvor du har tænkt dig at bevære
dig hen med din dykning. 14 Ah brænder teoretisk i 3 timer ved 50W
(mindre i koldt vand) og 1,5 timer ved 100W. Jeg ville i al fald vælge
50W. Under 50W er i mine øjne ikke en ordentlig dykkerlygte (med mindre
det er HID, men det er en anden diskussion).

> Grunden til at jeg lige netop spørger til Spectrum 14, er at jeg kan få 2
> for 6200 alt inkl., hvilket så vidt jeg kan se er ganske billigt.

Jeg går ud fra du har været inde på <aulinc.com> og kigge på priser? Min
udregning med told og moms ligger lidt højere, men OK. Du skal vide at
Spectrum 14 er bundmodellen af 14 Ah-lamperne. Hvis man ser på den lygte
der hedder Spectrum 100 får man en bedre kvalitet - selvom den ikke er
lige så god som EEs lygter. EEs produkter er udviklet i samarbejde med
verdensrekordholderne i huledykning, WKPP.

> Fx kommer Spectrummen med lader og Goodman håndtag.

Laderen er nok 110V, men man kan finde en omformer til 300.
Goodmanhåndtaget er en fantatisk opfindelse.

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år

---

"Peter Fjelsten" <fjelsten@mail.dou.dkny> skrev i melding
news:MPG.1659e6417f38e9ff989bc2@news.stofanet.dk...
> Spectrum 14 er bundmodellen af 14 Ah-lamperne. Hvis man ser på den lygte
> der hedder Spectrum 100 får man en bedre kvalitet - selvom den ikke er
> lige så god som EEs lygter. EEs produkter er udviklet i samarbejde med
> verdensrekordholderne i huledykning, WKPP.
** Det at EE sammarbeider med WKPP gjør vel ikke en
lykt "bedre". Her i dette tilfellet blir den vel mere tilpasset DIR?
EE var jo plaget med O-ring patenten.. har WKPP bidratt til å
løse dette, eller oversvømmes forsatt EE lyktene "til stadighet"?
(Det er vel en kjent sak at EE ikke akkurat har verdens beste
O-ring patent.)
Har selv hørt at "du kan likegjerne fylle EE lykte under vannkranen,
så slipper du dykke og bli skuffet"

Arnt
Som har lurt på lyktekjøp lenge, men har ventet
og lest litt mere før jeg bestemmer meg.

---

Arnt E. Hansen skrev (Arnt E. Hansen wrote) ...
> ** Det at EE sammarbeider med WKPP gjør vel ikke en
> lykt "bedre".

Jo. Mere driftsikker.

> EE var jo plaget med O-ring patenten.. har WKPP bidratt til å
> løse dette, eller oversvømmes forsatt EE lyktene "til stadighet"?

Jeg har ikke hørt om problemer - udover de få i Norge og lidt i andre
skandinaviske lande.

> (Det er vel en kjent sak at EE ikke akkurat har verdens beste
> O-ring patent.)

.... mener du. Andre mener noget andet. Jeg mener at de fleste problemer
skyldes fejlbetjening (smøring af o-ringen). Jeg har sendt lygter
tilbage, der var blevet oversvømmet. Tests ved EE til over 120 meter
blev gennemført uden problemer.

> Har selv hørt at "du kan likegjerne fylle EE lykte under vannkranen,
> så slipper du dykke og bli skuffet"

Hø, hø. Spørg dig selv dette. Hvis du skulle lave noget af det mest
seriøse dykning i verden, ville du så dykke med en dårlig lygte? Jeg
tror næppe WKPP vil.

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år

---

Arnt E. Hansen skrev:

> ** Det at EE sammarbeider med WKPP gjør vel ikke en
> lykt "bedre".

Så testing av lykten i krevende forhold over lang tid, med påfølgende
tilbakemeldinger til produsenten har ingen betydning for forbedringer og den
endelige kvalitenen på lykta? :)

> EE var jo plaget med O-ring patenten.. har WKPP bidratt til å
> løse dette, eller oversvømmes forsatt EE lyktene "til stadighet"?

Har hørt om isolerte tilfeller hvor folk har fått oversvømt lyktene sine,
men at dette til stadighet skjer er ukjent for meg.
Min er ihvertfall tett som en potte.

> Har selv hørt at "du kan likegjerne fylle EE lykte under vannkranen,
> så slipper du dykke og bli skuffet"

Her tror jeg du bør ta en kritisk vurdering av kildene dine. :)


Lars

---

* Arnt E. Hansen
| Har selv hørt at "du kan likegjerne fylle EE lykte under vannkranen,
| så slipper du dykke og bli skuffet"

* Lars Barstad
| Her tror jeg du bør ta en kritisk vurdering av kildene dine. :)


Arnt refererer muligens til at enkelte har fylt canister med
destillert vann ved dykking i saltvann. Dersom det skulle oppstå en
lekkasje, så vil diffusjonen av salt inn i canister være så liten at
det ikke ødelegger batteriene. Destillert vann ødelegger ikke
batteriene.

Det har vært problemer med dårlig utformede canister på en tidligere
produksjonsserie. Det har jeg fra kunder som har mailet meg privat
etter en feide jeg hadde med Mr. Irvine for en stund tilbake. Kundene
har stort sett sendt canister i retur til EE og fått dem erstattet,
men i det værtste tilfelle ble faktisk canister testet og funnet i
orden - kunden måtte ta to-tre runder med EE før han fikk en canister
som var god nok i godset til at o-ringen ikke ble presset ned mellom
lokk og canister når han brukte den på store dyp. Jeg har ikke hørt
om problemer med canister fra EE som er nyere enn to år.

Årsaken til at EE ikke bruker normalt foreskrevet o-ringspatent, er at
de er redd for H2-utvikling ved utladning. Jeg bestrider at dette er
et problem som er stort nok til å skape en farlig eksplosjon, men her
strides altså folk.

Min lykt har foreløpig vært tett, og jeg har ingen planer om å ty til
destillert vann. Skulle det vise seg nødvendig, så er det på tide å
vrake lykta.

--
Olaf Trygve Berglihn <olafb+usenet@pvv.org>

---

Olaf skrev:

> Arnt refererer muligens til at enkelte har fylt canister med
> destillert vann ved dykking i saltvann. Dersom det skulle oppstå en
> lekkasje, så vil diffusjonen av salt inn i canister være så liten at
> det ikke ødelegger batteriene. Destillert vann ødelegger ikke
> batteriene.

Aah! Da er jeg litt klokere. :)

> Det har vært problemer med dårlig utformede canister på en tidligere
> produksjonsserie. Det har jeg fra kunder som har mailet meg privat
<snip>
> orden - kunden måtte ta to-tre runder med EE før han fikk en canister
<snip>

Slett kundebehandling fra EE, håper de har skjerpet seg på dette. Har
inntrykk av at Halcyon/EE er flinke til å innrømme feil/mangler når de
oppstår, og de er vel typisk et selvskap som er helt avhengige av å levere
kvalitets produkter (med tanke på sin kundegruppe).

> Årsaken til at EE ikke bruker normalt foreskrevet o-ringspatent, er at
> de er redd for H2-utvikling ved utladning. Jeg bestrider at dette er
> et problem som er stort nok til å skape en farlig eksplosjon, men her
> strides altså folk.

Synes også problemet med H2-utviklingen virker en smule overdrevet. Spesielt
for oss som klarer oss lenge med dykketider på under 3 timer. :) Virker rart
at et lite problem på overflaten vurderes over noe som i verste tilfelle kan
bli et stort problem under vann. Men om dette kommer nok de lærde til å
strides. :)

Lars

---

"Olaf Trygve Berglihn" <olafb+usenet@pvv.org> skrev i melding
news:dn1adxsxdby.fsf@bacchus.pvv.ntnu.no...
> * Arnt E. Hansen
> | Har selv hørt at "du kan likegjerne fylle EE lykte under vannkranen,
> | så slipper du dykke og bli skuffet"
>
> * Lars Barstad
> | Her tror jeg du bør ta en kritisk vurdering av kildene dine. :)
>
>
> Arnt refererer muligens til at enkelte har fylt canister med
> destillert vann ved dykking i saltvann. Dersom det skulle oppstå en
> lekkasje, så vil diffusjonen av salt inn i canister være så liten at
> det ikke ødelegger batteriene. Destillert vann ødelegger ikke
> batteriene.
>
> Det har vært problemer med dårlig utformede canister på en tidligere
> produksjonsserie. Det har jeg fra kunder som har mailet meg privat
> etter en feide jeg hadde med Mr. Irvine for en stund tilbake. Kundene
> har stort sett sendt canister i retur til EE og fått dem erstattet,
> men i det værtste tilfelle ble faktisk canister testet og funnet i
> orden - kunden måtte ta to-tre runder med EE før han fikk en canister
> som var god nok i godset til at o-ringen ikke ble presset ned mellom
> lokk og canister når han brukte den på store dyp. Jeg har ikke hørt
> om problemer med canister fra EE som er nyere enn to år.
>
> Årsaken til at EE ikke bruker normalt foreskrevet o-ringspatent, er at
> de er redd for H2-utvikling ved utladning. Jeg bestrider at dette er
> et problem som er stort nok til å skape en farlig eksplosjon, men her
> strides altså folk.
>
> Min lykt har foreløpig vært tett, og jeg har ingen planer om å ty til
> destillert vann. Skulle det vise seg nødvendig, så er det på tide å
> vrake lykta.
> Olaf Trygve Berglihn <olafb+usenet@pvv.org>

Takk for informasjonen...
Nu føler jeg meg også en del mere opplyst om tidligere
problemer med EE, og kanskje ligger det en slik under
juletreet i år da... om dem nå funker

Arnt Eirik

---

Olaf Trygve Berglihn skrev (Olaf Trygve Berglihn wrote) ...
> Årsaken til at EE ikke bruker normalt foreskrevet o-ringspatent, er at
> de er redd for H2-utvikling ved utladning.

Faktisk fortalte Barry Miller mig (manden der står for produktionen af
EEs lygter) at o-ringsystemet ikke er lavet pga dette, men pga de mener
denne type o-ringstætning er bedre. Han mente at dem der argumenterer
for "barrel" o-ringen ikke aner hvad de taler om.

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år

---

Peter Fjelsten <fjelsten@mail.dou.dkny> skrev i en
nyhedsmeddelelse:MPG.165a11f2be9b13a3989bca@194.19.194.7...
> Faktisk fortalte Barry Miller mig (manden der står for produktionen af
> EEs lygter) at o-ringsystemet ikke er lavet pga dette, men pga de mener
> denne type o-ringstætning er bedre. Han mente at dem der argumenterer
> for "barrel" o-ringen ikke aner hvad de taler om.

Det har vi jo hørt før. Dem der ikke mener og gør som os er idioter.

Allan Hansen, "idiot"

---

Allan Hansen skrev (Allan Hansen wrote) ...
> Det har vi jo hørt før. Dem der ikke mener og gør som os er idioter.

Slap nu af for f*nden! Han mener jo bare at de ikke har ret. At du så
vælger at fortolke det på den forudrettede måde må stå for egen regning.

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år

---

Peter Fjelsten <fjelsten@mail.dou.dkny> skrev i en
nyhedsmeddelelse:MPG.165a3cda3d584457989bcb@194.19.194.7...
> Slap nu af for f*nden! Han mener jo bare at de ikke har ret. At du så
> vælger at fortolke det på den forudrettede måde må stå for egen regning.

Nu var det dig der skrev:
" Faktisk fortalte Barry Miller mig (manden der står for produktionen af
EEs lygter) at o-ringsystemet ikke er lavet pga dette, men pga de mener
denne type o-ringstætning er bedre. Han mente at dem der argumenterer
for "barrel" o-ringen ikke aner hvad de taler om."

Nu er der mange måder at tætne på og den utimative bedste er sikkert ikke
fundet endnu. Fordi andre ikke vælger den måde som EE har valgt, gør bestemt
ikke at de ikke aner hvad de taler om. Jeg vil ikke bedømme EE's lygter
eller deres kvalitet for jeg har ikke ejet en. De ligger dog i en prisklasse
hvor jeg forventer rigtig god kvalitet.

Allan Hansen

---

Allan Hansen skrev (Allan Hansen wrote) ...
> Nu er der mange måder at tætne på og den utimative bedste er sikkert ikke
> fundet endnu. Fordi andre ikke vælger den måde som EE har valgt, gør bestemt
> ikke at de ikke aner hvad de taler om.

Jeg ved sgu heller ikke så meget om o-ringstætningens lyksaligheder. Jeg
citerer en _andens_ holdning, en anden jeg stoler på. Dem der er uenige
med ham mener at _han_ ikke ved hvad han taler om. Jeg irriteres blot
over du med det samme kører ind i samme rille.

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år

---

* Peter Fjelsten
| Olaf Trygve Berglihn skrev (Olaf Trygve Berglihn wrote) ...
| > Årsaken til at EE ikke bruker normalt foreskrevet o-ringspatent, er at
| > de er redd for H2-utvikling ved utladning.
|
| Faktisk fortalte Barry Miller mig (manden der står for produktionen af
| EEs lygter) at o-ringsystemet ikke er lavet pga dette, men pga de mener
| denne type o-ringstætning er bedre. Han mente at dem der argumenterer
| for "barrel" o-ringen ikke aner hvad de taler om.

Ok. Men jeg synes det er særdeles merkelig at det fremkommer liten
argumentasjon for hvorfor de synes patenten er bedre. De aller fleste
"lærebøker" i bruk av o-ringer anbefaler bruk av spor. Ole Martin
Pedersen har jo diskutert dette med deg tidligere i denne news group
(eller var det på no.fritid.dykking). Jeg har større tiltro til en
del av de tekniske miljøene på universitetene rundt omkring som i
mange tiår har arbeidet spesielt med f.eks. marine konstruksjoner og
undervannsutstyr når det gjelder o-ringer.

--
Olaf Trygve Berglihn <olafb+usenet@pvv.org>

---

Olaf Trygve Berglihn skrev (Olaf Trygve Berglihn wrote) ...
> Ok. Men jeg synes det er særdeles merkelig at det fremkommer liten
> argumentasjon for hvorfor de synes patenten er bedre.

Jeg har bedt om nogle svar. Skal nok poste dem her eller på vores
hjemmeside.

> Jeg har større tiltro til en
> del av de tekniske miljøene på universitetene rundt omkring som i
> mange tiår har arbeidet spesielt med f.eks. marine konstruksjoner og
> undervannsutstyr når det gjelder o-ringer.

Jeg tror nu også at dette o-ringsdesign er gammelt. Men jeg gider ikke
diskutere det: Min holdning er "er det godt nok til WKPP, er det godt
nok til mig".

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år

---

Tak for alle svarene.

Ang. HID er der noget der undre mig: Ideen med HID er at
pæren kun sluger 10/18 Watt men giver en mængde af lys, der
svare til 5 gange større Watt-forbrug. Desuden har lyset en
højere farve-temperatur, der for vores øjne gør, at det ser
mere hvidt ud. Ulempen er at spændingen skal op på 5000
Volt, så der er en lille transformer indbygget i
håndtaget. Pærer og elektronik er rigtigt dyrt typisk langt
over 2000 kr.

Spørgsmålet er nu: Hvis man alligevel skal transformere,
hvorfor så ikke til 220 Volt og så bruge en
mini-sparepære. Man får ikke den høje farvetemperatur, men
stadig et meget lavt strømforbrug til betydelig færre penge?

Jette

---

Jette Randløv skrev (Jette Randløv wrote) ...
> Spørgsmålet er nu: Hvis man alligevel skal transformere,
> hvorfor så ikke til 220 Volt og så bruge en
> mini-sparepære.

Jeg vil tror (jeg ved ikke hvilken "mini-sparepære" du refererer til) at
den ikke er:
1) kraftig nok
2) har høj nok farvetemperatur (den bør mindst være 3000 K)

--
Peter Fjelsten
Juhuuuu! dk.tech.gear er nu over 3 år gammel!
Se alle vores nye varer på <http://www.dktechgear.dk>
dk.tech.gear - servicering af DIR-dykkere på 4. år