---

Efter et spændende dyk på Fløjten/kanonvraget ved Helsingør
skrev jeg til Nationalmuseet for at høre hvad deres
undersøgelser havde ledt frem til om vraget. Her er svaret:


---------------


ET HISTORISK VRAG UDFOR HELSINGØR UNDERSØGT AF NMU
Birger Thomsen, NMU.


I 1994 fandt Skov-og Naturstyrelsen et vrag ved hjælp af
seismik. Vraget blev i første omgang besigtiget af Handels-
og Søfartsmuseet, da det lå lige udfor Helsingør. De
foreløbige besigtigelser pegede på en datering omkring
1600-tallet, og da vraget indeholdt kanoner, det var derfor
nærliggende at forsøge at sætte forliset i forbindelse med
det store søslag mellem hollænderne og svenskerne i 1658.

I 1999-2000 blev der konstateret en voldsom erosion i og
omkring vraget, og det medførte, at der blev udarbejdet et
projekt for at få nærmere klarlagt vragets datering og
eventuel identitet. Hertil skulle det forsøges at finde
muligheder for en bevaring in situ eller andre tiltag, der
kunne redde dette fine stykke kulturhistorie fra
ødelæggelse.

For midler, der blev stillet til rådighed af Rigsantikvaren,
de såkaldte § 28-midler, blev i slutningen af juni
gennemført en nærmere undersøgelse af vraget, ledet af NMU
med deltagelse af Handels- og Søfartsmuseets dykkende
konservator.

I løbet af de fem dage, undersøgelsen stod på, blev det
klart, at vraget ikke var et større krigsfartøj. Med en
længde på 32 m, en bredde på 8 m, og kanoner der var på 4-6
pund, kunne det allerhøjst dreje sig om et armeret
transportfartøj eller handelsskib. I Øresundsslaget 1658
deltog en række brandere (skibe, der er indrettet til at
sætte ild i fjendens krigsskibe) hvis skæbne ikke er nærmere
belyst. Det kunne eventuelt dreje sig om et af disse
fartøjer, der var sænket i det voldsomme slag, hvor det
hollandske admiralskib Brederode og to svenske orlogsskibe,
Morgenstiernen og Leoparden endte på bunden af Øresund.

Imidlertid blev der gjort fund i vraget, som også væltede
denne tese. En kridtpibe blev dateret til 1700-1720, og en
række potteskår blev dateret til begyndelsen af
1700-tallet. Endelig gav en dendrodatering af en dæksbjælke
et fældningstidspunkt efter 1650. Med sådanne typologiske og
naturvidenskabelige dateringer til grund, må det formodes,
at det drejer sig om et armeret handelsskib, som forliste
omkring 1700-1720. Om selve fartøjet, som er bevaret op til
dækshøjde, kan der ikke være tvivl. Det er rundgattet, med
tre master og et længde-breddeforhold som 4:1, typisk for
fløjten, en hollandsk fartøjstype, der var meget almindelig
i østersøfarten i 16-1700-tallet.

Der blev ved undersøgelsen ikke konstateret tiltagende
erosion i området, men en seismikopmåling, der gik forud for
dykkerundersøgelsen, pegede på, at området ikke er særligt
stabilt, hvorfor yderligere erosion i og omkring vraget ikke
kan udelukkes.

Det er hensigten at holde løbende øje med udviklingen i
vraget og hertil vil NMU foretage undersøgelser i historiske
arkiver for her at finde yderligere oplysninger om fløjten,
som i begyndelsen at 1700-tallet sank på 16 m vand udfor
Helsingør.

---

De er jo ikke helt dumme derinde

http://bends.dk/projekter/helsingoer/floejte.htm

--
Henrik Manley
m@nley.dk http://bends.dk

---

Hej Jette

Kunne du ikke oplyse en pos. på dette vrag er den hemlig ...på forhånd tak..

Peter


Jette Randløv skrev i meddelelsen <3BE6649C.1383036D@nbi.dk>...
>Efter et spændende dyk på Fløjten/kanonvraget ved Helsingør
>skrev jeg til Nationalmuseet for at høre hvad deres
>undersøgelser havde ledt frem til om vraget. Her er svaret:
>
>
> ---------------
>
>
>ET HISTORISK VRAG UDFOR HELSINGØR UNDERSØGT AF NMU
>Birger Thomsen, NMU.
>
>
>I 1994 fandt Skov-og Naturstyrelsen et vrag ved hjælp af
>seismik. Vraget blev i første omgang besigtiget af Handels-
>og Søfartsmuseet, da det lå lige udfor Helsingør. De
>foreløbige besigtigelser pegede på en datering omkring
>1600-tallet, og da vraget indeholdt kanoner, det var derfor
>nærliggende at forsøge at sætte forliset i forbindelse med
>det store søslag mellem hollænderne og svenskerne i 1658.
>
>I 1999-2000 blev der konstateret en voldsom erosion i og
>omkring vraget, og det medførte, at der blev udarbejdet et
>projekt for at få nærmere klarlagt vragets datering og
>eventuel identitet. Hertil skulle det forsøges at finde
>muligheder for en bevaring in situ eller andre tiltag, der
>kunne redde dette fine stykke kulturhistorie fra
>ødelæggelse.
>
>For midler, der blev stillet til rådighed af Rigsantikvaren,
>de såkaldte § 28-midler, blev i slutningen af juni
>gennemført en nærmere undersøgelse af vraget, ledet af NMU
>med deltagelse af Handels- og Søfartsmuseets dykkende
>konservator.
>
>I løbet af de fem dage, undersøgelsen stod på, blev det
>klart, at vraget ikke var et større krigsfartøj. Med en
>længde på 32 m, en bredde på 8 m, og kanoner der var på 4-6
>pund, kunne det allerhøjst dreje sig om et armeret
>transportfartøj eller handelsskib. I Øresundsslaget 1658
>deltog en række brandere (skibe, der er indrettet til at
>sætte ild i fjendens krigsskibe) hvis skæbne ikke er nærmere
>belyst. Det kunne eventuelt dreje sig om et af disse
>fartøjer, der var sænket i det voldsomme slag, hvor det
>hollandske admiralskib Brederode og to svenske orlogsskibe,
>Morgenstiernen og Leoparden endte på bunden af Øresund.
>
>Imidlertid blev der gjort fund i vraget, som også væltede
>denne tese. En kridtpibe blev dateret til 1700-1720, og en
>række potteskår blev dateret til begyndelsen af
>1700-tallet. Endelig gav en dendrodatering af en dæksbjælke
>et fældningstidspunkt efter 1650. Med sådanne typologiske og
>naturvidenskabelige dateringer til grund, må det formodes,
>at det drejer sig om et armeret handelsskib, som forliste
>omkring 1700-1720. Om selve fartøjet, som er bevaret op til
>dækshøjde, kan der ikke være tvivl. Det er rundgattet, med
>tre master og et længde-breddeforhold som 4:1, typisk for
>fløjten, en hollandsk fartøjstype, der var meget almindelig
>i østersøfarten i 16-1700-tallet.
>
>Der blev ved undersøgelsen ikke konstateret tiltagende
>erosion i området, men en seismikopmåling, der gik forud for
>dykkerundersøgelsen, pegede på, at området ikke er særligt
>stabilt, hvorfor yderligere erosion i og omkring vraget ikke
>kan udelukkes.
>
>Det er hensigten at holde løbende øje med udviklingen i
>vraget og hertil vil NMU foretage undersøgelser i historiske
>arkiver for her at finde yderligere oplysninger om fløjten,
>som i begyndelsen at 1700-tallet sank på 16 m vand udfor
>Helsingør.

---

Peter von Meyeren <Petervon@image.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:2OgG7.428$TW2.50376@news010.worldonline.dk...
> Kunne du ikke oplyse en pos. på dette vrag er den hemlig ...på forhånd
tak..

Der var en "aftale" om ikke at offentliggøre positionen i Dykinfo før
Nationalmuseet havde undersøgt vraget, så der kommer vel en i næste
opdatering. Hvis du ikke kan vente kan du prøve at maile til Henrik Manley.
Der er mange andre der efterhånden kender positionen bl.a Nissen. Du kan
købe en tur med ham og tag en håndbåren GPS med og noter positionen.Jeg har
ikke GPS positionen men den ligger 70 m N for en bestemt bøje, bunden er
lidt kuperet så den kan være svær at slå præcist. Den er i øvrigt indtegnet
på de nye søkort. Se Det Levende Søkort med Bo Meyers eminente implantering
af Dykinfo.

Allan Hansen

---

Peter von Meyeren wrote:
>
> Kunne du ikke oplyse en pos. på dette vrag er den hemlig ...på forhånd tak..

Jeg kender ikke positionen. Jeg sejlede med Nissen og Morten Saabye
fra Aqua-sport. Du kan evt. prøve at spørge ham:
morten.saabye@danskfolkeferie.dk

Jette