Indbydelse til JavaTech seminar
JavaTech er et heldagsseminar, der afholdes på initiativ af Java House 
ApS og i samarbejde med JavaGruppen og IT-Højskolen i København. 
Seminarets fokus er Java på små enheder og vil omhandle de tekniske 
aspekter omkring Java, J2ME og Web Services, samt de forretningsmæssige 
muligheder, som disse teknologier åbner.
JavaTech bliver afholdt torsdag den 15. november 2001, kl. 9.00 - 17.00, 
på IT-Højskolen, Auditorium 0.10, Glentevej 67, 2400 København NV.
Deltagelse i seminaret koster kr. 350,- og tilmelding kan ske på 
www.javatech.dk. Tilmeldingsfristen er søndag den 11. november. 
Deltagerne vil få besked pr. e-mail efter tilmeldingsfristens udløb.
Vedlagt dette brev vil De finde en folder om JavaTech seminaret
Yderligere oplysninger kan findes på 
www.javatech.dk og 
www.javahouse.dk.