/ Forside / Interesser / Fritid / Dykning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Dykning
#NavnPoint
Arnvig 1184
LeifHansen 762
Teil 722
sorenw 460
Melander 460
PARKENSS 250
michaelmo.. 200
guffy 200
lawitt 200
10  TIMO_J 140
Dybe dyk først/sidst
Fra : JSC


Dato : 26-10-01 07:30

Hej

Det er efterhånden mest vejr til litteratursøgning/NG og måske et enkelt
stranddyk.... Da stranddyk ikke lige er min kop te, såh til sagen.

Det har været diskuteret flere gange om man skal tage det dybeste dyk først,
jeg husker to argumenter.

1. Pga. mindre/ingen forbelastning bør man tage det dybeste dyk først.
2. Pga. mikrobobler i blodet efter 1. dyk er det hensigtsmæssigt at tage dyk
2. dyk ved en lavere dybde....

Ad. 1: Det ser jeg mest som et planlægningsproblem, og til at håndtere.

Ad. 2. Er det en vandrehistorie? Findes der noget pålidelig litteratur som
beskriver problemstillingen??

Mvh.
Jørgen




 
 
Henrik Manley (26-10-2001)
Kommentar
Fra : Henrik Manley


Dato : 26-10-01 07:49

Jeg har aldrig hørt argumenter for at man skal tage det dybe dyk først. Jeg
tror at det man diskutere er om man skal tage det dybe først eller om det er
lige meget i hvilken rækkefølge man tager dem.

I følge 69.02 tabellen (oldsag) er det ikke muligt at lave andet end
lægtvandsdyk efter et deko dyk, Standard tabellen anbefaler at man altid
tager det dybest først.

Min personlige mening er at det er lige meget.

--
Henrik Manley
m@nley.dk http://bends.dk



Per Krarup (26-10-2001)
Kommentar
Fra : Per Krarup


Dato : 26-10-01 11:12

Henrik Manley wrote:

> I følge 69.02 tabellen (oldsag) er det ikke muligt at lave andet end
> lægtvandsdyk efter et deko dyk,

Jeg vil nærmere sige det modsatte. For ifølge den omtalte tabel
gælder det sjovt nok, at 2. dyk mindst skal gå til 12 meter, da der
ikke kan beregnes forbelastning for dyk til 6 og 9 meter.

12 meter er vel lige over grænsen for hvad man kan kalde
lægtvandsdyk, eller det er måske her vi er uenige?

> Standard tabellen anbefaler at man altid
> tager det dybest først.

Ja.

--
mvh Per Krarup
Frømandsklubben Nikon, Ishøj
http://nikondyk.dk



Henrik Manley (26-10-2001)
Kommentar
Fra : Henrik Manley


Dato : 26-10-01 13:14

> Jeg vil nærmere sige det modsatte. For ifølge den omtalte tabel
> gælder det sjovt nok, at 2. dyk mindst skal gå til 12 meter, da der
> ikke kan beregnes forbelastning for dyk til 6 og 9 meter.
>

Skal du have et tredje dyk siden du skal bruge forbelasteningen? Efter et
dekodyk (efter 69.02) har du ikke en forbelastning du kan beregne og derfor
bliver følgende dyk lægtvandsdyk <10 meter da man efter 69.02 aldrig skal
lave deko efter dyk lavere end 10 meter. Der vil altid være mindst 12 timer
imellem 2 deko dyk.

--
Henrik Manley
m@nley.dk, http://bends.dk
UV-billeder http://bends.dk/galleri/galleri.htm



Per Krarup (26-10-2001)
Kommentar
Fra : Per Krarup


Dato : 26-10-01 13:40

Henrik Manley wrote:

> > Jeg vil nærmere sige det modsatte. For ifølge den omtalte tabel
> > gælder det sjovt nok, at 2. dyk mindst skal gå til 12 meter, da der
> > ikke kan beregnes forbelastning for dyk til 6 og 9 meter.
>
> Skal du have et tredje dyk siden du skal bruge forbelasteningen?

Ikke nødvendigvis. Min pointe er at tabellen strengt taget ikke
tillader 2. dyk efter 6 og 9 meter tabellen, da man ikke kan se
hvad forbelastningen er. Hvis man bar dykker alligevel, fordi det
bare er lægtvandsdyk, så dykker man reelt ikke efter tabellen.


> Efter et
> dekodyk (efter 69.02) har du ikke en forbelastning du kan beregne og derfor
> bliver følgende dyk lægtvandsdyk <10 meter da man efter 69.02 aldrig skal

> lave deko efter dyk lavere end 10 meter. Der vil altid være mindst 12 timer
> imellem 2 deko dyk.

hmm 69.02, er det ikke DSF standardtabellen da?
Jeg er ikke enig. Selvfølgelig kan man lave to deko-dyk indenfor 12 timer

--
Per Krarup
Frømandsklubben Nikon, Ishøj
http://nikondyk.dk



Henrik Manley (26-10-2001)
Kommentar
Fra : Henrik Manley


Dato : 26-10-01 14:21

> > Skal du have et tredje dyk siden du skal bruge forbelasteningen?
>
> Ikke nødvendigvis. Min pointe er at tabellen strengt taget ikke
> tillader 2. dyk efter 6 og 9 meter tabellen, da man ikke kan se
> hvad forbelastningen er. Hvis man bar dykker alligevel, fordi det
> bare er lægtvandsdyk, så dykker man reelt ikke efter tabellen.
>

Vi snakker lidt ved siden af hinanden, jeg skrev _dekodyk_ og efter et
dekodyk er din mætning _ukendt_ efter 69.02 og du vil ikke kunne beregne din
forbelastning til næste dyk. Derfor kan man kun dykke lægtvandsdyk ( <10
meter ) efter dekodykket.

> Jeg er ikke enig. Selvfølgelig kan man lave to deko-dyk indenfor 12 timer

Jeg synes heller ikke det er et problem med 2 deko dyk efter hinanden, men
efter 69.02 kan det ikke lade sig gøre. Det var en af de store fordele ved
Standard tabellen da den blev indført.

--
Henrik Manley
m@nley.dk, http://bends.dk
UV-billeder http://bends.dk/galleri/galleri.htm



S.Arnvig (26-10-2001)
Kommentar
Fra : S.Arnvig


Dato : 26-10-01 23:38


"Per Krarup" <pk@netman.dk> skrev i en meddelelse
news:3BD959A8.59E05E7D@netman.dk...

> hmm 69.02, er det ikke DSF standardtabellen da?

Det er en joke, ikke ås' ?

Søren Arnvig



Lars Barstad (26-10-2001)
Kommentar
Fra : Lars Barstad


Dato : 26-10-01 08:59

> Ad. 2. Er det en vandrehistorie? Findes der noget pålidelig litteratur som
> beskriver problemstillingen??

Det er gjort undersøkelser som konkluderte med at det ikke var vitenskapelig
dokumentert at rekkefølgen hadde noen betydning.
Les mer på: http://www.scubadiving.com/training/instruction/deepdive2.shtml

Og merk, jeg påstår ikke at Rodale's ScubaDiving er en pålitelig kilde for
dykkerinfo. :)

Lars



ALLANRH02649HANSEN@r~ (26-10-2001)
Kommentar
Fra : ALLANRH02649HANSEN@r~


Dato : 26-10-01 09:18

Lars Barstrand wrote:

>Det er gjort undersøkelser som konkluderte med at det ikke var
vitenskapelig
<dokumentert at rekkefølgen hadde noen betydning.
>Les mer på: http://www.scubadiving.com/training/instruction/deepdive2.shtml

Vi har haft en tråd om dette på denne NG efter en artikel i DYK. Den
videnskabelige dokumentation SVJH byggede på et eksempel med dyk på
bestemte dybder. Der var tilsvarende et beregningseksempel her i denne NG,
der viste at ved at dykke dybt til sidst fik man man meget lang dekotid
hvis man af en eller anden grund overskred sin bundtid. Så
sikkerhedsmæssigt er det en dårlig ide.

Allan Hansen


JSC (26-10-2001)
Kommentar
Fra : JSC


Dato : 26-10-01 09:38


<ALLANRH02649HANSEN@rh.dk> skrev i en meddelelse

>Der var tilsvarende et beregningseksempel her i denne NG,
>der viste at ved at dykke dybt til sidst fik man man meget lang dekotid
>hvis man af en eller anden grund overskred sin bundtid. Så
>sikkerhedsmæssigt er det en dårlig ide.

Det ser jeg mest som et planlægningsproblem, som man kan forudsige og
kompensere for, ved at medbringe luft nok osv.

Jeg er ret interesseret i, om der findes en fysologisk begrundelse for, at
man skal vælge en bestemt rækkefølge.

/Jørgen





ALLANRH02649HANSEN@r~ (26-10-2001)
Kommentar
Fra : ALLANRH02649HANSEN@r~


Dato : 26-10-01 10:14

jsc wrote:
>Det ser jeg mest som et planlægningsproblem, som man kan forudsige og
>kompensere for, ved at medbringe luft nok osv.

Et almindeligt eks. kunne være at sidste hold ikke kan få bundet af og af
den årsag overskrider bundtiden med 5 min. Hvis dette foregår på 40 meter
på andet dyk og der har været en forbelastning, ja så får man meget
dekotid. Men gør det så noget ? Det er jo ikke så meget med om der er luft
nok med. Men deko bør jo undgås eller begrænses. Hvis nu dekoen af en
eller anden grund ikke kan gennemføres, så er man ilde stedt. Manglende 15
min deko efter et dyk på 40 meter må formodes at have langt dårligere odds
end hvis overskridelsen var foregået på lavere dybde.

Allan Hansen


JSC (26-10-2001)
Kommentar
Fra : JSC


Dato : 26-10-01 10:28


<ALLANRH02649HANSEN@rh.dk> skrev i en meddelelse

>Et almindeligt eks. kunne være at sidste hold ikke kan få bundet af og af
>den årsag overskrider bundtiden med 5 min. Hvis dette foregår på 40 meter
>på andet dyk og der har været en forbelastning, ja så får man meget
>dekotid. Men gør det så noget ?

Det betragter jeg som en meget grov overskridelse af bundtiden (man skærer
blot bundtovet!), men der kan naturligvis opstille realistisk eksempler, så
det skal ikke skille os ad.

Min erfaring er dog, at utilsigtet overskridelser af bundtiden uhyre
sjældent forekommer - Hvorimod en bevist overskridelse (ikke mere
acceptabelt for dykkerlederen) til tider ses.

Så med tankerne om en kraftig forbelastning i baghovdet, vil man nok være
særlig påpasselig med bundtiden.

>Det er jo ikke så meget med om der er luft nok med.

Det kunne jo være årsagen til at et utilsigtet forlænget deko ikke kan
gennemføres.

>Men deko bør jo undgås eller begrænses.

Den vil jeg gerne moderere til utilsigtet deko skal undgås. Jeg har ingen
problem med at lave planlagte dekodyk. Jeg ser ingen større risiko ved dyk
hvor deko gennemføres planmæssigt i forhold til dyk, hvor tabellen lige
dykkes til dekogrænsen..

/Jørgen

PS. Til alle net-krakilere, så gider jeg ikke diskutere om man skal
overholde sine dykkerplaner - DET SKAL MAN - Det er de fysiologiske aspekter
dybedyk først/sidst, som interessere mig.





Jens Didriksen (26-10-2001)
Kommentar
Fra : Jens Didriksen


Dato : 26-10-01 09:47

Vi har haft en tråd om dette på denne NG efter en artikel i DYK. Den
videnskabelige dokumentation SVJH byggede på et eksempel med dyk på
bestemte dybder. Der var tilsvarende et beregningseksempel her i denne NG,
der viste at ved at dykke dybt til sidst fik man man meget lang dekotid
hvis man af en eller anden grund overskred sin bundtid. Så
sikkerhedsmæssigt er det en dårlig ide.

Allan Hansen

-------------------------------------------------------

Der er også andre aspekter som spiller ind - ihvertfald for mig.

Ved større dybder koncentrerer man sig alt andet lige mere end på lave og
hjernen kræver derfor alt den energi den kan få. Ved en forudgående dykning
er man - uanset nivuet - mere træt på 2 dykket end på 1 dykket og burde
derfor ikke være i samme topform som på sit 1 dyk. Desuden har jeg heller
ikke set nogen overbevisende argumantation for at det skulle være mere
sikkert rent fysiologisk.

MEN: omvendt kan man jo sige at både en selv og ens udstyr er "varmet op" og
tjekket af på lav dybde inden man racer ned i dybet. En evt. mental dårlig
dag eller defekt udstyr vil jo blive opdaget her. Dette mener jeg bestemt
heller ikke man skal kimse af.

Om dette retfærdiggøre at man tager det laveste dyk først aner jeg ikke.
Hvad mener NG'en?

Didrik






JSC (26-10-2001)
Kommentar
Fra : JSC


Dato : 26-10-01 09:43


"Lars Barstad" <lars.no.spam@reptile.no> skrev i en meddelelse
news:gJ8C7.6266> Les mer på:
http://www.scubadiving.com/training/instruction/deepdive2.shtml

Tak for linket!

>
> Og merk, jeg påstår ikke at Rodale's ScubaDiving er en pålitelig kilde for
> dykkerinfo. :)

Man har jo lov til at være kildekritisk

/Jørgen




Per Krarup (26-10-2001)
Kommentar
Fra : Per Krarup


Dato : 26-10-01 13:12

Lars Barstad wrote:

> Det er gjort undersøkelser som konkluderte med at det ikke var vitenskapelig
> dokumentert at rekkefølgen hadde noen betydning.

Måske, men det er bestemt heller ikke bevist, at rækkefølgen er uden betydning.

> Les mer på: http://www.scubadiving.com/training/instruction/deepdive2.shtml

Hvis men læser det oprindelige referat af denne workshop, så fremgår det at
der udelukkende blev set på risikoen for at få DCS ved at vende profilen,
med udgangspunkt i de modeller der er grundlaget for vores tabeller og
dykkecomputere. Herved gør man to fejl:

1) De laver nogle teoretiske beregninger på nogle modeller, hvor disse
modeller basalt set er lavet ud fra erfaringer og forsøg som man engang
for mange år siden tillod sig at gøre på mennesker. Da man erfaringsmæssigt,
og sikkeret også i forsøgene, har dykket dybest først, er det _forkert_
at benytte modellen til at beregne noget der går imod forudsætningerne
i modellen.

2) Man ser ikke på andre mulig faktorer (end risikoeen for DCS) der kan
have indflydelse på den _samlede_ risiko ved at dykke dybeste dyk først
hhv sidst.

Straks ser man journalisterne løbe med en halv vind, og udbreder vidt og
bredt, at nu kan man uden videre tage det dybeste dyk til sidst. Jeg mener
ikke at man har taget den samlede risiko i betragtning med denne udmelding.

F.eks. hvis man foretager to dyk med én flaske, så må det logisk set være
bedst at foretage det dybeste dyk først (med helt fyldt flaske). I-og-med at
risikoen (for at et eller andet går galt) ved et dybt dyk er størrer, end
risikoen ved et lavere dyk - alt andet lige - så vil man mindske risikon
ved det dyb dyk hvis man tager dette dyk først pga. den større luft reserve.

Man kan også se det på den måde, at hvis der skulle ske noget uforudset
med en ukontrolleret opstigning til følge, så vil konsekvenen være
afhængig af fra hvilken dybde nødopstigningen foregår i kombination
med den samlede forbelastning. Da forbelastningen vil være størst på
2. dyk, må det give en ekstra stor risiko for det sidste dyk, hvis det
også er det dybeste af de to. Forudsætningen for ovenstående er at der
ikke dykkes deko-dykning, for ved dekodykning kan man nemt lave et
scenarie hvor det 1. dyk har større belastning end det 2. dyk.

Derfor mener jeg at det er fornuftigt at lære nye dykkere, at de altid
skal dykke det dybeste dyk først. Ikke fordi det er den evig gyldige
sandhed for alle typer dykning til enhver tid, men fordi det kan
mindske konsekvnesen en ulykker for den type dyk en ny/urutineret
dykker udfører (og som sikkert også de fleste andre udfører).


--
mvh Per Krarup
Frømandsklubben Nikon, Ishøj
http://nikondyk.dk



Henrik Manley (26-10-2001)
Kommentar
Fra : Henrik Manley


Dato : 26-10-01 13:21

> Derfor mener jeg at det er fornuftigt at lære nye dykkere, at de altid
> skal dykke det dybeste dyk først. Ikke fordi det er den evig gyldige
> sandhed for alle typer dykning til enhver tid, men fordi det kan
> mindske konsekvnesen en ulykker for den type dyk en ny/urutineret
> dykker udfører (og som sikkert også de fleste andre udfører).

Det kan jeg kun give dig ret i, men man må også fortælle hvorfor man skal
tage det dybe først og som det er nu siger man at det er fordi man får en
risiko for DCS og det tror _jeg_ ikke er det største problem.

--
Henrik Manley
m@nley.dk, http://bends.dk
UV-billeder http://bends.dk/galleri/galleri.htm



JSC (26-10-2001)
Kommentar
Fra : JSC


Dato : 26-10-01 14:29


"Per Krarup" <pk@netman.dk> skrev i en meddelelse

> F.eks. hvis man foretager to dyk med én flaske, så må det logisk set være
> bedst at foretage det dybeste dyk først (med helt fyldt flaske). I-og-med
at
> risikoen (for at et eller andet går galt) ved et dybt dyk er størrer, end
> risikoen ved et lavere dyk - alt andet lige - så vil man mindske risikon
> ved det dyb dyk hvis man tager dette dyk først pga. den større luft
reserve.

Det er igen et eksempel som kan klares med planlægning. Skal jeg lave 2 dyk
og
har hhv. en 12l og en 15l - Jag så giver det vel sig selv, at man anvender
12l flasken
til det laveste dyk uanset om det et 1. eller andet dyk.


> Man kan også se det på den måde, at hvis der skulle ske noget uforudset
> med en ukontrolleret opstigning til følge, så vil konsekvenen være
> afhængig af fra hvilken dybde nødopstigningen foregår i kombination
> med den samlede forbelastning. Da forbelastningen vil være størst på
> 2. dyk, må det give en ekstra stor risiko for det sidste dyk, hvis det
> også er det dybeste af de to. Forudsætningen for ovenstående er at der
> ikke dykkes deko-dykning, for ved dekodykning kan man nemt lave et
> scenarie hvor det 1. dyk har større belastning end det 2. dyk.
>
Enig ! Det er en risiko betragtning og ikke noget fysiologisk betinget.
Risici kan man enten forsøge at kompensere for eller vælge at leve med -
Jeg savner dog en metode til at "snyde" fysiologien med


> Derfor mener jeg at det er fornuftigt at lære nye dykkere, at de altid
> skal dykke det dybeste dyk først.

Kan være meget fornuftigt, hvis man giver dem forklaringen på hvorfor,
fremfor noget a´la: Det er farligt.

/Jørgen



Jørgen Egballe (26-10-2001)
Kommentar
Fra : Jørgen Egballe


Dato : 26-10-01 17:26

Per Krarup <pk@netman.dk> wrote in news:3BD95315.BDE9D48C@netman.dk:

> Hvis men læser det oprindelige referat af denne workshop, så fremgår
> det at der udelukkende blev set på risikoen for at få DCS ved at vende
> profilen, med udgangspunkt i de modeller der er grundlaget for vores
> tabeller og dykkecomputere. Herved gør man to fejl:
>
> 1) De laver nogle teoretiske beregninger på nogle modeller, hvor disse
> modeller basalt set er lavet ud fra erfaringer og forsøg som man engang
> for mange år siden tillod sig at gøre på mennesker. Da man
> erfaringsmæssigt, og sikkeret også i forsøgene, har dykket dybest
> først, er det _forkert_ at benytte modellen til at beregne noget der
> går imod forudsætningerne i modellen.
>
> 2) Man ser ikke på andre mulig faktorer (end risikoeen for DCS) der kan
> have indflydelse på den _samlede_ risiko ved at dykke dybeste dyk først
> hhv sidst.

Ikke desto mindre er der jo ikke vist nogen sammenhæng mellem DCS tilfælde
og "reverse profiles" ? Vi kan hurtigt blive enige om at det er "bad
science" at arbejde videre med resultater som er opnået på et andet
grundlag, men der er jo sidenhen udført en fantasillion dyk hvoraf en god
del har været på computer og med reverse profile. Dykkerne er jo ikke
faldet som fluer på den konto, vel. Jeg mener at dette er blevet fremlagt
som empirisk baseret argument for at man tog fejl da man oprindeligt sagde
"dybeste dyk, først".

>
> Straks ser man journalisterne løbe med en halv vind, og udbreder vidt
> og bredt, at nu kan man uden videre tage det dybeste dyk til sidst. Jeg
> mener ikke at man har taget den samlede risiko i betragtning med denne
> udmelding.

Næh, hov. Jeg kan godt huske da PADI meldte ud at nu kunne man tage dybeste
dyk til sidst. Den artikel understregede at det var med baggrund i at man
ikke kunne påvise en sammenhæng mellem reverse profile og DCS tilfælde. Der
er masser af andre grunde til stadig at tage dybeste dyk først, nogle af
dem har du været inde på, selvom jeg mener at nogle af dem snarere er et
forsvar for tvivlsom planlægning. At der er masser af mennesker som laver
to dyk på en flaske, betyder da ikke at man _lærer_ elever at planlægge på
det ? Det er et planlægningsproblem, ikke fysiologi. Så tror jeg mere på
Jens's argument med at man er mere frisk og argumentet med at man har
mindre forbelastning og dermed mindre risiko hvis noget uforudset skulle
ske.

>
> F.eks. hvis man foretager to dyk med én flaske, så må det logisk set
> være bedst at foretage det dybeste dyk først (med helt fyldt flaske).
> I-og-med at risikoen (for at et eller andet går galt) ved et dybt dyk
> er størrer, end risikoen ved et lavere dyk - alt andet lige - så vil
> man mindske risikon ved det dyb dyk hvis man tager dette dyk først pga.
> den større luft reserve.

Det er et planlægningsproblem baseret på dovenskab. Jeg er selv ret doven,
men det er da ikke basis for at lære nye dykkere at det er derfor at de
skal lave dybeste dyk først
Hvis du vil minimere den risiko, så skift flaske !

>
> Man kan også se det på den måde, at hvis der skulle ske noget uforudset
> med en ukontrolleret opstigning til følge, så vil konsekvenen være
> afhængig af fra hvilken dybde nødopstigningen foregår i kombination
> med den samlede forbelastning. Da forbelastningen vil være størst på
> 2. dyk, må det give en ekstra stor risiko for det sidste dyk, hvis det
> også er det dybeste af de to.

Den er købt.

> Derfor mener jeg at det er fornuftigt at lære nye dykkere, at de altid
> skal dykke det dybeste dyk først. Ikke fordi det er den evig gyldige
> sandhed for alle typer dykning til enhver tid, men fordi det kan
> mindske konsekvnesen en ulykker for den type dyk en ny/urutineret
> dykker udfører (og som sikkert også de fleste andre udfører).

Jeg syntes også det er en udemærket _anbefaling_, men man skal fortælle
hvorfor. Der er større chance for at folk følger reglerne hvis de forstår
hvorfor det er en fordel for dem selv at gøre det.

Jørgen


Jens Didriksen (26-10-2001)
Kommentar
Fra : Jens Didriksen


Dato : 26-10-01 20:13

<snip en hel masse guldkorn >

> Derfor mener jeg at det er fornuftigt at lære nye dykkere, at de altid
> skal dykke det dybeste dyk først. Ikke fordi det er den evig gyldige
> sandhed for alle typer dykning til enhver tid, men fordi det kan
> mindske konsekvnesen en ulykker for den type dyk en ny/urutineret
> dykker udfører (og som sikkert også de fleste andre udfører).>
> --
> mvh Per Krarup
> Frømandsklubben Nikon, Ishøj
> http://nikondyk.dk

Hvor er du bare en klog mand, Per...

En god redegørelse som jeg sagtens kan følge.

Didrik





Jens Olsen (27-10-2001)
Kommentar
Fra : Jens Olsen


Dato : 27-10-01 11:02

> Hvis men læser det oprindelige referat af denne workshop, så fremgår det at
> der udelukkende blev set på risikoen for at få DCS ved at vende profilen,
> med udgangspunkt i de modeller der er grundlaget for vores tabeller og
> dykkecomputere. Herved gør man to fejl:

Nej, man kiggede i høj grad også på emperiske data.

> 1) De laver nogle teoretiske beregninger på nogle modeller, hvor disse
> modeller basalt set er lavet ud fra erfaringer og forsøg som man engang
> for mange år siden tillod sig at gøre på mennesker. Da man erfaringsmæssigt,
> og sikkeret også i forsøgene, har dykket dybest først, er det _forkert_
> at benytte modellen til at beregne noget der går imod forudsætningerne
> i modellen.

Det er ikke korrekt. Bemærk f.eks følgende passage i teksten

"Some speakers focused on the fact that the data bases, usually
military diving, used to parameterise their models included reverse
dives and this pattern of diving did not show up as special case"

eller

"Consideration of the order of depth is so far from being part of
commercial and military diving that many participants had to have to
concept of reverse diving explained to them, thereby opening minds at
that very early stage"

Konklusionen ud fra de mange dyk kommercielle og militære dykkerer
havde foretaget var, at dette store emperiske materiale ikke viste en
øget risiko for DCS ved reversed profiles.

Modellerne gør iøvrigt ingen forudsætninger om dybeste dyk først. Men
bemærk flg. passage

"Because most dive computers put greater emphasis on gas loading than
on the effect of decompression bubbles the only penalty for carrying
out a deeper dive subsequent to the first dive is a shorter bottom
time for the second dive"

> 2) Man ser ikke på andre mulig faktorer (end risikoeen for DCS) der kan
> have indflydelse på den _samlede_ risiko ved at dykke dybeste dyk først
> hhv sidst.

Nej, og det var heller ikke en del af workshoppens agenda.

> Derfor mener jeg at det er fornuftigt at lære nye dykkere, at de altid
> skal dykke det dybeste dyk først. Ikke fordi det er den evig gyldige
> sandhed for alle typer dykning til enhver tid, men fordi det kan
> mindske konsekvnesen en ulykker for den type dyk en ny/urutineret
> dykker udfører (og som sikkert også de fleste andre udfører).

Jeg mener, at dykkere kun er istand til at foretage fornuftigt risiko
styring hvis de har de nødvendige informationer. Det er altså langt
fra nok bare at sige at dybeste dyk skal være det første. De må vide
ud fra hvilken tankegang, så de selv kan beslutte ud fra de
indvolverde faktorer.

Jens Olsen

Einar Hagen (26-10-2001)
Kommentar
Fra : Einar Hagen


Dato : 26-10-01 15:59

"Lars Barstad" <lars.no.spam@reptile.no> wrote in message
news:gJ8C7.6266$pK1.119834@juliett.dax.net...
> > Ad. 2. Er det en vandrehistorie? Findes der noget pålidelig litteratur
som
> > beskriver problemstillingen??
>
> Det er gjort undersøkelser som konkluderte med at det ikke var
vitenskapelig
> dokumentert at rekkefølgen hadde noen betydning.
> Les mer på:
http://www.scubadiving.com/training/instruction/deepdive2.shtml
>
> Og merk, jeg påstår ikke at Rodale's ScubaDiving er en pålitelig kilde for
> dykkerinfo. :)
>
> Lars
>


Dersom jeg kan velge tar jeg det mest krevende dykket først,
i og med at jeg da verken er sliten eller har inertgass i systemet.

Når det er sagt, er jeg ikke så veldig bekymret mht rekkefølgen,
men det å quote Rodales gjør meg litt bekymra for Lars, sånn
generelt......


Einar



Jørgen Egballe (26-10-2001)
Kommentar
Fra : Jørgen Egballe


Dato : 26-10-01 10:14

"JSC" <jsc_dkXY@hotmail.com> wrote in
news:pq7C7.8$JU.672@news.get2net.dk:

> Hej
>
> Det er efterhånden mest vejr til litteratursøgning/NG og måske et
> enkelt stranddyk.... Da stranddyk ikke lige er min kop te, såh til
> sagen.
>
> Det har været diskuteret flere gange om man skal tage det dybeste dyk
> først, jeg husker to argumenter.
>
> 1. Pga. mindre/ingen forbelastning bør man tage det dybeste dyk først.
> 2. Pga. mikrobobler i blodet efter 1. dyk er det hensigtsmæssigt at
> tage dyk 2. dyk ved en lavere dybde....
>
> Ad. 1: Det ser jeg mest som et planlægningsproblem, og til at håndtere.
>
> Ad. 2. Er det en vandrehistorie? Findes der noget pålidelig litteratur
> som beskriver problemstillingen??
>
> Mvh.
> Jørgen
>
>

Det er en myte, læs evt. her :

http://www.soc.soton.ac.uk/OTHERS/SDSC/dn1_00a.html

Jeg mener at jeg engang læste at selv PADI havde erkendt at der ikke var
nogen basis for denne praksis, men at de ikke havde i sinde at ændre deres
undervisning af den grund. Nu vi er ved myter, så var der en som engang
fortalte mig at det oprindeligt stammede fra US NAVY tabellerne og vist nok
var noget USN gjorde af helt andre grunde, logistik vist nok ?

Jørgen


Peter Fjelsten (26-10-2001)
Kommentar
Fra : Peter Fjelsten


Dato : 26-10-01 13:29

JSC skrev (JSC wrote) ...
> Ad. 2. Er det en vandrehistorie? Findes der noget pålidelig litteratur som
> beskriver problemstillingen??

<http://www.phys.hawaii.edu/~dey/rdpw/rdpw.htm>

--
Hilsen | Dykning på DIR-manér på <http://www.tekdyk.dk/4/>
| Europæisk rekord i huledykning <http://www.tekdyk.dk/doux/>
Peter | DIR udstyr til en rimelig pris <http://www.dktechgear.dk/>
Fjelsten | DIR mail-liste <http://dk.groups.yahoo.com/group/dir_skand/>

JSC (26-10-2001)
Kommentar
Fra : JSC


Dato : 26-10-01 14:32


"Peter Fjelsten" <fjelsten@mail.dou.dkny> skrev i en meddelelse >

> <http://www.phys.hawaii.edu/~dey/rdpw/rdpw.htm>
>

Takker - Så er der lidt læsestof til en weekend med blæst!

/Jørgen





Jørgen Egballe (26-10-2001)
Kommentar
Fra : Jørgen Egballe


Dato : 26-10-01 17:34

Peter Fjelsten <fjelsten@mail.dou.dkny> wrote in
news:MPG.1643757f6cce5b81989b2b@news.stofanet.dk:
>
> <http://www.phys.hawaii.edu/~dey/rdpw/rdpw.htm>
>
jow, jow, men nu skal man jo lige huske at hvis man "køber" VPM modellen,
så må dekoprofilerne baseret på VPM jo også være ok. Personligt syntes jeg
at de er _meget_ aggresive. En dag tager jeg vel mod til mig og prøver en,
men forløbigt er jeg stadig en "decoweenie"

PS Peter, jeg har prøvet om V-planner giver credit for forlængede stop ved
gasskifte. Det gør den, men ikke helt som forventet ved optimering af O2
vinduet. Den ekstra tid tages af de umiddelbart efterfølgende stop.
Er der en ETA for "V-GAP" ?

Jørgen


Peter Fjelsten (26-10-2001)
Kommentar
Fra : Peter Fjelsten


Dato : 26-10-01 23:47

Jørgen Egballe skrev (Jørgen Egballe wrote) ...
> jow, jow, men nu skal man jo lige huske at hvis man "køber" VPM modellen,
> så må dekoprofilerne baseret på VPM jo også være ok. Personligt syntes jeg
> at de er _meget_ aggresive.

Jeg tror det kommer an på hvilke bobbelradi man sætter. Med andre ord:
VPM bliver præcis så liberal som man ønsker. Den kan virke konservativ
på kortere dyk.

> En dag tager jeg vel mod til mig og prøver en,
> men forløbigt er jeg stadig en "decoweenie"

Der er intet problem ved at være "decoweenie" - jeg bryder mig
personligt ikke om folk der ser deko som en sport (dvs. "less is best").

> PS Peter, jeg har prøvet om V-planner giver credit for forlængede stop ved
> gasskifte. Det gør den, men ikke helt som forventet ved optimering af O2
> vinduet. Den ekstra tid tages af de umiddelbart efterfølgende stop.

Specificer venligst... Sagen er at ikke engang VPM er i nærheden af WKPP
på kortere dekoer (SVJV).

> Er der en ETA for "V-GAP" ?

Ikke SVJV: Kees går ok for meget op i flyvning.
--
Hilsen | Dykning på DIR-manér på <http://www.tekdyk.dk/4/>
| Europæisk rekord i huledykning <http://www.tekdyk.dk/doux/>
Peter | DIR udstyr til en rimelig pris <http://www.dktechgear.dk/>
Fjelsten | DIR mail-liste <http://dk.groups.yahoo.com/group/dir_skand/>

Henrik Rasmussen (28-10-2001)
Kommentar
Fra : Henrik Rasmussen


Dato : 28-10-01 18:51

I DYK var der for tid tilbage et kort referat fra en konference hvor der
bl.a. blev holdt et indlæg fra en anden konference "Reverse Dive Profil
workshop". I DYK blev pointen at nu var der ingen grund til fortsat at
anvende dybeste dyk først. På den påstand reagerede jeg og havde en længere
diskusison både her i gruppen og specielt med Jesper Kjøller.

Reverse Dive profile Workshop undersøge to 8 profiler 4 i hver gruppe
forward og reverse dive profiles. Dybderne samt tiderne der anvendes er
begrænset mindre dybder og korte tider. Konklusionen er at der ikke er
forskel på forward og reverse profiles! Dette dog med en serie af
grundforudsætninger. En af grundforudsætninger er at der tages absolut ikke
hensyn til afvigelser i den planlagte profil.

Læs selv videre på bl.a.:
http://www.phys.hawaii.edu/~dey/rdpw/rdpw.htm

Reverse Profiles Are They OK Now? by Timothy Jones,
http://www.ssiusa.com/articles/reverseprofiles.htm

Reverse Dive Profiles Workshop, Smithsonian Institution, Washington DC, 29 -
30 October 1999, http://www.soc.soton.ac.uk/OTHERS/SDSC/dn1_00a.html


Implications of the Varying Permeability Model for reverse Dive Profiles,
http://www.decompression.org/maiken/VPM/RDPW.htm,
http://www.phys.hawaii.edu/~dey/rdpw/rdpw.htm

D.E. Yount, E.B. Maiken, and E.C. Baker. There is currently considerable
interest in using physics-based bubble models to compute decompression
schedules. At the center of this activity is the Varying Permeability Model
(VPM), in which as few as three nucleation parameters and one decompression
parameter replace traditional M-values as the ascent limiting criteria. For
deep and intermediate portions of decompression profiles, supersaturation
limits calculated by the VPM are less than those of conventional
dissolved-gas algorithms. Progress in the application of this model has been
aided by the voluntary Internet information-exchange group known as the
"Decompression List."

http://www.decompression.org/maiken/home.htm

Rigtig god fornøjelse,

Henrik Rasmussen

"JSC" <jsc_dkXY@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:pq7C7.8$JU.672@news.get2net.dk...
> Hej
>
> Det er efterhånden mest vejr til litteratursøgning/NG og måske et enkelt
> stranddyk.... Da stranddyk ikke lige er min kop te, såh til sagen.
>
> Det har været diskuteret flere gange om man skal tage det dybeste dyk
først,
> jeg husker to argumenter.
>
> 1. Pga. mindre/ingen forbelastning bør man tage det dybeste dyk først.
> 2. Pga. mikrobobler i blodet efter 1. dyk er det hensigtsmæssigt at tage
dyk
> 2. dyk ved en lavere dybde....
>
> Ad. 1: Det ser jeg mest som et planlægningsproblem, og til at håndtere.
>
> Ad. 2. Er det en vandrehistorie? Findes der noget pålidelig litteratur som
> beskriver problemstillingen??
>
> Mvh.
> Jørgen
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste