---

Først et varmt knus til jer allesammen og jeg vælger at dele lidt med jer,
jeg ved i vil omgås det, med den fornødne respekt, på forhånd tak for
det))

Efter at have fået diagnosen tvangsspiser for et år siden, har jeg endelig
fået et værktøj, jeg kan arbejde med, nu ved jeg at det er noget psykisk,
som gør, jeg ikke kan lade være med at begå langsomt selvmord, jeg vil
tilføje, jeg er i lægebehandling.....

Jeg er 34 år, og jeg har været oppe på 180 kilo, jeg vejer idag 120, og har
ifølge mine trænere i vægtløftercentret, en fedtprocent på 33..... I
hverdagen går det fint med at holde mig væk fra slik, og det der er usundt,
jeg har ikke engang lyst til at røre det, førend jeg slutter min vagt ved
2tiden om natten og skal hjem til en tom lejlighed, så går det galt, inden
da forsyner jeg mig med "nødhjælp, og æv æv æv, næste morgen. Hvad gør i
andre, når i trøster ensomhed med mad???

Knus.

---

"Jan Andreasen" skrev d. 24-10-01 11:15 dette indlæg :
> Først et varmt knus til jer allesammen og jeg vælger at dele lidt med
jer,
> jeg ved i vil omgås det, med den fornødne respekt, på forhånd tak for
> det))
>
> Hej Jan
Tak for knuset du får et tilbage
Jeg skriver ikke fordi jeg har en løsning,-men for at sige Tillykke med
det du har tabt. Jeg synes du lyder som en rigtig sød Fyr, der er godt
igang med at nå dit mål
Det var det hele ---God Vind Fremover.
Knus fra
Vestergade

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"Jan Andreasenwrote in message news:3bd69568$0$71970:

<snip> Hvad gør i
> andre, når i trøster ensomhed med mad???
>
> Knus.
>

Hej Jan!

Knus til dig osse - godt gået!!!

Nu har du jo så fået smidt en hulens masse kilo - har det i sig selv ikke
givet dig et bedre selvværd?
Ment på den måde at du roligt kan klappe dig selv på skulderen, rose dig
selv!!!

Jeg har osse i mange år spist og spist for at fylde diverse tomrum...da jeg
var lille måtte min mor nogen gange stoppe mig, fordi jeg kunne blive ved
med at skovle ind.
Stille og roligt er der så dukket ting op fra sindets dyb, og min mors
erindringer, som har forklaret en stor del. Det er en hel arkologisk
udgravning når først man kommer i gang Og på et tidspunkt kunne jeg bare
ikke trøstespise, selv om der var noget i mig som råbte på det - for jeg var
jo ikke sulten. Min krop havde ikke brug for mad, men omsorg.
Grunden til at jeg lige fortæller dette, er at jeg vil derhen hvor osse
Kasper Finn Johansen peger: hvilke mentale/psykiske mekanismer sætter vi
hver især i gang i os selv for at overleve?

Jeg forstår dig sgu' så godt!

De bedste råd jeg har at give er :
Visualiser for din egen skyld - brug dine tanker til at omprogrammere dig
selv. Læs evt. Shakti Gwains "Visualisering" - det hjælper!
Der sidder en lille Bjarne indeni dig og græder - giv ham knusere i lange
baner når du har spisetrang
Drik vand indtil du er mæt.....det skyller alle de kede følelser ud - og der
sker ikke andet end du skal tisse lidt mere
Sæt dig og skriv til dig selv - skriv hvad du synes der er galt, hvorfor og
hvad du ville gøre ved det - bliv ved med at skrive indtil der ikke kommer
mere ud!

Som jeg ser det er du kommet gennem første etape af Tour-de-Hjem-til
Bjarne....nu begynder de bagvedliggende psykiske årsager for alvor at komme
frem, og du har hårdt brug for din egen opbakning! Det er fast arbejde
24x7x365=altid, men det er så fedt når det virker - og det ved du jo!

Op med hovedet

Knus fra Nynne

---

"Jan Andreasen" <jan_andreasen@beskedboks.dk> wrote in message
news:3bd69568$0$71970$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Først et varmt knus til jer allesammen og jeg vælger at dele
lidt med jer,
> jeg ved i vil omgås det, med den fornødne respekt, på forhånd
tak for
> det))
>
> Efter at have fået diagnosen tvangsspiser for et år siden, har
jeg endelig
> fået et værktøj, jeg kan arbejde med, nu ved jeg at det er noget
psykisk,

Hej til alle

Ja, men det er ikke sikkert, at du skal starte der, når du skal
løse dine problemer.
Problemet er tit at vi ikke ved nok om, hvad vi skal spise for at
fungere ordentligt. De gamle gode vaner kan blive dårlige med
tiden og alderen.
Måske skulle du gå i www.motion-online.dk og læse det om kost
bl.a.

Hilsen Erna

---

I har givet mig lidt at jobbe med, jeg er glad for at være i gruppen, jeg er
imidlertid på weekendtjans, så det er blot en kort hilsen.

Knuser til alle.
"Jan Andreasen" <jan_andreasen@beskedboks.dk> skrev i en meddelelse
news:3bd69568$0$71970$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Først et varmt knus til jer allesammen og jeg vælger at dele lidt med jer,
> jeg ved i vil omgås det, med den fornødne respekt, på forhånd tak for
> det))
>
> Efter at have fået diagnosen tvangsspiser for et år siden, har jeg endelig
> fået et værktøj, jeg kan arbejde med, nu ved jeg at det er noget psykisk,
> som gør, jeg ikke kan lade være med at begå langsomt selvmord, jeg vil
> tilføje, jeg er i lægebehandling.....
>
> Jeg er 34 år, og jeg har været oppe på 180 kilo, jeg vejer idag 120, og
har
> ifølge mine trænere i vægtløftercentret, en fedtprocent på 33..... I
> hverdagen går det fint med at holde mig væk fra slik, og det der er
usundt,
> jeg har ikke engang lyst til at røre det, førend jeg slutter min vagt ved
> 2tiden om natten og skal hjem til en tom lejlighed, så går det galt, inden
> da forsyner jeg mig med "nødhjælp, og æv æv æv, næste morgen. Hvad gør i
> andre, når i trøster ensomhed med mad???
>
> Knus.
>
>