/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Slåen
Fra : Lisa Andersen


Dato : 28-09-01 16:24

Er der nogen der har god ide til hvad man kan bruge slåen til? Jeg har
indtryk af at de er lidt stærke i smagen, og helst skal i spiritus....
God weekend,
Mvh Lisa



 
 
Neta & Peter (28-09-2001)
Kommentar
Fra : Neta & Peter


Dato : 28-09-01 17:00

"Lisa Andersen" <lisa@paradis.dk> skrev i en meddelelse
news:3bb495fd$0$248$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Er der nogen der har god ide til hvad man kan bruge slåen til? Jeg har
> indtryk af at de er lidt stærke i smagen, og helst skal i spiritus....
> God weekend,

Man kan lave en udmærket snaps af dem - bare put dem i rød ålborg el. lign.
Men de skal have frost, før man plukker dem.

P




Jan Bang Jensby (28-09-2001)
Kommentar
Fra : Jan Bang Jensby


Dato : 28-09-01 17:18


"Neta & Peter" <htsewp@hum.ku.dk> skrev i en meddelelse >
Man kan lave en udmærket snaps af dem - bare put dem i rød ålborg el. lign.

Jeg vil anbefale en snaps, der ikke i forvejen er krydret - fx. Brøndum
eller vodka.

Rød Aalborg er stærkt krydret med kommen, som ikke vil gå sammen med slåen.

God fornøjelse. Det smager himmelsk.

Med venlig hilsen

Jan Bang Jensby




Peter W. Bosse (29-09-2001)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 29-09-01 08:14

"Lisa Andersen" <lisa@paradis.dk> skrev i meddelandet...
> Er der nogen der har god ide til hvad man kan bruge slåen til? Jeg har
> indtryk af at de er lidt stærke i smagen, og helst skal i spiritus....
> God weekend,

Vent - til det har været nattefrost et par gange, for så er bærrene
sødere. Venter du endnu længere hen på vinteren, (de "glemte" bær på
grenene), så bliver de særligt søde.

Slåenlikør:
500 g slåenbær (pæne store, med sten)
1 l alkohol (90%)
500 g sukker

Lad bærene trække 3 dage i en halv liter alkohol. Blandingen hældes
gennem et stykke linned, og alkoholudtrækket opbevares i en flaske, der
er forsvarligt lukket. Bærrene hældes i en krukke og overhældes med en
halv liter alkohol. Lad det stå i 5 dage på et lunt sted, hæld væden fra
og pres bærrene godt ud. Ryst de to alkoholblandinger godt sammen. I
mellemtiden bringes 500 g sukker og 300 g vand i kog. Sukkerlagen
afkøles og hældes i alkoholblandingen. Man kan hælde slåenlikøren endnu
en gang gennem et filter, før den hældes på flasker, men det er en
smagssag. I begge tilfælde skal den stå i en måned, før den kan drikkes.

Slåenmos:
1000 g slåenbær
500 g sukker
vand

Kog bærrene møre i så meget vand, at det dækker bunden af gryden.
Blandingen gnides gennem en hårsigte for at fjerne de store sten. Mosen
kommes i gryden igen og koges ind med sukkeret, til konsistensen er
rigtig. Evt. kan der tilføjes saften fra 1 citron. Mosen kan bruges
smager godt i desserter og kager. Den specielle smag går også fint
sammen med fx kødretter.

Slåensaft:
1000 g slåenbær
1 l vand
400 g sukker

Slåenbærrene koges til mos. Kom mosen gennem en hårsigte og lad det koge
ind med 400 g sukker til konsistensen er som tyktflydende saft. Smager
herligt fortyndet med kildevand eller som basis for "bærsauce" til fx
risdesserter.

Slåenbær er også velegnet til at koge syltetøj.


PS: I folkemedicinen siges det, at slåen er blodrensende, astringerende,
urindrivende og afførende, -men det er ikke klogt at eksperimentere for
meget med den uden lægevejledning.

Diarré:
Kog slåenbærrene med vand til de er bløde. Fjern stenene og smag til med
honning. Ved slem diarré tages 2 spsk mos morgen og aften. -Sådan

Selv - go' weekend!
--
Mvh.
Peter W. Bosse

Fiskeolie er godt for hjernen, siger engelske forskere.
www.netdoktor.dk/nyheder/index.asp?y=2001&m=9&d=26#id62794



Neta & Peter (29-09-2001)
Kommentar
Fra : Neta & Peter


Dato : 29-09-01 09:14

Det lyder sgu godt! Er der nogen der kender steder i og omkring
Storkøbenhavn, hvor der gror slåen (og hvor man ikke bliver skudt efter med
et haglgevær, hvis man plukker dem)?

MVH

Peter



Henrik (29-09-2001)
Kommentar
Fra : Henrik


Dato : 29-09-01 17:29

Alternativet til at vente på at vinterens frost gavner på smagen, og i
risiko for at fuglene har taget dem, kan de efterårsplukkede bær blot puttes
i fryseren, der jo tilbyder vinter på kommando....og af næsten arktisk
karakter.....

Skål!

H.
"Neta & Peter" <htsewp@hum.ku.dk> wrote in message
news:iift7.1467$Ay.193652@news010.worldonline.dk...
> Det lyder sgu godt! Er der nogen der kender steder i og omkring
> Storkøbenhavn, hvor der gror slåen (og hvor man ikke bliver skudt efter
med
> et haglgevær, hvis man plukker dem)?
>
> MVH
>
> Peter
>
>



Emil (30-09-2001)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 30-09-01 20:58

On Sat, 29 Sep 2001, Henrik wrote:

>Alternativet til at vente på at vinterens frost gavner på smagen, og i
>risiko for at fuglene har taget dem, kan de efterårsplukkede bær blot puttes
>i fryseren, der jo tilbyder vinter på kommando...

Fryseren virker helt fint til at omsætte nogle stoffer i
slåenbærrene til sukkerstoffer. Men sukker kan tilsættes.

Det er langt vigtigere at bærrene er *helt* modne ved plukningen,
så alle de gode smagsstoffer er udviklede. Ellers får man ikke
nogen god oplevelse når man bruger bærrene, uanset frysning og
anvendelse.

Sidste år lavede jeg en forrygende god gelé af 1 del rønnebær, 1
del slåen og 1 del sure æbler. Saften blev kogt med 1 kg sukker
pr liter saft. Kan anbefales til stege og vildt.


m.v.h. Emil


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177562
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408959
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste