/ Forside / Interesser / Dyr / Fisk / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fisk
#NavnPoint
dova 6715
molokyle 2545
Cirkeline.. 2256
dabj 1816
granner01 954
redtop 942
Troldepige 930
PARKENSS 926
pallebhan.. 741
10  Gennie 710
honningguramier + unger!
Fra : Thomas Kilden Nielse~


Dato : 28-09-01 09:31

Hej,

Jeg skrev for noget tid siden om nogle honningguramier, der lavede
mange lege-øvelser, men der kom ingen æg.

Der var en, der skrev noget meget interessant omkring pH og at denne
faktisk steg i akvariet. Jeg målte pH i vandet fra vandhanen til ca. 7,5

og i akvariet var den steget markant - i nærheden af 9. Da jeg ikke har
adgang til de store mængder regnvand, så forsøgte jeg mig i stedet med
at lave noget blødere næsten neutralt vand vha. oxal-syre.

Over nogle dage skiftede jeg en del af vandet hos guramierne - jeg kunne

dog ikke rigtig måle den store forskel i pH. Jeg har ikke målt vandets
hårdhed, men den må også være faldet en del. Nåh - men jeg var væk hele
weekenden og fik ikke rigtig kigget til dem, da jeg kom hjem - lige
indtil i
går aftes. Hannen jagtede et eller andet hurtigt dyr i overfladen.
Det viste sig at være ca. 10 unger i overfladen - de lignede små
glassplinter.
Nu håber jeg de forsøger en gang til, så må jeg være lidt mere opmærksom

næste gang.

Om det er den nye hun eller det blødere vand der gjort udslaget ved jeg
ikke,
men gætter på det sidste.

Venlig hilsen
Thomas



 
 
Finn Jensen (28-09-2001)
Kommentar
Fra : Finn Jensen


Dato : 28-09-01 14:10


"Thomas Kilden Nielsen" <tkn@ifa.au.dk> skrev i en meddelelse
news:3BB43541.A8D6D286@ifa.au.dk...
> Nu håber jeg de forsøger en gang til, så må jeg være lidt mere opmærksom
>
> næste gang.
>
> Om det er den nye hun eller det blødere vand der gjort udslaget ved jeg
> ikke,
> men gætter på det sidste.

Tillykke med ungerne

Jeg er i gang med at omlægge mit akvarie til guramier (perle) og ville høre
hvordan du har dine guramier til at gå??. Information om opdræt af guramier
er jo ekstrem sparsom

Hvor stort er dit akvarium og hvor mange guramier har du i det??. Min
fiskeguru siger at jeg skal have 4 styk til et 180 liters akvarie og ikke
andre eller flere fisk. Dog kunne jeg sagtens have 6-8 panser maller på
bunden.. Et andet sted på Nettet fandt jeg at guramier kan nøjes med 60
liter men så er yngel vel udelukket??.

Hvad har du af planter i akvariet og fodre du med noget speciel foder?. Og
ang. ungerne, lader du så dem gå i akvariet eller flytter du dem til et
andet sted??

Håber på lidt ekspert hjælp


--
Venligst
Finn Jensen


Silverflame (28-09-2001)
Kommentar
Fra : Silverflame


Dato : 28-09-01 15:26

Hej Finn!
Mange seriøse opdrættere af div. gurami'er anbefaler et helt firkantet
akvarie på mindst 80x80 cm. Højden er kun 15 cm. så der er kun ca. 10 cm.
frit vand. Grunden hertil er, at gurami yngel er meget skrøbeligt i den tid
de danner labyrinten, dvs. omkring 2-3 ugers alderen, og er afhængige af en
stor, hindefri overflade samt lav vandstand. Den hindefri overflade opnåes
ved at bruge fintperlende luftsten til iltning af vandet. Ingen cirkulations
filter, mens ynglen går i akvariet da de ikke kan undslippe selv ret svag
strøm. Akvariet skal være beplantet med flydeplanter, f.eks. Pistia eller
Riccia fluitans og der bør være mange skjulesteder til jagede hunner.
Temperaturen bør ligge på ca. 26 -28 grader. Blødt, surt vand er en fordel,
men efter min erfaring ikke en nødvendighed. Foder varieret med et godt
flagefoder som grundfoder og suppler med levende og frossent foder.
Efter endt leg og æglægning, bør hunnen fjernes fra akvariet da hannen
passer ynglen de første dage meget aggressivt. Efter 2-4 dage mister hannen
dog interessen for ynglen og begynder at betragte dem som et kærkommet
fodertilskud, hvorfor også han bør fjernes. Ynglen fodres den første uge med
infusorier. Disse kan købes på tube eller man kan selv fremstille dem. Efter
det kan man gå over til nyklækkede artemia og derfra videre op i størrelse.
Gurami yngel vokser dels meget langsomt, dels meget forskelligt. Der kan i
samme kuld forekomme yngel der er stort nok til at æde de øvrige, hvorfor
man bør sortere i ynglen jævnligt. En gang om ugen er fint. Om man vil
beholde efternølerne og lade dem vokse op i et andet akvarie er op til én
selv, men der kan argumenteres for at bruge dem som foder til andre fisk
(eller de øvrige yngel), da det vil give de bedste fisk. Survival of the
fittest. Vælger man det, kan man jo bare undlade at sortere, så kommer det
helt af sig selv.
Håber det kunne bruges til noget.
MVH SF.

"Finn Jensen" <info@shannon-fly-dressing.dk> skrev i en meddelelse
news:6G_s7.1031$Mk2.115431@news000.worldonline.dk...
> Jeg er i gang med at omlægge mit akvarie til guramier (perle) og ville
høre
> hvordan du har dine guramier til at gå??. Information om opdræt af
guramier
> er jo ekstrem sparsom
>
> Hvor stort er dit akvarium og hvor mange guramier har du i det??. Min
> fiskeguru siger at jeg skal have 4 styk til et 180 liters akvarie og ikke
> andre eller flere fisk. Dog kunne jeg sagtens have 6-8 panser maller på
> bunden.. Et andet sted på Nettet fandt jeg at guramier kan nøjes med 60
> liter men så er yngel vel udelukket??.
>
> Hvad har du af planter i akvariet og fodre du med noget speciel foder?. Og
> ang. ungerne, lader du så dem gå i akvariet eller flytter du dem til et
> andet sted??
>
> Håber på lidt ekspert hjælp
>
>
> --
> Venligst
> Finn Jensen
>



Finn Jensen (28-09-2001)
Kommentar
Fra : Finn Jensen


Dato : 28-09-01 15:49


"Silverflame" <nmt1362@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:9p2218$1ngm$1@news.cybercity.dk...
> Håber det kunne bruges til noget.
> MVH SF.

Hej,

Ja jeg kunne sagtens bruge oplysningerne .
Så er det bare hvor man kan finde et akvarium på 80x80x15 cm.??. Men jeg går
ud fra at det kun er under legen og klækningen at de voksne fisk skal
opholde sig i dette fodbad? . Men jeg prøver ad når jeg får mit nye
akvarium ind af døren i næste uge .

Så kan jeg bruge tiden på at finde nogle egnet planter. Måske et sunket
sørøverskib i akvariet ville være flot?? (nå ikke )).

Tak for al hjælpen.

--
Venligst
Finn Jensen


Jan Boegh (28-09-2001)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 28-09-01 16:18

"Finn Jensen" <info@shannon-fly-dressing.dk> wrote in message news:m60t7.1230$Mk2.119079@news000.worldonline.dk...

> Så er det bare hvor man kan finde et akvarium på 80x80x15 cm.??. Men jeg går
> ud fra at det kun er under legen og klækningen at de voksne fisk skal
> opholde sig i dette fodbad? . Men jeg prøver ad når jeg får mit nye
> akvarium ind af døren i næste uge .

Ellers er løsningen: En tur på den lokale genbrugsstation og hente noget 4 mm. glas, køb en portion glassilicone og så gå i gang.
Nødvendigt værktøj: En glasskærer, en tommestok eller lign. samt en fugepistol.
Pris: Under 100 Kr. Husk dæksglas (tætsluttende) der er livsnødvendigt ved avl men labyrintfisk.

Om nødvendigt en tur på biblioteket efter en akvariebog med beskrivelse af, hvordan man bygger et glasakvarium eller evt.
http://home13.inet.tele.dk/akvariet/artiklera.html#byg
Jeg vil tro at jeg skal bruge et sted mellem en halv og en hel time (men jeg har også prøvet det før) - og det giver jo en den
herlige mulighed, at man kan klaske et akvarium sammen til et eller andet formål, og så kunne tillade sig at kassere det, når den
specielle brug ikke længere er aktuel.

Mvh
Jan


Finn Jensen (28-09-2001)
Kommentar
Fra : Finn Jensen


Dato : 28-09-01 16:38


"Jan Boegh" <jan@boegh.X_net> skrev i en meddelelse
news:3x0t7.1162$Ay.135670@news010.worldonline.dk...
>
> Ellers er løsningen: En tur på den lokale genbrugsstation og hente noget 4
mm. glas, køb en portion glassilicone og så gå i gang.
> Nødvendigt værktøj: En glasskærer, en tommestok eller lign. samt en
fugepistol.
> Pris: Under 100 Kr. Husk dæksglas (tætsluttende) der er livsnødvendigt ved
avl men labyrintfisk.

Hej,

God side forøvrigt

Jo, jeg kunne kunne nok lave et selv, men man skulle vel næsten have en
kælder hvor disse akvarier skulle stå??. Jeg har mit akvarie stående i stuen
hvor det indgår som en del af mine møbler, så det må godt se nogenlunde pænt
ud ).

Men jeg kan se at det er en del svære at avle på guramier og da min
fiskepusher sagde 4 fisk til et 180 liter akvarie, så spekulerede jeg om det
var ulejligheden værd?. Det er jo ikke penge det drejer sig om for perle
guramier koster jo kun 35 kroner stykket og er det for at få unger så findes
der jo langt lettere fisk.

Det jeg så spekulerer på er om jeg så ikke ville få mere glæde af et pænt
tilplantet akvarium med en del flotte fisk i stedet for 4 perle guramier?.
Jeg bruger jo en del tid på at sidde og kigge på mine fisk så mon ikke jeg
hurtig ville blive træt af at kigge på 4 fisk??.

Ville det ikke blive pænere og mere intersant med 30-40 fisk eller hvor
mange det er forsvarligt at sætte i et 180 liter akvarie??. Det må gerne
være nogle pæne og flotte fisk.

Hvad kunne jeg feks med held sætte sammen og hvor mange af hver??.


--
Venligst
Finn Jensen


Jesper Bohmann (28-09-2001)
Kommentar
Fra : Jesper Bohmann


Dato : 28-09-01 17:23

nu må jeg jo lige spørge dumt, men hvorfor er det så livs nødvendigt
med tætsluttende dækglad til dem? fordi de hopper ud eller hva? For
man kan jo bare lave rammen til fodbadet en 25cm højt, det skulle vel
være nok eller?

Mvh.
Jesper

On Fri, 28 Sep 2001 17:18:21 +0200, "Jan Boegh" <jan@boegh.X_net>
wrote:

>"Finn Jensen" <info@shannon-fly-dressing.dk> wrote in message news:m60t7.1230$Mk2.119079@news000.worldonline.dk...
>
>> Så er det bare hvor man kan finde et akvarium på 80x80x15 cm.??. Men jeg går
>> ud fra at det kun er under legen og klækningen at de voksne fisk skal
>> opholde sig i dette fodbad? . Men jeg prøver ad når jeg får mit nye
>> akvarium ind af døren i næste uge .
>
>Ellers er løsningen: En tur på den lokale genbrugsstation og hente noget 4 mm. glas, køb en portion glassilicone og så gå i gang.
>Nødvendigt værktøj: En glasskærer, en tommestok eller lign. samt en fugepistol.
>Pris: Under 100 Kr. Husk dæksglas (tætsluttende) der er livsnødvendigt ved avl men labyrintfisk.
>
>Om nødvendigt en tur på biblioteket efter en akvariebog med beskrivelse af, hvordan man bygger et glasakvarium eller evt.
>http://home13.inet.tele.dk/akvariet/artiklera.html#byg
>Jeg vil tro at jeg skal bruge et sted mellem en halv og en hel time (men jeg har også prøvet det før) - og det giver jo en den
>herlige mulighed, at man kan klaske et akvarium sammen til et eller andet formål, og så kunne tillade sig at kassere det, når den
>specielle brug ikke længere er aktuel.
>
>Mvh
>Jan


Niels Thrane (28-09-2001)
Kommentar
Fra : Niels Thrane


Dato : 28-09-01 19:56

> nu må jeg jo lige spørge dumt, men hvorfor er det så livs nødvendigt
> med tætsluttende dækglad til dem? fordi de hopper ud eller hva? For

Idéen er vist, at luftfugtigheden skal være ret høj mens fiskenes labyrinter
udvikles - derfor skal glasset slutte meget tæt.

--
Mvh.
Niels Thrane



Jesper Bohmann (28-09-2001)
Kommentar
Fra : Jesper Bohmann


Dato : 28-09-01 20:21

Ja se, der lærte jeg noget nyt

Takker for svaret

Jesper

On Fri, 28 Sep 2001 20:56:28 +0200, "Niels Thrane" <niels@freeway.dk>
wrote:

>> nu må jeg jo lige spørge dumt, men hvorfor er det så livs nødvendigt
>> med tætsluttende dækglad til dem? fordi de hopper ud eller hva? For
>
>Idéen er vist, at luftfugtigheden skal være ret høj mens fiskenes labyrinter
>udvikles - derfor skal glasset slutte meget tæt.


Karsten Plesner (28-09-2001)
Kommentar
Fra : Karsten Plesner


Dato : 28-09-01 21:16

>> nu må jeg jo lige spørge dumt, men hvorfor er det så livs nødvendigt
>> med tætsluttende dækglad til dem? fordi de hopper ud eller hva? For
>
> Idéen er vist, at luftfugtigheden skal være ret høj mens fiskenes
> labyrinter udvikles - derfor skal glasset slutte meget tæt.

Man plejer populært at sige, at labyrintfisk risikerer at blive forkølede,
hvis lufttemperaturen varierer mere end ganske lidt fra vandtemperaturen på
det tidspunkt, hvor de skifter til at bruge labrintorganet i stedet for
gællerne, som de bruger, mens de er helt små. Temperaturen holdes vel
nemmest med et tætsluttende dæksglas.

M.v.h.
--
Karsten Plesner
(Remove '-' if replying by email)

Finn Jensen (29-09-2001)
Kommentar
Fra : Finn Jensen


Dato : 29-09-01 07:11


"Karsten Plesner" <ples-ner@altavista.net> skrev i en meddelelse
news:3bb4da8e$0$14817$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> > Idéen er vist, at luftfugtigheden skal være ret høj mens fiskenes
> > labyrinter udvikles - derfor skal glasset slutte meget tæt.
>

Hvad er det med labyrinterne?, Altså en fisks labyrint, hvad er det?. Det er
vel kun noget labyrintfisk har??.


--
Venligst
Finn Jensen


Jesper Bohmann (29-09-2001)
Kommentar
Fra : Jesper Bohmann


Dato : 29-09-01 07:47

Labyrinten er et organ et organ der gør at fisken kan optage ilt fra
overfladen, hvilket jo er ret smart.

Mvh.
Jesper

On Sat, 29 Sep 2001 08:10:41 +0200, "Finn Jensen"
<info@shannon-fly-dressing.dk> wrote:

>
>"Karsten Plesner" <ples-ner@altavista.net> skrev i en meddelelse
>news:3bb4da8e$0$14817$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>> > Idéen er vist, at luftfugtigheden skal være ret høj mens fiskenes
>> > labyrinter udvikles - derfor skal glasset slutte meget tæt.
>>
>
>Hvad er det med labyrinterne?, Altså en fisks labyrint, hvad er det?. Det er
>vel kun noget labyrintfisk har??.


ole larsen (29-09-2001)
Kommentar
Fra : ole larsen


Dato : 29-09-01 09:03


Finn Jensen skrev i meddelelsen
<9Cdt7.1733$Mk2.156786@news000.worldonline.dk>...
>
>"Karsten Plesner" <ples-ner@altavista.net> skrev i en meddelelse
>news:3bb4da8e$0$14817$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>> > Idéen er vist, at luftfugtigheden skal være ret høj mens fiskenes
>> > labyrinter udvikles - derfor skal glasset slutte meget tæt.
>>
>
>Hvad er det med labyrinterne?, Altså en fisks labyrint, hvad er det?. Det
er
>vel kun noget labyrintfisk har??.
>
>
>--
>Venligst
>Finn Jensen


Labyrinten er et ekstra åndedrætsorgan, der gør det muligt at indtage luft
fra atmosfæren, vandoverfladen.
Hos labyrintfisk er det VISTNOK udviklet fra gællehulen, men andre fisk har
organer udviklet andre steder fra (tarmen?).
Labyrinten udvikles kort tid efter frisvømningsstadiet og kan efter sigende
hos nogle arter blive så dominerende, at de ikke kan leve ved gælleånding
alene. Corydoras benytter supplerende tarmånding, men om der er tale om et
specielt udviklet organ, aner jeg ikke.

Ole



Jan Boegh (29-09-2001)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 29-09-01 10:22

"ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> wrote in message news:Ehft7.1749$Mk2.159248@news000.worldonline.dk...

> Labyrinten er et ekstra åndedrætsorgan, der gør det muligt at indtage luft
> fra atmosfæren, vandoverfladen.
> Hos labyrintfisk er det VISTNOK udviklet fra gællehulen, men andre fisk har
> organer udviklet andre steder fra (tarmen?).
> Labyrinten udvikles kort tid efter frisvømningsstadiet og kan efter sigende
> hos nogle arter blive så dominerende, at de ikke kan leve ved gælleånding
> alene. Corydoras benytter supplerende tarmånding, men om der er tale om et
> specielt udviklet organ, aner jeg ikke.

Supplerende oplysning:
Labyrinten er en tilpasning til meget iltfattigt vand, der kan opstå i små damme med et højt indhold af organisk stof under
nedbrydning. Her er der en bunke føde til stede og en temmelig jammerlig vandkvalitet.
Jeg mener at man faktisk i sydøstasien benytter guramier som damfisk i små vandhuller, hvori man blot dratter det forhåndenværende
køkkenaffald i. Og i sådanne omgivelser er en fisk nødt til at kunne ånde atmosfærisk luft i stedet for at få ilten fra vandet, som
fisk jo normalt gør.

mvh
Jan


Tom Manczak (29-09-2001)
Kommentar
Fra : Tom Manczak


Dato : 29-09-01 10:42

> Hos labyrintfisk er det VISTNOK udviklet fra gællehulen, men andre
fisk har
> organer udviklet andre steder fra (tarmen?).
> Labyrinten udvikles kort tid efter frisvømningsstadiet og kan efter
sigende
> hos nogle arter blive så dominerende, at de ikke kan leve ved
gælleånding

Hos alle Actinopterygii, de strålefinnede benfisk, som er den største og
mest succesfulde gruppe af fisk idag, er svømmeblæren udviklet fra
lungen, og denne har i mange tilfælde mistet forbindelsen til svælget.
De som har mistet forbindelsen pumper blæren op v.h.a. gasser i blodet,
altså ved simpel diffusion. Men gasserne skal også ud vha. diffusion.
Hertil kommer dem hvis blære stadig har forbindelse til svælget, som kan
lukke luften ud med det samme.

Disse "lunger" blev udviklet som en tilpasning til livet i iltfattigt
vand, og har haft stor betydning for de fisk som vandrede på land, for
at blive til de landlevende vertebrater.

Labyrintorganet skal ses som en sekundær udvikling, og man bør ikke tro
at de er særlig primitive, tværtimod. Siden de første fisk med lunger er
lungerne blevet omdannet til svømmeblære, men ved siden af kan der være
udviklet nye organer til at hjælpe med åndedræt i iltfattigt vand.

> hos nogle arter blive så dominerende, at de ikke kan leve ved
gælleånding

Jeg tror det skal forstås på den måde at gællerne er blevet reduceret en
del, sådan at labyrinten tager størstedelen.

Få primitive stålefisk har dog stadig lunger (ikke lungefisk, de har
deres egen gruppe under benfisk (Osteichthyes), nemlig Dipnoi.)

Helt nøjagtig hvorfra disse labyrinter er udviklet ved jeg ikke, men
sandsynligvis fra udposninger i svælget, altså omkring gællehulen som
Ole skriver.

--
Med Venlig Hilsen / Regards,

Tom Manczak, Copenhagen, Denmark




ole larsen (29-09-2001)
Kommentar
Fra : ole larsen


Dato : 29-09-01 15:13


Tom Manczak skrev i meddelelsen ...
>
>Hos alle Actinopterygii, de strålefinnede benfisk, som er den største og
>mest succesfulde gruppe af fisk idag, er svømmeblæren udviklet fra
>lungen, og denne har i mange tilfælde mistet forbindelsen til svælget.
>De som har mistet forbindelsen pumper blæren op v.h.a. gasser i blodet,
>altså ved simpel diffusion. Men gasserne skal også ud vha. diffusion.
>Hertil kommer dem hvis blære stadig har forbindelse til svælget, som kan
>lukke luften ud med det samme.
>
>Disse "lunger" blev udviklet som en tilpasning til livet i iltfattigt
>vand, og har haft stor betydning for de fisk som vandrede på land, for
>at blive til de landlevende vertebrater.
>
>Labyrintorganet skal ses som en sekundær udvikling, og man bør ikke tro
>at de er særlig primitive, tværtimod. Siden de første fisk med lunger er
>lungerne blevet omdannet til svømmeblære, men ved siden af kan der være
>udviklet nye organer til at hjælpe med åndedræt i iltfattigt vand.
>
>> hos nogle arter blive så dominerende, at de ikke kan leve ved
>gælleånding
>
>Jeg tror det skal forstås på den måde at gællerne er blevet reduceret en
>del, sådan at labyrinten tager størstedelen.


Ja, jeg udtrykte mig dårligt - ikke præcist nok.

>Få primitive stålefisk har dog stadig lunger (ikke lungefisk, de har
>deres egen gruppe under benfisk (Osteichthyes), nemlig Dipnoi.)
>
>Helt nøjagtig hvorfra disse labyrinter er udviklet ved jeg ikke, men
>sandsynligvis fra udposninger i svælget, altså omkring gællehulen som
>Ole skriver.
>
>--
>Med Venlig Hilsen / Regards,
>
>Tom Manczak, Copenhagen, Denmark

Tak for din mail, det er herligt med kvalificerede oplysninger.

Jeg prøvede engang at lave en fiskesystematik v.hj.a. Politikens gamle "Jeg
har akvarium" og en site, der vist hed "Tree of Life", men opgav.
Har du en færdig, vil jeg meget gerne have den, men du skal ikke bruge tid
på at strikke en sammen.

Ole
>
>
>



Tom Manczak (30-09-2001)
Kommentar
Fra : Tom Manczak


Dato : 30-09-01 00:13

> Jeg prøvede engang at lave en fiskesystematik v.hj.a. Politikens gamle
"Jeg

De gamle bøger er lidt "outdated" især mht. navne, hvor de nyeste navne
afspejler en mere kritisk indstilling, og ofte mere præcis karakteristik
som følge af de nyere navne.

> har akvarium" og en site, der vist hed "Tree of Life", men opgav.

skulle det tilfældigvis være den som hedder

http://phylogeny.arizona.edu/tree/phylogeny.html ?

Så har du ret, den er ikke omfattende nok. Acanthopterygii er så langt
den går ned til de fisk vi har interesse for. dvs. kun til den gruppe
som omfatter bla. cichlider, geder, tun, osv. Om den gruppe omfatter
labyrintfisk aner jeg ikke. Det burde kunne findes på nettet.

Når man skal langt ned i systematik mellem slægter, er man nok nede på
et niveau hvor man er inde på meget interlektuel fakta, som kræver penge
at få fat i. Måske kan det findes på et læge- og naturvidenskabeligt
bibliotek, ligesom det vi har i Kbh, lige ved krydset nørre allé /
tagensvej. Jeg ved dog ikke hvor du bor, men i de danske
universitetsbyer findes der sandsynligvis et lignende bibliotek. Ellers
kan du søge på www.dnlb.dk ->cosmos, det danske naturvidenskabelige og
lægevidenskabelige bibliotek. Du kan også bestille bøger herfra til
fjernlån hos dit lokale kommunale bibliotek. nu ved jeg ikke om du har
en uddannelsesmæssig baggrund inden for naturvidenskab, hvis ikke kan
bøgerne derfra være lidt tunge, hvis man ikke helt er vandt til det
svære sprog i denne sammenhæng.

> Har du en færdig, vil jeg meget gerne have den, men du skal ikke
bruge
tid
> på at strikke en sammen.

Nej desværre, det har jeg ikke. Desuden er det rent ud sagt en
kæmpeopgave. Men måske kan du bruge noget som fx.

http://animaldiversity.ummz.umich.edu/

http://www.fishbase.org/search.cfm

eller når du søger, så kig ind på de fund som hedder .edu, det er nok
universiteter og lignende, som måske har noget der minder om stamtræer-

Ellers, hvis du er hardcore, så kan du gå ind på

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed

Som er en database for naturvidenskabelige artikler. Bl.a. genbank, som
offentliggør DNA sekvenser fra diverse undersøgelser. Det er gratis. Men
de forventer også at du publicerer dine hvis du har nogle. Noget for
noget.

Jeg har for sjovs skyld set hvad der findes af DNA sekvenser hos
Malawicichlider, den gruppe jeg har størst interesse for (på nær
victoria). Ved at sammenligne nogle DNA sekvenser med samme "kode" eller
"placering" hos bl.a. Pseudotropheus, Labeotropheus, Melanochromis, har
jeg kunne konkludere at Labeotropheus er nærmere beslægtet med
Melanochromis, end Pseudotropheus. Altså der var fære
forskelle/mutationer mellem dem der var nærmest beslægtede. Men, og et
stort men, det kræver at generne er de samme, og såfremt de samme koder
var de "samme" gener eller placeret samme sted på genomet, er min
konklusion nok rigtig. Men jeg har ikke læst de fulde artikler, og har
ikke nok kendskab inden for genetik til at forstå fuldt ud disse
artiklers særlige skrivemåde/sprog. Et sådan kursus mangler jeg endnu i
min uddannelse. Iøvrigt kan jeg dog kun konkludere dette slægtskab ud
fra det ene gen der er undersøgt, og intet andet. Andre gener viser
måske et helt andet resultat. Desuden, stamtræer/slægtskab skal normalt
kombineres ud fra gensekvenser og morphologiske karakterer. Derimod
peger de morphologiske karakterer mere på at de 3 er lige beslægtet, og
ergo lidt mere overfladisk ift. gensekvensanalyse, men fremhæver nogle
andre karakterer som sekvenserne ikke gør, da vi ikke kender det
indviklede net som generne koder for, og hvad de koder for. Desuden er
en enkelt morphologisk karakter kodet af enormt mange gener, som alle
indvirker på den karakter på forskellig vis, altså en ukendt sammenhæng
af dimensioner, som overgår enhver forstand, og vi ikke altid kan løse.
Disse gener kan ligge på forskellige kromosomer, og gør det endnu værre
at løse gåden. Hvis man udelukkende bedømmer de morphologiske karakterer
ud fra det man ser, altså det fysiske, kan det også være svært at vide
hvor man skal starte. Hvad er oprindelige og hvad er afledte
karaktertræk fra en stamform, eller den fisk man nu bruger som
udgangspunkt for systematikken, er ofte meget svært og tidskrævende.
Kort sagt, hvad kom først, hønen eller ægget. Og naturligvis hvilke
karakterer har afgørende betydning? Det er hulens svært.

et eksempel på disse 3 arter i et stamtræ kan findes på:

http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=21824&renderty
pe=figure&id=F1

udfra artiklen

http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=21824


Min smøre her var bare for at vise hvor svært et område vi er inde på.

Jeg håber ikke at du har mistet lysten, og jeg håber du kan bruge min
information til noget.
--
Med Venlig Hilsen / Regards,

Tom Manczak, Copenhagen, Denmark
ICQ 110297734




ole larsen (30-09-2001)
Kommentar
Fra : ole larsen


Dato : 30-09-01 16:05

Tak for dine link. Og jo, jeg har baggrund til at gøre brug af dem

Ole



Tom Manczak (30-09-2001)
Kommentar
Fra : Tom Manczak


Dato : 30-09-01 21:17

> Tak for dine link. Og jo, jeg har baggrund til at gøre
> brug af dem

Undskyld min nysgerrighed, men er du også biolog, eller lignende?

Med Venlig Hilsen / Regards,

Tom Manczak, Copenhagen, Denmark
ICQ 110297734






Jan Boegh (29-09-2001)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 29-09-01 10:16

"Jesper Bohmann" <maredk@yahoo.com> wrote in message news:3t89rtclnj3dpef8bsa4b8oh6raiaummok@4ax.com...
> nu må jeg jo lige spørge dumt, men hvorfor er det så livs nødvendigt
> med tætsluttende dækglad til dem? fordi de hopper ud eller hva? For
> man kan jo bare lave rammen til fodbadet en 25cm højt, det skulle vel
> være nok eller?

Der blev talt om avl, og guramier tilhører den gruppe fisk, der kaldes for labyrintfisk. Labyrinten er et organ, der har nogenlunde
samme funktion som vores lunger, dvs. at fisken indånder luft, som den tager fra overfladen. En meget kritisk fase i udviklingen af
de små unger er præcis den periode, hvor labyrinten dannes - og det er min oplevelse at det sker bedst i en meget høj
luftfugtighed - hvilket kræver et tætsluttende dæksglas.

mvh
Jan


Ditte Cecilie Simons~ (28-09-2001)
Kommentar
Fra : Ditte Cecilie Simons~


Dato : 28-09-01 17:51

Hej Jan.
Det var da en god ide
Måske skulle jeg ud for at samle sammen lidt glads, så jeg kunne få et
midlertidig hjem til at småkravlet som er kommet.
Gd weeke end.
Hilsen DItte

"Jan Boegh" <jan@boegh.X_net> wrote in message
news:3x0t7.1162$Ay.135670@news010.worldonline.dk...
> "Finn Jensen" <info@shannon-fly-dressing.dk> wrote in message
news:m60t7.1230$Mk2.119079@news000.worldonline.dk...
>
> > Så er det bare hvor man kan finde et akvarium på 80x80x15 cm.??. Men jeg
går
> > ud fra at det kun er under legen og klækningen at de voksne fisk skal
> > opholde sig i dette fodbad? . Men jeg prøver ad når jeg får mit nye
> > akvarium ind af døren i næste uge .
>
> Ellers er løsningen: En tur på den lokale genbrugsstation og hente noget 4
mm. glas, køb en portion glassilicone og så gå i gang.
> Nødvendigt værktøj: En glasskærer, en tommestok eller lign. samt en
fugepistol.
> Pris: Under 100 Kr. Husk dæksglas (tætsluttende) der er livsnødvendigt ved
avl men labyrintfisk.
>
> Om nødvendigt en tur på biblioteket efter en akvariebog med beskrivelse
af, hvordan man bygger et glasakvarium eller evt.
> http://home13.inet.tele.dk/akvariet/artiklera.html#byg
> Jeg vil tro at jeg skal bruge et sted mellem en halv og en hel time (men
jeg har også prøvet det før) - og det giver jo en den
> herlige mulighed, at man kan klaske et akvarium sammen til et eller andet
formål, og så kunne tillade sig at kassere det, når den
> specielle brug ikke længere er aktuel.
>
> Mvh
> Jan
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408942
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste