---

Hej derude...

Det her handler ikke om tysk grammatik - men om kønsroller, eller nok
nærmere kønsidentitet.
Det virker måske lidt diffust - men here goes...

Først og fremmest... jeg er en 23-årig fyr, der på 3de år har et forhold til
en anden fyr, der er lidt ældre end mig. Mener det måske er en relevant
oplysning for det følgende...

Det jeg forsøger at finde svar på:

Er der nogen af jer derude, der tænker over jeres kønsidentitet i jeres
forhold - altså feminin contra maskulin i forholdet?

Er der forskel på hvordan kvinder og mænd tænker? og hvordan er der forskel?

Grunden til jeg spørger er:
Jeg er måske ikke lige den mest maskuline fyr man kunne tænke sig... Dvs...
Jeg er nok en almindelig fyr at se på, og "kaster" ikke mine håndled ud til
højre og vestre eller taler i falset, men set i lyset af et maskulint ideal,
er jeg nok mere en "lemmedasker" der af og til stritter lidt med
lillefingeren (i overført betydning)

Min kæreste derimod, er ret maskulin sådan af kropsbygning og udstråling...

Jeg er glad for at min krop har maskuline kendetegn (hvis I forstår hvad eg
mener), og har det fint med at jeg måske alligevel bliver betragtet mere
feminin end min kæreste af andre... Jeg har det bare ikke så fint med,at jeg
selv definerer min rolle i vores forhold som mere feminin.

Hvad det lige er der gør at jeg definerer mig selv som så - er lidt svært at
sætte en finger på... Jeg mener selv det har noget med tankegang at gøre.

Det har ikke noget at gøre med, hvem der laver mad og hvem der slår søm i -
overhovedet ikke - jeg kan nemlig begge dele, og min kæreste det samme.

Det jeg snakker om, er nok mere hvad man forventer af hinanden og af
forholdet... Jeg forventer tryghed og partnerskab, at man kan bruge hinanden
som støtte, at man er det vigtigste i den andens liv, at man ikke tager
store beslutninger egenhændigt - ikke uden at snakke om dem i hvert fald, og
så videre i den dur...

Det opfatter jeg som en ret feminin ting - er det "korrekt"?

Hm... håber ikke det er for diffust - ellers må I sige til *s*

Jeg vil gerne høre kommentarer fra både mænde og kvinder...
Hvad er det der gør os til henholdsvis mænd og kvinder - udover selvfølgelig
de helt åbenlyse kendetegn?

Hilsen M

---

"ByGones" <zenit@person.dk> wrote in message
news:3bae5757$0$4795$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> Hej derude...

hejsa og velkommen til

> Det her handler ikke om tysk grammatik - men om kønsroller, eller nok
> nærmere kønsidentitet.
> Det virker måske lidt diffust - men here goes...

uh jeg skal gøre mit bedste for at følge med....

> Er der nogen af jer derude, der tænker over jeres kønsidentitet i jeres
> forhold - altså feminin contra maskulin i forholdet?

jeg gør faktisk ikke....

> Er der forskel på hvordan kvinder og mænd tænker? og hvordan er der
forskel?

ja og nej.... men der er jo også forskel på hvordan forskellige kvinder
tænker og hvordan forskellige mænd tænker... jeg tror ikke det er
kønsbestemt i den forstand... nærmere hvad skal jeg kalde det...
"opvækst/opdragelses" bestemt?? for ikke at tale om erfaringsbestemt...

> Grunden til jeg spørger er:
> Jeg er måske ikke lige den mest maskuline fyr man kunne tænke sig...
Dvs...
> Jeg er nok en almindelig fyr at se på, og "kaster" ikke mine håndled ud
til
> højre og vestre eller taler i falset, men set i lyset af et maskulint
ideal,
> er jeg nok mere en "lemmedasker" der af og til stritter lidt med
> lillefingeren (i overført betydning)
>
> Min kæreste derimod, er ret maskulin sådan af kropsbygning og
udstråling...
>
> Jeg er glad for at min krop har maskuline kendetegn (hvis I forstår hvad
eg
> mener), og har det fint med at jeg måske alligevel bliver betragtet mere
> feminin end min kæreste af andre... Jeg har det bare ikke så fint med,at
jeg
> selv definerer min rolle i vores forhold som mere feminin.

personligt kan jeg ikke forstå hvorfor du ser dig nødsaget til at der skal
være en maskulin og en feminin rolle i jeres forhold... hvorfor er der ikke
plads til to forskellige maskuline??

> Hvad det lige er der gør at jeg definerer mig selv som så - er lidt svært
at
> sætte en finger på... Jeg mener selv det har noget med tankegang at gøre.

jeg tror du har ret.... som jeg nævnte tidligere tror jeg det har noget at
gøre med at man er opdraget til at der skal være en "mor" og en "far" i en
familie..... når det så bliver lavet om til at der faktisk er to mænd (
eller kvinder for den sags skyld) så bliver "mor og far" rollerne lavet om
til maskuline og feminine træk.... hvilket IMO ikke burde være
nødvendigt......

> Det har ikke noget at gøre med, hvem der laver mad og hvem der slår søm
-
> overhovedet ikke - jeg kan nemlig begge dele, og min kæreste det samme.

lige som i mange andre familier i dag... uanset kønsstatus.....

> Det jeg snakker om, er nok mere hvad man forventer af hinanden og af
> forholdet... Jeg forventer tryghed og partnerskab, at man kan bruge
hinanden
> som støtte, at man er det vigtigste i den andens liv, at man ikke tager
> store beslutninger egenhændigt - ikke uden at snakke om dem i hvert fald,
og
> så videre i den dur...
>
> Det opfatter jeg som en ret feminin ting - er det "korrekt"?

det er jeg ikke enig med dig i...... jeg kan ikke beskrive det..... men jeg
tror alle på et eller andet plan søger tryghed og partnerskab..... vi
"behandler" og bruger det bare på forskellig vis... nogle har brug for en
meget "clean cut" definision af hvad de er i deres forhold og hvordan de
hører sammen.... hvor andre er mere "løsslupne" og har det fint i et forhold
hvor der er plads til lidt af hvert...
det kan godt være jeg er lidt underlig i den retning men jeg betragter ikke
tryghed som et behov jeg skal have opfyldt af min partner.... tryghed for
mig er noget jeg skaber SAMMEN med min partner og min familie.....

ok nu synes jeg også mit bliver rodet*G* men hvorom alting er så føler jeg
ikke forskellige behov kan "kønsfordeles" i den forstand..... ikke som
verden ser ud i dag.....

> Jeg vil gerne høre kommentarer fra både mænde og kvinder...
> Hvad er det der gør os til henholdsvis mænd og kvinder - udover
selvfølgelig
> de helt åbenlyse kendetegn?

det er lige så individuelt som mennesker er.... mener jeg altså.....
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

"ByGones" skrev d. 23-09-01 22:47 dette indlæg :

>- men here goes...

ok
>

> Er der nogen af jer derude, der tænker over jeres kønsidentitet i
jeres
> forhold - altså feminin contra maskulin i forholdet?

ja !
>
> Er der forskel på hvordan kvinder og mænd tænker? og hvordan er der
forskel?

ja *lidt* tror jeg ,som udgangs punkt tror jeg at man må forstå at som
biologiske væsner er vi jo forskelige og pysken er en reflektion af
fysiken og grundligen har kønnene nogen forskelige primærfunktioner ;
kvinder kan føde børn fo rmenstruation osv.
en mand skulle oprindeligt tage sig af det fysisk hårdt krævene arbejde
og det giver slevføligt nogen forskelige udtrygs former ( ikke at nogen
er ringer eller bedre ind den anden ) men i en grov generaliserinsg
tjenste vil jeg sige at kvinder er go til at udtrygge sig stemnings
fyldt og billedligt , hvor mænd er mere lige på og når de prøver det
andet ( den bløde mand ) ja så virker det sgu lidt søgt !

>
> Grunden til jeg spørger er:
> Jeg er måske ikke lige den mest maskuline fyr man kunne tænke sig...
Dvs...
> Jeg er nok en almindelig fyr at se på, og "kaster" ikke mine håndled
ud til
> højre og vestre eller taler i falset, men set i lyset af et maskulint
ideal,
> er jeg nok mere en "lemmedasker" der af og til stritter lidt med
> lillefingeren (i overført betydning)


Hmm tjaaa men nogen er jo bare født på den måde .... det er din natur og
hvis du ellers trives med det så er det jo fint nok ( sagde homofoben
men man er begyndt at kunne bevise det genetrisk - at nogen bøsser
er noget anderledes skruede sammen !



> Jeg er glad for at min krop har maskuline kendetegn (hvis I forstår
hvad eg
> mener), og har det fint med at jeg måske alligevel bliver betragtet
mere
> feminin end min kæreste af andre... Jeg har det bare ikke så fint
med,at jeg
> selv definerer min rolle i vores forhold som mere feminin.

lad være med at bryd dit hoved med det - prøv i stedet at være glad for
den du er og hvis du ikke er det så prøv at finde ud af det eller
hvorfor du ikke er det !


>
> Hvad det lige er der gør at jeg definerer mig selv som så - er lidt
svært at
> sætte en finger på... Jeg mener selv det har noget med tankegang at
gøre.

Hmm jeg er ikke helt sikker på jeg forstår ?


> Det opfatter jeg som en ret feminin ting - er det "korrekt"?

der findes ikke rigtigt så meget der er rigtigt og forkert i denne
verden men hvad værdier man tilægger det ..... og hvis det er forkert
for dig så gør noget ved det hvis du har det fint med det så er det
optimalt det enste der er endegyldigt ligegyldig er hvad andre synests !

> Hm... håber ikke det er for diffust - ellers må I sige til *s*

du tænker ALT for meget på hvad ANDRE tænker det er fint - du må sgu
lære at du er fin som du er var ?

> Jeg vil gerne høre kommentarer fra både mænde og kvinder...
> Hvad er det der gør os til henholdsvis mænd og kvinder - udover
selvfølgelig
> de helt åbenlyse kendetegn?

jeg har gjort mit bedste

MvH
Bo

det er ikke vore politik at føre censur på indlæg nyhedsgrupperne, med
mindre der er tale om direkte lovovertrædelser ,Med venlig hilsen Morten
Hansen Kunderådgiver - Internet Hotline TDC
Internet,http://www.opasia.dk/kundeservice.




--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

> Hej derude...

Hej M! *S*

> Er der nogen af jer derude, der tænker over jeres kønsidentitet i jeres
> forhold - altså feminin contra maskulin i forholdet?

Uha, få ikke mig startet på at snakke om kønsidentitet *G*. Jeg tænker
næsten ikke på andet. Jeg er godt nok single, så måske er det ikke helt det
samme. Jeg er heteroseksuel, men en af de "fortabte" sjæle, der ville ønske
at være det modsatte køn. Hvad personlighed og interesser angår er jeg klart
pige, hvad væremåde, talemåde og udseende er jeg klart mand. Forvirrende? Du
skulle bare prøve det *S*.

> Er der forskel på hvordan kvinder og mænd tænker? og hvordan er der
forskel?

Jeg mener, der er stor forskel. Jeg føler, kvinder tænker mere
følelsesmæssigt. Er der problemer, så vil kvinden typisk snakke om det,
modsat mænd, der følelsesmæssigt er mere indelukket. Jeg er selv meget
følsom og snakker meget om følelser, og det opdager jeg tit er underligt i
andre fyres øjne. Derimod forekommer det fuldstændigt naturligt i kvinders
øjne.

> Grunden til jeg spørger er:
> Jeg er måske ikke lige den mest maskuline fyr man kunne tænke sig...

Velkommen i klubben *SSSS*.

> Dvs...
> Jeg er nok en almindelig fyr at se på, og "kaster" ikke mine håndled ud
til
> højre og vestre eller taler i falset, men set i lyset af et maskulint
ideal,
> er jeg nok mere en "lemmedasker" der af og til stritter lidt med
> lillefingeren (i overført betydning)

Me too!

> Min kæreste derimod, er ret maskulin sådan af kropsbygning og
udstråling...
> Jeg er glad for at min krop har maskuline kendetegn (hvis I forstår hvad
eg
> mener), og har det fint med at jeg måske alligevel bliver betragtet mere
> feminin end min kæreste af andre... Jeg har det bare ikke så fint med,at
jeg
> selv definerer min rolle i vores forhold som mere feminin.

Hvorfor? Hvad er det, der gør, at du ikke har det fint med det? Jeg har selv
defineret mig som feminin. P.g.a. at jeg ikke ser synderligt feminin ud i
udseende eller væremåde er der ingen, der ville definere mig som feminin,
hvis de ikke kender mig. Men jeg har skam selv defineret mig som feminin,
fordi jeg kender mine feminine sider og mangel på maskuline sider. Men
spørgsmålet er vel også, om det decideret er nødvendigt at definere en
rolle.

> Hvad det lige er der gør at jeg definerer mig selv som så - er lidt svært
at
> sætte en finger på... Jeg mener selv det har noget med tankegang at gøre.

Sådan ser jeg også på det. Min tankegang ligner mere en kvindes end en
mands... på det følelsesmæssige plan, på det interresseprægede osv. Der står
en mand og en dame. Manden vil snakke om biler, motorcykler osv., kvinden om
mode, tøj, makeup osv. Jeg vil snakke med kvinden. Hvem vil du snakke med?
Dét viser kun lidt om det interesseprægede.

> Det har ikke noget at gøre med, hvem der laver mad og hvem der slår søm
-
> overhovedet ikke - jeg kan nemlig begge dele, og min kæreste det samme.

Det kan jeg skam også. Jeg interesserer mig også for f.eks. edb... hvilket
(stadig) er en mandsdomineret verden/interesse.

> Det jeg snakker om, er nok mere hvad man forventer af hinanden og af
> forholdet... Jeg forventer tryghed og partnerskab, at man kan bruge
hinanden
> som støtte, at man er det vigtigste i den andens liv, at man ikke tager
> store beslutninger egenhændigt - ikke uden at snakke om dem i hvert fald,
og
> så videre i den dur...
> Det opfatter jeg som en ret feminin ting - er det "korrekt"?

Det giver jeg dig ret i. Jeg er en meget følsom gut, som elsker at snakke om
følelser, kærlighed osv... og det ser jeg også som en feminin egenskab.

> Hm... håber ikke det er for diffust - ellers må I sige til *s*

Overhovedet ikke. Jeg har det jo på samme måde, så jeg forstår dig helt fint
*S*

> Jeg vil gerne høre kommentarer fra både mænde og kvinder...

Jeg håber da, jeg har bidraget med et eller andet *S*.

K.h.

Allan
--
E-mail: quincy_md@hotmail.com
ICQ#: 15 88 35 47

---

"Ally" <quincy_md@hotmail.com> wrote in message
news:3baf6a0e$0$51377$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Hej derude...
>
> Hej M! *S*

hey babe

> Uha, få ikke mig startet på at snakke om kønsidentitet *G*. Jeg tænker
> næsten ikke på andet. Jeg er godt nok single, så måske er det ikke helt
det
> samme. Jeg er heteroseksuel, men en af de "fortabte" sjæle, der ville
ønske
> at være det modsatte køn. Hvad personlighed og interesser angår er jeg
klart
> pige, hvad væremåde, talemåde og udseende er jeg klart mand. Forvirrende?
Du
> skulle bare prøve det *S*.

heldigvis elsker vi dig lige som du er

> Jeg mener, der er stor forskel. Jeg føler, kvinder tænker mere
> følelsesmæssigt. Er der problemer, så vil kvinden typisk snakke om det,
> modsat mænd, der følelsesmæssigt er mere indelukket. Jeg er selv meget
> følsom og snakker meget om følelser, og det opdager jeg tit er underligt i
> andre fyres øjne. Derimod forekommer det fuldstændigt naturligt i kvinders
> øjne.

jeg tror du snakker generelt.... eller hvad??
men hvis jeg sådan skal være helt ærlig må jeg da indrømme mænd ofte er lidt
sværer at hive noget ud af... men når det kommer til stykket er de ikke et
hak bedre....

> Hvorfor? Hvad er det, der gør, at du ikke har det fint med det? Jeg har
selv
> defineret mig som feminin. P.g.a. at jeg ikke ser synderligt feminin ud i
> udseende eller væremåde er der ingen, der ville definere mig som feminin,
> hvis de ikke kender mig. Men jeg har skam selv defineret mig som feminin,
> fordi jeg kender mine feminine sider og mangel på maskuline sider. Men
> spørgsmålet er vel også, om det decideret er nødvendigt at definere en
> rolle.

det mener jeg ikke det er......

> Sådan ser jeg også på det. Min tankegang ligner mere en kvindes end en
> mands... på det følelsesmæssige plan, på det interresseprægede osv. Der
står
> en mand og en dame. Manden vil snakke om biler, motorcykler osv., kvinden
om
> mode, tøj, makeup osv. Jeg vil snakke med kvinden. Hvem vil du snakke med?

> Dét viser kun lidt om det interesseprægede.

se her kommer det jo tydeligt frem hvor forskellige vi alle sammen er...
hvad betragter vi som feminint... og hvad betragter vi som maskulint....???
det er jo lige så individuelt som alt andet i livet....

> Det kan jeg skam også. Jeg interesserer mig også for f.eks. edb... hvilket
> (stadig) er en mandsdomineret verden/interesse.

forhåbentlig ikke så meget mere*G*
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

> "Ally" <quincy_md@hotmail.com> wrote in message
> news:3baf6a0e$0$51377$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> hey babe

Hey mus *S*

> heldigvis elsker vi dig lige som du er

Thihi... tak skønne! Du er bare den bedste *SS*.

> > Jeg mener, der er stor forskel. Jeg føler, kvinder tænker mere
> > følelsesmæssigt. Er der problemer, så vil kvinden typisk snakke om det,
> > modsat mænd, der følelsesmæssigt er mere indelukket. Jeg er selv meget
> > følsom og snakker meget om følelser, og det opdager jeg tit er underligt
i
> > andre fyres øjne. Derimod forekommer det fuldstændigt naturligt i
kvinders
> > øjne.
> jeg tror du snakker generelt.... eller hvad??

Både og. Jeg oplever det selv tit, at kvinder tænker mere følelsesmæssigt
end mænd. Så sent som i sidste uge, hvor jeg fortalte en mandlig kollega, at
jeg aldrig har snakket om følelser med min bror. Han siger så, som det mest
naturlige, at mænd snakker ikke om følelser sammen. Det er selvfølgelig kun
hans mening, men jeg føler alligevel, at det er en ret typisk holdning. Men
måske møder jeg det også ekstra tit, fordi jeg er lige modsat. Så lægger jeg
nok mere mærke til det.

> men hvis jeg sådan skal være helt ærlig må jeg da indrømme mænd ofte er
lidt
> sværer at hive noget ud af... men når det kommer til stykket er de ikke et
> hak bedre....

Enig! *S*

> > fordi jeg kender mine feminine sider og mangel på maskuline sider. Men
> > spørgsmålet er vel også, om det decideret er nødvendigt at definere en
> > rolle.
> det mener jeg ikke det er......

Det gør jeg heller ikke. Jeg har godt nok selv påtaget mig en "rolle" at
være feminin, men det er ikke fordi, jeg føler mig påtvunget. Det er fordi,
jeg føler, det er den RIGTIGE mig. I et forhold mener jeg ikke, man skal
definere roller. Det gør det for firkantet. Man skal i stedet finde det
ståsted i forholdet, der passer en bedst... hvadenten det er en feminin,
maskulin eller neutral rolle.

> se her kommer det jo tydeligt frem hvor forskellige vi alle sammen er...
> hvad betragter vi som feminint... og hvad betragter vi som
maskulint....???
> det er jo lige så individuelt som alt andet i livet....

Ja, det afhænger af, hvem der ser. Men hvis det er samfundet, der ser, så er
teknik og mekanik maskulint, og tøj og makeup feminint.

> > Det kan jeg skam også. Jeg interesserer mig også for f.eks. edb...
hvilket
> > (stadig) er en mandsdomineret verden/interesse.
> forhåbentlig ikke så meget mere*G*

Nej, det er langt bedre end det har været. Da jeg, for maaaange år siden,
læste til edb-assistent, var der 2 piger i en klasse på 20, så vidt jeg
husker... dødkedelig klasse *G*.

Knus fra

Ally
--
E-mail: quincy_md@hotmail.com
ICQ#: 15 88 35 47

---

"Ally" <quincy_md@hotmail.com> wrote in message
news:3bb0db18$0$7248$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Hey mus *S*

*piiib**GGG*

> Thihi... tak skønne! Du er bare den bedste *SS*.

anything for you babe

> Både og. Jeg oplever det selv tit, at kvinder tænker mere følelsesmæssigt
> end mænd. Så sent som i sidste uge, hvor jeg fortalte en mandlig kollega,
at
> jeg aldrig har snakket om følelser med min bror. Han siger så, som det
mest
> naturlige, at mænd snakker ikke om følelser sammen. Det er selvfølgelig
kun
> hans mening, men jeg føler alligevel, at det er en ret typisk holdning.
Men
> måske møder jeg det også ekstra tit, fordi jeg er lige modsat. Så lægger
jeg
> nok mere mærke til det.

jamen et eller andet sted er jeg sikker på at du har ret.... men jeg mener
stadig at mænd ikke er et hak bedre end kvinder..... men det der går galt er
mand til mand relationer....... eller hvad... mænd snakker ikke med mænd om
følelser.......
men mænd snakker gerne med kvinder om følelser.....

> Det gør jeg heller ikke. Jeg har godt nok selv påtaget mig en "rolle" at
> være feminin, men det er ikke fordi, jeg føler mig påtvunget. Det er
fordi,
> jeg føler, det er den RIGTIGE mig. I et forhold mener jeg ikke, man skal
> definere roller. Det gør det for firkantet. Man skal i stedet finde det
> ståsted i forholdet, der passer en bedst... hvadenten det er en feminin,
> maskulin eller neutral rolle.

jeg ved godt du har den "rolle" fordi den er rigtig for dig......
personligt kan jeg ikke rigtig finde min egen "definition"..... på alle
områder er jeg kvinde... men får tit at vide at jeg opfører mig som en
mand*G* hvordan skal man tolke den??

> Ja, det afhænger af, hvem der ser. Men hvis det er samfundet, der ser, så
er
> teknik og mekanik maskulint, og tøj og makeup feminint.

lige som groft havearbejde er maskulint og madlavning er feminint..... det
er mande/kvinde roller igen der bliver omdøbt...... for at passe til tidens
"trend"

> Nej, det er langt bedre end det har været. Da jeg, for maaaange år siden,
> læste til edb-assistent, var der 2 piger i en klasse på 20, så vidt jeg
> husker... dødkedelig klasse *G*.

hehe..... kvinder arbejder på sagen*G*
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

> > Hey mus *S*
> *piiib**GGG*

*GG*

> > Thihi... tak skønne! Du er bare den bedste *SS*.
> anything for you babe

Thanks babe *S*

> jamen et eller andet sted er jeg sikker på at du har ret.... men jeg mener
> stadig at mænd ikke er et hak bedre end kvinder..... men det der går galt
er
> mand til mand relationer....... eller hvad... mænd snakker ikke med mænd
om
> følelser.......
> men mænd snakker gerne med kvinder om følelser.....

Okay, dét tror jeg, du har ret i, og det var egentlig også det, jeg mente.
Mænd kan åbenbart ikke snakke om følelser og andre følsomme ting sammen med
andre mænd, men åbenbart med kvinder. Spørgsmålet er så, om mænd alligevel
åbner sig ligeså meget op som kvinder, selvom det er overfor det modsatte
køn? Det har jeg svært ved at vurdere. Umiddelbart har jeg svært ved at tro
det, fordi jeg føler, det generelt er svært for mænd at tale om sådanne
ting.

> jeg ved godt du har den "rolle" fordi den er rigtig for dig......
> personligt kan jeg ikke rigtig finde min egen "definition"..... på alle
> områder er jeg kvinde... men får tit at vide at jeg opfører mig som en
> mand*G* hvordan skal man tolke den??

Hm... det har jeg da aldrig hørt før? I hvilke forbindelser har du hørt det?
Jeg har ikke oplevet det. Du er den sejeste chick, jeg er stødt på *SS*.

> lige som groft havearbejde er maskulint og madlavning er feminint..... det
> er mande/kvinde roller igen der bliver omdøbt...... for at passe til
tidens
> "trend"

Jeps, desværre. Jeg har selv, efter lang bearbejdning, droppet at prøve at
passe ind i nogen roller. Gider simpelthen ikke prøve mere, og jeg ville
ønske, flere ville droppe det, for det ville gøre samfundet noget mere
afslappet, tror jeg.

> > Nej, det er langt bedre end det har været. Da jeg, for maaaange år
siden,
> > læste til edb-assistent, var der 2 piger i en klasse på 20, så vidt jeg
> > husker... dødkedelig klasse *G*.
> hehe..... kvinder arbejder på sagen*G*

Amen *SSSSSS*

Knuuuuus
Ally
--
E-mail: quincy_md@hotmail.com
ICQ#: 15 88 35 47

---

"Ally" <quincy_md@hotmail.com> wrote in message
news:3bb22137$0$80711$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Okay, dét tror jeg, du har ret i, og det var egentlig også det, jeg mente.
> Mænd kan åbenbart ikke snakke om følelser og andre følsomme ting sammen
med
> andre mænd, men åbenbart med kvinder. Spørgsmålet er så, om mænd alligevel
> åbner sig ligeså meget op som kvinder, selvom det er overfor det modsatte
> køn? Det har jeg svært ved at vurdere. Umiddelbart har jeg svært ved at
tro
> det, fordi jeg føler, det generelt er svært for mænd at tale om sådanne
> ting.

jamen hvis du tager udgangspunkt i dig selv ( også selvom du nok ikke er den
typiske mand*G*) hvem har du så nemmest ved at snakke med?

> Hm... det har jeg da aldrig hørt før? I hvilke forbindelser har du hørt
det?
> Jeg har ikke oplevet det. Du er den sejeste chick, jeg er stødt på *SS*.

jeg har forstået det på den måde at meget af mit handle mønster er
"mandligt"*G*
feks min indstilling til sex og onenightstands..... at jeg ikke er den
"typiske" mor og kvinde...... hvad ellers??
langt de fleste mænd måber når jeg kaster en tiquila ned*G*

> Jeps, desværre. Jeg har selv, efter lang bearbejdning, droppet at prøve at
> passe ind i nogen roller. Gider simpelthen ikke prøve mere, og jeg ville
> ønske, flere ville droppe det, for det ville gøre samfundet noget mere
> afslappet, tror jeg.

jeg synes du har så evigt ret i det du siger her, søde...... vi skulle alle
bare være os selv, i stedet for at prøve at passe til et billede samfundet
har indpasset til os.....

--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

Sun, 23 Sep 2001 23:47:03 +0200 skrev "ByGones" <zenit@person.dk>

Hej "M",

>Er der nogen af jer derude, der tænker over jeres kønsidentitet i jeres
>forhold - altså feminin contra maskulin i forholdet?

Næh, ikke rigtigt - men det bør dertil også sige at vi er bøsser og
begge føler os som mænd.

>Jeg er glad for at min krop har maskuline kendetegn (hvis I forstår hvad eg
>mener), og har det fint med at jeg måske alligevel bliver betragtet mere
>feminin end min kæreste af andre...

Det er stadig en total uigendrivelig skrøne om at der i et homoseksuelt
par er en etableret mande- og kvinderolle, lad os lige slå det fast for
alle først

Jeg ser sagtens hvad du mener - selvom jeg aldrig helt har forstået det,
så FINDES der bøssepar der definerer sig ligesom jer; den ene part en
anelse mere maskulin og den anden part en anelse mindre.

>Det har ikke noget at gøre med, hvem der laver mad og hvem der slår søm i -
>overhovedet ikke - jeg kan nemlig begge dele, og min kæreste det samme.

Ditto - og alligevel: Selvom begge fyre både kan vaske op, slå søm i
o.l., er der vel sytadig nogle roller der fordeles? Ikke nødvendigvis
på grund af en "kønsklasse" men mere hvor kvalifikationerne & lysten er.

Jeg står f.eks. for indkøb, madlavning og haven, hvor min kæreste står
mere for tøjvask og økonomi - rengøring og oprydning deles vi om, men
der laver han lidt mere end mig.

>Det jeg snakker om, er nok mere hvad man forventer af hinanden og af
>forholdet... Jeg forventer tryghed og partnerskab, at man kan bruge hinanden
>som støtte, at man er det vigtigste i den andens liv, at man ikke tager
>store beslutninger egenhændigt - ikke uden at snakke om dem i hvert fald, og
>så videre i den dur...
>Det opfatter jeg som en ret feminin ting - er det "korrekt"?

Overhovedet ikke som jeg ser det - behovet for tryghed og støtte er
basale elementer i et velfungerende parforhold; elementer som begge
parter har brug for og som begge parter yder.

At se dette som et feminimt forhold forstå jeg ikke (se fra min
verdenen, er det en ret gammeldags kønsopfattelse

>Jeg vil gerne høre kommentarer fra både mænde og kvinder...
>Hvad er det der gør os til henholdsvis mænd og kvinder - udover selvfølgelig
>de helt åbenlyse kendetegn?

De helt åbentlyse kendetegn, noget opdragelse og måske nogle homonale
træk - i prioriteret rækkefølge...


René
www.rene.hjorth.com