/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Sct. Bernhard
Fra : Alex Linaa


Dato : 01-12-00 15:22

Efter at have måttet aflive vores mangeårige tro følgesvend, en dejlig
pointer, er vi og ungerne blevet enige om at vores næste hund skal være en
Sct. Bernhard.
Vi har mange års erfaring med jagthunde, men er "lidt" blanke hvad angår
Bernhard'er, og hvad de måtte kræve specielt (Ud over rigeligt med mad
Jeg har ikke kunnet finde nogle rigtigt gode Bernhard-sider på nettet, så
jeg ville være taknemmlig for et par gode sider, eller om en eller anden
kunne udøse lidt af sine egne erfaringer med dette store pragtfulde dyr.

Venlig hilsen
Alex Linaa



 
 
Søs D. Jensen (02-12-2000)
Kommentar
Fra : Søs D. Jensen


Dato : 02-12-00 12:11

Hej Alex

Jeg er gammel 'sct. berhard-ejer' fra fødslen til jeg måtte aflive min egen
for 2 år siden. Sct. Berharden er en pragtfuld hund, men MEGET anderledes
end jagthunde. Den er meget selvstændig og egenrådig, men man kommer ingen
vegne med hårde opdragelsesmetoder - mange af dem vejer mere end en selv
Derimod kan man faktisk lærer dem en masse sjove ting med de såkaldte
bløde metoder - min kunne rulle, vinke, high five, Zig-zag (det er sjovt med
så stor en hund) halse og hviske og så selvfølgelig gå pænt i snor, komme på
indkald m.m. Ja, I har lige ramt min 'ynglingsrace' - så I får lige en hel
masse:

Jeg har fundet noget generelt om den gruppe af race, som sct. bernharden
tilhører i Irene Jarnveds rigtig gode bog (den kunne I investerer i):
"Helhjertet hundetræning". Sct. Bernharden tilhører gruppen af hyrde- og
vagthunde (hyrdehunde er her IKKE racer som border collien, der samler og
flytter dyreflokke, det er derimod hunderace, som eks. er opvokset sammen
med f´årene, præget på fårene, så den opfatter dem som sin flok og derfor
beskytter dem). Rundt omkring har jeg tilføjet egne kommentarer i ().

Arbejdsbaggrund
Hundene i denne gruppe beskytter får, husdyr og boområder mod rovdyr og
tyve. De arbejder fortrinsvis selvstændigt og har som regel et meget skarpt
vogterinstinkt.

Egenskaber
Det er modige og selvsikre hunde, der også er meget signalsikre. De er meget
selvstændige og har et stort vogterinstinkt på grænsen til at være skarpe.
Der er ofte store kønsforskelle. De har en meget god hukommelse. De leger
ofte brydelege og sætter sig på ofret. Især boxer og rottweiler knurrer
(taler) en del.

De fleste har en stor vildtinteresse og deres byttebevidsthed er meget stor.
De er avlet til at arbejde meget selvstændigt og vogte på egen hånd, så
deres samarbejdslyst til træning er generelt ret begrænset. Deres
stressniveau er ikke højt, og de kan som regel ikke lokkes til at hente
bolden mere end tre gange.

Deres vogteregenskaber og selvsikkerhed er markante, og derfor bør de f.eks.
ikke gå i en hundegård, hvor de har mulighed for at opretholde dette
instinkt, som meget let går over i aggression.

De er venlige over for familien, men ofte mistænksomme og reserveret over
for fremmede (gælder ikke i så høj grad for sct. berharden - min erfaring
er, at det er søde og rare sammen med andre mennesker, men man skal være
bevidst om det og sørge for at hunden præges tidligt på mennesker og
socialisere meget sammen med mennesker, når I får den hjem). Den samme
modvilje har de over for fremmede hunde. Aggression mellem hanner er helt
normalt, og aggressive tæve er ikke noget særsyn. (Sct. bernhard-hanner
bliver meget ofte hanhundeaggressive, mens hun-hundene er nemmere, men igen
prægning og socialisering af hvalpe, når man meget langt med.)

De har ikke så stor tendens til gøen, heller ikke, når de vogter. De kan
ligge og se 'dovne' ud, men deres opmærksomhed er stor, og de kan tænde i
løbet af meget kort tid. De fleste advarer ikke, før de bider.

Denne gruppe er sent modne både kønsligt og mentalt. Kønsmodningen indtræder
ofte først ved ca. 1 års alderen og den mentale modning omkring 3 års
alderen. (dette passer på præcis på Bernharden

Tænk på ved træning
· Leg aldrig kampelege. Det skærper risikoen for aggression og sætter dem i
stand til at lære ejerens svage sider at kende.
· Husk at holde afstand til andre hunde, når I træner - hundene har en stor
kropszone.
· De skal have en rolige, venlig, men konsekvent (konsekvens forstået som at
man gør tingene ens hver gang, og ikke, at vi skal styre hunden i alle de
handlinger den fortager sig eller at man er hård mod den - sådan opfattes
ordet konsekvens oftest) opvækst med grænser. Det er mindsker den medfødte
den medfødte skarphed.
· Omkanaliser deres store vogterlyst til f.eks. at gå spor eller træne
samarbejde.
· Denne grupper kræver en meget tidlige miljø- og socialtræning mod fremmede
mennesker og hu

Alex Linaa (02-12-2000)
Kommentar
Fra : Alex Linaa


Dato : 02-12-00 16:17

Hej Søs

Tusind tak for en masse gode oplysninger om vores kommende hund, det skal vi nok
få megen gavn af

Lige en ting vil jeg kommentere: At man efter min mening heller intet får ud af
hårde opdragelsesmetoder og opdragelse baseret på straf, når det gælder
jagthunde.
De eksempler jeg har set på denne metode har alle resulteret i et "bæst" der
alene er perfekte til jagt, men som man ikke tør lade sine børn være sammen med.

Mine jagthunde har alle været opdraget med venlighed og ros. Dette har sammen
med deres naturlige instinkter hver gang fremelsket en hund der både var en god
"jæger", samtidig med den har været mine børns dejlige og tålmodige "hyggebamse"

Jeg vender sikkert tilbage når min Bernhard er ankommet (8. dec )). Hun er
et resultat af en krydsning mellem en korthåret og en langhåret Bernhard. Avlet
hos private der ikke har økonomiske interesser i avl, og den har levet sammen
med både børn, katte, og en carin terrier siden fødslen. F...... hvor jeg glæder
mig ))

Venlig hilsen
Alex Linaa



Søs D. Jensen (02-12-2000)
Kommentar
Fra : Søs D. Jensen


Dato : 02-12-00 17:41

Hej Alex

> Tusind tak for en masse gode oplysninger om vores kommende hund, det skal
vi nok
> få megen gavn af
>
> Lige en ting vil jeg kommentere: At man efter min mening heller intet får
ud af
> hårde opdragelsesmetoder og opdragelse baseret på straf, når det gælder
> jagthunde.
> De eksempler jeg har set på denne metode har alle resulteret i et "bæst"
der
> alene er perfekte til jagt, men som man ikke tør lade sine børn være
sammen med.

> Mine jagthunde har alle været opdraget med venlighed og ros. Dette har
sammen
> med deres naturlige instinkter hver gang fremelsket en hund der både var
en god
> "jæger", samtidig med den har været mine børns dejlige og tålmodige
"hyggebamse"

Dejligt at høre, at I har den indstilling ) Håber ikke at I følte jer
trådte over tæerne af det jeg skrev.

> Jeg vender sikkert tilbage når min Bernhard er ankommet (8. dec )).
Hun er
> et resultat af en krydsning mellem en korthåret og en langhåret Bernhard.
Avlet
> hos private der ikke har økonomiske interesser i avl, og den har levet
sammen
> med både børn, katte, og en carin terrier siden fødslen. F...... hvor jeg
glæder
> mig ))

Jeg glæder mig også til at høre mere om jeres nye hvalp - det er jo helt
vildt snart at I får den.

KH
Søs



Alex Linaa (03-12-2000)
Kommentar
Fra : Alex Linaa


Dato : 03-12-00 12:35

"Søs D. Jensen" wrote:

> Dejligt at høre, at I har den indstilling ) Håber ikke at I følte jer
> trådte over tæerne af det jeg skrev.

Selvfølgelig ikke.
Der er desværre mange der opdrager deres jagthunde efter den hårde metode, og
det ser da "flot" ud når disse hunde apporterer et stykke vildt, med nøjagtigt
47½ skridt højre om jægeren, og sidder som en stenstøtte indtil de får lov til
at slippe.
Jeg er ofte blevet mobbet fordi mine hunde har følt trang til at løbe en
sejrsrunde med en due i munden, og så glad kommer og lægger den foran mine
fødder. Men jeg synes nu det er en større oplevelse at se hundens spontane
glæde over sit "arbejde", end at se en lille robot afspejle mine evner som
domptør. Jeg har altid været tilfreds med at hunden ville finde vildtet og
aflevere det igen uden at ødelægge det. Alt andet mener jeg er helt
unødvendigt, og ikke medvirkende til at øge hverken hundens eller min glæde ved
jagt sammen.
Men nu er jagten lagt på hylden, og familien skal have den store bamse som vi
alle længe har ønsket os )))

vh
Alex



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408952
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste