/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Angst for andre hunde
Fra : susanne.frank.rasmus~


Dato : 29-08-01 20:55


Jeg har en Shetland Sheepdog på 5 år, som har en ængstelig natur. Når den
møder en anden hund forsøger den først at slippe væk, og hvis det ikke
lykkes viser den tænder mod den anden hund og foretager skinangreb. Hvis vi
er ude at gå tur og begge hunde er i snor ender det næsten altid med at den
hidsigt giver hals mod den anden hund. Det er ret frustrerende for det kan
jo ikke altid undgås at vi møder andre hunde.

Dens angst gælder også fremmede mennesker. Da den ser meget sød ud bliver vi
ofte spurgt af børn om de må klappe den. Det siger vi nej til, men vi har
været ude for at helt små børn rækker ud efter den uden at spørge, hvilket
medfører at hunden snapper efter dem. Der er dog aldrig nogen der er kommet
til skade.

Kan det lade sig gøre at fjerne denne angst, så hunden opfører sig mere
normalt?

Hilsen
Frank Rasmussen






 
 
Bare Figowitz (29-08-2001)
Kommentar
Fra : Bare Figowitz


Dato : 29-08-01 23:16


"susanne.frank.rasmussen" <susanne.frank.rasmussen@mail.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:3b8d4976$0$222$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Kan det lade sig gøre at fjerne denne angst, så hunden opfører sig mere
> normalt?

Hunde der er usikkere udviser oftes denne adfærd der somregel også føre med
sig at hunden bliver angstbider. Det du skal gøre er at støtte din hund i
disse situationer så den føler sig tryg, men om du opnår en 100% effekt er
svær at sige. Dels er det en midaldrende hund du har og dels skal grunden
til problemet oftes findes tilbage i hvalpetiden oftes tilbage i 3-5 ugers
alderen hvor hvalpen gik hos opdrætteren for 3-5 ugers alderen er den
allervigtigste periode i en hunds liv og præges en hvalp forkert i denne
periode så er det meget svært at rette op senere når hunden vokser op.


--
- Bare hilsner fra Figowitz -
- som også skal have lavet Websiden færdig -
- http://home.worldonline.dk/~figowitz/ -




Ann K. (29-08-2001)
Kommentar
Fra : Ann K.


Dato : 29-08-01 23:55

Hej Frank.
Klipper lidt rundt i dit indlæg, for at få en bedre rækkefølge i mit svar


>Jeg har en Shetland Sheepdog på 5 år, som har en ængstelig natur.
<>
Man _kunne_ jo også sige at din sheltie er helt normal.... Racen er
"signalfølsom", dvs den forsøger at oversætte menneskets kropssprog til
hundesprog... Noget der naturligvis er dømt til at mislykkes! :(
Derfor er det også så vigtigt at gøre meget ud af prægningsfasen ml. 8 og 12
uge - som jo forlængst er overstået for din hund ;)

>Dens angst gælder også fremmede mennesker. Da den ser meget sød ud bliver
vi
ofte spurgt af børn om de må klappe den. Det siger vi nej til, men vi har
været ude for at helt små børn rækker ud efter den uden at spørge, hvilket
medfører at hunden snapper efter dem. Der er dog aldrig nogen der er kommet
til skade.
<>Jeps - kan virkelig genkende dette!!!! Og min sheltie lider ikke ligefrem
af angst!
Den kan bare ikke lide noget uforståeligt/uberegneligt - og børn hører under
denne kategori... Eneste løsning er at holde hunden i snor og væk fra små
børn (Og dét er jo så uendeligt nemt og enkelt ;) *suk*) Jeg gør altid
_forældrene_ opmærksom på at min hund kan finde på at snappe/bide deres
børn - dét virker!
Hellere få et ufortjent rygte om at hunden er "bidsk", end risikere at et
barn bliver bidt pgr en misforståelse mellem hund og barn... Det ville jeg
aldrig kunne tilgive mig selv!!!

Når du ønsker at din hund skal tage kontakt med fremmede, så bed dem om at
gå ned på hug, vende hovedet (øjnene!) væk, evt have en guf i hænderne, der
skal være holdt ind mod kroppen. Denne stilling opfatter hunde som
fuldstændig neutral, og derfor vil de ofte være mere tilbøjelige til at
forsøge en kontakt... Lidt efter lidt vil den fremmede kunne rette sig mere
og mere op, stadig mens man ikke ser direkte på hunden, og stadig uden at
man bøjer sig ind over hunden... Denne metode virker fint, de få gange min
sheltie bliver nervøs overfor personer, som den af en eller anden grund
_skal_ kunne være sammen med. Er det fremmede, som jeg alligevel aldrig ser
igen, beder jeg dem pænt om at lade hunden være i fred og i stedet fortælle
_mig_, hvor dejlig og smuk hun er!

Ang din hunds angst for andre hunde vil jeg henvise dig til Anders
Hallgrens; "Problemhunde - Hundeproblemer" (tror jeg den hedder). Bogen kan
lånes på de fleste biblioteker.... (se evt på www.bibliotek.dk , hvordan du
kan bestille den hjem til dit bibliotek.)

Håber at Du kan bruge noget af dette

Mvh Ann - og Dise, 13½ mdr gammel sheltie.





Bare Figowitz (30-08-2001)
Kommentar
Fra : Bare Figowitz


Dato : 30-08-01 00:10


"Ann K." <tsars@os.dk> skrev i en meddelelse
news:3b8d72e3$0$266$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hellere få et ufortjent rygte om at hunden er "bidsk", end risikere at et
> barn bliver bidt pgr en misforståelse mellem hund og barn... Det ville jeg
> aldrig kunne tilgive mig selv!!!

Hvorfor skulle du tilgive dig selv hvis dette skete?.
Er der forskel på om hunden bider et barn eller en voksen?


--
- Bare hilsner fra Figowitz -
- som også skal have lavet Websiden færdig -
- http://home.worldonline.dk/~figowitz/ -


Ann K. (30-08-2001)
Kommentar
Fra : Ann K.


Dato : 30-08-01 19:38


>> Hellere få et ufortjent rygte om at hunden er "bidsk", end risikere at et
>> barn bliver bidt pgr en misforståelse mellem hund og barn... Det ville
jeg
>> aldrig kunne tilgive mig selv!!!

>Hvorfor skulle du tilgive dig selv hvis dette skete?.
<>Hæ - nej netop!

>Er der forskel på om hunden bider et barn eller en voksen?
<>Jeps - i hvert fald i mit univers! Læs lige mit indlæg én gang til, og du
vil se, at det du citerer fra, er et afsnit specielt om hund og børn.... Gu'
har jeg et (meget stort!) ansvar for at min hund ikke bider, men _forældre_
har et lige så stort ansvar for at børn ikke rækker ud efter fremmede hunde!
For både hund og barn handler det om almindelig "opdragelse", dvs at man
lærer, hvordan man omgås.... Og det kræver rent ud sagt ansvarsbevidsthed og
samarbejde mellem forældre og hundeejer!
Når man så, som jeg, står med en lille, rigtig sødt udseende hund i line og
venter ved fodgængerovergangen (OBS! et ex!), og barnets forældre ikke gider
at tage deres ansvar for at passe ordentligt på ungen (læs; ikke lade barnet
komme til hunden, før de har forsikret sig hos ejeren om at det er OK) - ja,
så fortæller jeg altså at min hund bider!
Det kan måske lære _forældrene_, at de altså _også_ har et ansvar for at
lære deres barn at omgås hunde!
En voksen, der helt uhæmmet kommer og bøjer sig ned over min hund, smiler
bredt og med høj røst siger: "hvor er du bare søøøøød" - ja, han/hun har
selv skabt sit problem!
Flertallet af den voksne befolkning har jo trods alt hørt, at man ikke bør
gå hen til en fremmed hund, uden at man lige har spurgt ejeren! Ikke sandt?

I teorien er voksne jo i stand til at vurdere effekten/konsekvensen af deres
handlinger (i modsætning til børn!)........
Selvfølgelig er det stadig mit ansvar, at forhindre min hund i at bide -
men.... Ja, gu' skelner jeg!

Forstår du mig nu?

Mvh Ann






Bare Figowitz (30-08-2001)
Kommentar
Fra : Bare Figowitz


Dato : 30-08-01 20:16

"Ann K." <tsars@os.dk> skrev i en meddelelse
news:3b8e8805$0$65680$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
//klip//

> I teorien er voksne jo i stand til at vurdere effekten/konsekvensen af
deres
> handlinger (i modsætning til børn!)........
> Selvfølgelig er det stadig mit ansvar, at forhindre min hund i at bide -
> men.... Ja, gu' skelner jeg!
>
> Forstår du mig nu?

Ja jeg er kun enig med dig i dine synspunkter langt hen af vejen.

Min beskedende mening er at hverken børn eller voksne går hen til en
fremmede hund som de ikke kender og det burde være fast indslag i enhver
elementær børne opdragelse at _det gør man ikke_ uanset om Pluto er en lille
fin tæve papilion med rød sløjfe i håret eller en fuldvoksen schæferhan. Men
desværre sker dette ikke særlig ofte at forældre er opmærksomme på dette
problem men det er også lidt svært at bebrejde dem andet for alle steder i
diverse fotokonkurrencer i de kulørte ugeblade er der side op og side ned
med billeder af Lille Hans som har lagt armene omkring Pluto og alt er idyl
og man kan let få dem opfattelse at hunde er verdens bedste ven og
legekammerat. Det kan hunde også være _hvis man kender hunden_!. Men kender
man ikke hunden så hold fingerne fra den uanset om man er barn eller voksen
for man ved intet om netop den hund bider eller ej. Kan virke lidt idiotisk
og dobbelmoralsk sagt af mig som er figurant for total fremmede hunde jeg
aldrig har set før men dels er jeg i beskyttelses bukser, dels kan jeg læse
den pågældende hund og dels ved jeg at den pågældende hund er uddannet til
det arbejde den skal igang med.

Men der skal mere oplysning til forældre/børn om hvordan man omgåes fremmede
hunde men før dette sker så skal vi desværre stadig se skambidte børn på
forsiden af alle landets formiddagsaviser men hårrejsende historier om hvor
farlig den og den hunderace og at den skal forbydes.


--
- Bare hilsner fra Figowitz -



Lars Stricker (30-08-2001)
Kommentar
Fra : Lars Stricker


Dato : 30-08-01 08:42

Hej Susanne

Jeg synes du bør overveje at gå til træning med din hund. Selvom den ikke er
helt ung længere, vil en god klub/træner som tager hensyn til hundens/dine
problemer, kunne udrette store forbedringer omkring dens adfærd. Dog må du nok
acceptere, at den aldrig bliver en lalleglad, tillidsfuld labrador (har selv
sådan en ).
Spørg dig for i den nærmeste hundeklub, ikke alle er gearet til (eller har lyst
til) at arbejde med en problemhund.
Besøg evt. klubben og se, hvad der foregår på træningspladsen.

Du kan læse om problemet mange steder på nettet, bl.a.

http://www.hunde-info.dk/aggres.html
http://www.abrantes.com/etologiskinstitut/Hundeproblemer.htm

Men at læse om problemerne løser dem ikke !

Du kan også istedet kontakte en adfærdsbehandler, men det kan blive ret
kostbart.
Forhør om priserne, inden du beslutter dig.
mvh
-Lars


"susanne.frank.rasmussen" wrote:

> Jeg har en Shetland Sheepdog på 5 år, som har en ængstelig natur. Når den
> møder en anden hund forsøger den først at slippe væk, og hvis det ikke
> lykkes viser den tænder mod den anden hund og foretager skinangreb. Hvis vi
> er ude at gå tur og begge hunde er i snor ender det næsten altid med at den
> hidsigt giver hals mod den anden hund. Det er ret frustrerende for det kan
> jo ikke altid undgås at vi møder andre hunde.
>
> Dens angst gælder også fremmede mennesker. Da den ser meget sød ud bliver vi
> ofte spurgt af børn om de må klappe den. Det siger vi nej til, men vi har
> været ude for at helt små børn rækker ud efter den uden at spørge, hvilket
> medfører at hunden snapper efter dem. Der er dog aldrig nogen der er kommet
> til skade.
>
> Kan det lade sig gøre at fjerne denne angst, så hunden opfører sig mere
> normalt?
>
> Hilsen
> Frank Rasmussen


Heidi Høegh (30-08-2001)
Kommentar
Fra : Heidi Høegh


Dato : 30-08-01 09:18


susanne.frank.rasmussen <susanne.frank.rasmussen@mail.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3b8d4976$0$222$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Dens angst gælder også fremmede mennesker. Da den ser meget sød ud bliver
vi
> ofte spurgt af børn om de må klappe den. Det siger vi nej til, men vi har
> været ude for at helt små børn rækker ud efter den uden at spørge, hvilket
> medfører at hunden snapper efter dem. Der er dog aldrig nogen der er
kommet
> til skade.
>
> Kan det lade sig gøre at fjerne denne angst, så hunden opfører sig mere
> normalt?

Hej
Vi har en blandingshund på fire år, der så småt er ved at være ovre denne
angst for både mennesker og andre hunde sådan som du også beskriver.

Problemet med hende var selvfølgelig når vi var ude at gå tur, mødte vi
nogle, var det stensikkert hun gøede, hun begyndte dog ikke at vise tænder
eller blive aggressiv, hun ville bare væk, og kunne dette ikke lade sig gøre
gøede hun endnu mere.
Fik vi besøg af folk hun ikke kendte gøede hun nærmest konstant af dem.
Problemet var jo også ofte det, at jo mere hun gøede jo mere stirrede folk
på hende, og så blev hun endnu mere bange. Specielt børn havde hun det meget
vanskeligt med, fordi at børn ofte peger, snakker lidt højt, løber og har
store armbevægelser, bevægelser og en adfærd hun syntes var meget farligt.

Vi gik på det tidspunkt til hundetræning med vores anden hund Tilde, og
Ratata tog vi så med. Men det var ikke nogen nem opgave, for en fodboldbane
fyldt med mange hunde og mennesker var jo ikke ligefrem beroligende for
Ratata, men vi fik nogle gode råd af vores træner og de har altså virket.

For det første, når vi mødte andre hunde/mennesker snakkede vi meget
opmuntrende med opløftet stemme, roste hende, det er også vigtigt at hunden
ikke kan aflæse på dig, nu kommer der noget farligt. Man skal simpelthen
finde de brede skuldre frem, og gå derud af (håber du forstår hvad jeg
mener).
En anden ting er hvis du har mulighed for det, at aftale med et par venner
som hunden ikke kender så godt, at mødes et eller andet sted på en gå tur,
vennen skal sidde med ansigtet bort og have hundekiks parat, hunden skal
have lov at snuse til vedkommende og forhåbentlig være så modig at tage
kiksen, altså der kommer en positiv oplevelse ud af og møde et "fremmed"
menneske.

Vi fik "hundevenner" (nogle af de hunde/ejere vi gik til træning med) på
besøg, ja faktisk ret ofte, og Ratata fik rigtig mange positive oplevelser
med de besøg.

Når andre kom på besøg, gik de målfast ind af havelågen, ikke noget med at
de lige stoppede op og stirrede på Ratata. Ratata gøede men vi ignorerede
hende, hun fik lov til at snuse til folk, og de vidste på forhånd at de ikke
ligefrem behøvede at sætte ud i høj latter eller en spurt rundt i haven, de
tog det helt stille og roligt og det samme gjorde vi.

Ja det var lidt om de ting vi har gjort, og det har altså hjulpet. Hun kan
stadig godt få "tilbagefald" men der bliver længere og længere i mellem.

Ratata kom fra et "staldopdræt", og hun har sikkert ikke haft megen kontakt
med hverken mennesker eller hunde i hendes første 8 uger, hvilket kan være
svært at rette op på. Men jeg syntes bestemt ikke du skal opgive, og måske
det ville være en ide og søge noget professionel rådgivning. Vi var i hvert
fald glade for den støtte vi fik i vores klub, det var en meget stor hjælp,
og første skridt på vejen. Undskyld det blev lidt langt, men jeg håber du
kan bruge det til noget

Med Venlig Hilsen
Heidi Høegh



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408939
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste