/ Forside / Interesser / Fritid / Lystfiskeri / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Lystfiskeri
#NavnPoint
molokyle 2204
srhansen 1625
CLAN 1346
pbp_et 1163
dabj 1025
katekismus 904
Splitcane 889
dova 700
Nordsted1 679
10  arne.jako.. 660
Firma Fiske Festival
Fra : Jan Steffensen


Dato : 14-08-01 08:21

Så nærmer tiden sig atter for årets Firma Fiske Festival hvor alle fiske
interesserede sætter hinanden stævne i Helsingør. Og interessen for denne
"sensommer" udflugt er stor i år, så jo før du får tilmeldt dig jo bedre.
Hvis du skulle have glemt det er datoen den 23. september.

I knap 30 år er der i september blevet afholdt Firma Fiske Festival i
Helsingør.
De første mange år var det et arrangement som Roskilde Firma- og
Familieidræt stod for, men sidste år overtog Dansk Firmaidrætsforbund
opgaven.
Dette har primært betydet at fra at Firma Fiske Festivalen var et lokalt
arrangement i Roskilde er det nu blevet en årlig tilbagevendende
landsdækkende begivenhed.

Ideen med Firma Fiske Festivalen er at ALLE kan være med. Om man er garvet
lystfisker eller nybegynder betyder ikke spor, for her er der plads til
alle.
Man deltager som hold og et hold består af 4 personer. Hvor mange hold hver
firma eller fællesskab ønsker at stille med er der til gengæld ingen
begrænsning på.

Selve arrangementet foregår på den måde at der to gange (formiddag og
eftermiddag) bliver sejlet ud fra Helsingør i forskellige både. Størrelsen
og antal pladser på bådene er forskellige og hvilke både vi har reserveret,
kan ses på tilmeldingens blanketten som bliver sendt ud i juni. Det er
valgfrit hvilken båd og hvilket tidspunkt man vil sejle ud, men det gælder
selvfølgelig at dem der kommer først til mølle har størst mulighed for at få
deres ønske opfyldt.

Igen i år er der mange og flotte præmier til såvel hold vinderne som de
individuelle vindere. Hold vinderen er ganske enkelt det hold der sammenlagt
fanger flest kilo fisk, mens indenfor kategorien individuel kan man vinde i
mange "discipliner".
Som noget nyt er der i år en kæmpe vandrepokal til holdvinderne, som man kan
erhverve til evigt eje, ved at vinde den 3 år i træk eller 5 gange i alt.

Prisen for at boltre sig på Øresund en dag med solskin og højt humør er pr.
hold kr. 1000,- eller sagt på en anden måde kr. 250,- pr. deltager som
inkludere båd leje, deltagerbevis m.m.

For de som ønsker det bliver der fælles transport fra Roskilde tur/retur for
blot kr. 65,- pr. person.
Yderligere information om dette finder I også i informationsfolderen og
tilmeldingsblanketten som bliver sendt ud om ganske kort tid.

Når I har tilmeldt jer Firma Fiske Festivalen får I tilsendt en bekræftelse
samt regelsættet som omhandler alt omkring kroge, fisketegn og meget mere.

Hvis nogen skulle ønske yderligere information eller har nogen spørgsmål så
tøv endelig ikke med at rette henvendelse på tlf. 6531 6560 til Anette
Hvidtfeldt eller mail på hv@dfif.dk

Vi ses den 23. september.

Jan Steffensen




 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408942
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste