---

Pressemeddelelse

København d. 15. Dhul Qidah 1432 e.H. / 13. oktober 2011 e.Kr.



Afghanistan (tor)tur-retur



For få dage siden offentliggjorde FN rapporten 'Treatment of Conflict
Related Detainees in Afghan Custody', der handler om den omfattende tortur,
som i årevis har været normal praksis i Afghanistan. Tortur, som omfatter
tæsk med kæp, rødglødende jernstænger og kabler, elektrochok, berøvelse af
søvn, vand og mad, nedsættende sprog, seksuel ydmygelse og voldtægt. Oven på
offentliggørelsen af rapporten er det kommet frem i medierne, at danske
politikere i årevis, faktisk siden 2002, har kendt til denne torturpraksis.
Til trods for denne viden vil politikerne, ifølge forsvarsminister Nick
Hækkerup, fortsat udlevere fanger til afghanske torturmyndigheder, så længe
der ikke foreligger konkrete anklager.



Således er vi på ny tilskuere til demokratiernes grusomme praksis.
Afghanistan blev oprindeligt besat bl.a. under påskud af demokratisering.
Siden hen er modstandere af besættelsen blevet udleveret til myndigheder
indsat af besættelsesmagterne selv, trods disse myndigheders kriminelle
baggrund. Når disse myndigheders ugerninger afsløres, sidder politikerne med
hænderne i skødet og skjuler sig bag manglen på konkrete anklager, som om
der heller ingen tortur foregår. Har de måske aldrig hørt udtrykket: Den,
der tier, samtykker?



I ægte demokratisk ånd lukker danske politikere stilfærdigt øjnene, og først
dernæst deltager de i løjerne. Så kan de nemlig altid med undvigende tale
hævde, at de ikke har set noget.



Sagen handler ikke alene om de danske politikeres rolle i en
torturvirksomhed. Det handler også om principper. Demokratier siger nemlig
ét, men gør noget andet. Sådan er demokratiers moral! Konsekvensen er dog
ikke begrænset til et troværdighedsproblem. Denne amoralske adfærd fremavler
nemlig vrede, frustrationer og afsky rettet mod den vestlige verden. Derfor
bærer karrierepolitikere i den vestlige verden et stort ansvar for den onde
stemning, der findes mellem Islam og Vesten. Sikkerheden i vestlige samfund
er ikke truet af såkaldt 'terror', men snarere af demokratiers skrantende
moral, eller måske skulle det kaldes indpodet dobbeltmoral.



De danske politikeres viden om torturudøvelse samt fortsatte fangeudlevering
er blot få eksempler fra et langt synderegister over ugerninger, der
tydeligt viser, at de demokratiske besættelsesmagter er en del af problemet.
Efter mere end ti års fiasko og forbrydelser, så skal besættelsen ophøre -
ikke mindst fordi tortur aldrig kan være et ideal.



Krigen i Afghanistan blev for mere end et årti siden indledt med påskuddet
om demokratisering. Afghanerne skulle efter sigende komme til at leve et liv
i frihed og udvikling. Med krudt og kugler tog krigen fart, og drømmen om et
nyt Afghanistan skulle endelig virkeliggøres. Men det har været alt andet
end en drøm! Resultatet har været krigsherrer, som bogstavelig talt sidder
på magten, omfattende valgsvindel ved sidste præsidentvalg, som FN desuagtet
blåstemplede, og myndigheder dybt involveret i organiseret kriminalitet og
narkohandel. Således er drømmen blevet til mareridt!

Ejaz Ahmed