On Mon, 10 Oct 2011 12:03:43 +0200, Kurt Hansen <kurt@ugyldig.invalid>
wrote:
>Jeg skal bruge en database, men da jeg ikke har så meget forstand på de
>dele, må jeg hellere forklare hvad jeg mener med database og hvad jeg
>skal bruge den til.
>
>Vi håndterer til dagligt en masse vareinformationer om primært
>musik-CD'er og vi bruger jo (dele af) de samme data igen og igen til
>mange forskellige ting og så er det da også rart at have et sted, hvor
>man kan slå op.
>
>Men en database kan vel være både en selvstændig applikation à la et
>program til madopskrifter på den personlige computer, eller det kan være
>en 64 hestes SQL-ting på en server, men hvad jeg skal vælge, kommer lidt
>an på hvad jeg kan bruge det til.
>
>Ideelt set burde vi kunne nøjes med at oprette en vare eet sted og så
>udveksle med andre systemer, men det er nok for indviklet til mig. Jeg
>vil derfor, indledningsvist være tilfreds med at kunne udtrække en
>kommasepareret fil, som jeg så kan indlæse andre steder, ligesom jeg
>skal kunne indlæse csv-filer, da vi kan få en masse data fra
>leverandører. Kan den også æde en Excel-fil direkte, er det jo bare herligt.
>
>Vi har brug for et antal felter til varenummer, stregkode, titel,
>komponist(er), kunstner(e) m.m., samt evt. et fritekstfelt til en
>beskrivelse, samt et eller flere billeder.
>
>Det skal være en relationsdatabase, så man kan linke til andre poster og
>det skal jo være sådan, at hvis jeg indtaster 'Mozart' i søgefeltet,
>kommer der en liste med alle de varer vi har med Mozart. Hvis den fundne
>post angiver f.eks. Herbert von Karajan som dirigent, ønsker jeg måske
>at se hvad vi har med ham og så klikker jeg bare på linket, ligesom på
>en hjemmeside.
Nedenstående er blot lidt tanker fra min side af. Jeg har desværre
ikke tid til at hjælpe dig yderligere.
Det er en fin indledende beskrivelse af dit behov, men der mangler
spørgsmål i dit indlæg, der indikerer hvad vej du vil gå. Det kan
meget vel være, at du ikke er afklaret med det endnu
Kan du supplere med konkrete spørgsmål i stil med:
- Jeg leder efter et standardprodukt. Har i nogen forslag?
- Jeg har et budget og leder efter en udvikler. Er der nogen der kan
hjælpe eller nogen der kan anbefales?
- Jeg har selv tænkt mig at udvikle. Kan nogen give et forslag til
værktøj?
- Hvad koster den slags at få udviklet?
Du skal nok også nævne lidt om, hvorvidt applikationen skal bruges
lokalt (på en PC eller flere PC'er i et lokalnetværk), eller om det er
noget, der skal anvendes på tværs af landet i "flere afdelinger" evt.
via Internettet.
/Jan