"Sømand" <somebody@yahoo.be> wrote in message news:j4tl5m$7n3$1@dont-email.me...
> Et yderst interessant indlæg fra Nationalbankdirkektør Niels Bernstein.
>
>
http://www.nationalbanken.dk/C1256BE200574B9C/side/Nationalbankdirektoer_Nils_Bernsteins_indlaeg_59_2011_ved_Finansraadets_direktoerkonference_2011_
> (Nationalbankdirektør Nils Bernsteins indlæg 5/9 2011 ved Finansrådets
> direktørkonference 2011 )
>
> Nogle udpluk
>
> "Der vil blive tale om, at udlån kan indgå i sikkerhedsgrundlaget på lige fod
> med anden sikkerhed og dermed kan anvendes som sikker-hed for såvel intradag
> som interdag kredit."
>
> "Udlån som sikkerhed for lån i Nationalbanken er muliggjort af en ændring af
> værdipapirhandelsloven, som giver mulighed for, at udlån kan stilles som
> sikkerhed, uden at den enkelte låntager skal have besked om det. Nationalbanken
> kan nøjes med at modtage en liste over de udlån, der pantsættes. Det udgør
> sikringsakten. Før lovændringen var pantsætning af udlån i praksis meget
> svært."
>
Det som Bernstein hentyder til her er at hvis din bank pantsætter sin (låntagers)
IOU (lånekontrakt) til NB som sikkerhed for bankens lån vil du kunne troppe op i
din bank og forlange at se kontrakten som forpligter dig til at betale 'lånet'.
Har de den ikke i original vil låntager derved være løst fra kontraktens
forpligtelser. Nu nøjes NB derfor kun med en liste af kontrakter (gode lån) i
stedet for selve kontrakten.
Derfor var pantsætningen tidligere besværlig og derfor skal bankens låntager
helst ikke kunne vide besked, selv om det ikke er altafgørende mere.
Noget helt andet er det juridiske holdbare i en aftale (låneforpligtelse) hvor en
kunde alt andet lige bliver ført bag lyset. Der er stort set intet
noget-for-noget her, dvs ingen såkaldt 'consideration' fra bankens side.
Låntageren er ene kilde til både bankens udlån (i form af pantsatte genstand)
såvel som tilbagebetalingspligten for den genstand han bragte til torvs.
Banken omsatte KUN til rede penge verdien af pantsatte genstand (elle den del som
lånet gælder), hvorved de faktuelt erhvervede sig ejendomsretten til belånte
genstand ved et enkelt nemt pennestrøg, og en bankansats beskæftigelse i få
minutter. Ikke andet.
Således kører det i en af finansens helligste.
Enkelt, men genialt, og dybt vild-ledende og svigagtigt i fht. låntageren.
Er låntageren bundet i sådanne tilfælde?
> "Lad det være sagt med det samme: Det er ikke hensigten, at pengeinstitutter
> fremover skal basere deres forretningsmodel på muligheden for at belåne udlån i
> Nationalbanken. I skal heller ikke sætte jer på hænderne i forhold til
> refinansieringen af de individuelle statsgarantier. Nationalbanken har
> tidligere opfordret til, at I forbere-der jer på udløbet af de individuelle
> statsgarantier. Opfordringen gælder fortsat og er ikke blevet mindre aktuel.
> Udvidelsen af Nationalbankens belåningsgrundlag skal ikke være en sovepude, men
> er tænkt som en brobygger til en fremtid uden statslige garantier."