Vi trænger vist til noget hygge og historielæsning her på vores kære gamle
NG.
Derfor opfordrer jeg jer til at smide jeres anekdoter på, go'e overraskelser
såsom mindre behagelige.
Altsammen er jo med til at forme mclivet for os, både det som er sket og som
kan forekomme alt efter genre...
Og man blir jo som bekendt aldrig for gammel til at lære noget nyt
Jeg lægger gerne ud med en lille off-roadhistorie af de mindre behagelige,
men dog uden mén:
Tilbage i 2004.
Vi er ca 30 på tur i det jydske, jeg har efter timevis afsted ingen anelse
om præcis hvor.
Kun at jeg er bagud, ikke helt, men dog ingen andre i syne. Der er stadig
nogle stykker bagude, som endnu ikke har passeret mig..
Honda er crashet mod et træ på skrænten, pokkers med det plastik, det var jo
helt nyt.
Op med kræet, sjovt som den altid skal ligge med den tunge ende nedad.
Afsted det går, med øjnene i mulden efter de andres spor, på skrænten mellem
altfor mange træer.
I sidste øjeblik ser jeg det store hul og når at undvige, videre.
Fejlbedømmer retning i et sving, pga gamle spor, vender, skarpt sving til
venstre - jeg har travlt nu, er bagud.
Jeg ser den ikke, og dog.
Når bare ikke at reagere på snoren som er spændt ud over skovstien, lige i
hagehøjde.
Ham bagved nåede at se mig hænge i luften og Honda som fortsatte ex antal
meter for sig selv.
Godt det ikke var ham snoren tog, så var han sgu nok kommet slemt til skade,
pga højere fart og flere kilo.
Pludselig udstyret med adrenalin og superkræfter, rev jeg Honda op at stå og
videre.
Først senere havde jeg svært ved at dreje hovedet.
Men ingen tid til piv, det var vintertræf med klubben, februar og frostvejr,
kolde øl, kødgryde og overnatning ved bålet i en ukendt jydsk skov.
Det var kanon hyggeligt !
Døgnet efter, hjemme. Ingen hjelm på næste 14 dage, halsen ku ikke bære den.
Men så var det da osse på høje tid at melde til ræs igen, off-road tøser
stiller ikke cyklen væk for lidt skrammer i lakken.
dots