I denne uge har jeg set rundkørsler, trafikchikaner og andre
besynderligheder i ufattelige mængder.
Det meste af det er som så meget andet rabiat udi det ufattelige. Man
ser den ene chikane efter den anden, der bærer tydeligt præg af at
være lavet om, netop fordi den har været for rabiat. Eller mht.
rundkørsler fordi de har været for små. Hold da kæft hvor det koster!
Det starter med de omsiggribende byportaler enhver landsby med respekt
for sig selv, må ha'. De er oftest suppleret med noget farthindrende,
der som oftest består af en heftig indsnævring samt noget zigzak. Inde
i byen er der så suppleret med bump, blomsterkummer og andre tiltag.
Det er alt sammen i en god sags tjeneste. Man skal værne om de ældre
og børnene.
Om benyttelse af horn står der at det kan anvendes for at afværge
fare, så jeg overvejer at aktivere TGV-hornet ved den første byportal
og ikke stoppe det igen før ved udkørslen af den anden byportal. Jeg
ville ikke kunne leve med at nogen kom til skade fordi jeg skulle
gennem netop den by. Det ville blive både nat og dag.
Rundkørsler er et kapitel for sig selv. De er også blevet modificeret,
ofte med brosten på de skarpeste hjørner og inde mod midten. Inde mod
midten har man ladet brolægningen følge den traditioonelle
pyramidefacon, så hele arrangementet hælder faretruende til høje, i en
grad så man kan høre det jamrer i spændebåndene der holder lasten på
plads.
Desuden er man glad for at anvende granitkantsten, der er skarpe som
satan, og elsker at gnave i dæksiderne, ikke fordi jeg ikke evner at
køre udenom, men fordi det ikke er muligt! Det er ikke ufarligt skulle
jeg hilse og sige.
Det er synd at det skal være så småt, for en ordentligt dimensioneret
rundkørsel kan ekspedere langt mere trafik end en lyskurv kan.
Og hele svineriet er nøje planlagt. Bare hør på Gurli Margrethe inde i
Garmin'en. Om 800 meter kør ind i rundkørslen og kør ud af 2. vej.
Det er hele tiden 800 meter, i hvert fald i Sverige.
God week-end.
--
Venlig hilsen
Folmer