---

"Grusomt, men nødvendigt" hævder Breivik
Den norske Rambo lader til at være en højintelligent, usindsyg
enmandshær, der har klaret sit dobbeltprojekt uden hjælp.
Men han var et offer for en mere forvirrende magt end lovjunglen,
nemlig mediejunglen.
Vildledt af TV-kanalernes reality-shows har han troet at ved at være
dådkraftig sexet sensationsmager, ku han flytte en folkestemning og
redde sit land fra Islam .
I åbenhjertig tilståelse til politiet beskriver han massemordene som
"grusomme, men nødvendige"
Det norske Fremskridtparti , som han er udgået af, er opstået i
inspiration af Glistrups, og jeg har ved libertariansk kongres i
Jotunheim lyttet til timelange diskussioner mellem Glistrup og den
norske leder Carl i Hagen om medie-strategi.. Glistrup var den mere
ærlige og extremistiske, som troede på Morten Korck folkelighed som
projektets redning.
Carl i Hagen var en mere tantet kompromisssøgende Pia Kjærsgaard
type. Men med næsten lige så fænomenal intelligens.
Glistrups parti holdt sig parat til at favne venstrefløjens unge, hvis
de vågnede til patriot-dåd, men det norske parti var konservativt og
midtpunktssøgende Det har en vis chance i et muslim-helvede for at
blive et stort parti, men Pia er i den grad skabt af medierne, så hun
er plettet som et pensionist-parti.
Da jeg rejste til ulandene som FN-ekspert var min psyke skabt af
læsning om Flammen og Citronen og en drøm om dådrigt at gøre en
forskel.
Det tog mig fire år ar indse det internationale velmenerbureaukratis
skadelighed og ved hjemkomst blev jeg Glistrup-mand i stedet.
Jeg er ikke fortaler for Breiviks skingre og morderiske forhåbninger.
Men jeg forstår dem og fraråder at man fordømmer hårdere end man
fordømmer danske østfrontfrivillige der kæmpede imod 45% af
befolkningens ønsker, som ved Stalingrad-nederlaget blev til 55%.
Den norske folkekarakter rummer et aspekt af fanatisme, der kan
forklare, at Breivik ku håbe at 55% en dag ville se hans massemord
som nødvendigt