Hej Arne,
> Hej igen - og undskyld mit "funkstille" - der har været så meget
Ja ja, det rammer os alle i perioder
> Hvad tager man med hjemmefra?
Det du ikke vil undvære; det du kender og føler dig godt tilpas i...
> Ikke tøjet, det bliver simpelthen for varmt, der regner vi med at
> leje/låne/købe noget lettere derovre, men tager man hjelmen og
> støvlerne med?
....så hvorfor ikke det hele? Årstiden til CA-turen har I sørme ikke
valgt for smart, men til en tur i maj-juni på østkysten med temp på
25-38c var jeg alligevel glad for at have mit eget tøj med:
Læderdress, rygbeskytter, støvler og handsker pakket sammen i jakken
og i en blød sportstaske, der lige kunne rumme det. Hjelmen med
solbriller, halsedisse og klud kom ned midt i den store sportstaske,
jeg kørte rundt med på bagsædet. Så var der samling på det både på
fly- og mc-turen.
Vel var det varmt, men som jeg sagde, når nogle undrede sig over at
jeg sad og svedte ved lyskryds i de få større byer, jeg kom igennem om
dagen: 'Better being hot feeling safe than being stone cold'. Se evt
her fra Times Square den sidste aften:
http://i292.photobucket.com/albums/mm13/Vefferic/V4%20stuff/HamptontilManhatten0781024x.jpg
(Min VF1100S på billedet der gik forresten gennem told- og reg-syn
forleden, yes. Ved lejlighed skal jeg tilpasse dine gamle VF750S Givi-
beslag, Arne).
Nuvel, til de stegende hede dage i CA kunne I kigge efter mesh suit
som fx Vanson laver:
http://www.vansonleathers.com/press/vx3.htm
Det er åbent for luftgennemstrømning, men har den nødvendige
beskyttelse, laves i mange fabrikater og udførelser; dem med løse
forpaneler der kan lynes på/af er mest praktisk. (Så et rigtig godt et
med løse udvendige forpaneler i en H-D biks; det var svinedyrt, så jeg
spurgte ekspeditøsen, om man kunne få det uden H-D-mærket – det burde
jo halvere prisen. Det spørgsmål valgt hun at overhøre
Mange af mine Honda V4-kammmerater derovre sværger til Aerostich
heldragter af textil, når de kører i de varme stater. Det fås fx med
en indvendig lomme til en vandflaske, som man kan drikke fra vha et
langt blødt sugerør, man så blot tygger på under kørslen. De sidder
til gengæld løst og yder næppe den bedste beskyttelse ved et fald, men
bedre end hvad dansker ofte kører rundt i (uden?) derovre. Her er et
udvalg:
http://www.aerostich.com/aerostich-suits
Et tredie tip til at udstå varmen er jævnligt at overhælde t-shirten
under dresset med vand, skynde sig afsted igen og nyde køligheden,
indtil vandet er fordampet igen. Og så forfra
> Hvad gør I der har været af sted - og hvad er jeres erfaringer, gode
> som dårlige, alt har interesse.
Sørg for at have rigeligt vand med og tag jeres bedst ventilerede
hjelm med; man bliver ør i hovedet, når solen hamrer ned i knolden på
en, mens man stop/starter gennem en by – endnu en god grund til at
undgå større byer i dagtimerne.
> Og er der steder på den tur vi ikke må køre forbi uden at lægge mærke
> til det? Sikkert, og uden tvivl - men hvilke? Ik´fordi vi ikke har
> orienteret os (Turen går til Californien mm ) men allivel
Først og fremmest, kør Highway 1 fra nord til syd; så står landskabet
flottest i modlys, Big Sur-kysten kommer ikke helt til sin ret kørt i
nordlig retning. Og I får gradvis varmere havvand fra det pissekølige
nord for San Francisco, til det dansk-sommerkølige ved Santa Cruz
videre til det behagelige ved Santa Barbara og syd derfor og til det
næsten stegende i San Diego's indsøer. Kørt iden anden retning bliver
hvert nyt havbad blot en større skuffelse
Skal I igennem LA's bagland kan I køle af i Raging Waters ude i Orange
County. Men brug mindst mulig tid i LA, næsten alt andet på kysten er
mere interessant, Six Flaggs Magic Mountain med de helt forrygende
rutschebane lige undtaget. San Simeon syd for Santa Barbara er spøjst
og tankevækkende hvad anvendt rigdom angår. San Diego's kyster med
valg mellem hav, mellem og indsøer som vejret lige er den dag er helt
fascinerende IMHO.
Men I kører vel derovre for at køre mc, ikke for at køre sight seeing,
vel?
God tur, tihverttillfald
--
Richard Pade, Sorgenfri, DK