Størrelsen på skriften kan være en tricky affære og kan angives på,
omend ikke utallige, så dog mange måder:
1. Medium, small, large o.s.v.
2. %
3. Inherit
4. Length
Length, som kan være vandret eller lodret mål i følgende værdier
(
http://xhtml.com/en/css/reference/property-data-types/#length):
em: The font-size of the given font.
ex: The hight of the lowercased letter "x" of the given font.
px: Pixels, relative to the viewing device.
in: Inches - 1 inch is equal to 2.54 centimeters.
cm: Centimeters.
mm: Millimeters.
pt: Points - the points used by CSS 2.1 are equal to 1/72nd of an
inch.
pc: Picas - 1 pica is equal to 12 points.
Mange websidesnedkere vil aldrig finde anledning til at fundere
nærmere over eventuelle forskelle, fordele og ulemper ved de
forskellige metoder. En af ulemperne ved at blive klogere er, at
bevidstheden om summen af egen uvidenhed, kommer til at stå ulideligt
klart.
Jonathan Snook har tilsyneladende lagt en Columbusæg:
http://snook.ca/archives/html_and_css/font-size-with-rem
Teknikken består i at anvende 'rem' (root em) fra CSS 3, som
alternativ til 'em'. Em kan være problematisk på grund af nedarvning
og kræver at man holder tungen lige i bukserne, for ikke at blive
'snydt'.
Med 'rem' kan man sætte en basisfont og alt vil herefter referere til
denne, mens 'em' refererer til forældreelementet.
Man kan diskutere hans udgangspunt - at sætte en basisstørrelse i %,
hvilket Josh Triplett da også anfægter i den efterfølgende debat, men
tricket med at angive størrelsen i både 'px' og 'rem', og dermed skabe
fall-back for IE før version 9, får teknikken til at fremstå rimeligt
robust.
Hvad siger de skriftkloge her til denne løsning? Kommentarer, især
begrundede indvendinger, er velkomne.
--
Venlig hilsen
Kurt Hansen
Sælges: Lejlighed med udsigt over grønt område og parketgulv.