/ Forside / Interesser / Fritid / Musik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Musik
#NavnPoint
Nordsted1 29914
ans 21076
dova 20615
Klaudi 18463
Kazistuta 18027
3773 17729
boibbo 13999
o.v.n. 13226
refi 11088
10  tedd 8824
Mike Oldfield
Fra : Allan S. Olsen


Dato : 07-03-11 00:30

Hej gruppe.

Ser der i en lind strøm for tiden tilløber enddog store mængder med forslag
på musik.
Vil da i den forbindelse lige gøre opmærksom på et for mig ret ukendt "fedt"
nummer med Mike Oldfield.

Tilbage i 1998 udgav Oldfield sit tredje Tubular Bells album.
På dette album medtog han et nummer der blev skrevet tilbage i 1983 (kilde:
Wikipedia).
Men hvor det tilbage i 1983 var Maggie Reilly der stod for det vokale islet,
er det på dette nummer en dame med navnet Cara Dillon.
Det skulle ikke undre mig om numret var tiltænkt Maggie og jeg ville sætte
stor pris på at høre det med netop hende.
Men det er nok ikke muligt.

Nuvel, Cara har en dejlig stemme, så lyt til numret og bedøm selv:
http://www.youtube.com/watch?v=fuKX6cf33mc

Nu ser der ikke ud til at Cara har medvirket til en video optagelse af
numret, hvorfor der er brugt en stand-in.
Stand-inden er intet mindre en den ene halvdel af popduoen Pepsi og Shirly,
som også var backing group for Wham!
Hendes egen fortolkning af numret kan høres her:
http://www.youtube.com/watch?v=IdIb5RPabjw

Ikke at jeg skal forklejne Pepsi's stemme, men min favorit er helt klar
Cara's
Og som sagt, ville jeg elske at høre samme nummer med Maggie.

Og nu vi er i gang, så er det da vist lige før vi skal tilkalde
musikpolitiet.
For numret er på mange område en tæt kopi af Oldfields egen Moonlight
Shadow: http://www.youtube.com/watch?v=tt8d3Shlfrg
Men man kan vel ikke blive anklaget for at stjæle fra sig selv ?!?!

Med det "in mind", så forstår man at numret har ventet til senere med at
blive udgivet.
Men min holdning, er at Oldfield skulle have udgivet den et par år senere og
jeg ville tro den var gået hen og blevet et stort hit.
Man skal smede mens jernet er varmt !
Jeg er overbevidst om, at pga. den lange ventetid med at udgive den, er
årsagen til at den er forblevet ret ukendt.

Synd, for selvom den ligger tæt op ad Moonlight Shadow, så har numret sin
egen charme.
Og er lige nu et af mine favoritnumre med hr. Oldfield.

Nyder det guitarspil hr. Oldfield præsentere ca. 2.05 min inde i numret (på
http://www.youtube.com/watch?v=fuKX6cf33mc).

Giv den et forsøg hvis i er til Oldfield.


Allan



 
 
Holst (07-03-2011)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 07-03-11 07:58


On 07-03-2011 00:29, Allan S. Olsen wrote:

> Tilbage i 1998 udgav Oldfield sit tredje Tubular Bells album.
> På dette album medtog han et nummer der blev skrevet tilbage i 1983 (kilde:
> Wikipedia).
> Men hvor det tilbage i 1983 var Maggie Reilly der stod for det vokale islet,
> er det på dette nummer en dame med navnet Cara Dillon.
> Det skulle ikke undre mig om numret var tiltænkt Maggie og jeg ville sætte
> stor pris på at høre det med netop hende.
> Men det er nok ikke muligt.
>
> Nuvel, Cara har en dejlig stemme, så lyt til numret og bedøm selv:
> http://www.youtube.com/watch?v=fuKX6cf33mc

Hold da op! Det lyder rigtig meget som et andet Mike Oldfield nummer.
Kan det være et nummer på Earth Moving?

Teksten virker blot til at være anderledes, og melodien i passager
anderledes.


Holst (07-03-2011)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 07-03-11 08:03


On 07-03-2011 07:57, Holst wrote:

> Hold da op! Det lyder rigtig meget som et andet Mike Oldfield nummer.
> Kan det være et nummer på Earth Moving?

Nej, jeg tror nærmere, at den er på Crisis eller Heaven's Open.

Det er godt nok mange år siden jeg sidst har hørt mit Mike Oldfield :)

Mon ikke det lidt er Moonlight Shadow, jeg tænker på.

Benny Mortensen (07-03-2011)
Kommentar
Fra : Benny Mortensen


Dato : 07-03-11 13:02


"Allan S. Olsen" <nuller@goj.net> skrev i en meddelelse
news:4d741902$0$36563$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej gruppe.
>
> Ser der i en lind strøm for tiden tilløber enddog store mængder med
> forslag på musik.
> Vil da i den forbindelse lige gøre opmærksom på et for mig ret ukendt
> "fedt" nummer med Mike Oldfield.
>
> Tilbage i 1998 udgav Oldfield sit tredje Tubular Bells album.
> På dette album medtog han et nummer der blev skrevet tilbage i 1983
> (kilde: Wikipedia).
> Men hvor det tilbage i 1983 var Maggie Reilly der stod for det vokale
> islet, er det på dette nummer en dame med navnet Cara Dillon.
> Det skulle ikke undre mig om numret var tiltænkt Maggie og jeg ville sætte
> stor pris på at høre det med netop hende.
> Men det er nok ikke muligt.
>
> Nuvel, Cara har en dejlig stemme, så lyt til numret og bedøm selv:
> http://www.youtube.com/watch?v=fuKX6cf33mc
>
> Nu ser der ikke ud til at Cara har medvirket til en video optagelse af
> numret, hvorfor der er brugt en stand-in.
> Stand-inden er intet mindre en den ene halvdel af popduoen Pepsi og
> Shirly, som også var backing group for Wham!
> Hendes egen fortolkning af numret kan høres her:
> http://www.youtube.com/watch?v=IdIb5RPabjw
>
> Ikke at jeg skal forklejne Pepsi's stemme, men min favorit er helt klar
> Cara's
> Og som sagt, ville jeg elske at høre samme nummer med Maggie.
>
> Og nu vi er i gang, så er det da vist lige før vi skal tilkalde
> musikpolitiet.
> For numret er på mange område en tæt kopi af Oldfields egen Moonlight
> Shadow: http://www.youtube.com/watch?v=tt8d3Shlfrg
> Men man kan vel ikke blive anklaget for at stjæle fra sig selv ?!?!
>
> Med det "in mind", så forstår man at numret har ventet til senere med at
> blive udgivet.
> Men min holdning, er at Oldfield skulle have udgivet den et par år senere
> og jeg ville tro den var gået hen og blevet et stort hit.
> Man skal smede mens jernet er varmt !
> Jeg er overbevidst om, at pga. den lange ventetid med at udgive den, er
> årsagen til at den er forblevet ret ukendt.
>
> Synd, for selvom den ligger tæt op ad Moonlight Shadow, så har numret sin
> egen charme.
> Og er lige nu et af mine favoritnumre med hr. Oldfield.
>
> Nyder det guitarspil hr. Oldfield præsentere ca. 2.05 min inde i numret
> (på http://www.youtube.com/watch?v=fuKX6cf33mc).
>
> Giv den et forsøg hvis i er til Oldfield.
>
>
> Allan
>

Jeg ville nu egentligt være mere interesseret i, hvorfor en stump
guitarspil, jævnt ofte skal hentes frem i rampelyst... Man glæder sig så til
at høre noget helt ekseptionelt, men det ender med at være noget, som enhver
gennemsnits guitarist skulle kunne præstere.... Jeg har da hørt adskillige,
ganske almindelige gennemsnits guitarister, der har præsteret lige så flotte
resultater, efter blot et par gennemspilninger... Der er så vidt jeg kan
høre, intet i hverken det nummer, eller Moonlight shadow, som Jonas Kragh
F.eks ikke ville kunne gøre efter. OK, Jonas Kragh, vil nogle nok betragte
som over gennemsnittet... Men dog mest baseret på en TV optræden, hvor han
jo faktisk kun blev set udføre relativt simple opgaver, der på ingen måder,
viste hvad Jonas Kragh kan præstere på sin guitar.
Egentligt når vi nu er i gang... Så hvorfor er det altid F.eks som her....
Mike Oldfield, der står som det store fede navn på scenen, når det er Cara
Dillon der laver den største præstation. Lige som det var med Moonlight
shadow... For ganske vist havde Oldfield skrevet nummeret... Men det var jo
trods alt, Maggie Reilly der bragte det op til skyerne.... Husker jeg ikke
helt galt, gik der faktisk en rum tid, før man hørte hendes navn nævnt....
Ikke for at det ikke er to fede numre, for det er det, men hvorfor er det
sådan.... Nogen der har en forklaring på dette ?

M.V.H....Benny..



Holst (07-03-2011)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 07-03-11 14:36


On 07-03-2011 13:01, Benny Mortensen wrote:

> Ikke for at det ikke er to fede numre, for det er det, men hvorfor er det
> sådan.... Nogen der har en forklaring på dette ?

Fordi det er Mike Oldfield, der har udgivet albummet under sit navn.
Maggie Reilley er blot en sanger, han har hyret til at synge for sig.

Allan S. Olsen (07-03-2011)
Kommentar
Fra : Allan S. Olsen


Dato : 07-03-11 22:17

> Jeg ville nu egentligt være mere interesseret i, hvorfor en stump
> guitarspil, jævnt ofte skal hentes frem i rampelyst... Man glæder sig så
> til at høre noget helt ekseptionelt, men det ender med at være noget, som
> enhver gennemsnits guitarist skulle kunne præstere.... Jeg har da hørt
> adskillige, ganske almindelige gennemsnits guitarister, der har præsteret
> lige så flotte resultater, efter blot et par gennemspilninger... Der er så
> vidt jeg kan høre, intet i hverken det nummer, eller Moonlight shadow, som
> Jonas Kragh

Jeg er ikke selv musiker, men mener at jeg har forstand nok til at høre når
der er noget jeg kan lide.
Derfor blev dette fremhævet.
Og dette er ikke at forklejne andres guitarspil.
Faktisk blev jeg ret imponeret over at høre knægten der kalder sig MattRach
på Youtube:
http://www.youtube.com/watch?v=owAj5LiXG5w

Men igen var det fordi jeg kunne lide det jeg hørte.
Og muligvis fordi der er en sammenligning med Oldfields "lyd".
Altså kan man konkludere at jeg kan lide Oldfields måde at spille på - Thats
it.

> Egentligt når vi nu er i gang... Så hvorfor er det altid F.eks som her....
> Mike Oldfield, der står som det store fede navn på scenen, når det er Cara
> Dillon der laver den største præstation. Lige som det var med Moonlight
> shadow... For ganske vist havde Oldfield skrevet nummeret... Men det var
> jo trods alt, Maggie Reilly der bragte det op til skyerne.... Husker jeg
> ikke helt galt, gik der faktisk en rum tid, før man hørte hendes navn
> nævnt.... Ikke for at det ikke er to fede numre, for det er det, men
> hvorfor er det sådan.... Nogen der har en forklaring på dette ?

Næ, men vi må dog nok erkende, at det er Oldfield der har rettighederne for
begge numre.
Og at han i den forbindelse har ansat forskellige sangerinder til at
fremføre hans musik.
Så selvom musikken ikke var den samme uden sangerinderne, så er det nu
engang hans musik.
Også selvom de ikke kunne spilles uden kvinder. Men vil den ene ikke, så er
den næste klar i kulissen.
Verden er styret af ussel mammon. Og alle skal jo tjene til livets ophold.

Allan



Benny Mortensen (09-03-2011)
Kommentar
Fra : Benny Mortensen


Dato : 09-03-11 14:15


"Allan S. Olsen" <nuller@goj.net> skrev i en meddelelse
news:4d754bc7$0$36558$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Jeg ville nu egentligt være mere interesseret i, hvorfor en stump
>> guitarspil, jævnt ofte skal hentes frem i rampelyst... Man glæder sig så
>> til at høre noget helt ekseptionelt, men det ender med at være noget, som
>> enhver gennemsnits guitarist skulle kunne præstere.... Jeg har da hørt
>> adskillige, ganske almindelige gennemsnits guitarister, der har præsteret
>> lige så flotte resultater, efter blot et par gennemspilninger... Der er
>> så vidt jeg kan høre, intet i hverken det nummer, eller Moonlight shadow,
>> som Jonas Kragh
>
> Jeg er ikke selv musiker, men mener at jeg har forstand nok til at høre
> når der er noget jeg kan lide.
> Derfor blev dette fremhævet.
> Og dette er ikke at forklejne andres guitarspil.
> Faktisk blev jeg ret imponeret over at høre knægten der kalder sig
> MattRach på Youtube:
> http://www.youtube.com/watch?v=owAj5LiXG5w
>
> Men igen var det fordi jeg kunne lide det jeg hørte.
> Og muligvis fordi der er en sammenligning med Oldfields "lyd".
> Altså kan man konkludere at jeg kan lide Oldfields måde at spille på -
> Thats it.
>
>> Egentligt når vi nu er i gang... Så hvorfor er det altid F.eks som
>> her.... Mike Oldfield, der står som det store fede navn på scenen, når
>> det er Cara Dillon der laver den største præstation. Lige som det var
>> med Moonlight shadow... For ganske vist havde Oldfield skrevet
>> nummeret... Men det var jo trods alt, Maggie Reilly der bragte det op til
>> skyerne.... Husker jeg ikke helt galt, gik der faktisk en rum tid, før
>> man hørte hendes navn nævnt.... Ikke for at det ikke er to fede numre,
>> for det er det, men hvorfor er det sådan.... Nogen der har en forklaring
>> på dette ?
>
> Næ, men vi må dog nok erkende, at det er Oldfield der har rettighederne
> for begge numre.
> Og at han i den forbindelse har ansat forskellige sangerinder til at
> fremføre hans musik.
> Så selvom musikken ikke var den samme uden sangerinderne, så er det nu
> engang hans musik.
> Også selvom de ikke kunne spilles uden kvinder. Men vil den ene ikke, så
> er den næste klar i kulissen.
> Verden er styret af ussel mammon. Og alle skal jo tjene til livets ophold.
>
> Allan

Jamen at blive imponeret over knægtens spil, er der vist ingen skam i. Men
nu faldt han jo heller ikke lige ind under det andet, for han var jo
spillet... Der må jo trods alt også være en vis for for ære i det, for F.eks
Mike Oldfield, i at kunne sige... Jeg valgte F.eks Maggie Reilly, ikke for
at ville synge til den rette pris, men fordi... Hun kunne løfte sangen
derop... Han ville jo ikke tjene hverken mere eller mindre, ved at promovere
hende bedre....

M.V.H....Benny..



Holst (07-03-2011)
Kommentar
Fra : Holst


Dato : 07-03-11 14:36


On 07-03-2011 00:29, Allan S. Olsen wrote:

> Synd, for selvom den ligger tæt op ad Moonlight Shadow, så har numret sin
> egen charme.

Hehe ... der var meget mere længere nede i dit indlæg, end det jeg lige
fik læst i morges :)

Allan S. Olsen (07-03-2011)
Kommentar
Fra : Allan S. Olsen


Dato : 07-03-11 22:18

> Hehe ... der var meget mere længere nede i dit indlæg, end det jeg lige
> fik læst i morges :)

Ja det endte med at blive lidt langt.
Når nu proppen var taget af ...


Allan



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste