On Thu, 17 Feb 2011 11:29:21 -0800 (PST), "." <Niels_Bruun@yahoo.dk>
wrote:
jeg topciterer lige-
den korte version af nedenstående lange indlæg:
Hvis fakta ikke stemmer overens med de kristnes bibel
så tilpasser de kristne blot "fakta"
>
>
>Fundamentalistiske fingeraftryk på bibeloversættelsen af 1992
>Af Christian Halvgaard
>
>Under denne noget sensationslystne overskrift skal jeg nedenfor
>påvise, at repræsentanter for et såkaldt fundamentalistisk bibelsyn
>fik afgørende indflydelse på den autoriserede danske bibeloversættelse
>af 1992. Gennem utallige ændringsforslag og sæde i den
>revisionskomite, der stod for den sidste revision af oversættelsen,
>lykkedes det at få en række indrømmelser i forhold til
>prøveoversættelsen, som gjorde det færdige resultat mere spiseligt i
>fundamentalistisk sindede kredse. Inden vi når så vidt, vil jeg dog
>først benytte lejligheden til at indkredse, hvad man inden for
>bibelforskningen forstår ved "et fundamentalistisk bibelsyn".
>
>The Fundamentals
>
>Begrebet "fundamentalisme" har sit navn fra en serie af publikationer,
>der under titlen The Fundamentals udkom i USA i årene 1910-1915.
>
>På denne tid udspillede der sig både i USA og Europa en usædvanlig
>indædt debat om bibelsyn, dvs. spørgsmålet om hvordan man skal læse og
>tolke Bibelen. Liberal-teologien havde kronede dage, og den historisk-
>kritiske bibelforskning havde holdt sit indtog på de teologiske
>fakulteter. Udsat for succesfulde videnskabelige metoder, såsom
>historisk tekst- og kildekritik og religionshistorisk komparativisme,
>fremstod de bibelske tekster i et helt nyt lys. Som ved alle andre
>historiske kilder, satte man spørgsmålstegn ved teksternes
>pålidelighed som kilde til det, de berettede om. Bibelens egne udsagn
>om forfatter og affattelsestid blev mødt med skepsis. Der blev åbnet
>mulighed for, at Bibelen kunne indeholde afskrivningsfejl. Det var
>ikke længere indlysende, at Det gamle Testamente vidnede om Jesus
>Kristus. Det gamle Testamente blev løsrevet fra Det nye Testamente og
>sat ind i en nyopdaget og nyudgravet nærorientalsk verden, der for et
>moderne kristent menneske måtte forekomme uendelig fjern og
>fremmedartet. For blot at nævne nogle få af de vidtrækkende
>konsekvenser, som bibelkritikken førte med sig.
>
>Reaktionen udeblev ikke. Med rod i det 19. århundredes
>vækkelsesbevægelser fremførte såkaldte bibeltro kristne en skarp
>kritik af det nye kætteri. Denne vranglære havde trængt sig ind på
>universiteterne, ja, helt ind i kirkens egne rækker, hvor den truede
>med at forgifte sindene og føre mindre befæstede sjæle til fortabelse.
>
>I The Fundamentals opstillede udgiverne en række fundamentale
>læresætninger, som man mente var uomgængelige for enhver sand
>kristendom. Det drejede sig om traditionelle, kristne dogmer som
>jomfrufødslen, Kristi guddommelighed og Kristi stedfortrædende lidelse
>og død.
>
>Omnis scriptura divinitus inspirata
>
>Den fundamentale doktrin, der skulle få størst betydning for hele
>bibelsynsdebatten, var imidlertid hævdelsen af Bibelens fulde
>inspiration og ufejlbarlighed. Det er dette klassiske, og i og for sig
>ganske ukontroversielle, kristne dogme, der oftest forbindes med
>fundamentalismen i vore dage. I virkeligheden er der tale om en
>genoplivning af den lutherske ortodoksis såkaldte
>verbalinspirationslære, der gjorde bibelteksternes ordrette
>inspiration ved Helligåndens mellemkomst gældende. Man henviser gerne
>til 2. Tim. 3,16: "Ethvert skrift er indblæst af Gud" (pasa graphé
>theopneustos), der i den latinske oversættelse (se overskriften
>ovenfor) netop udgør baggrunden for talen om skriftens inspiration.
>Andre "skriftbeviser", der gerne føres i brechen, er 2. Pet. 1,21 og
>2. Kor. 2,13.
>
>Den fulde inspiration betyder ikke blot,
>
>"at forfatterne er inspirerede, eller at visse centrale ideer og
>tanker er fra Gud, men at hvert skrift, hver profeti og
>meningssammenhæng har Gud som den primære forfatter." (Jensen 1985:
>25-26)
>
>At Bibelen bogstaveligt talt er Guds ord gør den autoritativ og
>ufejlbarlig i enhver henseende, også vedrørende historiske og
>naturvidenskabelige spørgsmål. Forekommer teksten alligevel
>modsætningsfyldt eller mangelfuld for et kritisk blik, skyldes det
>menneskers begrænsede fatteevne og fornuftens uformåenhed.
>
>Som et led i kampen mod det historisk-kritiske bibelsyn, tales der
>typisk om, at en sund bibelforsknings metoder må være kongeniale med
>bibel-teksternes selvvidnesbyrd. Hermed menes, at metoderne må være i
>harmoni med det materiale, de skal belyse, for at få det væsentlige
>med. Fundamentalisten tilstræber så vidt muligt at dele Bibelens eget
>bibelsyn. Når teksterne præsenterer sig selv som Guds ord, må de også
>studeres som Guds ord. Det indebærer, at en historisk-kritisk metode,
>der, ifølge fundamentalisten, a priori afviser Guds eksistens, ikke
>bør anvendes på Bibelen, der jo netop forudsætter Guds eksistens:
>
>"De metoder, som benyttes, skal kaste lys over de inspirerede tekster,
>ikke være deres dommere. Derfor kan bibelforskeren ikke benytte en
>historisk-kritisk metode, hvor der forskes i historien, som om Gud
>ikke var til. For gennem Bibelen åbenbarer Gud sig som historiens
>Herre... Gud er ikke blot i historien, men står også over den og
>griber ind i det historiske forløb til dom og frelse for
>menneskeheden." (Jensen 1985: 27)
>
>Sacrificium intellectus
>
>Man kunne sige, at fundamentalisten søger en ultimativ emic-tilgang
>til stoffet, men det ville være at tage munden for fuld. For trods
>alle højtidelige hensigtserklæringer, læser han jo ikke Bibelen på
>dens egne præmisser, som et vidnesbyrd om et bestemt verdensbillede,
>en særlig religiøs mentalitet eller lignende, der på et et givet
>historisk tidspunkt blev fikseret skriftligt. Snarere bringes Bibelen
>til at vidne om evangelisk-luthersk dogmatik og småborgerlig etik og
>sexualmoral, der står i grel modsætning til teksternes
>"selvvidnesbyrd". Heri består det paradoksale ved det
>fundamentalistiske bibelsyn. På samme tid som Bibelens integritet
>stædigt forsvares, forpligter hensynet til den kirkelige tradition. I
>virkeligheden er det vel enhver kristen teologs vilkår, der her sættes
>på spidsen: Hensynet til den kristne bekendelse kolliderer med
>hensynet til videnskabelig redelighed. Teologer har endda et ord til
>at beskrive denne truende skizofreni med: sacrificium intellectus,
>altså at ofre forstanden af hensyn til den kirkelige tradition.
>
>Fundamentalisme på dansk
>
>I Danmark var det især folk fra Indre Mission, der tog kampen op med
>den videnskabelige bibelkritik. Den karismatiske formand for Indre
>Mission, Vilhelm Beck, tordnede i en berømt tale fra 1896: "På Knæ,
>Professorer, for den hellige Skrift!".
>
>Efterkrigstiden var i kirkelig henseende præget af en højredrejning,
>der fik debatten om bibelsyn til at blusse op med fornyet styrke. I
>1950'erne og 1960'erne voksede flere bevægelser med et
>fundamentalistisk eller konservativt (se nedenfor) bibelsyn frem, som
>en del af en religiøs stømning, der gerne sammenfattes under etiketten
>"den evangelikale bevægelse". Grupperinger som Indre Mission og
>Luthersk Missionsforening oprustede på ny.
>
>Med rod i dette brogede miljø kunne man fra starten af 1970'erne, på
>henholdsvis Menighedsfakultetet i Århus og Dansk Bibel-Institut i
>København, tilbyde teologistuderende supplerende undervisning på et
>fundamentalistisk grundlag. Her kan den bibeltro kristne studerende
>(der i teologisk jargon går under kælenavnet "funda") få korrigeret
>den vranglære, som universitetsteologerne underviser i. Selvom der
>arbejdes på sagen, har man endnu ikke opnået eksamensret.
>
>Et fundamentalistisk bibelsyn spiller fortsat en stor rolle i nyere
>dansk kirkeliv. Spektret på den kirkelige højrefløj spænder fra (det i
>denne sammenhæng moderate!) Indre Mission, til udpræget
>fundamentalistiske grupperinger som Ordet og Israel og Luthersk
>Missionsforening.
>
>Ekskurs: Konservativt bibelsyn
>
>I bibelsynsdebatten er det normalt at skelne mellem et
>fundamentalistisk og et konservativt bibelsyn, men forskellen er mere
>en grads- end en væsensforskel. Det konservative bibelsyn udelukker
>ikke, at Bibelen kan indeholde unøjagtigte oplysninger hvad angår
>historie, geografi mm. Men det fastholder at Bibelen er
>
>"den absolutte autoritet i alle spørgsmål vedrørende tro og
>livsførelse, og som sådan norm for kirkens forkyndelse og lære, og
>dermed også for kirkens præsteuddannelse og teologisk
>forskning." (Larsen 1993: 26)
>
>I praksis når den konservative derfor ofte til de samme konklusioner
>som fundamentalisten, omend ad lidt forskellig vej. Det kan derfor
>være svært at se forskel på de to bibelsyn. Som en fortaler for et
>konservativt bibelsyn har sagt det, er der
>
>"i den konkrete forkyndelse...et nært slægtskab mellem et konservativt
>og et fundamentalistisk bibelsyn." (Legarth 1985: 47)
>
>Da ordet fundamentalist i vore dage har fået en temmelig negativ
>klang, vil man ofte høre repræsentanter for et fundamentalistisk
>bibelsyn henvise til sig selv som evangelikale, ortodokse eller
>bibeltro kristne. En anden gængs betegnelse for hele spektret fra
>konservative til fundamentalister er "den kirkelige højrefløj"
>forstået som en modsætning til "den tidehvervsk-grundtvigianske
>venstrefløj".
>
>Bibeloversættelsen af 1992
>
>I starten af 1970'erne beslutter Det Danske Bibelselskab at arbejde
>for en ny oversættelse af Det gamle Testamente, som erstatning for den
>dagældende, autoriserede oversættelse af 1931. Oversættelsen skal
>udarbejdes af universitetsteologer og være af høj "sproglig og
>videnskabelig standard" (Ejrnæs 1995:194).
>
>Op gennem 1980'erne udkommer prøveoversættelser med jævne mellemrum,
>som man opfordrer offentligheden til at reagere på. Og det gør
>offentligheden så sandelig også. Den kirkelige højrefløj tager bladet
>fra munden og gennemhegler prøveoversættelserne i dagspressen.
>Undervisere fra Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut finkæmmer
>oversættelserne og indsender talrige ændringsforslag til
>Bibelselskabet. Personangreb bliver det også til, ved det at
>oversætterne beskyldes for ukristelighed, ateisme og andet af samme
>skuffe.
>
>Reaktionerne fra offentligheden og fra en bredt sammensat lektørgruppe
>bliver nu taget under behandling af en "GT-revisionsgruppe", bestående
>af et udvalg af oversætterne, i tæt samarbejde med den såkaldte "GT-NT-
>koordinerings-gruppe" (en nyoversættelse af Det nye Testamente blev
>iværksat i 1986), der som et af sine fire medlemmer tæller tidligere
>underviser ved Menighedsfakultetet, Kai Kjær-Hansen. Allerede i denne
>fase af revisionen, inkorporeres højrefløjens kritik i oversættelsen
>og Det gamle Testamente behandles i lyset af Det nye Testamente
>(Ejrnæs 2001: 27-28).
>
>De bibeltro kritikere vil imidlertid have mere indflydelse, så i
>starten af 1988 strammes skruen. I breve til Bibelselskabet udtrykker
>man
>
>"betænkelighed ved den rolle, historisk-kritisk bibelforskning spiller
>i oversættelsen af GT." (11 folkekirkelige organisationer og
>frikirkers skrivelse til Det Danske Bibelselskab den 22.1.1988,
>citeret efter Kollerup 1994: 56)
>
>og man mener, at oversætterne
>
>"demonstrerer deres fangenskab under den historisk-kritiske metodes
>bibelfremmede forudsætninger, manglende kristologisk perspektiv
>(f.eks. 1. Mosebog og Jesaja m.v.), manglende åbenhed for
>treenighedens tilstedeværelse i Det gamle Testamente (Hezekiel m.v.)
>og en række bortforklaringer af centrale trosbegreber (nåde,
>miskundhed, o.l.) i f.eks. Salmernes Bog." (Indre Missions skrivelse
>til Det Danske Bibelselskab den 18.1.1988, citeret efter Kollerup
>1994: 57)
>
>Man frygter med andre ord, at centrale kristne dogmer skal forsvinde
>ud af Bibelen og derved vanskeliggøre brugen af "skriftbeviser" i
>forkyndende øjemed.
>
>Derfor stilles krav om, at
>
>"den meget bibellæsende og bibelbrugende del af kirkebilledet - den
>evangelikale, vækkelsesbevægelsen i videste forstand - repræsenteres
>ved mindst 3 personer [i revisionsarbejdet]." (Ibid.)
>
>Visse af organisationerne truer endda med at udarbejde et alternativ
>til den autoriserede oversættelse under henvisning til situationen i
>Norge, hvor bibelfundamentalister netop havde taget dette skridt.
>
>Revisionskomiteen
>
>Hos Bibelselskabets daværende generalsekretær, Niels Jørgen Cappelørn,
>vækker henvendelserne lydhørhed, og han undfanger ideen om en udvidet
>revisionskomite. Trods modstand fra oversættergruppen, indvilliger
>Cappelørn på et møde med Indre Missions generalsekretær, Poul
>Langagergaard, i at give repræsentanter for højrefløjen sæde i
>revisionskomiteen. Til gengæld lover Langagergaard at "garantere ro"
>omkring bibeloversættelsen fra højrefløjens side (Interview med Poul
>Langagergaard, citeret efter Kollerup 1994: 61).
>
>I august 1988 nedsættes en 17 mand stor revisionskomite, hvoraf mindst
>tre medlemmer direkte repræsenterer den kirkelige højrefløj: Kai Kjær-
>Hansen, tidl. underviser ved Menighedsfakultetet, Oluf Paaske,
>daværende medlem af Indre Missions bestyrelse og Carsten Vang,
>underviser ved Menighedsfakultetet. Hertil kommer, foruden
>bibeloversætterne, repræsentanter fra grundtvigianerne, den katolske
>kirke og frikirkerne. Endelig indgår daværende biskop Georg Geil og
>dr. theol. Kirsten Nielsen, der begge nyder stor tillid på den
>kirkelige højrefløj (Kollerup 1994: 59-63).
>
>Kommisoriet for revisionskomiteen lyder bl.a. på, at
>
>"drøfte og træffe beslutning om oversættelsen af steder i Bibelen, som
>spiller en afgørende teologisk rolle i den kirkelige tradition,
>herunder steder i Det gamle Testamente, som er citeret i Det nye
>Testamente" (DBÅ 1989: 43).
>
>Ifølge medarbejder i Bibelselskabet 1990-1999, Ove Kollerup, som har
>haft adgang til det omfattende arkivmateriale til revisionskomiteens
>arbejde, behandles ialt 621 ændringsforslag til oversættelserne. Af de
>241 forslag vedrørende Det gamle Testamente, stilles 180 af Carsten
>Vang og 43 af Kai Kjær-Hansen. Ialt vedtages mindst 103
>ændringsforslag i Det gamle Testamente. Hertil kommer et lignende
>antal ændringer i Det nye Testamente, samt koordination af de ca. 300
>citater fra og 5.700 allusioner til Det gamle Testamente, som
>forekommer i Det nye Testamente (Kollerup 1994: 62-64; 70). Alle disse
>ændringer skal endvidere ses i lyset af, at ændringsforslag fra
>fundamentalistisk sindede bibelforskere, som nævnt ovenfor, allerede
>blev taget i betragtning i revisionsarbejdets indledende fase.
>Indflydelsen fra højrefløjen har altså været betrageteligt større end
>det fremgår af tallene ovenfor.
>
>En ting er tal, som det jo kan være svært at se, hvad dækker over.
>Mere interessant er det at afdække, præcis hvad det er for
>skriftsteder, der blev ændret, som resultat af
>bibelfundamentalisternes forslag. Uden at have identificeret og
>gennemgået alle ændringer, fra prøveoversættelserne forelå til den
>autoriserede version udkom, skal der dog ikke megen fantasi til at
>forestille sig, at hovedparten af stederne er af betydning for kristen
>tradition. Det enkelte eksempel nedenfor beviser naturligvis
>ingenting, men skulle alligevel sandsynliggøre, at repræsentanter for
>et fundamentalistisk eller konservativt bibelsyn, fik afgørende
>indflydelse på den endelige oversættelse. Flere eksempler kan findes i
>Kollerup 1994: 64-67, Faklen nr. 1-5, 1996-97 (1: 38-39, 2: 38-39, 3:
>49-51, 4: 35-37, 5: 53-55) og Herbener 2001: 42-47.
>
>Gen 1,1-3
>
>I prøveoversættelsen (Da Gud skabte 1985: 11) indledes
>skabelsesberetningen med en tidsbisætning i v.1, efterfulgt af en
>tilstandssætning i v.2 og endelig en hovedsætning i v.3:
>
>"1 I begyndelsen, da Gud skabte himmel og jord - 2 jorden var dengang
>øde og tomhed, og der var mørke over urdybet, og Guds storm piskede
>hen over vandene - 3 da sagde Gud: "Der skal være lys!" Og der blev
>lys."
>
>I den autoriserede version er syntaksen blevet ændret på forslag af
>Carsten Vang, Kai Kjær-Hansen og Morten Øllgaard (sidstnævnte
>repræsentant for grundtvigianerne), så den fremstår som tre
>sideordnede hovedsætninger:
>
>"1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.
>
>2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og
>Guds ånd svævede over vandene.
>
>3 Gud sagde: "Der skal være lys!". Og der blev lys."
>
>Grunden til ændringen i sætningsstrukturen giver Cappelørn:
>
>"teologisk set er [det] angribeligt at have en tidsbisætning i det
>første vers efterfulgt af et indskud, der beskriver den tilstand, Gud
>skabte ud af, da det fortoner den traditionelle skabelsesteologiske
>forståelse, at Gud skabte ud af intet." (DBÅ 1991: 17)
>
>Ud fra hverken filologiske eller eksegetiske betragtninger er der
>meget, der taler for at forstå Gen 1, 1-3 som en creatio ex nihilo.
>Men for at holde traditionelle kirkelige dogmer i hævd, ændrede
>revisionskomiteen prøveoversættelsen.
>
>På forslag fra Carsten Vang, Kai Kjær-Hansen, Kirsten Nielsen, Ib
>Andersen (repræsentant for katolikkerne) og Per Nørgaard (repræsentant
>for frikirkerne) ændres endvidere udtrykket "Guds storm" til "Guds
>ånd". Igen overlader vi ordet til Cappelørn:
>
>"gengivelsen af det hebraiske "ruah ælohim" med "Guds storm" sluser en
>religionshistorisk forståelse ind i skabelsesberetningen, som er
>skabelsesberetningen fremmed og uvedkommende... det er teologisk
>væsentligt at fastholde, at det var Guds ånd, der var virksom under
>skabelsen." (DBÅ 1991:18)
>
>Igen er det altså hensynet til dogmatikken, i dette tilfælde
>Helligåndens tilstedeværelse ved skabelsen, der tilgodeses.
>
>Fundamentalisme?
>
>I eksemplet ovenfor, og i en lang række andre eksempler, skal man ikke
>nødvendigvis være fundamentalist for at oversætte, som 1992-
>oversættelsen gør det. I talrige tilfælde ligger revisionskomiteens
>ændringer faktisk inden for det filologisk mulige. Det har derfor
>heller ikke været min intention at påstå, at 1992-oversættelsen som
>sådan er en fundamentalistisk oversættelse. Blot at fundamentalistisk
>sindede bibelforskere fik afgørende indflydelse på centrale
>skriftsteders oversættelse.
>
>"Og hvad så?", kunne man spørge. "Er det så overraskende, at kristne
>grupperinger får indflydelse på en bibeloversættelse autoriseret til
>brug i kirken?" Nej, det er det egentlig ikke. Det overraskende i de
>senere års debat har derimod været at se repræsentanter fra
>oversættergruppen og revisionskomiteen forsvare 1992-oversættelsens
>videnskabelighed med næb og klør. At blive beskyldt først for
>videnskabelighed og ukirkelighed i 1980'erne og så for
>uvidenskabelighed og kirkelighed i 1990'erne må bestemt ikke være
>nogen rar oplevelse. Men til sit forsvar at hævde, at man har
>tilgodeset både kirkelige og videnskabelige hensyn på en og samme tid
>i 1992-oversættelsen, er ikke en passende reaktion (f.eks. Nielsen
>1997 og Ejrnæs 2001: 32). At sætte sig mellem to stole går som bekendt
>uvægerligt galt.
>
>Hensynet til kirken og hensynet til videnskabelig redeligehed kan i en
>lang række tilfælde simpelthen ikke forenes. Når man f.eks. lader
>kristne tolkninger få indflydelse på oversættelsen af det før-kristne
>gamle Testamente er det ikke længere videnskab. Også professor i
>Gammel Testamente ved Københavns Universitet, Thomas Thompson, undrede
>sig over oversætternes reaktioner på kritikken af 1992-oversættelsens
>videnskabelige kvaliteter. I et foredrag i Religionshistorisk Forening
>i januar 1997 spørger han:
>
>"Hvorfor forsvare det, der ikke kan forsvares? Og især: hvorfor
>forsvare så indlysende indrømmelser til Indre Mission, en bevægelse
>som i dag inficerer så meget af Folkirkens liv?" (Thompson 1998: 114)
>
>Afrunding
>
>Skulle man udlede en pointe, der forhåbentlig allerede er triviel for
>religionsstuderende, kunne det være den, at alle, der i videnskabelig
>sammenhæng beskæftiger sig med Det gamle Testamente (som iøvrigt kun
>er gammelt for en kristen betragtning), bør bruge 1992-oversættelsen
>med stor varsomhed. Med mindre da studieobjektet er nutidige,
>dogmatiske læsninger af Det gamle Testamente.
>
>For at afslutte på en måde, der i sensationslyst lever op til
>artiklens overskrift, vil jeg igen overlade ordet til professor
>Thompson, der giver 1992-oversættelsen følgende svada med på vejen:
>
>"Ingen, der kan hebraisk, kan læse den nye danske bibeloversættelse
>uden at krympe sig...Den nye danske bibeloversættelses teologiske
>ubrugelighed er et direkte resultat af de mange indrømmelser, som de
>teologiske forskere har givet til den indremissionske
>konfessionalisme, der stadig er ganske ondartet i det danske
>samfund." (Thompson 1998:115)
http://hum.ku.dk/