---

Ingen kan afgøre om kinajapaneres overlegne intelligens er om medfødte
hjerneceller eller udseende der gir ydmyghed og konfliktfrihed: flad
næse, flade bryster, skæve øjne, lav højde. Eller om mor-tradition til
at opdrage til ikke-pjæk og nul-vrede kanaliserer al barnets
hjerneaktitet ind i læring og forståelse , som eksploderer i
selvforstærkende intellektuel overlegenhed.
Engang havde den hvide mand en kreativitet og fornyelse som
kinajapanerne for en tid så ud til at have mistet, efter deres
guldalder med opfindelse af kompas, krudt, papir og den såkaldt
gutenbergske trykmaskine
De var under vor oplysnings og indusrialiserings guldalder måske alt
for angst for at vække misundelse hos hinanden, så de prioriterede
harmoni frem for krige og handelskrige. Nu har de valgt pr snuptag at
overgå os, fordi det blev for farligt at indbyde til ny
Opiumskrigs-rædsler.

Døden skal ha en årsag og arv/miljø skal have en %vægtning - vort
sygelige behov for forenklet verdensbillede tvinger os til at udpege
årsager og virkninger, vindere og tabere, hvor komplexitet er så
enorm, at det eneste vi ved, er, at vi intet ved
Førhen gav gude-tro os fred i sindet. Nu griber vi ud efter det
halmstrå som dogmer er
NEdprioriter DNA-emner, der ikke kan bruges til noget. Se på
resultater, der får arbejdsglæde til at eksplodere - det kan Kina
Kæde-reaktioners udvikling er ofte umulige at beregne - helt som den
sociale arvs virkning, der i heldige tilfælde har samme retning i
spædbarns tid og senere vækstlag, men forskellige ræs kan også have
dårlig samklang så man"kun" opnår summen af de enkelte forløb og ikke
selvforstærkende selvsving
Overskrides kritisk masse, så sker pludselig paradisisk "IQ-Hiroshima"
Når man ikke the point og no return så vedbliver hjernen at være en
Sudan-ørken med hang til kedsommelige rutiner a la bøn til Mekka.