|
| Hvad kaldes denne type åre? Fra : Thomas Jensen |
Dato : 10-01-11 08:24 |
|
Hvad kaldes den type åre man kører i otte-taller bag på båden, lidt i
stil med det man kender fra gondoler i Venedig? Jeg har en Juniorbåd, og
jeg har hørt at man før i tiden har brugt det system på disse både -
bl.a. skulle det have været brugt i Hellerup. Er det noget man stadig kan
købe? Jeg synes ikke jeg er faldet over det i kataloger m.m.
--
Thomas Jensen, Horsens
| |
Roderiet (10-01-2011)
| Kommentar Fra : Roderiet |
Dato : 10-01-11 14:22 |
|
Hej der Det kaldes en " vrikåre " Det er en almindelig åre bare så
lang at du kan stå i cockpittet og vrikke med den. der er typisk en
åregaffel på hækpladen som du kan sætte den i . Åren kan også bruges som
stødstang når du går på grund. Den kan derfor være armeret med jern på
enden af årebladet. Metoden med vrikning er absolut effektiv. Der er to
metoder hvor forskelligheden ligger i startstillingen af åren. Den
falske er når årebladet er i vandret position inden vrikningen starter. den
er den mest " naturlige " idet åren vil placere sig fladt når den bliver sat
i åregaflen og man så starter derfra, men du kan så ikke styre med den.
Den rette metode er at sætte åren med årebladet lodret og starte vrikningen
der fra. det kræver tilvænning, men er aldeles effektivt. I min
barndom kunne jeg udkonkurrere de andre som brugte to årer i prammene. Så
kom påhængsmotoren og vrikning gik i glemmebogen. hvad nummer Juniorbåd
har du ?. Jeg havde J-314 i perioden 1984-1989 mvh Niels F.
"Thomas Jensen" <lianergoist@tj-software.dk> skrev i meddelelsen
news:4d2ab3f3$0$23757$14726298@news.sunsite.dk...
> Hvad kaldes den type åre man kører i otte-taller bag på båden, lidt i
> stil med det man kender fra gondoler i Venedig? Jeg har en Juniorbåd, og
> jeg har hørt at man før i tiden har brugt det system på disse både -
> bl.a. skulle det have været brugt i Hellerup. Er det noget man stadig kan
> købe? Jeg synes ikke jeg er faldet over det i kataloger m.m.
>
> --
> Thomas Jensen, Horsens
| |
JensK (10-01-2011)
| Kommentar Fra : JensK |
Dato : 10-01-11 18:25 |
|
Kære Thomas
Jeg sejlede J-213 i Hellerup sejlklub, ca. 1960. Vrikåren havde et
lille tværgående beslag (rustfrit stål) med et hul i, som passede til
en pind (rustfrit stål) afsluttet med en kugle, som var monteret på
hækken og ragede ca. 10 cm op og agterud. Med lidt øvelse kunne man få
åren til at vrikke sideværts på pinden. Såvidt jeg husker stak åren
næsten lodret ned i vandet.
Hels og lykke.
Hilsen
Jens
On 10 Jan., 16:42, Thomas Jensen <lianergo...@tj-software.dk> wrote:
> On Mon, 10 Jan 2011 14:21:35 +0100, Roderiet wrote:
>
> Tak for forklaringen. Bruger man så bare en almindelig åregaffel? Jeg
> synes jeg har set noget med et stativ der sidder på hækken og løfter
> åregaflen ca 30 cm op og måske også lidt bagud. Men det er måske ikke så
> almindeligt? Umiddelbart tror jeg det kunne være en fordel at få
> åregaflen lidt op over hækken, for at få en lidt fladere vinkel til
> vandet. Men det kan jeg måske eksperimentere med til sommer...
| |
HH (11-01-2011)
| Kommentar Fra : HH |
Dato : 11-01-11 06:11 |
|
On 11 Jan., 07:08, Thomas Jensen <lianergo...@tj-software.dk> wrote:
> On Mon, 10 Jan 2011 17:25:06 -0800, JensK wrote:
> > Jeg sejlede J-213 i Hellerup sejlklub, ca. 1960.
>
> Også en båd fra Walsteds bådeværft! Hellerup bestilte faktisk en hel del
> Juniorbåde hos Walsted i den periode.
>
> Og i går fik jeg en privat mail fra en der fortalte, at det med stativet
> bagpå vist er en ting der er udviklet (og måske kun brugt?) af Hellerup.
>
> --
> Thomas Jensen, Horsens
Og jeg sejlede med J157 i Hellerup omkring 1960 og kan som ovenstående
bekræfte, at beslaget på bådens hæk er en bagudvendt kugle og beslaget
på åren er en plade med et hul passende til kuglen.
Effektiv fremdrift og motion i vindstille!
Hans-Henrik
| |
Thomas Jensen (10-01-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Jensen |
Dato : 10-01-11 16:42 |
|
On Mon, 10 Jan 2011 14:21:35 +0100, Roderiet wrote:
Tak for forklaringen. Bruger man så bare en almindelig åregaffel? Jeg
synes jeg har set noget med et stativ der sidder på hækken og løfter
åregaflen ca 30 cm op og måske også lidt bagud. Men det er måske ikke så
almindeligt? Umiddelbart tror jeg det kunne være en fordel at få
åregaflen lidt op over hækken, for at få en lidt fladere vinkel til
vandet. Men det kan jeg måske eksperimentere med til sommer...
> hvad nummer Juniorbåd har du ?. Jeg havde J-314 i
> perioden 1984-1989
Jeg har J-225. En sag fra 1959, bygget på Walsteds bådeværft på Thurø.
http://sejlgarnet.dk/sejl/comments.php?y=10&m=11&entry=entry101114-192623
Jeg havde et lille uheld med den her i sensommeren, og jeg troede faktisk
det var slut med den. Men så havde jeg en bådebygger fra frederikshavn
til at kigge på den, en som selv bygger Juniorbåde.
http://sejlgarnet.dk/sejl/comments.php?y=10&m=11&entry=entry101128-141330
Da jeg begyndte at snakke om, at det nok endte med at jeg lavede den til
brænde, fordi det ville koste så meget at få den sat istand, at jeg nemt
kunne finde en anden båd billigere, så skar det alligevel for meget i
hjertet på ham.... Der ER i pænt god stand, bortset lidt kosmetiske
detaljer, så han accepterede at sætte den istand, selvom han nærmest
kommer til at sætte penge til på det. Her er lidt billeder han sendte, så
jeg kunne følge med i hvordan det skred frem.
http://sejlgarnet.dk/sejl/comments.php?y=10&m=11&entry=entry101121-225324
--
Thomas Jensen, Horsens
| |
Thomas Jensen (11-01-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Jensen |
Dato : 11-01-11 07:08 |
|
On Mon, 10 Jan 2011 17:25:06 -0800, JensK wrote:
> Jeg sejlede J-213 i Hellerup sejlklub, ca. 1960.
Også en båd fra Walsteds bådeværft! Hellerup bestilte faktisk en hel del
Juniorbåde hos Walsted i den periode.
Og i går fik jeg en privat mail fra en der fortalte, at det med stativet
bagpå vist er en ting der er udviklet (og måske kun brugt?) af Hellerup.
--
Thomas Jensen, Horsens
| |
Thomas Jensen (11-01-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Jensen |
Dato : 11-01-11 15:48 |
|
On Tue, 11 Jan 2011 05:11:01 -0800, HH wrote:
> Effektiv fremdrift
> og motion i vindstille!
>
Og et fornuftigt alternativ til påhængsmotor til en så lille båd.
--
Thomas Jensen, Horsens
| |
Harding E. Larsen (11-01-2011)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 11-01-11 09:53 |
|
Hej Thomas,
Måske bliver det for avanceret for nogle i gruppen; men jeg tillader
mig at bringe dette link om vrikkeårer:
http://www.simplicityboats.com/ScullYulohaboat.htm
Måske kan dette link også inspirere:
http://ing.dk/artikel/79754-fremtidens-skibe-skal-drives-af-halen-fra-en-tunfisk
Mvh/Harding
On 10 Jan., 08:23, Thomas Jensen <lianergo...@tj-software.dk> wrote:
> Hvad kaldes den type åre man kører i otte-taller bag på båden, lidt i
> stil med det man kender fra gondoler i Venedig? Jeg har en Juniorbåd, og
> jeg har hørt at man før i tiden har brugt det system på disse både -
> bl.a. skulle det have været brugt i Hellerup. Er det noget man stadig kan
> købe? Jeg synes ikke jeg er faldet over det i kataloger m.m.
>
> --
> Thomas Jensen, Horsens
| |
Ukendt (11-01-2011)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 11-01-11 18:13 |
|
Havde man nu nøjedes med, at bringe linket, havde det været ret anstændigt,
bette Harding..!!
Men din indledning ----
Du må dog være en møj bette personage---
Egon
"Harding E. Larsen" <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:96093f81-0cb9-4f50-a69e-a69cc154d0df@v17g2000yqv.googlegroups.com...
Hej Thomas,
Måske bliver det for avanceret for nogle i gruppen; men jeg tillader
mig at bringe dette link om vrikkeårer:
http://www.simplicityboats.com/ScullYulohaboat.htm
Måske kan dette link også inspirere:
http://ing.dk/artikel/79754-fremtidens-skibe-skal-drives-af-halen-fra-en-tunfisk
Mvh/Harding
On 10 Jan., 08:23, Thomas Jensen <lianergo...@tj-software.dk> wrote:
> Hvad kaldes den type åre man kører i otte-taller bag på båden, lidt i
> stil med det man kender fra gondoler i Venedig? Jeg har en Juniorbåd, og
> jeg har hørt at man før i tiden har brugt det system på disse både -
> bl.a. skulle det have været brugt i Hellerup. Er det noget man stadig kan
> købe? Jeg synes ikke jeg er faldet over det i kataloger m.m.
>
> --
> Thomas Jensen, Horsens
| |
steffen skov (11-01-2011)
| Kommentar Fra : steffen skov |
Dato : 11-01-11 18:31 |
|
O-Høj
Egon - et gammelt ordsprog siger: "Kast ikke med sten når du selv bor i et
glashus"!
Et andet lyder: "Fej for egen dør først"!
Et tredie lyder: "Du kan se splinten i din broders øje, men ikke bjælken i
dit eget"!
Sådan kunne jeg blive ved, for det er brugt gennem tiderne for, at minde os
om, at vi er sociale væsner, der skal lære pli og etikette for at omgås
andre på en positiv måde. Jeg vil afslutte med: "Lyt, prøv at forstå og vær
positiv (aldrig nedladende)"!
Hilsen Steffen
"news tele dk" <egon-stich snabela mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4d2c8f8e$0$36578$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Havde man nu nøjedes med, at bringe linket, havde det været ret
> anstændigt, bette Harding..!!
> Men din indledning ----
> Du må dog være en møj bette personage---
>
> Egon
>
>
>
> "Harding E. Larsen" <hardinge.larsen@gmail.com> skrev i meddelelsen
> news:96093f81-0cb9-4f50-a69e-a69cc154d0df@v17g2000yqv.googlegroups.com...
> Hej Thomas,
>
> Måske bliver det for avanceret for nogle i gruppen; men jeg tillader
> mig at bringe dette link om vrikkeårer:
>
> http://www.simplicityboats.com/ScullYulohaboat.htm
>
> Måske kan dette link også inspirere:
>
> http://ing.dk/artikel/79754-fremtidens-skibe-skal-drives-af-halen-fra-en-tunfisk
>
> Mvh/Harding
>
| |
Torben Skovgaard Bac~ (11-01-2011)
| Kommentar Fra : Torben Skovgaard Bac~ |
Dato : 11-01-11 21:34 |
|
steffen skov wrote:
> O-Høj
> Egon - et gammelt ordsprog siger: "Kast ikke med sten når du selv bor
> i et glashus"!
> Et andet lyder: "Fej for egen dør først"!
> Et tredie lyder: "Du kan se splinten i din broders øje, men ikke
> bjælken i dit eget"!
> Sådan kunne jeg blive ved, for det er brugt gennem tiderne for, at
> minde os om, at vi er sociale væsner, der skal lære pli og etikette
> for at omgås andre på en positiv måde. Jeg vil afslutte med: "Lyt,
> prøv at forstå og vær positiv (aldrig nedladende)"!
> Hilsen Steffen
>
Klip
Hej Steffen
Du er jo sædvanligvis en fornuftig mand, og selvfølgelig har du ret i det,
du skriver.
Men nu er min hukommelse ikke så skarp, som den har været - men så jeg et
lignende indlæg fra dig, da Harding helt umotiveret hånede Egon - helt
sikkert med samme behov for hævn o.f. Egon i forhold til deres indbyrdes
uenighed omkring hjemmeværnet og deslige?
Det er også menneskeligt at have behov for en eller flere "byttere". Det
tror jeg ikke, at nogen kan forhindre - heller ikke i denne gruppe, selvom
de fleste faktisk er forenet omkring samme interesse.
Husk på at de fleste sejlere er mænd, og dermed har vi også problematikken
omkring han-hunde og deres trang til at markere deres territorier. Nogen
mere end andre - måske er de agressive mere tandløse, end man umiddelbart
kan aflæse her i gruppen
Samtidigt er mit indlæg et eksempel på, at man godt kan klippe en masse
overflødigt fra - uanset om man top- eller bundposter
Ohøj - og med sejlerhilsen - dagen er blevet ca. 30 minutter længere -
afhængig af, hvor man befinder sig i DK. Snart går togtet fra Sjælland til
moderlandet.
Torben
| |
steffen skov (12-01-2011)
| Kommentar Fra : steffen skov |
Dato : 12-01-11 15:33 |
|
O-Høj
Jeg har ikke skiftet "parti". Når der bliver brugt nedladende personlige
gloser og mudderkastning i denne fremragende informative gruppe, så har jeg
svært ved at holde kæft. For det hører ikke hjemme her. Og så er det lige
meget hvem, det er. Man skal gå efter bolden og ikke spilleren!
Nu er vi vist også ved at være OT Men det har været spændende at læse om
vrikkeårens gode muligheder.
Dagen i Århus er tiltaget med 32 min..
Hilsen Steffen
---
"E`BAAD", Pd nr. 18,
Bådlauget Krogen, Århus
"Torben Skovgaard Bach" <tsbach@FJERNnyka.dk> skrev i en meddelelse
news:c0ccd$4d2cbee0$55dad304$4886@news.galnet.dk...
>
> Hej Steffen
> Du er jo sædvanligvis en fornuftig mand, og selvfølgelig har du ret i det,
> du skriver.
> Men nu er min hukommelse ikke så skarp, som den har været - men så jeg et
> lignende indlæg fra dig, da Harding helt umotiveret hånede Egon - helt
> sikkert med samme behov for hævn o.f. Egon i forhold til deres indbyrdes
> uenighed omkring hjemmeværnet og deslige?
> Det er også menneskeligt at have behov for en eller flere "byttere". Det
> tror jeg ikke, at nogen kan forhindre - heller ikke i denne gruppe, selvom
> de fleste faktisk er forenet omkring samme interesse.
> Husk på at de fleste sejlere er mænd, og dermed har vi også problematikken
> omkring han-hunde og deres trang til at markere deres territorier. Nogen
> mere end andre - måske er de agressive mere tandløse, end man umiddelbart
> kan aflæse her i gruppen
>
> Samtidigt er mit indlæg et eksempel på, at man godt kan klippe en masse
> overflødigt fra - uanset om man top- eller bundposter
>
> Ohøj - og med sejlerhilsen - dagen er blevet ca. 30 minutter længere -
> afhængig af, hvor man befinder sig i DK. Snart går togtet fra Sjælland til
> moderlandet.
>
> Torben
| |
Harding E. Larsen (12-01-2011)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 12-01-11 03:51 |
|
Ja selvfølgelig var det informationen i det første link som du
efterspurgte; men lidt sammenligning med indholdet af næste link kan
give eftertanke, da der ligger lidt sammenligning i åren/halens
funktion.
Det "bemærkelsesværdige med tunhalen er dens evne til at svømme stærkt
og accelerere hurtigt uden den store brug af energi", der giver mig
grundlaget for en sammenligning.
I forbindelse med irske kapsejladser er det ikke ualmindeligt at der
bruges vrikkeårer i vindstille perioder hvor modstrømmen tillige kan
være imod.
Her har sejlbåde på op til 20 meters længde gjort brug af vrikkeåren,
så jo et slag med halen er ikke at foragte.
Mvh/Harding
On 12 Jan., 06:56, Thomas Jensen <lianergo...@tj-software.dk> wrote:
> On Tue, 11 Jan 2011 08:52:49 -0800, Harding E. Larsen wrote:
> > http://www.simplicityboats.com/ScullYulohaboat.htm
>
> Interessant! Det skal jeg lige kigge nærmere på.
>
> > Måske kan dette link også inspirere:
>
> > http://ing.dk/artikel/79754-fremtidens-skibe-skal-drives-af-halen-fra-
>
> en-tunfisk
>
> Okay, måske knap så interessant men tak alligevel.
>
> --
> Thomas Jensen, Horsens
| |
steffen skov (12-01-2011)
| Kommentar Fra : steffen skov |
Dato : 12-01-11 19:07 |
|
O-Høj
Åretypen og det oprindelige spørgsmål er besvaret. Jeg er ikke særligt
teknisk/videnskabeligt baseret i min viden, men lidt filosofi kan det blive
til. Forskellen på fisk og pattedyrs hale er 90 grader. Hvaler har
horisontalt vendte halefinner, og fisk (bla.hajer) har vertikalt vendte
halefinner. Der er stor forskel på deres acceleration i vandet. Så måske
Darwin havde lidt ret i sine hypoteser? Hajen er trods alt et af de ældste
dyr på kloden. Jeg ville have svært ved at flytte en båd ved, at vippe en
åre op og ned i vandet. Sidevært bevægelse må være det rigtige, j.v.f. fisk.
Men hvordan delfinen kan være så elegant og hurtig, er mig en gåde?
Spændende indlæg der har givet mange oplysninger. Det er godt for denne
gruppe
I håbet om en lige så god sommer som 2010
Hilsen Steffen
---
"Havet bringer hvert menneske nyt håb,
som søvnen bringer drømme"!
C. Columbus, 1451-1506
klip mange ting
| |
Harding E. Larsen (12-01-2011)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 12-01-11 12:45 |
|
Hej Steffen
Anatomien er forskellig.
Delfiner og hvaler har en anden skelletform end fiskene og deres
muskler for bevægelsen af halen er hæftet således på "skroget" at de
kan give halen det fornødne pres hovedsagentlig ud fra hovedretningen
for halens bevægelse.
Såvel hajen som delfinen har et stort kraftoverskud som de kan bruge;
men delfinen hører til de mest intelligente dyr og har som oftest en
venlig attitude.
Hertil kommer rygfinnen for pattedyrerne og fiskene har som det
vigtigste formål at stabilisere dyret mod rullende og til at bistå med
pludselige skift.
Her er lidt yderligere om finnetyper:
http://en.wikipedia.org/wiki/Pectoral_fin#Fins
samt mere om delfiner: http://www.earthtrust.org/wlcurric/dolphins.html
Jeg synes afsnittet:
Another factor that increases dolphins' swimming speed by reducing
their drag in the water is the smooth skin they possess. Unlike most
mammals, a dolphin's skin is hairless, thick and lacks glands. It is
also kept smooth by constantly being sloughed off and replaced. A
bottlenose dolphin for example, replaces its outermost layer of skin
every two hours. This is nine times the rate of human skin renewal.
Måske noget til eftertanke m.h.t. bundmaling.
Ja verden er forunderlig.
Ja lad os håbe på en rigtig god sommer 2011, med rigtig mange
muligheder for sejlads.
Mvh/Harding
On 12 Jan., 19:06, "steffen skov" <Xssk...@vip.cybercity.dk> wrote:
> O-Høj
> Åretypen og det oprindelige spørgsmål er besvaret. Jeg er ikke særligt
> teknisk/videnskabeligt baseret i min viden, men lidt filosofi kan det blive
> til. Forskellen på fisk og pattedyrs hale er 90 grader. Hvaler har
> horisontalt vendte halefinner, og fisk (bla.hajer) har vertikalt vendte
> halefinner. Der er stor forskel på deres acceleration i vandet. Så måske
> Darwin havde lidt ret i sine hypoteser? Hajen er trods alt et af de ældste
> dyr på kloden. Jeg ville have svært ved at flytte en båd ved, at vippe en
> åre op og ned i vandet. Sidevært bevægelse må være det rigtige, j.v.f. fisk.
> Men hvordan delfinen kan være så elegant og hurtig, er mig en gåde?
> Spændende indlæg der har givet mange oplysninger. Det er godt for denne
> gruppe
> I håbet om en lige så god sommer som 2010
> Hilsen Steffen
> ---
> "Havet bringer hvert menneske nyt håb,
> som søvnen bringer drømme"!
> C. Columbus, 1451-1506
>
> klip mange ting
| |
HKN (13-01-2011)
| Kommentar Fra : HKN |
Dato : 13-01-11 10:45 |
|
Det må være mere interessant at studere sejlfisken i denne relation, da den
ubestridt er den hurtigste fisk i havet, med hastigheder op til 110 km/t.
Det gør den samtidig meget mere spændende ift fiskeri undervejs.
Når vi nu alligevel er endt her......
-Henrik
"Harding E. Larsen" <hardinge.larsen@gmail.com> wrote in message
news:03786b12-a9a8-432b-97be-020ba6515edb@l8g2000yqh.googlegroups.com...
> Hej Steffen
> Anatomien er forskellig.
> Delfiner og hvaler har en anden skelletform end fiskene og deres
> muskler for bevægelsen af halen er hæftet således på "skroget" at de
> kan give halen det fornødne pres hovedsagentlig ud fra hovedretningen
> for halens bevægelse.
> Såvel hajen som delfinen har et stort kraftoverskud som de kan bruge;
> men delfinen hører til de mest intelligente dyr og har som oftest en
> venlig attitude.
> Hertil kommer rygfinnen for pattedyrerne og fiskene har som det
> vigtigste formål at stabilisere dyret mod rullende og til at bistå med
> pludselige skift.
> Her er lidt yderligere om finnetyper:
> http://en.wikipedia.org/wiki/Pectoral_fin#Fins
> samt mere om delfiner: http://www.earthtrust.org/wlcurric/dolphins.html
> Jeg synes afsnittet:
> Another factor that increases dolphins' swimming speed by reducing
> their drag in the water is the smooth skin they possess. Unlike most
> mammals, a dolphin's skin is hairless, thick and lacks glands. It is
> also kept smooth by constantly being sloughed off and replaced. A
> bottlenose dolphin for example, replaces its outermost layer of skin
> every two hours. This is nine times the rate of human skin renewal.
>
> Måske noget til eftertanke m.h.t. bundmaling.
>
> Ja verden er forunderlig.
>
> Ja lad os håbe på en rigtig god sommer 2011, med rigtig mange
> muligheder for sejlads.
>
> Mvh/Harding
>
>
> On 12 Jan., 19:06, "steffen skov" <Xssk...@vip.cybercity.dk> wrote:
>> O-Høj
>> Åretypen og det oprindelige spørgsmål er besvaret. Jeg er ikke særligt
>> teknisk/videnskabeligt baseret i min viden, men lidt filosofi kan det
>> blive
>> til. Forskellen på fisk og pattedyrs hale er 90 grader. Hvaler har
>> horisontalt vendte halefinner, og fisk (bla.hajer) har vertikalt vendte
>> halefinner. Der er stor forskel på deres acceleration i vandet. Så måske
>> Darwin havde lidt ret i sine hypoteser? Hajen er trods alt et af de
>> ældste
>> dyr på kloden. Jeg ville have svært ved at flytte en båd ved, at vippe en
>> åre op og ned i vandet. Sidevært bevægelse må være det rigtige, j.v.f.
>> fisk.
>> Men hvordan delfinen kan være så elegant og hurtig, er mig en gåde?
>> Spændende indlæg der har givet mange oplysninger. Det er godt for denne
>> gruppe
>> I håbet om en lige så god sommer som 2010
>> Hilsen Steffen
>> ---
>> "Havet bringer hvert menneske nyt håb,
>> som søvnen bringer drømme"!
>> C. Columbus, 1451-1506
>>
>> klip mange ting
>
| |
Harding E. Larsen (13-01-2011)
| Kommentar Fra : Harding E. Larsen |
Dato : 13-01-11 04:53 |
|
Ja nu vi er her..
Jo det er en fantastisk svømmer, sejlfisken, og den har en lige så
fantastisk en facon, egnet til den store fart.
Her er et link: http://lademann.srv.webpartner.dk/tabeller/Tabl038.htm
og på underlinket en liste over forskellige dyrs fartegenskaber.
Vi andre må nøjes med LYS-tabellerne )
Mvh/Harding
On 13 Jan., 10:44, "HKN" <henrik...@hotmail.com> wrote:
> Det m v re mere interessant at studere sejlfisken i denne relation, da den
> ubestridt er den hurtigste fisk i havet, med hastigheder op til 110 km/t.
> Det g r den samtidig meget mere sp ndende ift fiskeri undervejs.
>
> N r vi nu alligevel er endt her......
>
> -Henrik
>
> "Harding E. Larsen" <hardinge.lar...@gmail.com> wrote in messagenews:03786b12-a9a8-432b-97be-020ba6515edb@l8g2000yqh.googlegroups.com...
>
>
>
> > Hej Steffen
> > Anatomien er forskellig.
> > Delfiner og hvaler har en anden skelletform end fiskene og deres
> > muskler for bev gelsen af halen er h ftet s ledes p "skroget" at de
> > kan give halen det forn dne pres hovedsagentlig ud fra hovedretningen
> > for halens bev gelse.
> > S vel hajen som delfinen har et stort kraftoverskud som de kan bruge;
> > men delfinen h rer til de mest intelligente dyr og har som oftest en
> > venlig attitude.
> > Hertil kommer rygfinnen for pattedyrerne og fiskene har som det
> > vigtigste form l at stabilisere dyret mod rullende og til at bist med
> > pludselige skift.
> > Her er lidt yderligere om finnetyper:
> > http://en.wikipedia.org/wiki/Pectoral_fin#Fins
> > samt mere om delfiner: http://www.earthtrust.org/wlcurric/dolphins.html
> > Jeg synes afsnittet:
> > Another factor that increases dolphins' swimming speed by reducing
> > their drag in the water is the smooth skin they possess. Unlike most
> > mammals, a dolphin's skin is hairless, thick and lacks glands. It is
> > also kept smooth by constantly being sloughed off and replaced. A
> > bottlenose dolphin for example, replaces its outermost layer of skin
> > every two hours. This is nine times the rate of human skin renewal.
>
> > M ske noget til eftertanke m.h.t. bundmaling.
>
> > Ja verden er forunderlig.
>
> > Ja lad os h be p en rigtig god sommer 2011, med rigtig mange
> > muligheder for sejlads.
>
> > Mvh/Harding
>
> > On 12 Jan., 19:06, "steffen skov" <Xssk...@vip.cybercity.dk> wrote:
> >> O-H j
> >> retypen og det oprindelige sp rgsm l er besvaret. Jeg er ikke s rligt
> >> teknisk/videnskabeligt baseret i min viden, men lidt filosofi kan det
> >> blive
> >> til. Forskellen p fisk og pattedyrs hale er 90 grader. Hvaler har
> >> horisontalt vendte halefinner, og fisk (bla.hajer) har vertikalt vendte
> >> halefinner. Der er stor forskel p deres acceleration i vandet. S m ske
> >> Darwin havde lidt ret i sine hypoteser? Hajen er trods alt et af de
> >> ldste
> >> dyr p kloden. Jeg ville have sv rt ved at flytte en b d ved, at vippe en
> >> re op og ned i vandet. Sidev rt bev gelse m v re det rigtige, j.v.f.
> >> fisk.
> >> Men hvordan delfinen kan v re s elegant og hurtig, er mig en g de?
> >> Sp ndende indl g der har givet mange oplysninger. Det er godt for denne
> >> gruppe
> >> I h bet om en lige s god sommer som 2010
> >> Hilsen Steffen
> >> ---
> >> "Havet bringer hvert menneske nyt h b,
> >> som s vnen bringer dr mme"!
> >> C. Columbus, 1451-1506
>
> >> klip mange ting- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -
| |
Thomas Jensen (12-01-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Jensen |
Dato : 12-01-11 06:56 |
| | |
Thomas Jensen (13-01-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Jensen |
Dato : 13-01-11 07:07 |
|
On Tue, 11 Jan 2011 16:21:43 +0100, news tele dk wrote:
> Jens Kusk Jensen, oraklet, har jo også begået en lille bog om sømandskab
> i lystfartøjer og joller.
> Heri beskriver han teknikken vedrørende kunsten at Vrikke.
Oraklet? Det lyder spændende! Jeg smuttede lige en tur på biblioteket og
lånte Haandbog i praktisk sømansskab - spøjs bog. Jeg har ikke haft tid
til at læse rigtig i den, så jeg kan ikke udtale mig om nytteværdien,
mend et er da sjovt at læse en bog hvor navneord er skrevet med stort...
Jeg har også reserveret den bog du omtaler - Sømandskab for Baade og
mindre Fartøjer. Der bliver lidt at kigge på i weekenden...
--
Thomas Jensen, Horsens
| |
|
|