/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Optimal placering af hyldeknægte på en
Fra : Steen Suder


Dato : 07-11-10 09:32

Jeg skal til at sætte nogle hylder op vha. hyldeknægte på stålskinner på
væggen.
Hvad er den optimale placering af hyldeknægtene, hvis man antager at
lasten er ens på hele hylden?

Det foresvæver mig at det er noget med 1/5, 1/4 eller måske endda 1/3
inde fra enderne (statikundervisning for længe siden).
Der er tale om en homogen hylde, der i princippet ligger løst på to
ikke-indspændte hyldeknægte.

--
Steen Suder

 
 
Erik Olsen (07-11-2010)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 07-11-10 10:10

Steen Suder wrote:
> Jeg skal til at sætte nogle hylder op vha. hyldeknægte på stålskinner
> på væggen.
> Hvad er den optimale placering af hyldeknægtene, hvis man antager at
> lasten er ens på hele hylden?
>
> Det foresvæver mig at det er noget med 1/5, 1/4 eller måske endda 1/3
> inde fra enderne (statikundervisning for længe siden).
> Der er tale om en homogen hylde, der i princippet ligger løst på to
> ikke-indspændte hyldeknægte.

Understøtningerne placeres 1/5 af længden fra enderne hvis lasten er
jævnt fordelt.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/


Steen Suder (07-11-2010)
Kommentar
Fra : Steen Suder


Dato : 07-11-10 10:27

Den 07-11-2010 10:09, Erik Olsen skrev:
> Steen Suder wrote:
>> Jeg skal til at sætte nogle hylder op vha. hyldeknægte på stålskinner
>> på væggen.
>> Hvad er den optimale placering af hyldeknægtene, hvis man antager at
>> lasten er ens på hele hylden?
>>
>> Det foresvæver mig at det er noget med 1/5, 1/4 eller måske endda 1/3
>> inde fra enderne (statikundervisning for længe siden).
>> Der er tale om en homogen hylde, der i princippet ligger løst på to
>> ikke-indspændte hyldeknægte.
>
> Understøtningerne placeres 1/5 af længden fra enderne hvis lasten er
> jævnt fordelt.

Tak.

Ikke for at være flabet, men hvad er ræsonnementet bag?
Jeg vil gerne forstå hvorfor.

--
Steen Suder

Erik Olsen (07-11-2010)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 07-11-10 10:52

Steen Suder wrote:
> Den 07-11-2010 10:09, Erik Olsen skrev:
>>
>> Understøtningerne placeres 1/5 af længden fra enderne hvis lasten er
>> jævnt fordelt.
>
> Ikke for at være flabet, men hvad er ræsonnementet bag?
> Jeg vil gerne forstå hvorfor.

Bøjningsmomentkurven viser et lokalt maksimum ved hyldens midte og
lokale minima over understøtningerne (her er bøjningsmomenterne
negative, dvs. hylden krummer opad).. Bøjningsmomenterne på hyldens
midte og over understøtningerne bliver da numerisk lige store.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/


Steen Suder (07-11-2010)
Kommentar
Fra : Steen Suder


Dato : 07-11-10 11:00

Den 07-11-2010 10:52, Erik Olsen skrev:
> Steen Suder wrote:
>> Den 07-11-2010 10:09, Erik Olsen skrev:
>>>
>>> Understøtningerne placeres 1/5 af længden fra enderne hvis lasten er
>>> jævnt fordelt.
>>
>> Ikke for at være flabet, men hvad er ræsonnementet bag?
>> Jeg vil gerne forstå hvorfor.
>
> Bøjningsmomentkurven viser et lokalt maksimum ved hyldens midte og
> lokale minima over understøtningerne (her er bøjningsmomenterne
> negative, dvs. hylden krummer opad).. Bøjningsmomenterne på hyldens
> midte og over understøtningerne bliver da numerisk lige store.

Fandt formel nr. 20 her:
<http://www.hfb.dk/fileadmin/templates/hfb/dokumenter/beregn/Statik.pdf>

Jeg når frem til brøken 1/4,83 vha. Calcs målsøgning (jeg har ikke
diffentieret noget siden HTX ;- ) - det er jo ret tæt på 1/5.

Tak for hintene.

--
Steen

Armand (07-11-2010)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 07-11-10 14:34

Den 07-11-2010 10:26, Steen Suder skrev:
> Den 07-11-2010 10:09, Erik Olsen skrev:
>>
>>
>> Understøtningerne placeres 1/5 af længden fra enderne hvis lasten er
>> jævnt fordelt.
>
> Tak.
>
> Ikke for at være flabet, men hvad er ræsonnementet bag?
> Jeg vil gerne forstå hvorfor.
>
Skrivebords-eksperiment:
- Tag et stykke papir ud af printeren og del det på langs.
- Løft det v.h.a. et par kuglepenne på den smalle led.
- Start nær midten og før pennene udaf mod enderne og vice versa:
Det vil stå klart at hvor papiret har samme nedbøjning i enderne, som på
midten (og forøvrigt er tilnærmelsesvis uden nedbøjning) er pennene
relativt tæt på enderne og således også med betragteligt spænd imellem.
1/5 udhæng og 3/5 spænd lyder meget passende efter mit øjemål her ved
computeren!

--
Armand.

Erik Olsen (07-11-2010)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 07-11-10 14:43

Armand wrote:

> Skrivebords-eksperiment:
> - Tag et stykke papir ud af printeren og del det på langs.
> - Løft det v.h.a. et par kuglepenne på den smalle led.
> - Start nær midten og før pennene udaf mod enderne og vice versa:
> Det vil stå klart at hvor papiret har samme nedbøjning i enderne, som
> på midten (og forøvrigt er tilnærmelsesvis uden nedbøjning) er pennene
> relativt tæt på enderne og således også med betragteligt spænd
> imellem. 1/5 udhæng og 3/5 spænd lyder meget passende efter mit
> øjemål her ved computeren!

Nedbøjning hænger sammen med stivhed, materialespændinger hænger sammen
med bøjningsmoment. Det er to forskellige ting.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/


Armand (07-11-2010)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 07-11-10 15:34

Den 07-11-2010 14:43, Erik Olsen skrev:
> Armand wrote:
>
>> Skrivebords-eksperiment:
>> - Tag et stykke papir ud af printeren og del det på langs.
>> - Løft det v.h.a. et par kuglepenne på den smalle led.
>> - Start nær midten og før pennene udaf mod enderne og vice versa:
>> Det vil stå klart at hvor papiret har samme nedbøjning i enderne, som
>> på midten (og forøvrigt er tilnærmelsesvis uden nedbøjning) er pennene
>> relativt tæt på enderne og således også med betragteligt spænd
>> imellem. 1/5 udhæng og 3/5 spænd lyder meget passende efter mit
>> øjemål her ved computeren!
>
> Nedbøjning hænger sammen med stivhed, materialespændinger hænger sammen
> med bøjningsmoment. Det er to forskellige ting.
>
Tjaeh :-/

Bøjningsmomentet angiver hvor meget belastning hylden kan klare indenfor
en given nedbøjning og forsøget med papiret levner således næppe plads
til at man belaster med en mønt i enderne og én på midten.
Derfor siger bøjningsmomentet mest om hvor meget man kan belaste
hyldematerialet med.
Hvis papiret/hylden er understøttet ud fra mit eksempel må man formode
at nedbøjningen under jævn belastning vil være tilnærmelsesvis den samme
som ved materialets egenvægt, hvorfor placeringen af hyldeknægtene ca.
1/5 fra enderne vil afstedkomme jævn påvirkning ved f.eks. bøger i hele
hyldens længde.

--
Armand.

Erik Olsen (07-11-2010)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 07-11-10 15:49

Armand wrote:

> Bøjningsmomentet angiver hvor meget belastning hylden kan klare
> indenfor en given nedbøjning og forsøget med papiret levner således
> næppe plads til at man belaster med en mønt i enderne og én på midten.
> Derfor siger bøjningsmomentet mest om hvor meget man kan belaste
> hyldematerialet med.
> Hvis papiret/hylden er understøttet ud fra mit eksempel må man formode
> at nedbøjningen under jævn belastning vil være tilnærmelsesvis den
> samme som ved materialets egenvægt, hvorfor placeringen af
> hyldeknægtene ca. 1/5 fra enderne vil afstedkomme jævn påvirkning ved
> f.eks. bøger i hele hyldens længde.

Du blander begreberne sammen. Kender du begrebet modstandsmoment?

Bæreevnen bestemmes for et givet materiale af de største træk- hhv.
trykspændinger som opstår i en bjælke, de beregnes af bøjningsmoment
divideret med modstandsmoment forskellige steder i bjælken (med
fortegn). Har bjælken konstant modstandsmoment, beregnes der hvor
bøjningsmomentet har lokale minima og maxima. Har bjælken ikke konstant
modstandsmoment, besværliggøres beregningen.

Nedbøjning og stivhed har intet med bæreevnen at gøre.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/


Armand (07-11-2010)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 07-11-10 16:21

Den 07-11-2010 15:48, Erik Olsen skrev:
>
>
> Du blander begreberne sammen. .................
>
> Nedbøjning og stivhed har intet med bæreevnen at gøre.
>
Øhh?
Hvad mener du så mit papir-eksperiment viser?
Og hvorledes kan det hænge sammen med at de angivne beregninger viser
det samme??

--
Armand.

Erik Olsen (07-11-2010)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 07-11-10 16:24

Armand wrote:

> Hvad mener du så mit papir-eksperiment viser?

Ingenting. Papir er ikke et velegnet materiale til statikforsøg.

> Og hvorledes kan det hænge sammen med at de angivne beregninger viser
> det samme??

Hvilke beregninger viser hvad?

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/


Armand (08-11-2010)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 08-11-10 17:41

Den 07-11-2010 16:24, Erik Olsen skrev:
> Armand wrote:
>
>> Hvad mener du så mit papir-eksperiment viser?
>
> Ingenting. Papir er ikke et velegnet materiale til statikforsøg.
>
Måske, men fra egen erfaring omkring håndtering af tyndplader passer dén
med 1/5 fra enderne også meget fint!

>> Og hvorledes kan det hænge sammen med at de angivne beregninger viser
>> det samme??
>
> Hvilke beregninger viser hvad?
>
Steen Suders egen fra indlæg d. 7. kl. 11:00 a´:
"Fandt formel nr. 20 her:
<http://www.hfb.dk/fileadmin/templates/hfb/dokumenter/beregn/Statik.pdf>
Jeg når frem til brøken 1/4,83 vha. Calcs målsøgning (jeg har ikke
diffentieret noget siden HTX ;- ) - det er jo ret tæt på 1/5."

--
Armand.



Erik Olsen (08-11-2010)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 08-11-10 19:43

Armand wrote:

> Måske, men fra egen erfaring omkring håndtering af tyndplader passer
> dén med 1/5 fra enderne også meget fint!

Det kan da godt være, men det ændrer stadig ikke på at bæreevne og
nedbøjning er to forskellige ting.

> Steen Suders egen fra indlæg d. 7. kl. 11:00 a´:
> "Fandt formel nr. 20 her:
> <http://www.hfb.dk/fileadmin/templates/hfb/dokumenter/beregn/Statik.pdf>
> Jeg når frem til brøken 1/4,83 vha. Calcs målsøgning (jeg har ikke
> diffentieret noget siden HTX ;- ) - det er jo ret tæt på 1/5."

Nåeh, jeg troede det var noget du selv havde henvist til.

Formlerne som Steen henviser til, omhandler bæreevne, ikke nedbøjning.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/


Steen Suder (08-11-2010)
Kommentar
Fra : Steen Suder


Dato : 08-11-10 22:24

Den 08-11-2010 19:42, Erik Olsen skrev:
> Armand wrote:
>
>> Måske, men fra egen erfaring omkring håndtering af tyndplader passer
>> dén med 1/5 fra enderne også meget fint!
>
> Det kan da godt være, men det ændrer stadig ikke på at bæreevne og
> nedbøjning er to forskellige ting.
>
>> Steen Suders egen fra indlæg d. 7. kl. 11:00 a´:
>> "Fandt formel nr. 20 her:
>> <http://www.hfb.dk/fileadmin/templates/hfb/dokumenter/beregn/Statik.pdf>
>> Jeg når frem til brøken 1/4,83 vha. Calcs målsøgning (jeg har ikke
>> diffentieret noget siden HTX ;- ) - det er jo ret tæt på 1/5."
>
> Nåeh, jeg troede det var noget du selv havde henvist til.
>
> Formlerne som Steen henviser til, omhandler bæreevne, ikke nedbøjning.

"Dimensionsgivende udbøjning ved en given linielast" for nu at
sammenfatte resultat og en af variablerne i den refererede formel.

--
Steen Suder


Armand (09-11-2010)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 09-11-10 01:40

Den 08-11-2010 19:42, Erik Olsen skrev:
> Armand wrote:
>
>> Måske, men fra egen erfaring omkring håndtering af tyndplader passer
>> dén med 1/5 fra enderne også meget fint!
>
> Det kan da godt være, men det ændrer stadig ikke på at bæreevne og
> nedbøjning er to forskellige ting.
>
>> Steen Suders egen fra indlæg d. 7. kl. 11:00 a´:.........
>>
> Nåeh, jeg troede det var noget du selv havde henvist til.
> Formlerne som Steen henviser til, omhandler bæreevne, ikke nedbøjning.
>

Men når bæreevne-beregningen og demostrationens konklusion er den samme,
ser jeg det som at begreberne i grunder er det samme, hvis ikke at det
er DIG der blander begreberne sammen!?

Anyhow så må anbefalingen være at placere hyldeknægtene 1/5 fra enderne
- uanset hyldematerialet eller dimensioneringen, eller hva'?

Suder:
Nu du har fået slået igang med differentiering: Hvad er målet til forkel
hvis vi taler om de yderste af en 3-punkts understøtning??

--
Armand.

Steen Suder (07-11-2010)
Kommentar
Fra : Steen Suder


Dato : 07-11-10 11:06

Den 07-11-2010 09:32, Steen Suder skrev:
> Jeg skal til at sætte nogle hylder op vha. hyldeknægte på stålskinner på
> væggen.
> Hvad er den optimale placering af hyldeknægtene, hvis man antager at
> lasten er ens på hele hylden?

Man kan så diskutere om vi i længden evner at stille mel og gryn
lastmæssigt ensartet på de her hylder i viktualierummet.

De laves i øvrigt af 18mm støbeplade, der jo ikke er decideret blødt
sammenlignet med så meget andet man kunne have lavet sådanne hylder af.




<KLIP>

--
Steen Suder
- Man er vel lidt nørd.

Leif Neland (07-11-2010)
Kommentar
Fra : Leif Neland


Dato : 07-11-10 13:34

Den 07-11-2010 11:05, Steen Suder skrev:
> Den 07-11-2010 09:32, Steen Suder skrev:
>> Jeg skal til at sætte nogle hylder op vha. hyldeknægte på stålskinner på
>> væggen.
>> Hvad er den optimale placering af hyldeknægtene, hvis man antager at
>> lasten er ens på hele hylden?
>
> Man kan så diskutere om vi i længden evner at stille mel og gryn
> lastmæssigt ensartet på de her hylder i viktualierummet.
>
> De laves i øvrigt af 18mm støbeplade, der jo ikke er decideret blødt
> sammenlignet med så meget andet man kunne have lavet sådanne hylder af.
>

De sidste par cm i enderne kan man nok regne med ikke vil blive belastet.

Så man kan nok gå længere ind end 1/4.89, måske et kompromis mellem det,
og hvad der "ser rigtigt ud".

Apropos statik (eller hedder det dynamik?), så kan jeg huske, at hvis
man ser bort fra det lodrette vrid, så skal en dørstopper sidde 2/3 fra
hængselsiden, for at belaste hængslerne mindst, når døren smækker op i
dørstopperen.

Leif


--
Bevar P2, luk P3, der er nok P3'er i forvejen.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste