http://www.bt.dk/krimi/stjal-skrabelodder-maa-beholde-gevinst-paa-13.000
Hele teksten:
En mand får lov at beholde gevinsten fra de skrabelodder, som han er dømt
for at have stjålet.
Skrabelodder er ikke det værste, man kan stjæle. For selv om man bliver
taget i den kriminelle handling, får man lov at beholde pengene alligevel,
og havde en mand fra Nyborg haft mere held i spil, så kunne han
sandsynligvis have tjent penge på sine tyverier, selvom han blev snuppet.
I en sag fra Nyborg, som Fyens Stiftstidende skriver om i dag, faldt der dom
over en 19-årig mand i går. Manden blev dømt for at have stjålet
skrabelodder til en samlet værdi af 31.500 kroner fra sin tidligere
arbejdsgiver, en tankstation i Nyborg. Manden blev idømt tre måneders
betinget fængsel med prøvetid på et år.
Læs også: Skrabelodder afslørede vaneforbryder
Danske Spil havde nedlagt påstand om, at han skulle betale gevinstpengene
tilbage, men det kunne anklageren og dommeren ikke se nogen idé i, da Danske
Spil alligevel udbetaler gevinster, når nogen vinder på lodderne.
Manglende held i sprøjten
Læs også: Truede sig til skrabelodder med pistol
Den unge mand ender dog ikke med at få et plus på kontoen efter tyverierne.
Han vandt nemlig kun 13.000 kroner, selvom han havde stjålet skrabelodder
til en værdi af 31.500. Da han både skal betale det tilbage, han har stjålet
for, samt dække sagens omkostninger, har tyveriet altså ikke kunnet betale
sig.
Danske spil tilbagebetaler cirka 55 procent af omsætningen på skrabelodder
til spiludøverne, og
havde manden bare været 'gennemsnitlig heldig', havde han vundet over 17.000
kr. Havde han været meget heldig og vundet en halv million, havde han
sandsynligvis kunnet grine hele vejen ned i banken.
Hvordan er det skruet sammen rent juridisk?
--
Hilsen Herman.
Mr.ManHÅSmail.dk
Oversæt det før snabel til dansk.