Frihedsønsker hos sortes ejere hhv. "velgørere" i hvidt-ejet Caribien
 1650-1850
 Baptist og kvækerkvinder, "hattedamer", ville helst have ført
 kvindesag for medsøster-naboer i storbyerne, men det var så uønsket af
 kapitalejerne, at man lokkede do-good'er kvinderne til at kaste deres
 kærlighed på negerslaver på Jamaica og Barbados mm.Nogle slaveejere
 var usikre og så de sorte som deres børn, så de gav stor frihed til
 dydsmønster-sorte i de kristne skoler, som ville missionere blandt
 medslaver - og de så gennem fingre med. at disse sorte. der færdedes
 frit og ikke i chain-gangs, brugte friheden til at propagandere for
 oprør mod de hvide.
 Det gjaldt bl.a. oprører og voldsmand Sam Sharpe , som indbildte sin
 racefæller, at biblens ord betød at den britiske kristne regering
 allerede_havde_ givet de sorte fri, men ejerne skjulte det for deres
 "trækdyr".
 Kong William4 fik vedtaget en lov om, at de sorte stadig var slaver,
 og denne rostes og  debateredes i Jamaica Courant og kritiseredes i
 andre lokale aviser med det modsatte, abolutionistiske synspunkt.
 William Wilberforce var parlamentmedlem  i London og kaldes slavernes
 frigører, men slaveejerne ignorerede lovene herom fra ca 1825 og
 arbejdede for frigørelse af øene fra Londons styre (allerede før USA
 fik den ide).
 Han havde oprindeligt anset de sorte for alt for dyriske til frihed,
 men udtænkte lovforslag om gradvis frigørelse,  og registrering, så
 London kunne følge med i formering, fodertilstand,  sygdomsdødsfald
 osv. Og henrettelser, der i én opstand ramte 200 af Jamaicas 80000
 slaver.
 Stort set var de sortes vilkår som i Afrika, hvor de også havde været
 slaver, og børn spiste lort og jord for at overleve, som på Haiti før
 jordskælvet i 2008 (som sidenhen har betydet store gaver af ris til
 landet).
 Registre og begrænsning af slavehandel i 1700-tallet betød, at
 slaverne fik bedre kår, så de kunne formere sig vildt med stor
 madrigelighed,  - noget der blev en stor industri på avls-farme i de
 nordlige sydstater i USA 1820-60, da bomuldsproduktion blev langt,
 langt vigtigere end sukker.
 Denne eksplosive formering er årsag til, at de få millioner sorte, der
 ankom som slaver, nu  har efterkommere. der snart ejer verdens rigeste
 land, USA.
 Dengang den unge danske Tordenskjold handlede slaver fra Afrika til de
 (endnu ikke danskejede) Vestindiske øer, var  hvide næsten uden dårlig
 samvittighed over den trældom, som netop var blevet  vornedskab og
 stavnsbånd for  bønder i Danmark.
 Det tyndt befolkede Norge havde mere selvejerskab blandt bønder, og
 livegenskabet rostes uden forbehold af Immanuel Kant øst for Elben  -
 og var slet ikke til debat i Rusland og Polen.
 Den meget kristne godhedsindustri i London fik stor og poppet support
 af kristne over hele UK og nabolande. 
 I Danmark dog  en smule forsinket af vor Grundtvig, der i starten
 insisterede at storbønder på St Jan, St Croix og St Thomas ikke kunne
 fratages deres købte trækdyr uden kompensation.
 Da de fra 1815-vinder-UK til taber-DK udsendte kvækere også krævede
 fængsels-liberalisering skiftede opportunisten Grundtvig 180 grader og
 blev abolutionist, helt som han skiftede abrupt som en vejrhane, vedr
 støtte til Napoleon, til demokrati og  til Ejderpolitik, efterhånden
 som tiden var moden. Vor kirkefar havde rygrad som en regnorm, en for
 landet gavnlig selektiv nul-integritet
 Grundtvig har gjort stor gavn for vort retsvæsen ved, at han således
 fik forsinket såkaldt humanistiske kvæker-reformer for voldsdømte
 "kjeltringe" og danske storbønder roste ham for hans kloge svigten af
 slaveejerne, ved pludselig  at samle fokus på disses ondskab og til
 gengæld  undgå de skrivebordsteoretiske og ukloge kvæker-reformer for
 tugthus-slavearbejdere  - som næsten  alle stemmeberettigede danskere
 hadede og frygtede dengang.
 Den skingre kontrast mellem britiske slaveejere, der ønskede fri øer
 regeret af dem, og de kristne der ønskede fri slaver NU,  gav
 uløselige problemer og blodige opstande. og den danske von Scholtens
 relativt voldsfri slavefrigørelse er derfor en solstrålehistorie.
 Adam Smith skrev om, at fri markedsmekanismer havde transformeret
 trældom til bondeselveje, fordi det betalte sig bedst for godsjerne,
 og tilsvarende kunne gradvis reform have afskaffet slaveri overalt, og
 portugisisk, spansk og fransk ejede sukkerplantager i forskellige dele
 af Latin-Amerika har solstrålehistorier i den retning - bl.a. fordi
 katolikker altid har været  langt mindre racisme-ideologiske end
 protestanter, der hurtigt af Darwins lære blev så sociobiologisk
 laissez faire liberalistiske som nazister. De hvides mangel på tålmod,
 intuition,  realisme og især godheds-kritik har givet de sorte store
 enorme overgangsproblemer på vej mod deres nuværende vinderposition i
 hele Amerika.
 Det er let for nutidens unge at læse historien farisæisk og med
 mediernes dømmesyge,  og se den unge  Tordenskjold  og andre der
 profiterede af den tids sorte slaver, som ondere end Hitler - men
 moralrelativisme behøves, hvis historie-analyse skal give mening.
 
  
            
             |