Hej
I 2005 spurgte "Sebastjan in Malta" om den bygning
på Rådhuspladsen i København som havde tilnavnet
"Stavkirken". Vi havde en tråd her: "Stavkirken" på
Rådhuspladsen i Kbh."
Der kom en del oplysninger, men jeg fik aldrig afsluttet
historien. Huset var i lighed med "Suppeterrinen på
Trianglen" en sporvejsventehal, også kaldet en "Trafikmestervagt"
med toilet og pissoir, opført i 1903, tegnet af slotsarkitekt
Thorvald Jørgensen. "Suppeterrinen" fra 1907 er tegnet af
ingeniøren
og arkitekten P. V. Jensen Klint (1853-1930). Se evt. billede
her:
http://www.2100lokalhistorisk.dk/Bien.htm
Der var links til billeder af "Stavkirken", men de virker
ikke mere. Huset blev fjernet fra Rådhuspladsen i 1948
og genopført på Stokholmsvej 43 i Espergærde. Jeg
fandt frem til huset, og tog billeder af det, men fik
aldrig skannet dem ind. Nu kan man se huset via Google
Earth. Det ligger på sydsiden af Stokholmsvej lige
overfor Svinget.
Nu kan man bare kopiere disse koordinater ind i Google
Earth eller -Maps: 55°59'26.92" N 12°32'47.66" E
og se billeder af det i Streetview/Gadevisning.
Her er også lidt om huset i Espergærde:
http://www.helsingorleksikon.dk/index.php?title=Stokholmsvej_43&direction=next&oldid=1869
Er der nogen der ved om "Sebastjan in Malta" stadig
lever?
Og er der nogen der kan finde et billede af huset, da
det stod på Rådhuspladsen?
--
Herluf :·)