/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Restaurant anmeldelse
Fra : TL


Dato : 23-05-10 16:33


Ja, jeg er godt klar over, at min anmeldelse handler om en restaurant
de fleste læsere i gruppen ikke lige kan beslutte at prøve imorgen
aften, men nu deler jeg altså alligevel min oplevelse.

Restaurant: Nobu Hong Kong
Hvor: Hotel InterContinental Hong Kong (Tsam Sha Tsui - Kowloon).
Ligger på første række til Victoria Harbour, med fænomenal udsigt over
havnen til Hong Kongs skyline.
Hvornår: Lørdag d. 22. maj, kl. 20:30
Madstil: Japansk, japansk/sydamerikansk - fusion. Ejer og grundlægger
Matsuhisa Nobu er japansk født og oplært, men rejste som ung til Peru,
før endeligt at flytte til USA.

Hvad jeg spiste:
- Tang ("kelp") salat: Fire slags tang med japansk-inspireret
dressing.
- Sashimi tacos: Fire slags små taco skaller med hhv. rå laks, tun,
krabbe, og hummer.
- Maki-sushi: Sprødt laskeskind-rulle
- Nigiri-sushi: O-toro (det rigtigt gode, fede kød fra bugen af de
bedste tun), kanpachi ("amberjack", en fisk i familie med yellow
tail), tai (rød snapper), japansk makrel. O-toro sushien er en af de
bedste jeg nogensinde har smagt - helt fantastisk.
Sushi blev serveret med hjemmelavet, frisk syltet ingefær - langt
bedre end det industriprodukt som mange, ellers gode sushirestauranter
bruger.
- Australsk wagyu oksekød, serveret tataki-stil: Brunet på ydersiden,
nærmest råt indeni. Serveret i meget tynde skiver med en tynd, japansk
sovs, og garneret med en nedtonet kompot af forårsløg, peberrod,
og...?
Friske råvarer. Traditionel japansk tilgang til sushi og sashimi, men
lidt mere modig mix i de andre retter. F.eks. de fire tacoskaller med
sashimi. Lidt sydamerikansk "bid" fra peberfrugt i tomatsalsaen.

Alt i alt en relativt let middag; jeg var mæt, men havde bestemt ikke
spist for meget.

Vin:
To glas hvid Bourgogne
- En Montagny 2006: Den rette smag, men lidt for svag til at håndtere
soya, wasabi, ingefær, osv.
Skiftede til
- 2006 Meursault - perfekt til den rå fisk. De åbnede en ny flaske for
mig, og vinen var lidt rå og upoleret lige ud af flasken, men åbnede
op og blev blød efter et kvarters tid i glasset.
Jeg valgte fra restaurantens liste af vine pr glas, siden jeg var
alene. Ca. 12-15 røde og det samme hvide. Hvis man er to og en hel
flaske er passende, så har restauranten en god vinliste. Også en god
sakeliste, som jeg altså ikke prøvede.
Alt efterfulgt af et glas champagne i hotellets lobby bar.

Betjeningen var nærmest perfekt - jeg sad ved sushi-skranken, og fik
hurtig, venlig, og effektiv betjening. Bestemt ikke opstyltet og
formel, men kompetent og venlig.
Og fik jeg nævnt udsigten? Det er svært at komme i tanke om en
restaurant med bedre udsigt.
Atmosfæren var afslappet, med rimeligt støjniveau. Dress-code
tilsvarende; hotellet anbefaler "smart casual" - stryg skjorten og lad
cowboybukserne ligge over stoleryggen, men jakke og slips er ikke
nødvendig.
Et perfekt sted for en hyggelig middag med konen, kæresten, eller
ham/hende, der gerne skal blive til kæresten.

Prisen: Dyrt, selv for Hong Kong, men alle pengene værd. Og lad det
blive ved det - især med tanke på den diskussion, der fulgte min
kommentar om priserne på Noma.

Reservation er en god ide. Restauranten var fuld det meste af tiden,
og jeg fik kun bord fordi jeg boede på hotellet og fik hjælp af
hotellets concierge.

Konklusion: 4 3/4 stjerner (ud af 5).


 
 
Jens Bruun (23-05-2010)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 23-05-10 17:56

TL <tl_dp@roadrunner.com> skrev i meddelelsen
bf1iv5t285it2enj3u7urg3g86q54o00li@4ax.com:

> Ja, jeg er godt klar over, at min anmeldelse handler om en restaurant
> de fleste læsere i gruppen ikke lige kan beslutte at prøve imorgen
> aften, men nu deler jeg altså alligevel min oplevelse.

Og tak for det. Fedt med lidt indtryk fra andre steder end lige den lokale
andedam.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Sonny T. Larsen (23-05-2010)
Kommentar
Fra : Sonny T. Larsen


Dato : 23-05-10 22:05

On Sun, 23 May 2010 18:56:06 +0200, Jens Bruun wrote:

> Og tak for det. Fedt med lidt indtryk fra andre steder end lige den lokale
> andedam.

Helt enig.

--
/Sonny - #include <std.disclaimer.h>

"I don't have an attitude problem, you have a perception problem."

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste