---

En almindelig teori blandt investore er den, at det gælder om at have
pengene i aktier i gode tider, hvor udbytte og kurser går godt, medens det
gælder om at flytte pengene over på fast-rente konti i en bank, når
udviklingen går den anden vej. Dette kalder man at parkere pengene eller at
trække den ud af markedet. Og når man gør det, så forestiller man sig at den
investerede formue ikke bliver "eksponeret" for markedets nedgang og at man
så bare kan vente med at sætte pengene i aktier igen til at krisen er
overstået og markedet bevæger sig opad igen. I følge denne teori har den
kloge investor derfor alle sine midler sat på fastrentekonti i bankerne for
tiden og undergår dermed at tabe penge, trods den almindelige krise og
nedgang.

Men teorien holder ikke (efter min mening), for sagen er jo, at bankerne
ikke gennem længere tid kan opretholde fastforrentede konti, samtidig med at
aktiemarkedet er nedadgående. For bankerne er jo nødt til selv at investere
de penge, som indlånerne sætter på de fast forrentede konti, og når markedet
for investeringer er nedadgående, så bliver bankerne nødt til at nedsætte
renten for indlån, eller ligefrem lave negativ rente, således at man skal
betale penge for at få banken til at opbevare ens indskud.

I et nedadgående marked eksisterer der derfor ikke noget "helle" og det er
ikke muligt at melde sig ud af de generelle konjunkturer bare ved at sætte
pengene ind på fast forrentede bankkonti. Det taber man også penge på.

Løsningen er derfor -nu som altid - at finde de investeringsmuligheder, som
har fremgang. Det være sig aktier, obligationer eller andet. Man kan ikke
løse alle problemerne med det nedadgående marked bare ved at flytte pengene
over på en fast forrentet bankkonto.

Det er min mening. Er du enig?

v.h.
Jakob