"bente Christensen" <bente.chr@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4be7c3f1$0$56779$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Vi er fire ret forskellige personer, som skal forsøge at arrangere en tur
> til USA i juli måned.
>
> Der er ønske om lange køreture, storbyoplevelser, seværdigheder (ikke Las
> Vegas o.lign.).
Jeg vil foreslå den klassiske rundtur i det vestlige USA. Afhængig af hvor
mange dage man har, samt interesser, ser den nogenlunde således ud:
Start med nogle dage i San Francisco.
Herefter hentes en lækker udlejningsbil, og der køres af Highway 1 langs
kysten ned til L.A. og San Diego. Undervejs kan man bl.a. se Hearst Castle,
17 mile drive m.v.
Herefter ud mod Grand Canyon, og videre rundt i det sydlige Utah hvor man
f.eks. kan se Antelope Canyon, Monument Valley, Arches National Park,
Capitol Reef, herefter gennem Grand Staircase-Escalante til Bryce Canyon og
Zion National Park. Alt sammen nogle helt fantastiske naturoplevelser, og
nogle ekstremt flotte køreture.
Fra Zion videre til Las Vegas. Ja. jeg så godt at du skrev at det ikke havde
interesse, men giv det en chance en enkelt overnatning. Det ligger i
passende afstand fra Zion, og så er der mulighed for en billig overnatning
på et godt hotel (i hverdagene), samt massere af gode restauranter.
Efter Las Vegas går det til Yosemite National Park, og så tilbage til San
Francisco.
Det er mere eller mindre den klassiske tur rundt i vesten, som man kan finde
hos mange rejsebureauer. F.eks. FDM-travel eller MY-planet som der allerede
er foreslået. De planlagte ture de har, kan normalt tilpasses til jeres
personlige ønsker.
> hvordan griber man sagen an, og hvad bør være ordnet hjemme fra?
Jeg plejer minimum at booke fly, bil og én overnatning hjemmefra, gennem
FDM-travel. (ved også at tage en overnatning er det en pakkerejse, hvormed
man er omfattet af rejsegarantifonden).
Et par gange har jeg prøvet blot at booke moteller undervejs, men de fleste
gange booker jeg alle overnatninger hjemmefra. Jeg synes det er rart at være
sikker på at man har et sted at sove, hvis det har været en lang dag.
> Har man behov for vaccinationer?
Nej
> Hvilke valuta er klogest at have med, og hvilke betalingskort?
Kontanter i USD, og så Visa kort. Men sørg for at have mere end et kort, da
der en grænse for hvor meget man kan hæve pr. måned i udlandet på Visa.
> Anbefaling af gode, informative hjemmesider?
Til start kan i kigge på de turforslag de har f.eks. hos fdm-travel.dk og
myplanet.dk
Hvis i vil læse mere om nationalparkerne så er der
www.nps.gov
Hvis i selv vil booke moteller, så prøv f.eks.
www.motel6.com eller
www.super8.com
Og ellers prøv at google på : usa rejsebeskrivelser eller usa rejseblog osv.
Det kan ofte være interessant at læse andre folks rejsebeskrivelser, da man
ofte kan få en masse gode idéer og ser billeder af stederne.
God tur
Jens