Hej gruppe...
Da vi for et par år siden solgte vores sidste kuld hvalpe vidst vi ikke at
vi ville blive enormt gode venner, med et par der købte en hvalp. Men det
blev vi, og har holdt kontakten lige siden.
Deres hund Molly skulle så
have sit eget kuld, og jeg skulle selvfølgelig assistere, da vi trods alt
har prøvet det et par gange. Kan godt forstå at det kan virke lidt hektisk,
så jeg var glad for at kunne hjælpe. De bor heldigvis kun fem min herfra, og
datoen var sat, så det var bare at vente.
Igår kl 23 viste Molly tydelige tegn på at være tæt på fødsel. Hun gispede,
var meget rastløs, rodede i hvalpekassen som vi stillede op for flere uger
siden, og virkede helt generelt meget besværet. Vi tog derhjem, men de
rigtige veer udeblev, så det blev en lang nat. Mændene som ikke havde
påskeferie måtte puttes, mens K og jeg blev oppe og holdt øje med Molly, som
nægtede at forstå at fødslen altså ikke skulle foregå inde i sengen, men
derimod i hvalpekassen. Uh, hvor hun krattede på døren og var muggen over
det. Henad kl halv fire faldt hun dog til ro og fik lidt søvn i kassen, og
da hun vågnede efter en time var veerne tydelige. Molly var igen meget
rastløs og nægtede at falde til ro i kassen, så der blev snakket meget
roligt, nusset meget og sagt mange trøstende ord. Kvart i fem kom en fyldt
fosterhinde til syne. Selvfølgelig ude i gangen, så Molly måtte forsigtigt
flyttes over i kassen, hvor hvalpens lille gump kunne ses i hinden, altså en
sædefødsel. Molly ville simpelthen ikke være i kassen og måtte blidt men
bestemt nusses fast. Hvalpen sad desværre fast, hvilket affødte lidt hektisk
stemning hos K og M som selvfølgelig var bekymrede for Molly. Hvalpen måtte
lige hjælpes, men veerne var heldigvis tydelige, så det var nemt at løsne
lidt omkring den og hjælpe Molly lidt. Til sidst var der gået så længe at
bekymringen for ilt steg, så jeg hjalp lidt med træk og løsnen, og fik
hvalpen ud i sidste øjeblik. Var faktisk på vej ud af døren til
dyrehospitalet, men ud kom den. Molly gik fra kassen og slikkede sig, og jeg
måtte gnubbe hvalpen igang. Heldigvis en livskraftig lille fætter, som efter
lidt gnub og næsesugning sprællede villigt og peb højlydt. Og så kom Molly
igang... Super mor, masser af slik og god mælk i patterne.
M og K havde fået scannet Molly og fået at vide at der var mindst to hvalpe
og sandsynligvis en tredje, så da Molly efter fødslen af den første ikke
viste nogen tegn på veer eller fødsel, blev vi lidt bekymrede. Jeg syntes
godt nok at Molly opførte sig nøjagtigt som min hun Baby, når hun forstår at
fødslen er overstået. Heeelt rolig, afslappet sovende. Men der var jo tale
om flere hvalpe, så da der efter 3 timer stadig ikke var kommet flere,
aftalte vi med dyrlægen at komme, så Molly lige kunne blive tjekket og evt.
sat igang igen. Scanningen viste ikke flere hvalpe, så enten var nogle gået
til, eller også have samme hvalp flyttet sig lidt under scanningen. Er godt
nok glad for at jeg fik den hvalp ud i tide. Sikke sørgeligt det ellers
havde været. :-/
Var enormt glad for at opleve det igen og for at kunne støtte M og K i det.
Især manden K var HELT dårlig og kunne slet ikke holde Mollys kvaler ud. LOL
Jeg havde sgu også glemt hvor ulæx forstervand, navlestrenge og fosterhinder
er, men uh... Jeg havde dælme også glemt HVOR ekstremt hjertesmeltende
nuttede nyfødte hundehvalpe er, også hvor ekstremt små chihuahuahvalpe er.
102 gram blev det til.
Til sammenligning vejede Pnåf kun 79g lige efter
fødslen, så det er en ok lille hanbasse de har fået. Dens vægt er allerede
steget med 5g, og Molly har masser af mælk, så alt er fint.
Ville bare lige dele med jer.
Mvh. Nana (Hundeoldemor. LOL)
Ps. Krydser stadig alle fingre og poter for Tyson.