Ja der er flere måder at anskue det på og den politiske vinkel er magt/
indflydelse på ethvert resultat.
Jeg synes den amerikanske løsning med gratis søkort er tiltalende.
Derovre sætter man søsikkerhed og forureningsfare højest og dermed
forsøger at minimere millionregninger for oprydning.
Modsat os der sætter usselt mammon højere for en etats indtjening i
minimalstørrelsen.
Selvfølgelig vil en mindre "virksomhed" som DS prøve om der er
indtjeningsmuligheder på baggrund af KMS´ virke inden for de politisk
udstukne regler, kommende fra magt/indflydelse/taburetklister.
DS og deres tilsvarende organisationer i Skandinavien har nedsat sig
som generaldristibutør for bådudstursforretningerne eller deres egne
sejlershopper.
De har nationalt overtaget denne opgave fra f.eks. danske KMS i DK, i
forhold til lystsejlerne, for at vi fortsat kunne få nye/opdaterede
søkort og andre informationer er dedikerede til lystbådssejlads.
Selvom en overtagelse i udgangspunktet er tilsikring af relevante og
opdaterede informationer til lystsejlerne gør det nok ikke noget at
produktet indbringer lidt overskud til at putte i lidt udvikling.
Selve udviklingen og produktionen varetages af et svensk firma "T-
kartor" der i forvejen ikke er en helt lille spiller på kortmarkedet.
De søsportsorganisationer i Skandinavien der er mellemleddet mellem
kortstyrelserne og produktionsmiljøet skal selvfølgelig i fællesskab
have mulighed for dedikeret stof gældende for det enkelte land.
Denne form for stof skal sejlunionerne kunne formidle til såvel
medlemmer som udeforstående sejlere der ønsker at købe søkortene og de
medfølgende temaer. Heri ligger Sejlunionernes opgave.
Disse temaer kan enten være temaer kommende fra f.eks. DS eller også
kunne de være kommende fra sejlere. Derfor var et af arbejdsemnerne i
forbindelsen med oprettelsen af "Danske Bådejere"
at man kunne oploade disse udgydelser, såfremt de ikke stred imod
ophavsrettigheder, til glæde for alle andre der kunne downloade
temaerne.
På samme måde var der også forslag om at alle bådklubberne kunne
oploade deres medlemsblade (forsinket), til et områd under Danske
Bådejeres hjemmeside, således at alle sejlere kunne få glæde af
artiklerne, i stedet for kun en lille snæver kreds.
Mange klubber ser desværre meget snævert på mange tiltag og det
forslag de selv fremsatte på én generalforsamling i DS om etablering
af Danske Bådejere blev beskåret på den næste generalforsamling.
De var nok ikke klar over at det var dem selv der skulle være
primusmotor både med information i klubberne og som tovholdere på de
intentioner de selv havde opkastet.
På baggrund af det første forslag blev én person ansat på DS. Der blev
afholdt møder over hele landet med klubberne. Mange forslag kom op,
men når DS sætter personen til andre opgaver fordi der ikke sker
yderligere på området, har projektet det fra begyndelsen svært.
Når de delegerede på næste generalforsamling ikke vil støtte projektet
fortsat bliver det svært.
At drive en vedkommende hjemmeside er tidskrævende og kræver en aktiv
medlemsskare. Det mangler i bredden i DS trods det at bredden tæller
de fleste af de 63.000 medlemmer. Derfor er det ikke underligt at DS
koncentrerer sig om de opgaver for eliten som både giver DS og de
involverede et godt indhold. Sponsorskaren vil ikke deres eget bedste
m.h.t. sejlsport og derfor kaldes klubberne ofte for sociale
sejlklubber.
Når jeg ser på min oversigt på DLS over temaer er det slående at så
mange temaer er samlet her til glæde for dem der bringer DLS med på
havet.
Der er temaer omkring havne, broer, ankerbøjer & turbøjder, forsvarets
skydepladser, forbudsområder, vildt- og fredningsområder,
brugsanvisning for DLS, Symboler, forkortelser og ordliste, fakta om
danske farvande.
Links til KMS, FRV, søfart6sstyrelsen, søsoprtens sikkerhedsråd, DS,
DMI, EfS., søkortrettelser, vandstandsmålinger, sejladsinformation,
miljø'ministeriet, økonomi- og erhvervsministeriet, trafikministeriet,
kystdirektoratet, skov- og naturstyrelsen, sjöfartsverket i Sverige,
Statens kartverk Norge, Sjöfartsverket i Finland, Bundesamt für
seeschifffart und hydrografphie, bevgaringsværdige fyr, frihavne,
klubliv, swurfsteder, hvordan man bruger Dannebrog til søs, meterologi
for sejlere, den atmosfæriske cirkulation, vejret omkring Danmark,
vejret lokalt, hvordan bliver vejret, vejrmodeller og
vejrforudsigelser, meterologisk lommeregner, Navigationshjælp,
Oceanografi med fysisk oceanografi, målinger i danske farvande,
forudsigelser af oceanografiske forhold, forholdene i de danske
farvande, sikkerhed til søs, alarmering, kystredningstjenesten,
nødskilte på stranden, info fra søsportens sikkerhedsråd,
sikkerhedstjek af eget fartøj, skydebaner ikke vist i søkort, ( de
bliver vist i DLS), SOK med havmiljøtjenesten, redningstjenesten,
maritim assistance service, geograqfi, opgavedeling, kontakter,
alarmering, information til pårørende, lægerådgivning, stop olien,
vrag og dykning med udvalgte vrag, naturdykkersteder, arkææologiske
dykkersteder, sikkerhed omkring dykning, lovgivning omkring vrag og
dykning,
Alle disse emner er vedkommende information for dem der færdes på
vandet.
De står ikke på søkortene uanset formen/mediet.
Som formand for en bådtypeklub/specialklub under DS, gennem nu 17 år i
en bådtype som ikke er produceret siden 1986, er der fortsat tilgang
af medlemmer, både de oprindelige selvbyggere såvel som nye købere,
ser jeg et konstant behov for information fra medlemmerne, både om
båden, tekniske detaljer m.m. og også behovet for almen information
vedr. sejlads. Da klubben er international går vi lidt uden for
Danmarks grænser i information og vi driver 4 hjemmesider, en fælles,
en svensk, begge med mulighed for blogs,en informationsbank og en
informationsside om de farlige skydebaner der ikke er indtegnet i
kort.
Alle disse informationer har indtil årsskiftet været forbeholdt kun
medlemmer af B-31 Klubben; men vi besluttede at fra årsskiftet
2009/2010 skulle de åbnes for offentligheden, således at alle kunne
læse med.
En erstatning for DS´medlemmernes manglende evne til at lave noget
fælles.
DLS er et virkeligt godt produkt med de mange fordele i opdaterede
søkort og informationer til lystsejlerne.
Det eneste der er negativt er det dårlige styreprogram og deraf den
manglende mulighed for at kortene er i et et format, således at de
kunne flyttes over i et til formålet egnet navigationsprogram.
Det kan ikke være meningen at den enkelte bådejer skal anskaffe
programmer der kan udføre formatændring når formaterne er til stede i
styrelserne. Opgaven for dem er alene at tilbyde formaterne frit
således at brugerne kan anvende dem for opnåelse af størst mulig
sikkerhed på vandet.
Mvh/Harding
On 4 Mar., 10:46, oem <o...@live.dk> wrote:
> On 3 Mar., 11:18, HH <hhm...@gmail.com> wrote:
>
> > On 3 Mar., 10:39, blueocean <gert.kj...@gmail.com> wrote:
> > Jeg talte med DS-repræsentanten om netop dette. Han anførte, at det er
> > KMS der umuliggør en sådan løsning, men det regner jeg med er en ren
> > kommerciel disposition. KMS må jo levere kortdata til fx. Delius
> > Klasing og NV der så selv distribuerer sammen med deres programmel. På
> > den baggrund er det vel ikke realistisk at de skulle gøre det gratis
> > for vore blå øjnes skyld.
>
> > Hans-Henrik- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> > - Vis tekst i anførselstegn -
>
> Jeg anser det for korrekt at KMS blokerer muligheden for at udstille
> søkort gratis. Det ville kræve en politisk beslutning.
>
> Men en betalingsløsning på nettet er da bestemt også relevant. Det kan
> KMS ikke blokere. Og hvorfor skulle de? Hvor kort kunne købes
> enkeltvist og/eller i pakker i relevant format. F.eks. ved at DS køber
> kortene fra KMS som nu, og så videreformidler dem på
www.danskebaadejere.dk.
>
> Angsten for at formidle søkort uden kopieringsbeskyttelse kan dog være
> en hindring for KMS. Efter min holdning et spørgsmål om pris. I
> henhold til KMS' prisliste mener jeg priserne burde kunne lande på en
> meget lavt niveau. Der er 63.000 medlemmer af DS. Ikke alle aktive,
> men alligevel.
>
> Jeg gætter fortsat (uden dokumentation) på at DS tjener penge på DLSK,
> og at det er hovedbegrundelsen for at DS holder 'kortene' tæt inde på
> kroppen. Og derfor 'videreudvikler' DLSK med løsninger, der egentlig
> ikke burde høre hjemme i en sejlunion, - det støder mig næsten at læse
> at en sejlunion beskæftiger sig med skærmopløsninger, dongles osv. En
> sejlunion skal beskæftige sig med søkort og søsikkerhed, ikke med
> teknik.
>
> Måske er det tiden at få det helt ud i fri konkurrence.
>
> Og igen: DLSK er ikke et 'dårligt' produkt eller et 'dyrt' produkt
> isoleret set. Det er bare ikke længere den løsning der tjener
> sejlernes interesser. Det gør tilgængelighed og pris på søkort
> derimod. Hvilket vel også var den oprindelige begrundelse for DLSK.
>
> Nu vil jeg ikke gentage mig selv mere
