/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
Forskelligt udseende i forskellige browser~
Fra : birgitte sørensen


Dato : 08-02-10 21:53

Det kan til stadighed undre og irritere mig, at sider ikke vises
ens i de efterhånden mange browsere der findes.

Jeg har lavet et site - kan ses på www.test.lotusweb.fr og har i
min editor arbejdet efter, at den skulle se korrekt ud i Mozilla
Firefox. Det giver så småvarianter i hhv. Safari, Google Chrome
og ikke mindst IE, der sætter scrollbar på nogle sider - uden jeg
aner hvorfor - tillige med en scrollbar der ikke scroller i
tekstboksen på "kontakt" siden. Jeg har valideret såvel html som
CSS og det er OK.

Har andre samme oplevelse eller tips til hvordan det undgås?

Venlige hilsner
Birgitte


--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI, ASP eller ASP.NET?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

 
 
Erik Ginnerskov (10-02-2010)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 10-02-10 16:21

birgitte sørensen wrote:

> Jeg har lavet et site - kan ses på www.test.lotusweb.fr og har i
> min editor arbejdet efter, at den skulle se korrekt ud i Mozilla
> Firefox. Det giver så småvarianter i hhv. Safari, Google Chrome
> og ikke mindst IE, der sætter scrollbar på nogle sider - uden jeg
> aner hvorfor - tillige med en scrollbar der ikke scroller i
> tekstboksen på "kontakt" siden. Jeg har valideret såvel html som
> CSS og det er OK.

Nogle browsere sætter altid en scrollbar i et textarea, uanset om det er
nødvendigt eller ej. Når behovet opstår, sættes så en skydeknap i baren. Det
kan ingen html- eller css-kode lave om på.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk



Bertel Lund Hansen (10-02-2010)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 10-02-10 21:27

Erik Ginnerskov skrev:

> Nogle browsere sætter altid en scrollbar i et textarea, uanset om det er
> nødvendigt eller ej. Når behovet opstår, sættes så en skydeknap i baren. Det
> kan ingen html- eller css-kode lave om på.

Men man kan snyde og lave siden en pixel større end skærmen kan
vise. Så laver alle browserne rullebjælker. Det er faktisk
irriterende med det hopperi man ellers kan få hvis man veksler
mellem to sider på et site hvor kun den ene får rullebjælker.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Erik Ginnerskov (13-02-2010)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 13-02-10 17:45

Bertel Lund Hansen wrote:

>> Nogle browsere sætter altid en scrollbar i et textarea, uanset om
>> det er nødvendigt eller ej. Når behovet opstår, sættes så en
>> skydeknap i baren. Det kan ingen html- eller css-kode lave om på.
>
> Men man kan snyde og lave siden en pixel større end skærmen kan
> vise. Så laver alle browserne rullebjælker. Det er faktisk
> irriterende med det hopperi man ellers kan få hvis man veksler
> mellem to sider på et site hvor kun den ene får rullebjælker.

Øh, hvad har de to ting med hinanden at gøre?

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk



Bertel Lund Hansen (13-02-2010)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 13-02-10 18:46

Erik Ginnerskov skrev:

> > Men man kan snyde og lave siden en pixel større end skærmen kan
> > vise. Så laver alle browserne rullebjælker. Det er faktisk
> > irriterende med det hopperi man ellers kan få hvis man veksler
> > mellem to sider på et site hvor kun den ene får rullebjælker.

> Øh, hvad har de to ting med hinanden at gøre?

Prøv at læse det oprindelige spørgsmål igen.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Erik Ginnerskov (14-02-2010)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 14-02-10 22:44

Bertel Lund Hansen wrote:
> Erik Ginnerskov skrev:

<mit indsatte citat>
Nogle browsere sætter altid en scrollbar i et textarea, uanset om det er
nødvendigt eller ej. Når behovet opstår, sættes så en skydeknap i baren. Det
kan ingen html- eller css-kode lave om på.
</mit indsatte citat>

>>> Men man kan snyde og lave siden en pixel større end skærmen kan
>>> vise. Så laver alle browserne rullebjælker. Det er faktisk
>>> irriterende med det hopperi man ellers kan få hvis man veksler
>>> mellem to sider på et site hvor kun den ene får rullebjælker.
>
>> Øh, hvad har de to ting med hinanden at gøre?
>
> Prøv at læse det oprindelige spørgsmål igen.

Altså en fejlcitering fra din side? Dit forslag løser nemlig ikke det issue,
jeg kommenterede.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk



Rune Jensen (14-02-2010)
Kommentar
Fra : Rune Jensen


Dato : 14-02-10 23:29

Erik Ginnerskov skrev:
> Bertel Lund Hansen wrote:
>> Erik Ginnerskov skrev:
>
> <mit indsatte citat>
> Nogle browsere sætter altid en scrollbar i et textarea, uanset om det er
> nødvendigt eller ej. Når behovet opstår, sættes så en skydeknap i baren. Det
> kan ingen html- eller css-kode lave om på.
> </mit indsatte citat>
>
>>>> Men man kan snyde og lave siden en pixel større end skærmen kan
>>>> vise. Så laver alle browserne rullebjælker. Det er faktisk
>>>> irriterende med det hopperi man ellers kan få hvis man veksler
>>>> mellem to sider på et site hvor kun den ene får rullebjælker.
>>> Øh, hvad har de to ting med hinanden at gøre?
>> Prøv at læse det oprindelige spørgsmål igen.
>
> Altså en fejlcitering fra din side? Dit forslag løser nemlig ikke det issue,
> jeg kommenterede.

OK, på textareas, så rt jeg også med. Det er sikkert fordi MS ville være
konsekvente, og gøre det ved alle scrollbarer, men i og for sig er det
ikke altid nødvendigt i textareas, hvorfor det kan blive et
irritationsmoment. Det er så en udmærket idé fra MS i den yderste
scrollbar i selve browsren for at undgå hop i designet, resten burde de
måske have ladet være op til designeren.

Jeg synes dog ikke det er voldsomt irriterende i textareas, egentlig.
Det er jo bare sådan browseren er, og hvis brugeren ikke kan lide det,
finder hun nok en anden browser - evt. et skin, hvis det kan gøre det
(er jeg ikke helt klar over).

Webkit har på en måde også egne definitioner på textarea, her kan man
selv udvide dem, som man lyster.


MVH
Rune Jensen

birgitte sørensen (15-02-2010)
Kommentar
Fra : birgitte sørensen


Dato : 15-02-10 23:11

Rune Jensen wrote in dk.edb.internet.webdesign.html:

>
> Jeg synes dog ikke det er voldsomt irriterende i textareas, egentlig.
> Det er jo bare sådan browseren er, og hvis brugeren ikke kan lide det,
> finder hun nok en anden browser - evt. et skin, hvis det kan gøre det
> (er jeg ikke helt klar over).
>

>
>
> MVH
> Rune Jensen

Nu er sagen bare, at der findes mange - rigtigt mange brugere der ikke aner at
der findes andre browsere end den som fulgte med den computer de købte i sin tid
altså IE! De ville heller ikke vide at downloade og installere en ny browser. Så
man er nødt til at tage højde for at siderne også skal kunne ses korrekt i f.eks
IE7. Her har jeg et konkret problem - for der går det helt galt. Og alt validerer
vel at mærke - både html og css. Sitet ligger på www.test.lotusweb.fr ...

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI, ASP eller ASP.NET?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Allan Vebel (16-02-2010)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 16-02-10 00:01

birgitte sørensen skrev:

> Nu er sagen bare, at der findes mange - rigtigt
> mange brugere der ikke aner at der findes andre
> browsere end den som fulgte med den computer
> de købte i sin tid altså IE! De ville heller ikke vide
> at downloade og installere en ny browser.

Sagen er også den at IE8 kommer sammen med
Windows Update, den er som udgangspunkt sat til
at hente opdateringer automatisk, så IE8 kommer
ad sig selv.

> Så man er nødt til at tage højde for at siderne
> også skal kunne ses korrekt i f.eks IE7.

IE7 laver mange sjove ting, især i formularer. Den
levede heller ikke så længe - så kom 8'eren

> Her har jeg et konkret problem - for der går det
> helt galt. Og alt validerer vel at mærke - både html
> og css.

Du kan lave nok så valid kode til IE7 - det fungerer
bare ikke alligevel i alle tilfælde.

For nogle måneder siden lavede jeg en større
formularside til en virksomhed, men procentmæssig
størrelse på input-felter. Det fungerer perfekt i alle
andre end IE7. IE6 har vi opgivet for længe siden

--
Allan Vebel
http://vebel.dk | http://html-faq.dk



Rune Jensen (16-02-2010)
Kommentar
Fra : Rune Jensen


Dato : 16-02-10 00:26

Allan Vebel skrev:
> birgitte sørensen skrev:

>> Så man er nødt til at tage højde for at siderne
>> også skal kunne ses korrekt i f.eks IE7.
>
> IE7 laver mange sjove ting, især i formularer. Den
> levede heller ikke så længe - så kom 8'eren

OK, hvis det kun er IE7, som er problemet, så lav et style kun til den.

Jørgen Farum har skrevet om det her:
http://www.webdesign101.dk/artikler/conditionalcomments.php

....men det kan altså stadig ikke bruges til at fjerne standard
scrollbarer ;)


MVH
Rune Jensen

Rune Jensen (16-02-2010)
Kommentar
Fra : Rune Jensen


Dato : 16-02-10 01:23

Allan Vebel skrev:

> IE6 har vi opgivet for længe siden

Ja, den er ovre sit efterår. Underforstået, at dødsprocessen ikke bliver
kort og human, men lang og pinefuld...

IE7 tager jeg også højde for i mine design, men jeg gider ikke bruge
oceaner af tid på det mere, så de får et CC, selv om det efter min
mening er dårlig kodestil.

Problemet her er faktisk, at ingen af de tre versioner, 6, 7 og 8
opfatter tingene helt ens, og hvad én forstår efter standarden, gør en
anden og nyere nødvendigivis ikke. Hvilket betyder, at en nyere version
kan ødelægge designet i forhold til en ældre. Og den eneste grund til,
man i det hele taget lægger mærke til de fejl, er fordi der er flere år
imellem hver ny version. Det ser man ikke med nogen andre browsere.

I IE6 lavede jeg altid fra start HasLayout-hacket (noget med height:
1%), det fixede langt de fleste problemer. Det samme hack findes til
IE7, og hedder noget med zoom.


MVH
Rune Jensen

Erik Ginnerskov (18-02-2010)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 18-02-10 23:50

Rune Jensen wrote:

> IE7 tager jeg også højde for i mine design, men jeg gider ikke bruge
> oceaner af tid på det mere, så de får et CC, selv om det efter min
> mening er dårlig kodestil.

Den dårlige kodestil er hos MS, der ikke har sørget for fuldstændig og
korrekt understøttelse af gældende standarder. En cc er den letteste måde at
kompensere for IE's særheder uden at det påvirker andre browsere.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk



Rune Jensen (19-02-2010)
Kommentar
Fra : Rune Jensen


Dato : 19-02-10 00:30

Den 18-02-2010 23:49, Erik Ginnerskov skrev:
> Rune Jensen wrote:
>
>> IE7 tager jeg også højde for i mine design, men jeg gider ikke bruge
>> oceaner af tid på det mere, så de får et CC, selv om det efter min
>> mening er dårlig kodestil.
>
> Den dårlige kodestil er hos MS, der ikke har sørget for fuldstændig og
> korrekt understøttelse af gældende standarder. En cc er den letteste måde at
> kompensere for IE's særheder uden at det påvirker andre browsere.

Lad os bare sige, jeg har visse steder både CC og user-agent-tjek, for
jeg synes ikke det ser kønt ud for en FF-bruger f.eks. at få et
IE-only-hack. Men jeg ved godt, det er flueerotik.

Hvor det virkelig kan ødelægge, er hvis man forsøger at følge Yahoos
anbefalinger af at have et master-style, og så et style for hver speciel
del af siderne - det er jeg ved at forsøge i øjeblikket. Hvis man nu vil
ændre designet, eller lave flere designs med samme HTML, så er det ret
nemt for de andre browsere, fordi man ved, hvor/hvilken del af siderne
hver style hører til, men i og med at CC ligger i selve HTMLens head for
IE, så skal man lave ekstra-ekstra arbejde kun for den.

Og det er da ikke fordi de andre browsere ikke har fejl, men langt de
fleste tilfælde så små, at man kan nøjes med alternative egenskaber. Som
man f.eks. kan se her, hvor tabellens CAPTION vises ved :hover, den
lukker opad i mozilla og nedad i Webkit, og det virker fint, men i IE7
hopper og danser den:

http://www.webdesigngruppen.dk/scriptsamling/clientside/tablesort.asp

....så jeg er ret træt af IE efterhånden.


MVH
Rune Jensen

Peter Farsinsen (16-02-2010)
Kommentar
Fra : Peter Farsinsen


Dato : 16-02-10 11:02

Allan Vebel wrote:
>> Nu er sagen bare, at der findes mange - rigtigt
>> mange brugere der ikke aner at der findes andre
>> browsere end den som fulgte med den computer
>> de købte i sin tid altså IE! De ville heller ikke vide
>> at downloade og installere en ny browser.
>
> Sagen er også den at IE8 kommer sammen med
> Windows Update, den er som udgangspunkt sat til
> at hente opdateringer automatisk, så IE8 kommer
> ad sig selv.

Problemet er, at vi /håber/ at folk kører med automatisk opdatering og
accepterer så snart de ser en dialogboks, der spørger om de vil opdatere
til IE8 (jeg mener der popper sån' en op). Tallene viser desværre bare
noget andet: http://www.fdim.dk/Statistik/teknik/browserbarometer

Nu er FDMI måske ikke den bedste kilde, men det tegner et godt billede,
tror jeg.

- Peter

Rune Jensen (16-02-2010)
Kommentar
Fra : Rune Jensen


Dato : 16-02-10 12:09

Peter Farsinsen skrev:

> Problemet er, at vi /håber/ at folk kører med automatisk opdatering og
> accepterer så snart de ser en dialogboks, der spørger om de vil opdatere
> til IE8 (jeg mener der popper sån' en op). Tallene viser desværre bare
> noget andet: http://www.fdim.dk/Statistik/teknik/browserbarometer
>
> Nu er FDMI måske ikke den bedste kilde, men det tegner et godt billede,
> tror jeg.

Det kunne så være interessant at se de målinger efter offentliggørelsen
i starten af året af sikkerhedshuller i IE - som fik den franske og
tyske regering til at anbefale hele befolkningen at bruge en anden
browser. I DK var vi knapt så dramatiske, her var anbefalingen enten
opdatering til nyeste IE eller evt. anden browser. Men derfor alligevel
- har det haft en indvirkning?


MVH
Rune Jensen

Allan Vebel (16-02-2010)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 16-02-10 23:07

Peter Farsinsen skrev:

>> Sagen er også den at IE8 kommer sammen med
>> Windows Update, den er som udgangspunkt sat til
>> at hente opdateringer automatisk, så IE8 kommer
>> ad sig selv.
>
> Problemet er, at vi /håber/ at folk kører med
> automatisk opdatering og accepterer så snart
> de ser en dialogboks, der spørger om de vil
> opdatere til IE8 (jeg mener der popper sån' en
> op).

Ja, den popper op, og man har muligher for at
annulere installationen.

Jeg kan bare ikke forstå at nogen afviser at bruge
det nyeste, men sådan er folk åbenbart indrettet -
tryghed ved det de allerede bruger.

IE7 er et flop - og derfor er IE8 kommet så hurtigt på
markedet.

> Tallene viser desværre bare noget andet:
> http://www.fdim.dk/Statistik/teknik/browserbarometer

De samme tal kiggede vi på mens vi ventede på at
Netscape 4 skulle dø - det er en ganske seriøs kilde.

Vi kunne ønske oftere opdatering af siden, men sådan
er det jo.

--
Allan Vebel
http://vebel.dk | http://html-faq.dk



Philip Nunnegaard (17-02-2010)
Kommentar
Fra : Philip Nunnegaard


Dato : 17-02-10 00:08

Allan Vebel skrev:

> Ja, den popper op, og man har muligher for at
> annulere installationen.

På min bærbare (med Vista) poppede der ikke noget op. Efter en
automatisk opdatering kom der bare en meddelelse med "Velkommen til
Internet Explorer 8", næste gang jeg åbnede min IE.

> IE7 er et flop - og derfor er IE8 kommet så hurtigt på
> markedet.

Jeg så den som en forbedring i forhold til 6'eren.
Men I guder, hvor får jeg dog mange ubehagelige overraskelser nu og da
når jeg tjekker mit arbejde i IE7 eller ældre.

> Vi kunne ønske oftere opdatering af siden, men sådan
> er det jo.

Jeg forstår heller ikke hvorfor de kun kan vise 1½-2 måneder gamle tal.
Måske er det fordi de bearbejder alle indberetninger (som de bare
modtager via mail - og ikke "on the fly") manuelt.

--
Philip - http://www.chartbase.dk | http://www.hitsurf.dk

Allan Vebel (17-02-2010)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 17-02-10 23:43

Philip Nunnegaard skrev:

> På min bærbare (med Vista) poppede der
> ikke noget op. Efter en automatisk opdatering
> kom der bare en meddelelse med "Velkommen
> til Internet Explorer 8", næste gang jeg åbnede
> min IE.

Rigtige mænd slår al automatik fra

Jeg gider bare ikke at sidde midt i et udviklings-
projekt, og så vil maskinen genstartes efter en
automatisk opdatering. Gør jeg det ikke selv, gør
Windows det efter 10 minuter - og så er jeg midt i
madlavningen.

Al automatik er derfor koblet fra her i huset.

> Men I guder, hvor får jeg dog mange ubehagelige
> overraskelser nu og da når jeg tjekker mit arbejde
> i IE7 eller ældre.

Også her.

> Jeg forstår heller ikke hvorfor de kun kan vise
> 1½-2 måneder gamle tal. Måske er det fordi de
> bearbejder alle indberetninger (som de bare
> modtager via mail - og ikke "on the fly") manuelt.

Jeg ved ikke hvordan de beregner det, men det
har været det mest seriøse gennem mange år

--
Allan Vebel
http://vebel.dk | http://html-faq.dk



Erik Ginnerskov (18-02-2010)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 18-02-10 23:55

Allan Vebel wrote:

> Rigtige mænd slår al automatik fra
>
> Jeg gider bare ikke at sidde midt i et udviklings-
> projekt, og så vil maskinen genstartes efter en
> automatisk opdatering. Gør jeg det ikke selv, gør
> Windows det efter 10 minuter - og så er jeg midt i
> madlavningen.
>
> Al automatik er derfor koblet fra her i huset.

Samme her. Der kommer et ikon i urbakken og fortæller, at der er
tilgængelige opdateringer. Dem ordner jeg så, når jeg har tid til at tage
mig af det. Overser eller ignorerer jeg ikonet, får jeg en påmindelse, når
jeg vil lukke computeren ned.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk



Philip Nunnegaard (19-02-2010)
Kommentar
Fra : Philip Nunnegaard


Dato : 19-02-10 15:51

Allan Vebel skrev:

> Jeg gider bare ikke at sidde midt i et udviklings-
> projekt, og så vil maskinen genstartes efter en
> automatisk opdatering. Gør jeg det ikke selv, gør
> Windows det efter 10 minuter - og så er jeg midt i
> madlavningen.

Min computer insisterer ikke på automatisk genstart eller noget. Ved
ikke hvorfor I andre oplever det.
Den installerer bare opdateringerne, næste gang jeg lukker maskinen ned
og konfigurerer opdateringerne næste gang jeg tænder for den.

Kerim Ellentoft (19-02-2010)
Kommentar
Fra : Kerim Ellentoft


Dato : 19-02-10 18:55

Philip Nunnegaard <nunnenospam@hitsurf.dk> skrev :

>Min computer insisterer ikke på automatisk genstart eller noget. Ved
>ikke hvorfor I andre oplever det.
>Den installerer bare opdateringerne, næste gang jeg lukker maskinen ned
>og konfigurerer opdateringerne næste gang jeg tænder for den.

Jeg oplever, at det nogen gange er på den ene måde og andre gange
den anden.
--
Kerim
http://www.facebook.com/kerim.ellentoft

Philip Nunnegaard (19-02-2010)
Kommentar
Fra : Philip Nunnegaard


Dato : 19-02-10 19:15

Kerim Ellentoft skrev:

>> Min computer insisterer ikke på automatisk genstart eller noget. Ved
>> ikke hvorfor I andre oplever det.
>> Den installerer bare opdateringerne, næste gang jeg lukker maskinen ned
>> og konfigurerer opdateringerne næste gang jeg tænder for den.
>
> Jeg oplever, at det nogen gange er på den ene måde og andre gange
> den anden.

Lad mig gætte: I der oplever det på den anden måde, har XP.

Erik Olsen (19-02-2010)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 19-02-10 19:20

Philip Nunnegaard wrote:
> Kerim Ellentoft skrev:
>
>>> Min computer insisterer ikke på automatisk genstart eller noget. Ved
>>> ikke hvorfor I andre oplever det.
>>> Den installerer bare opdateringerne, næste gang jeg lukker maskinen
>>> ned og konfigurerer opdateringerne næste gang jeg tænder for den.
>>
>> Jeg oplever, at det nogen gange er på den ene måde og andre gange
>> den anden.
>
> Lad mig gætte: I der oplever det på den anden måde, har XP.

Jeg har Vista hjemme og XP å arbejdet, og begge steder kræver
opdateringer nogle gange genstart, andre gange ikke.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/


Philip Nunnegaard (19-02-2010)
Kommentar
Fra : Philip Nunnegaard


Dato : 19-02-10 22:51

Erik Olsen skrev:

> Jeg har Vista hjemme og XP å arbejdet, og begge steder kræver
> opdateringer nogle gange genstart, andre gange ikke.

Svaret er til begge Erik'er.
Underligt! Lurer lidt på om det er en indstilling som bare er anderledes
i mit Windows, så.
Har *aldrig* oplevet påtvunget genstart. I hvert fald ikke siden jeg fik
Vista og Win 7.

Allan Vebel (20-02-2010)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 20-02-10 00:37

Philip Nunnegaard skrev:

> Har *aldrig* oplevet påtvunget genstart.

Det oplever jeg mange gange om dagen, der er en
del opdateringer der kræver genstart, og der bliver
givet 10 minutter - så genstarter systemet ad sig selv.

Ja, i en computerbutik med værksted er der en hel
del af den slags, når man har har 10-15 pc'er på
bordet hver dag.

--
Allan Vebel
http://vebel.dk | http://html-faq.dk



Erik Ginnerskov (19-02-2010)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 19-02-10 22:29

Philip Nunnegaard wrote:

> Lad mig gætte: I der oplever det på den anden måde, har XP.

Som EO har jeg både XP og Vista. Og nogle opdateringer kræver ikke genstart,
andre gør - insisterer ligefrem på det og iværksætter den selv, hvis jeg
ikke udtrykkeligt nægter den lov til det hvert 10. minut. Derfor er
opdateringer noget, jeg lader ske, når jeg har tid til at tage en eventuel
genstart.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk



Jens Peter Karlsen (19-02-2010)
Kommentar
Fra : Jens Peter Karlsen


Dato : 19-02-10 21:34

hvorfor sætter du den så ikke bare op til at genstarte på et andet
tidspunkt? Såsom kl. 03:00 (min default).

Regards Jens Peter Karlsen.

On Wed, 17 Feb 2010 23:43:18 +0100, "Allan Vebel" <spam@do.not> wrote:

>Jeg gider bare ikke at sidde midt i et udviklings-
>projekt, og så vil maskinen genstartes efter en
>automatisk opdatering. Gør jeg det ikke selv, gør
>Windows det efter 10 minuter - og så er jeg midt i
>madlavningen.

Rune Jensen (16-02-2010)
Kommentar
Fra : Rune Jensen


Dato : 16-02-10 00:22

birgitte sørensen skrev:

> Nu er sagen bare, at der findes mange - rigtigt mange brugere der ikke aner at
> der findes andre browsere end den som fulgte med den computer de købte i sin tid
> altså IE! De ville heller ikke vide at downloade og installere en ny browser. Så
> man er nødt til at tage højde for at siderne også skal kunne ses korrekt i f.eks
> IE7.

Ja, naturligvis ;) Men ikke efter min mening sådan, at man forsøger at
fjerne scrollbarer, som browseren som standard selv sætter inde i et
textarea.
Det handler her ikke om at der er en (dimmed) ikke-brugbar scrollbar,
men om at textarea er stort nok til, der kan skrives i det, og også stor
nok til, der kan stå en meningsfuld tekst forstås, uden at skulle
scrolle ned og uanset browser.

Hvis du tror, det generer brugeren med den scrollbar, så overvej, at det
er det samme på 100000-vis af andre sider med textarea, så vender en
IE-bruger sig nok også til tanken ret hurtigt ;)

> Her har jeg et konkret problem - for der går det helt galt. Og alt
validerer
> vel at mærke - både html og css. Sitet ligger på www.test.lotusweb.fr ...

Hvad jeg kan se af problemer med siden er, at du har for meget
whitespace i IE9 for oven og for neden, og det giver en scrollbar. Er
det det, du mener? Jeg er nemlig ikke sikker, men det er det eneste, jeg
kan se umiddelbart...

Det er det samme i Firefox, Opera og Chrome, så jeg formoder, du har
noget padding et eller andet sted, du ikke har gjort rede for... de
viser det alle på samme måde ;)

Hvis du vil have en scrollbar lige meget hvad for ikke at få designet
til at hoppe i ikke-IE-browsere, kan du som Bertel antyder, sætte height
på html større (100.1% eller noget lignende). Det er den gammeldaws
metode, og der er en nyere og bedre SVJH, men som ikke validerer. Hvis
det er et problem, kan nogen nok komme med løsningen (den rigtige).

Du kan til gengæld ikke, som Erik så skriver, fjerne den scrollbar i IE,
selv om content ikke overskrider siden*), og i mine æjne bør man helt
klart heller ikke forsøge. Heller ikke i textarea.


MVH
Rune Jensen

*) I så fald vil den bare være dimmed eller grayed out, ikke virksom -
man skal jo skelne.

Erik Ginnerskov (18-02-2010)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 18-02-10 23:46

birgitte sørensen wrote:

> Nu er sagen bare, at der findes mange - rigtigt mange brugere der
> ikke aner at der findes andre browsere end den som fulgte med den
> computer de købte i sin tid altså IE!

I så fald ved samme brugere heller ikke, at det textarea ser anderledes ud i
andre browsere, så hvad er egentlig problemet?

> Så man er nødt til at tage
> højde for at siderne også skal kunne ses korrekt i f.eks IE7. Her har
> jeg et konkret problem - for der går det helt galt. Og alt validerer
> vel at mærke - både html og css. Sitet ligger på www.test.lotusweb.fr

Jeg ser ingen væsentlige forskelle i formularens udseende i FF 3.6 og IE 7 -
bortset fra den tomme rullebar i IE. Du bliver nødt til at lære at leve med
det, på samme måde som at du må leve med at brugere af Apples Safari kan
ændre størrelsen på samme textarea [1]. Du kan alligevel ikke ændre noget
som helst på det.

1] Det kan jeg også i FF på grund af et plugin, jeg har installeret i denne.

Du ender med at få mavesår, hvis du vil have pixelpræcis ens visning af
siden i alle browsere. Nøjes med "Tilnærmelsesvis ens" og "Fuldt
funktionel".

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk



Rune Jensen (19-02-2010)
Kommentar
Fra : Rune Jensen


Dato : 19-02-10 21:53

Den 18-02-2010 23:45, Erik Ginnerskov skrev:

> (...) på samme måde som at du må leve med at brugere af Apples Safari kan
> ændre størrelsen på samme textarea [1]. Du kan alligevel ikke ændre noget
> som helst på det.
>
> 1] Det kan jeg også i FF på grund af et plugin, jeg har installeret i denne.

Og årsagen til, det er nødvendigt i det hele taget, er fordi mange
designer udfra "The WOW-effect" i stedet for udfra usability og
funktionalitet. Altså alt for småt text-area til en meningsfuld tekst.

Det er visse tilfælde, hvor (lidt for) små text-areas synes som den
bedste løsning*), men her kan man så med CSS og via en :focus sørge for,
at lave textarea større, når cursoren står i det. Hvis man er lidt
snild, kombineres det med HTML, hvor kolonner og rækker sættes også, så
kan det virke (med fallback) faktisk tilbage til IE5 eller IE5.5 i samme
varme (uden CC).

I hvert fald bør man helt klart have textareas størrelse med i
betragtning, one way or the other, for det er noget som kan irritere en
bruger. Meget.


MVH
Rune Jensen

*) Dog næppe på en alm. kontaktformular

--
Catchy...
http://www.youtube.com/watch?v=ENwnbvclguY

Erik Ginnerskov (19-02-2010)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 19-02-10 22:31

Rune Jensen wrote:

> Og årsagen til, det er nødvendigt i det hele taget, er fordi mange
> designer udfra "The WOW-effect" i stedet for udfra usability og
> funktionalitet. Altså alt for småt text-area til en meningsfuld tekst.

Det kunne også tænkes at være et vink med en vognstang om at fatte sig i
korthed.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk



Rune Jensen (19-02-2010)
Kommentar
Fra : Rune Jensen


Dato : 19-02-10 22:34

Den 19-02-2010 22:31, Erik Ginnerskov skrev:
> Rune Jensen wrote:
>
>> Og årsagen til, det er nødvendigt i det hele taget, er fordi mange
>> designer udfra "The WOW-effect" i stedet for udfra usability og
>> funktionalitet. Altså alt for småt text-area til en meningsfuld tekst.
>
> Det kunne også tænkes at være et vink med en vognstang om at fatte sig i
> korthed.

Designer man hjemmesider for sig selv eller for brugerne?


MVH
Rune Jensen

Erik Ginnerskov (19-02-2010)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 19-02-10 22:42

Rune Jensen wrote:

>> Det kunne også tænkes at være et vink med en vognstang om at fatte
>> sig i korthed.
>
> Designer man hjemmesider for sig selv eller for brugerne?

En formular til at skrive i - f.eks. en kontaktformular eller en gæstebog -
behøver ikke opfattes som en invitation til at skrive sine erindringer bind
1-20.

Formularen er ikke information til brugeren - det er fra brugeren. Den
anderledes funktion retfærdiggør imho det anderledes designhensyn.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk



Rune Jensen (19-02-2010)
Kommentar
Fra : Rune Jensen


Dato : 19-02-10 23:08

Den 19-02-2010 22:41, Erik Ginnerskov skrev:
> Rune Jensen wrote:
>
>>> Det kunne også tænkes at være et vink med en vognstang om at fatte
>>> sig i korthed.
>>
>> Designer man hjemmesider for sig selv eller for brugerne?
>
> En formular til at skrive i - f.eks. en kontaktformular eller en gæstebog -
> behøver ikke opfattes som en invitation til at skrive sine erindringer bind
> 1-20.
>
> Formularen er ikke information til brugeren - det er fra brugeren. Den
> anderledes funktion retfærdiggør imho det anderledes designhensyn.

Ikke desto mindre irriterer det, hvis man ikke kan skrive på mere end to
linjer i en kontaktformular, før der skal scrolles. Og det har for så
vidt ikke noget at gøre med, hvor informationen kommer fra. Det er dig,
som er interesseret i brugeren, ikke nødvendigvis omvendt. Der skal nok
være andre, som kan tilbyde samme service, mon ikke.

Læg også venligst mærke til, jeg skriver "en meningsfuld tekst". Hvilket
betyder meningsfuld i den sammenhæng, som formen indgår.


MVH
Rune Jensen

Rune Jensen (19-02-2010)
Kommentar
Fra : Rune Jensen


Dato : 19-02-10 23:29

Den 19-02-2010 23:07, Rune Jensen skrev:

> Ikke desto mindre irriterer det, hvis man ikke kan skrive på mere end to
> linjer i en kontaktformular, før der skal scrolles.

http://www.alistapart.com/articles/sensibleforms

"Give them room to type"

Anbefaler minimum ca 50 karakter pr. linje, 5 linjer, hvilket synes fair
til "standard"-forme uden det store behov.

I andre tilfælde, f.eks. Blogs (og specielt nok de tekniske), ville jeg
gå over, hvis der også skal være plads til citater og kodelinjer.

Man skal også tage hensyn til, at indtastningsfelter + textarea ikke
fylder flere skærmsider, så det gælder også den anden vej.

Men jeg tænker udelukkende i denne retning, ikke udfra hvad jeg selv har
behov for.


MVH
Rune Jensen

Erik Ginnerskov (20-02-2010)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 20-02-10 00:41

Rune Jensen wrote:

> Anbefaler minimum ca 50 karakter pr. linje, 5 linjer, hvilket synes
> fair til "standard"-forme uden det store behov.

Der ligger mine formularer på ca. 42 tegn i 11 linjer, så der kan fint
puttes en meningsfyldt tekst ind.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk



Rune Jensen (20-02-2010)
Kommentar
Fra : Rune Jensen


Dato : 20-02-10 00:53

Den 20-02-2010 00:40, Erik Ginnerskov skrev:
> Rune Jensen wrote:
>
>> Anbefaler minimum ca 50 karakter pr. linje, 5 linjer, hvilket synes
>> fair til "standard"-forme uden det store behov.
>
> Der ligger mine formularer på ca. 42 tegn i 11 linjer, så der kan fint
> puttes en meningsfyldt tekst ind.

Jeg taler ikke om din side.


MVH
Rune Jensen

Rune Jensen (20-02-2010)
Kommentar
Fra : Rune Jensen


Dato : 20-02-10 01:31

Den 20-02-2010 00:40, Erik Ginnerskov skrev:
> Rune Jensen wrote:
>
>> Anbefaler minimum ca 50 karakter pr. linje, 5 linjer, hvilket synes
>> fair til "standard"-forme uden det store behov.
>
> Der ligger mine formularer på ca. 42 tegn i 11 linjer, så der kan fint
> puttes en meningsfyldt tekst ind.

Mit postulat er, at mange laver alt for små textareas (bl.a.), og det er
derfor der er den funktion i Webkit browsere. Og iøvrigt også den
extension til FF. Ellers må du give en forklaring til, hvorfor det ikke
skulle være tilfældet, for så er de ubrugelige - og så har du jo heller
ikke brug for den.

Jeg taler ikke om din side, men generelt, og specielt firmasider, som må
forvente andet end "Hello world"-tekster er det et problem. Hvis man vil
have mere specifikke meddelelser fra brugeren, så må man dele det op i
flere inputfelter/textareas med beskrivende label til, så brugeren ved,
hvad hun skal svare på - f.eks.

Men jeg kunne aldrig drømme om at sættte mit eget behov ind som kriterie
for max-størrelse på textarea (eller andre felter). Den må afgøres af,
hvad der er nødvendigt for, at brugeren kan afgive korrekt information.
Og ja, jeg er helt sikker på, at den max-størrelse i rigtigt mange
tilfælde sættes af designet, ikke af brugerens behov, og det vil jeg
tillade mig at kalde en fejl. Hvilket artiklen iøvrigt også siger, omend
indirekte.


MVH
Rune Jensen

Rune Jensen (20-02-2010)
Kommentar
Fra : Rune Jensen


Dato : 20-02-10 03:04

Den 20-02-2010 00:40, Erik Ginnerskov skrev:
> Rune Jensen wrote:
>
>> Anbefaler minimum ca 50 karakter pr. linje, 5 linjer, hvilket synes
>> fair til "standard"-forme uden det store behov.
>
> Der ligger mine formularer på ca. 42 tegn i 11 linjer, så der kan fint
> puttes en meningsfyldt tekst ind.

Prøv at tage et hvilketsomhelst HTML-opdlæg i en af nyhedsgrupperne, og
så se, om det kan passe ind i din kontaktformular, og læg så mærke til,
hvor meget der skal scrolles. Det er en god indikator, når du tilbyder
hjælp til kodeproblemer på hjemmesideskolen. Jeg synes så den er altfor
lille og smal til formålet, det virker uoverskueligt, men det er så bare
mig.

Nu har du visse kriterier for kontakt, det kan måske(?) snævre det lidt
ind, men på mange kontaktsider så er der bare en kontaktform med lille
eller ingen beskrivelse af indholdskrav. At have "Kontaktform" som
overskrift og "her kan du kontakte os" som beskrivelse siger ikke
særligt meget om, hvad indholdet forventes at være. Derfor skal man
hjælpe sine brugere på vej i den retning, man ønsker f.eks. ved et par
ekstra inputfelter med standardsvar, ellers risikerer man netop
alenlange smører.

Det kan opveje for små textareas, hvis man samtidig har rigtig
emailadresse listet også på kontaktsiden, så bruger man selvfølgelig
bare den, men ellers finder jeg mange kontaktformularer ikke-indbydende
i mini-størrelse. Jeg tror egentlig også mange hjemmesider har en sådan
bare fordi "det har andre jo". Uden at gøre sig klart, hvad den skal
bruges til.

Jeg fandt denne som eksempel på mini-textarea:

http://www .handicapportalen.dk/om-os/kontakt.html


MVH
Rune Jensen

Erik Ginnerskov (24-02-2010)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 24-02-10 16:07

Rune Jensen wrote:

> Prøv at tage et hvilketsomhelst HTML-opdlæg i en af nyhedsgrupperne,
> og så se, om det kan passe ind i din kontaktformular, og læg så mærke
> til, hvor meget der skal scrolles. Det er en god indikator, når du
> tilbyder hjælp til kodeproblemer på hjemmesideskolen. Jeg synes så
> den er altfor lille og smal til formålet, det virker uoverskueligt,
> men det er så bare mig.

Jeg kan se, hvad du mener, men det er 2½ måned siden, jeg slap
hjemmesideskolen. Jeg har ingen mulighed for at ændre noget som helst -
heller ikke fejlretning.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://ginnerskov.dk - http://html-faq.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408920
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste