"Bertel Lund Hansen" skrev
> Hvis man har en gæld der forældes på 10 år og indgår et forlig
> med en forældelse på 3 år, og efter 3 års forløb smider alle
> papirerne væk, så kan man ikke bevise at forældelsen kun er 3 år.
Det er vi helt enige om, men i det aktuelle tilfælde tror jeg det forholder
sig anderledes, nærmest omvendt.
Jeg gætter på at det starter med et misligholdt kontokort der havde en
forældelsesfrist på 5 år, hvis ikke man hører fra Magasin i 5 år er sagen
ude af verden, men ved at underskrive et frivilligt forlig, en "jeg skylder
dig" seddel, øges forældelsesfristen til 20 år, og forliget kan bæres lige
ind i fogedretten med henblik på udpantning.
Det er tænkeligt at der den gang er blevet sagt at underskriv du dette
forlig og betal halvdelen så slipper du for os.
Men hvis ikke man har det på skrift og kvitteringen på betalingen, så er man
i vanskeligheder.
For kreditor er et frivilligt forlig en stor fordel, han skal ikke i retten
for at få fastslået sit krav, han skal ikke redegøre for tvivlsomme renter
eller gebyrer, han har indgået et forlig med debitor, en aftale om at
debitor skylder denne sum.
Så folkene fra kreditor vil love hvad som helst for at få underskriften.
Debitor skriver under, sender halvdelen af beløbet, og tror at den sag er
ude af verden, men tilbage står et forlig med det fulde beløb på en gæld.
Frivilligt forlig lyder nærmest som en hyggesnak hvor man på venskabelig
basis har fundet ud af noget, det er det ikke.
http://retssal.2op.dk/Documents/G%C3%A6ldsbreve%20-%20Frivilligt%20forlig%20med%20mulighed%20for%20tvangsfuldbyrdelse.pdf
Retsplejeloven:
Grundlaget for tvangsfuldbyrdelse
§ 478. Tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af
4) udenretlige skriftlige forlig om forfalden gæld, når det udtrykkeligt er
bestemt i forliget, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse
Det burde ikke hedde frivilligt forlig, det burde hedde
GÆLDSERKLÆRING
Med min underskrift giver jeg kreditor ret til at udpante mig, hvis jeg ikke
betaler til tiden efter denne aftale.
Villon skal først og fremmest ikke anerkende gælden, underskrive et nyt
forlig f.eks. og så ellers finde sine kvitteringer.
Ellers tror jeg han kommer til at betale hele beløbet med renter fra de
sidste 5 år.
mvh
Alex Christensen
..