|
|
 | Instanser indbyrdes?
Fra : Herman Persson |
Dato : 26-01-10 18:05 |
|
Hvad er egentlig kompetenceforholdet mellem det sociale system og
domstolene?
Hvis eksempelvis en borger mener, at en kommune ikke overholder reglerne i
forbindelse med ansøgning om handicaphjælpemidler, kan borgeren anke til
kommunen. Og hvis afgørelsen stadig fastholdes til det sociale nævn - som er
en statsinstans. Hvis - og det sker ikke så tit - sagen har principiel
betydning, kan den ende i Ankestyrelsen.
Kan en borger rejse sagen ved en domstol?
I givet fald hvor i processen?
Og hvis domstolen kommer frem til, at borgeren har ret, hvilken betydning
har det så for ansøgning?
Hilsen Herman.
| |
 Kasper Demant (27-01-2010)
| Kommentar
Fra : Kasper Demant |
Dato : 27-01-10 17:28 |
|
Herman Persson skrev:
> Hvad er egentlig kompetenceforholdet mellem det sociale system og
> domstolene?
>
>
>
> Hvis eksempelvis en borger mener, at en kommune ikke overholder reglerne i
> forbindelse med ansøgning om handicaphjælpemidler, kan borgeren anke til
> kommunen. Og hvis afgørelsen stadig fastholdes til det sociale nævn - som er
> en statsinstans. Hvis - og det sker ikke så tit - sagen har principiel
> betydning, kan den ende i Ankestyrelsen.
>
>
>
> Kan en borger rejse sagen ved en domstol?
>
>
>
> I givet fald hvor i processen?
>
>
>
> Og hvis domstolen kommer frem til, at borgeren har ret, hvilken betydning
> har det så for ansøgning?
>
>
>
> Hilsen Herman.
>
>
>
>
>
>
Helt grundlæggende er der foreskrevet i grundlovens § 63, stk. 1, 1.
pkt., at "[d]omstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål
om øvrighedsmyndighedens grænser."
Når dette så er sagt, er der visse ting som skal være opfyldt.
Først og fremmest skal du have det, som hedder søgsmålskompetence. Det
er et meget specielt begreb, men kan lidt løst forkortes til "væsentlig
individuel interesse"
Derudover skal du muligvis have udnyttet en eventuel rekursadgang før du
kan lægge sag an ved domstolene.
Hvis der er mulighed for rekurs (klage), så skal forvaltningsmyndigheden
vejlede herom, hvis der er tale om forvaltningsafgørelser.
--
Vh.
Kasper Demant
stud.jur
| |
Herman Persson (31-01-2010)
| Kommentar
Fra : Herman Persson |
Dato : 31-01-10 16:25 |
|
--
Hilsen Herman.
Mr.ManHÅSmail.dk
Oversæt det før snabel til dansk.
"Kasper Demant" <news@kwdemant.dk> skrev i en meddelelse
news:sQZ7n.849$kh7.167@unlimited.newshosting.com...
> Herman Persson skrev:
>> Hvad er egentlig kompetenceforholdet mellem det sociale system og
>> domstolene?
>>
>>
>>
>> Hvis eksempelvis en borger mener, at en kommune ikke overholder reglerne
>> i forbindelse med ansøgning om handicaphjælpemidler, kan borgeren anke
>> til kommunen. Og hvis afgørelsen stadig fastholdes til det sociale nævn -
>> som er en statsinstans. Hvis - og det sker ikke så tit - sagen har
>> principiel betydning, kan den ende i Ankestyrelsen.
>>
>>
>>
>> Kan en borger rejse sagen ved en domstol?
>>
>>
>>
>> I givet fald hvor i processen?
>>
>>
>>
>> Og hvis domstolen kommer frem til, at borgeren har ret, hvilken betydning
>> har det så for ansøgning?
>>
>>
>>
>> Hilsen Herman.
>>
HP: Først og fremmest tak for svaret.
>
> Helt grundlæggende er der foreskrevet i grundlovens § 63, stk. 1, 1. pkt.,
> at "[d]omstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om
> øvrighedsmyndighedens grænser."
>
HP: Forstået som at stort set hvad som helst inden for det relevante område
kan rejses ved en domstol.
> Når dette så er sagt, er der visse ting som skal være opfyldt.
>
> Først og fremmest skal du have det, som hedder søgsmålskompetence. Det er
> et meget specielt begreb, men kan lidt løst forkortes til "væsentlig
> individuel interesse"
>
HP: Forstået.
> Derudover skal du muligvis have udnyttet en eventuel rekursadgang før du
> kan lægge sag an ved domstolene.
> Hvis der er mulighed for rekurs (klage), så skal forvaltningsmyndigheden
> vejlede herom, hvis der er tale om forvaltningsafgørelser.
HP: Forstået som at man kører hele det sociale system igennem, og til sidst
kan man så rejse sagen i byretten.
Der kan evt. ankes til lands- og højesteret.
Lidt OT: Der må være et interessant juridisk aspekt i det her. Der begås
ulovligheder, og der er ingen straframme.
Det er måske ikke så sexet at beskæftige sig med det på jurastudiet, men er
der en forklaring på dette?
Hilsen Herman.
>
> --
> Vh.
> Kasper Demant
> stud.jur
| |
|
|