På:
<
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/11/12/210245.htm?rss=true>
kan man se en sag om en nu 11-årig svensk dreng der som 9-årig satte ild
til noget papir i et klædeskab i et hus, hvor han var på besøg. Det
endte med svære røg- og vandskader på huset, som forsikringsselskabet
naturligvis betalte de 1,9 millioner svenske kroner [1,3 millioner dkr]
det kostede at sætte huset i stand igen.
Men forsikringsselskabet lagde sag an mod drengen, som nu er blevet dømt
til at betale pengene. Med renter og renters rente kan det naturligvis
blive til et større beløb, som han [muligvis] kan begynde at betale
tilbage når han bliver voksen.
Jeg er klar over at vi har tilsvarende regler her i landet, hvor også
børn på 5-6 år er blevet idømt erstatningsansvar, og der er mange der
mener at børn burde forsynes med lovpligtige ansvarsforsikringer, noget
de fleste i forvejen har gennem forældrenes familieforsikringer.
I modsætning til hvad der er almindelig opfattelse i befolkningen hæfter
forældrene /ikke/ for deres børns ansvarspådragende adfærd.
Jeg FUTer til dk.politik. Sagen har såvel en politisk som en juridisk
side, men da tråde på dk.politik har det med at udvikle sig i det
absurde er det nok bedst at køre dén gruppe for sig. En juridisk tråd
kan sagtens køre her ved at ændre på opsætningen af et svar, så det
udelukkende sendes til dk.videnskab.jura.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe