/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Rust efter der er svejst i en bil ???
Fra : Kåre


Dato : 11-11-09 14:03

Hej

Der er en eller anden der har påkørt min bil (og rendt fra det...).
Der er kommet en betydelig bule i panelet, og ridset hele vejen hen langs
panelet.

Bilen er afleveret til rep. De siger der skal svejses et nyt stykke i.
Det er jeg ret ked af: mine tidligere gamle biler er alle rustet ret hurtigt
efter at de har fået skiftet skærmkanter.

Så hvad kan jeg forvente af en sådan reparation? Det bliver jo gjort helt
prof. Kan jeg regne med at der ikke kommer rust igen der hvor der er svejst?
Hvis altså jeg passer den som den skal?


En anden ting er det som der tidligere er diskuteret her i gruppen, mht.
erstatning for værdiforringelse, men der blev henvist til en fin artikel, så
den må jeg tag derfra.
Bilen er 3 år gammel, og har kun kørt 13.000, så jeg er temmelig ked af at
den skulle have sådan er ærgelig skade, når nu den ellers var som ny...

mvh
Kåre



 
 
Klaus D. Mikkelsen (~ (11-11-2009)
Kommentar
Fra : Klaus D. Mikkelsen (~


Dato : 11-11-09 06:53

On 11 Nov., 14:02, "Kåre" <kaareb...@gmail.com> wrote:
>
> Så hvad kan jeg forvente af en sådan reparation? Det bliver jo gjort helt
> prof. Kan jeg regne med at der ikke kommer rust igen der hvor der er svejst?

Hvis ikke det bliver lavet ordentligt, ruster det hurtigt.

Klaus

Kåre (11-11-2009)
Kommentar
Fra : Kåre


Dato : 11-11-09 15:26


"Klaus D. Mikkelsen (google groups)" <moppemail@gmail.com> skrev i en
meddelelse
news:8a088a85-7efd-4126-b5e4-0e0fcbae300c@j4g2000yqe.googlegroups.com...
On 11 Nov., 14:02, "Kåre" <kaareb...@gmail.com> wrote:
>
> Så hvad kan jeg forvente af en sådan reparation? Det bliver jo gjort helt
> prof. Kan jeg regne med at der ikke kommer rust igen der hvor der er
> svejst?

Hvis ikke det bliver lavet ordentligt, ruster det hurtigt.

Klaus
----------------------
Og hvis det bliver lavet ordentligt, holder det så som om intet var sket?

jeg nævnte det for værkstedet jeg afleverede til. Han lovede at det ville
blive lavet efter alle forskrifter, og at der jo var 2 års garanti på
reparationen.
Jeg kan bare ikke bruge 2 år til noget. Jeg vil ikke have en rusten bil der
er 5 år gammel...

mvh
Kåre



Klaus D. Mikkelsen (11-11-2009)
Kommentar
Fra : Klaus D. Mikkelsen


Dato : 11-11-09 16:06

"Kåre" skriver:
>
>
> jeg nævnte det for værkstedet jeg afleverede til. Han lovede at det ville
> blive lavet efter alle forskrifter, og at der jo var 2 års garanti på
> reparationen.
> Jeg kan bare ikke bruge 2 år til noget. Jeg vil ikke have en rusten bil der
> er 5 år gammel...

Hvis pladen slibes ned og grundes, inden flerlags lakering, ruster den
ikke på ydersiden. Indersiden skal have godt med "snask", så der ikke
kommer noget indefra.

De kan selvølgelig ikke galvanisere din bil.


Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Min egen hjemmeside nu med nyt domæne http://www.moppe.dk
Sælges 15" stålfælge med Michelin Alpin vinterdæk til VW Golf

ERLO (13-11-2009)
Kommentar
Fra : ERLO


Dato : 13-11-09 13:40

Klaus D. Mikkelsen skrev:
> "Kåre" skriver:
>
> De kan selvølgelig ikke galvanisere din bil.
>
>
> Klaus

Der var engang
et firma som leverede et hobby-anlæg til at lægge crom på ødelagte
kofangere ( dengang da de var lavet af jern). Deres annoncer var i alt
hvad der fandtes af autoblade og "Populær Mekanik".
Så vidt jeg husker, så var det baseret på en bilakkumulator og så nogle
elektroder af forskellig beskaffenhed - kobber og crom - og nogle bøtter
med ukendt indhold.
Det må da være aktuelt at finde dette frem så man kan benytte det i
karrosseri-branchen.
Firmaet holdt til i Frederikssund eller Frederiksværk.

Mvh. ERLO

ERLO (11-11-2009)
Kommentar
Fra : ERLO


Dato : 11-11-09 21:11

Hej Kåre
Alle biler ruster - det er indbygget af fabrikanten for at sikre hans
overlevelse.
Alle jernkonstruktioner ruster. Man nedsætter nedbrydningshastigheden
ved at benytte sig af en tæringsanode. I en varmtvandsbeholder har man
en tæreanode, på jernskibene har man tæringsklodser.
Du skal forstå denne indledning på den måde at når der er vand tilstede
får man et galvanisk element. I et galvanisk element udgøres den
elektrode af en "offer-anode" den anden elektrode bevares (skånes).
Dette ser du på galvaniserede jernkonstruktioner - når zinken er væk
forsvinder jernet (ruster). Nedbrydningshastigheden er ca. 1/2 mm om året.
Altså det vigtigste er at holde vandet væk. Det kan gøres ved at placere
skaringen i tørre zoner på karrosseriet ( ved paneler er det på lodrette
sider ca. 10-15 cm oppe).
Skaring, punktsvejse-samling af to plader med overlapning, har den
ulempe at luftmellemrummet vil suge vand (kapilar-virkning) og det
galvaniske element er tilstede.
En skaring skal holdes tæt og det kan gøres ved at fortinne samlingen.
Herefter er det malingsprodukterne som skal sørge for lufttætheden.

Mvh. ERLO


Kåre skrev:
> Hej
>
> Der er en eller anden der har påkørt min bil (og rendt fra det...).
> Der er kommet en betydelig bule i panelet, og ridset hele vejen hen langs
> panelet.
>
> Bilen er afleveret til rep. De siger der skal svejses et nyt stykke i.
> Det er jeg ret ked af: mine tidligere gamle biler er alle rustet ret hurtigt
> efter at de har fået skiftet skærmkanter.
>
> Så hvad kan jeg forvente af en sådan reparation? Det bliver jo gjort helt
> prof. Kan jeg regne med at der ikke kommer rust igen der hvor der er svejst?
> Hvis altså jeg passer den som den skal?
>
>
> En anden ting er det som der tidligere er diskuteret her i gruppen, mht.
> erstatning for værdiforringelse, men der blev henvist til en fin artikel, så
> den må jeg tag derfra.
> Bilen er 3 år gammel, og har kun kørt 13.000, så jeg er temmelig ked af at
> den skulle have sådan er ærgelig skade, når nu den ellers var som ny...
>
> mvh
> Kåre
>
>

Frank Leegaard (11-11-2009)
Kommentar
Fra : Frank Leegaard


Dato : 11-11-09 22:09

ERLO wrote:
> Hej Kåre
> Alle biler ruster - det er indbygget af fabrikanten for at sikre hans
> overlevelse.
> Alle jernkonstruktioner ruster. Man nedsætter nedbrydningshastigheden
> ved at benytte sig af en tæringsanode. I en varmtvandsbeholder har man
> en tæreanode, på jernskibene har man tæringsklodser.
> Du skal forstå denne indledning på den måde at når der er vand
> tilstede får man et galvanisk element. I et galvanisk element udgøres
> den elektrode af en "offer-anode" den anden elektrode bevares
> (skånes). Dette ser du på galvaniserede jernkonstruktioner - når zinken er
> væk
> forsvinder jernet (ruster). Nedbrydningshastigheden er ca. 1/2 mm om
> året. Altså det vigtigste er at holde vandet væk. Det kan gøres ved
> at placere skaringen i tørre zoner på karrosseriet ( ved paneler er
> det på lodrette sider ca. 10-15 cm oppe).
> Skaring, punktsvejse-samling af to plader med overlapning, har den
> ulempe at luftmellemrummet vil suge vand (kapilar-virkning) og det
> galvaniske element er tilstede.
> En skaring skal holdes tæt og det kan gøres ved at fortinne samlingen.
> Herefter er det malingsprodukterne som skal sørge for lufttætheden.

Problemet er så lige at ingen autoriserede værksteder i DK lægger tin i.
Svjv i alle fald. Der skal man over i vintagecarbranchen.


--
- Frank




Ib Jakobsen (12-11-2009)
Kommentar
Fra : Ib Jakobsen


Dato : 12-11-09 18:01

Frank Leegaard skrev:

>
> Problemet er så lige at ingen autoriserede værksteder i DK lægger tin i.
> Svjv i alle fald. Der skal man over i vintagecarbranchen.


Næ, jeg var sgu nok den sidste. Der er nemmere at blande en klat
spartelmasse.



--
MVH
Ib Jakobsen

Jakob M (11-11-2009)
Kommentar
Fra : Jakob M


Dato : 11-11-09 23:07

"ERLO" <ernst.logstrup@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4AFB1A5A.5060809@gmail.com...
> Hej Kåre
> Alle biler ruster - det er indbygget af fabrikanten for at sikre hans
> overlevelse.

Nogen mere end andre

> Alle jernkonstruktioner ruster.

Det kommer i høj grad an på forholdene. Under de rigtige betingelse vil
korrosionshastigheden ikke være målbar.

>Man nedsætter nedbrydningshastigheden ved at benytte sig af en
>tæringsanode. I en varmtvandsbeholder har man en tæreanode, på jernskibene
>har man tæringsklodser.

Man benytter normalt kun offeranoder i konstruktioner der er mere eller
mindre konstant nedsænkede i vand, som du selv nævner skibe og
varmtvandsbeholdere.

> Du skal forstå denne indledning på den måde at når der er vand tilstede
> får man et galvanisk element. I et galvanisk element udgøres den elektrode
> af en "offer-anode" den anden elektrode bevares (skånes).

Nej, galvanisk korrosion optræder kun når du har 2 eller flere metaller
elektrisk forbundne og i kontakt med den samme elektrolyt (oftest vand). En
bil er for det meste ikke nedsænket i vand og de metaller de er brugt på en
bil er oftest lavt- eller ulegeret stål der korrosionsmæssigt er ens.
Galvaniserer man bilen har man et galvanisk element som du nævner, men kun
så længe der er vand på overfladerne.

Problemet for biler er generel korrosion eller fladetæring, foranlediget af
ilt og fugt i luften. Jernet oxideres og ilten reduceres med vand til
hydroxid. Som tommelfingerregel siger man at ubehandlet jern/stål ruster når
den relative luftfugtighed overstiger 50%. De fleste typer maling virker som
barriere, dvs. de hæmmer ilten og fugten i at reagere med stålet nedenunder.

> Dette ser du på galvaniserede jernkonstruktioner - når zinken er væk
> forsvinder jernet (ruster).

Zinken virker lige så meget som barriere (holder ilt og vand væk) som
offeranode. Man ser en gang i mellem rustgennemslag på galvaniserede emner
pga uens lagtykkelse og porer i zinken.

>Nedbrydningshastigheden er ca. 1/2 mm om året.

Det kommer i meget høj grad an på forholdene, derfor findes der standarder
for klassificering af korrositiviteten af miljøer fra C1 (indendørs,
opvarmet) til C5 (offshore).

> Altså det vigtigste er at holde vandet væk.

Ja.

> Skaring, punktsvejse-samling af to plader med overlapning, har den ulempe
> at luftmellemrummet vil suge vand (kapilar-virkning) og det galvaniske
> element er tilstede.

Hvis de 2 plader er lavet af samme materiale er der ingen galvanisk
korrosion, men en spalte eller revne vil suge fugt og derfor kan RH sagtens
være over 50% i revnen selvom luften udenfor er tør. Har rusten først fået
fat et sted, accelerer det da rust i høj grad er fugtsugende og dermed er
rustprocessen selvforstærkende.

> En skaring skal holdes tæt og det kan gøres ved at fortinne samlingen.
> Herefter er det malingsprodukterne som skal sørge for lufttætheden.

Ja, malingen skal holde ilt og fugt væk fra overfladen, men det kræver at
kanter og samlinger er tætte og afrundede. Man kan ikke få maling til at
sidde fast på en skarp kant eller grat, derfor vil der være (for) lav
lagtykkelse det sted, og rusten starter her.

Det er svært at lave en bilreparation så rustbeskyttelsen er lige så god som
fra ny, og det kræver en omhyggelig og tålmodig overfladebehandler.

Mvh
Jakob






ERLO (12-11-2009)
Kommentar
Fra : ERLO


Dato : 12-11-09 11:42

Hej
Jeg tager dine meninger til efterretning men har dog nogle tilføjelser:

Jakob M skrev:
> "ERLO" <ernst.logstrup@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:4AFB1A5A.5060809@gmail.com...

>> Alle jernkonstruktioner ruster.
>
> Det kommer i høj grad an på forholdene. Under de rigtige betingelse vil
> korrosionshastigheden ikke være målbar.
>>
> Nej, galvanisk korrosion optræder kun når du har 2 eller flere metaller
> elektrisk forbundne og i kontakt med den samme elektrolyt (oftest vand). En
> bil er for det meste ikke nedsænket i vand og de metaller de er brugt på en
> bil er oftest lavt- eller ulegeret stål der korrosionsmæssigt er ens.
> Galvaniserer man bilen har man et galvanisk element som du nævner, men kun
> så længe der er vand på overfladerne.

Et moderne karrosseri et netop karakteriseret ved et sammensurrium af
metaller med henblik på vægtbesparelse og kollissionssikring. Der er
overvejende benyttet lavtlegeret stål til døre, tag, hjælme, hvorimod
side/front/bag paneler og partier omkring ruderammen er højtlegeret stål
(HSS). Vanger eller dele heraf kan være udført i aluminium. Endelig er
det hele forbundet med kobber - stelforbindelser og ledninger.
Vandet - elektrolytten - er oven i købet iblandet salt og tilstede
næsten halvdelen af året.
Altså, betingelserne for et galvanisk element er opfyldt.
>
>> Dette ser du på galvaniserede jernkonstruktioner - når zinken er væk
>> forsvinder jernet (ruster).

> Man ser en gang i mellem rustgennemslag på galvaniserede emner
> pga uens lagtykkelse og porer i zinken.

Zinken behøver ikke at være tæt - porer i zinken skulle stadig give
beskyttelse af jernmetallet på grund af et fænomen man kalder
fjernbeskyttelsesvirkning - virker på afstande op til 1 millimeter ( ses
på udstansede galvaniserede jernplader op til 1 mm.).

Når du betragter ældre biler - fra 4 år - kan du se at de nederste 15 -
20 cm nærmest har været "neddyppet" i saltlage. Prøv at se FIAT
Ducato'er 10 år gamle, her er de nederte 10 cm angrebet i faretruende
grad (annonceret i Blå Avis med teksten "lidt rust"). Mitsubishi Colt
biler kunne vi opleve som 4-årige med borttæret vange under køler. VW
Golf med gennemtæringer forskellige steder på karrosseri.

Amerikanerne har et system, jeg tror det hedder RUST BUSTER, hvor man
sender elektroner rundt i karrossen med rusthindrende effekt. Der
diskuteres om systemet virker og jeg kan ikke forstå at vi ikke forsker
mere i denne form for rustbeskyttelse da vi jo bor i et klimabælte hvor
jernmetaller er i stor fare for nedbrydning med store værditab til følge.
Jeg har hørt "rygter" om at biler med minus til stel tærer mere end dem
der har plus til stel. Om der er bevis herfor ved jeg ikke.

Jeg er også klar over at tin er dårligere placeret end zink i
spændingsrækken overfor jern (tin/jern her er jernet offeranode) men i
praksis giver en tinforsegling god rustbeskyttelse og er dejligt hurtigt
at arbejde med end plastprodukter med deres "hærdetider" - når tinnet er
koldt kan det bearbejdes. Ulempe: tin kræver omhyggelig afrensning.

Mvh. ERLO

Jakob M (12-11-2009)
Kommentar
Fra : Jakob M


Dato : 12-11-09 21:30

Det er såmænd ikke fodi vi er så uenige, men jeg synes du overvurderer
betydningen af galvanisk korrosion. Der er altså ganske gemen ilt-korrosion
der er problemet for biler.

>> Nej, galvanisk korrosion optræder kun når du har 2 eller flere metaller
>> elektrisk forbundne og i kontakt med den samme elektrolyt (oftest vand).
>> En bil er for det meste ikke nedsænket i vand og de metaller de er brugt
>> på en bil er oftest lavt- eller ulegeret stål der korrosionsmæssigt er
>> ens. Galvaniserer man bilen har man et galvanisk element som du nævner,
>> men kun så længe der er vand på overfladerne.
>
> Et moderne karrosseri et netop karakteriseret ved et sammensurrium af
> metaller med henblik på vægtbesparelse og kollissionssikring. Der er
> overvejende benyttet lavtlegeret stål til døre, tag, hjælme, hvorimod
> side/front/bag paneler og partier omkring ruderammen er højtlegeret stål
> (HSS). Vanger eller dele heraf kan være udført i aluminium. Endelig er det
> hele forbundet med kobber - stelforbindelser og ledninger.
> Vandet - elektrolytten - er oven i købet iblandet salt og tilstede næsten
> halvdelen af året.
> Altså, betingelserne for et galvanisk element er opfyldt.

Kun når begge metaller er i direkte kontakt med samme væske og min påstand
er at det kun sker i en meget lille del af bilens levetid. Derudover er
lavtlegeret og HSS stål korrosionsmæssigt stort set ens, selvom de andre
mekaniske egenskaber er vidt forskellige. Ydermere er arealet af de ædlere
metaller, som f.eks. kobber begrænset, derfor bidrager de små ædle arealer
stort set ikke negativt.

>>
>>> Dette ser du på galvaniserede jernkonstruktioner - når zinken er væk
>>> forsvinder jernet (ruster).
>
>> Man ser en gang i mellem rustgennemslag på galvaniserede emner pga uens
>> lagtykkelse og porer i zinken.
>
> Zinken behøver ikke at være tæt - porer i zinken skulle stadig give
> beskyttelse af jernmetallet på grund af et fænomen man kalder
> fjernbeskyttelsesvirkning - virker på afstande op til 1 millimeter ( ses
> på udstansede galvaniserede jernplader op til 1 mm.).

Igen gælder det kun nedsænkede emner og selv om det regner ofte i Danmark er
det stadigvæk langt flere tørre dage. Grunden til at galvanisering fungerer
så godt er at zink korroderer forholdsvis langsomt og danner nogle
uopløselige (i vand) salte der hæmmer videre korrosion og lukker af for
adgang af ilt og fugt til den underliggende ståloverflade.

> Når du betragter ældre biler - fra 4 år - kan du se at de nederste 15 - 20
> cm nærmest har været "neddyppet" i saltlage. Prøv at se FIAT Ducato'er 10
> år gamle, her er de nederte 10 cm angrebet i faretruende grad (annonceret
> i Blå Avis med teksten "lidt rust"). Mitsubishi Colt biler kunne vi opleve
> som 4-årige med borttæret vange under køler. VW Golf med gennemtæringer
> forskellige steder på karrosseri.

Lyder som utilstrækkelig rustbeskyttelse og almindelig ilt-korrosion.

> Amerikanerne har et system, jeg tror det hedder RUST BUSTER, hvor man
> sender elektroner rundt i karrossen med rusthindrende effekt. Der
> diskuteres om systemet virker og jeg kan ikke forstå at vi ikke forsker
> mere i denne form for rustbeskyttelse da vi jo bor i et klimabælte hvor
> jernmetaller er i stor fare for nedbrydning med store værditab til følge.
> Jeg har hørt "rygter" om at biler med minus til stel tærer mere end dem
> der har plus til stel. Om der er bevis herfor ved jeg ikke.

Jeg kender ikke det pågældende produkt, men det lyder som katodisk
beskyttelse. Hvis man påtrykker en spænding vil ilten få sine elektroner fra
spændingskilden i stedet for det uædle metal. Det er meget brugt på skibe,
sammen med offeranoder, men koster noget strøm og virker kun hvis hele emnet
er nedsænket i vand.

> Jeg er også klar over at tin er dårligere placeret end zink i
> spændingsrækken overfor jern (tin/jern her er jernet offeranode) men i
> praksis giver en tinforsegling god rustbeskyttelse og er dejligt hurtigt
> at arbejde med end plastprodukter med deres "hærdetider" - når tinnet er
> koldt kan det bearbejdes. Ulempe: tin kræver omhyggelig afrensning.

Tin passiverer i luft (lige som aluminium) og er i praksis stabilt som du
også oplever. Der findes epoxytyper der absolut ikke korroderer og også kan
bearbejdes bagefter, som f.eks. Belzona. Det bliver brugt til skibsdele og
offshore branchen generelt, jeg har dog ingen personlige erfaringer med det.

Mvh
Jakob



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste