---

A arbejder som freelance sælger for B.
A har sin ejen virksomhed.
A har under de første år i B's virksomhed brugt sin ejen PC, men får i
det sidste
år adgang til en stationær firma PC.
Der skrives ingen aftaler om hvordan A har lov at bruge denne PC.
A installerer en privat e-mail klient for sit personlige e-post konto.
Når A efter en tid beslutter at samarbejdet skal ophøre bliver A
bortvist og når ikke at slette sin private e-post klient og
e-mail konto.
B går efterfølgende, uden A's tiladelse, ind i A's private e-post
konto og læser alle A's e-mails.
Ikke nok med det, B prøver også at bruge nogle af A's private e-mails
som bevisning i en anden sag om royalties.

Mine spørgsmål:
- Må B åbne A's private e-post og gøre sig bekendt med indholdet?
- Må B bruge disse e-mails som bevis i en sag?

Hilsen, Pablo

---

Pablo Bianco skrev:

> - Må B åbne A's private e-post og gøre sig bekendt med indholdet?

Nej.

Uden en udtrykkelig aftale om at pc'en kun må bruges til
firmarelaterede ting eller en tydelig gøren opmærksom på at evt.
private ting vil kunne blive læst (er ikke engang sikker på at
det vil holde), så er det uberettiget at B læser A's post:

Den paragraf der populært kaldes "brevhemmeligheden", er her (kun
stk. 1 pkt. 1):

§ 263. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som
uberettiget

1)    bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden
    lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med
    indholdet,

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

On 28 Jul., 10:13, Bertel Lund Hansen <unosp...@lundhansen.dk> wrote:
> Pablo Bianco skrev:
>
> > - Må B åbne A's private e-post og gøre sig bekendt med indholdet?
>
> Nej.
>
> Uden en udtrykkelig aftale om at pc'en kun må bruges til
> firmarelaterede ting eller en tydelig gøren opmærksom på at evt.
> private ting vil kunne blive læst (er ikke engang sikker på at
> det vil holde), så er det uberettiget at B læser A's post:
>
> Den paragraf der populært kaldes "brevhemmeligheden", er her (kun
> stk. 1 pkt. 1):
>
> § 263. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som
> uberettiget
>
> 1)       bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden
>          lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med
>          indholdet,
>
> --
> Bertelhttp://bertel.lundhansen.dk/                   FIDUSO:http://fiduso.dk/

Mange tak for svar Bertel,
Jeg stiller et spørgsmål mere hvis det er ok?
Sagen er den at A har stævnet B for at få sit provisionsgrundlag. A
har nu opdaget at B ulovligt har skaffet sig adgang til A's e-post,
altså Straffelovens § 263, så A skal til at indgive en
politianmeldelse. Samtidligt vil A gerne få et forlig vedr stævningen
for at det skal gå hurtigere.
A tror at politisagen eventuel vil få B mere villig at komme med et
forslag til forlig.
Hvis A og B bliver enige om et forlig, kan A så trække sin
politianmeldelse tilbage?

Hilsen Pablo

---

Pablo Bianco skrev:

> Hvis A og B bliver enige om et forlig, kan A så trække sin
> politianmeldelse tilbage?

Det mener jeg ikke han kan - i princippet. Men hvis A ikke vil
medvirke som vidne og ikke tropper op med nødvendigt
bevismateriale, så kan politiet ikke gøre noget ved sagen. Men
jeg mener at anmeldelsen som sådan bliver ved med at være i
kraft.

A kunne evt. blot meddele B at han har materiale til en
straffesag mod B, men at han er mest interesseret i at få lukket
sagen i en fart på en måde som han selv kan være tilfreds med.
Det kunne måske få B til at være mere forhandlingsvillig? Men man
kan også risikere at han går op i en spids.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

On 28 Jul., 16:40, Bertel Lund Hansen <unosp...@lundhansen.dk> wrote:
> Pablo Bianco skrev:
>
> > Hvis A og B bliver enige om et forlig, kan A så trække sin
> > politianmeldelse tilbage?
>
> Det mener jeg ikke han kan - i princippet. Men hvis A ikke vil
> medvirke som vidne og ikke tropper op med nødvendigt
> bevismateriale, så kan politiet ikke gøre noget ved sagen. Men
> jeg mener at anmeldelsen som sådan bliver ved med at være i
> kraft.
>
> A kunne evt. blot meddele B at han har materiale til en
> straffesag mod B, men at han er mest interesseret i at få lukket
> sagen i en fart på en måde som han selv kan være tilfreds med.
> Det kunne måske få B til at være mere forhandlingsvillig? Men man
> kan også risikere at han går op i en spids.
>
> --
> Bertelhttp://bertel.lundhansen.dk/                   FIDUSO:http://fiduso.dk/

Tak igen Bertel, dejligt med klogskab

---

[klip]
> > Hvis A og B bliver enige om et forlig, kan A så trække sin
> > politianmeldelse tilbage?
>
> Det mener jeg ikke han kan - i princippet. Men hvis A ikke vil
> medvirke som vidne og ikke tropper op med nødvendigt
> bevismateriale, så kan politiet ikke gøre noget ved sagen. Men
> jeg mener at anmeldelsen som sådan bliver ved med at være i
> kraft.
>
> A kunne evt. blot meddele B at han har materiale til en
> straffesag mod B, men at han er mest interesseret i at få lukket
> sagen i en fart på en måde som han selv kan være tilfreds med.
> Det kunne måske få B til at være mere forhandlingsvillig? Men man
> kan også risikere at han går op i en spids.
[/klip]

Ifølge Straffelovens § 275, stk. 1, er indgreb i brevhemmeligheden
undergivet privat påtale, hvilket vil sige, at den forurettede selv
optræder som part i sagen. Offentlig påtale kan dog ske, hvis der
fremsættes en anmodning herom, jf. stk. 2. Anmeldelse er ikke nok i
den forbindelse, der skal også fremsættes begæring om påtale (se
f.eks. dommen UfR 1999.304 V, hvor dette ikke ansås for at være
sket). Derfor kan A for at lægge pres på B formentlig anmelde sagen
uden at fremsætte begæring om påtale. Fremsættes begæring om påtale,
bliver sagen anklagemyndighedens anliggende. Mest nærliggende er dog,
at A i første omgang gør B opmærksom på, at han overvejer at påtale
sagen privat. Hvis det ikke får B på bedre tanker, kunne man så
overveje at tage sagen videre. A skal dog være opmærksom på
Straffelovens § 96, særligt stk. 1:

"Adgang til privat påtale og til at begære offentlig påtale
bortfalder, når den berettigede ikke har anlagt sag eller fremsat
begæring inden 6 måneder efter, at han har fået sådan kundskab, at han
har tilstrækkeligt grundlag for sagsanlæg eller fremsættelse af
påtalebegæring."

---

Pablo Bianco skrev:
> - Må B bruge disse e-mails som bevis i en sag?

Vær lige opmærksom på, at du ikke har fået svar på dette
spørgsmål. Jeg er ikke ekspert, men jeg vil tro, at B kan
bruge dem i en sag.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Hjælp til svære ord og ordsprog:
http://ordforklaring.dk

---

On Jul 28, 4:35 pm, Kim Ludvigsen <use...@kimludvigsen.dk> wrote:
> Pablo Bianco skrev:
>
> > - Må B bruge disse e-mails som bevis i en sag?
>
> Vær lige opmærksom på, at du ikke har fået svar på dette
> spørgsmål. Jeg er ikke ekspert, men jeg vil tro, at B kan
> bruge dem i en sag.
>
> --
> Mvh. Kim Ludvigsen
> Hjælp til svære ord og ordsprog:http://ordforklaring.dk

Det er svært at give et entydigt svar på spørgsmålet. Jeg tillader
mig at citere Martin Gräs Linds konklusion (UfR 2004B.85):

Retsstillingen må på baggrund af retspraksis og de begrænsede
fortolkningsbidrag beskrives som uafklaret.

Ingen regler i retsplejeloven synes at kunne begrunde hverken en
generel afvisning af ulovligt tilvejebragte bevismidlers betydning for
en retssags udfald eller en generel afskæring af ulovligt
tilvejebragte beviser i den civile proces.

"Det må dog antages, at der er hjemmel til inden for retsplejelovens
rammer, at domstolene i visse situationer, ligesom i Norge, kan
afskære bevisførelse. En sådan afskæring kan ske under hensyntagen til
mere generelle overvejelser såsom det uetiske og retssikkerhedsmæssigt
betænkelige i at tillade bevisførelse, som hidrører fra ulovlige
aktiviteter, og ved en vurdering af forholdene i den konkrete sag.

I situationer, hvor beviset er tilvejebragt på en strafbar måde,
vægter argumentationen for at afskære beviset tungere. Dette gælder
dog ikke, hvis den person, hvis integritet er krænket ved
tilvejebringelsen af beviset, selv har foretaget noget strafbart i
relation til det, beviset angår.

Foreløbig kan det konstateres, at det i dansk ret kan indgå i
vurderingen af, om et bevis skal afskæres, om det er tilvejebragt
ulovligt. Det vil vise sig, om de danske domstole når frem til samme
resultater som i Norge. Argumentationen for afskærelse af bevis i
civile retssager er dog ganske sammenfaldende, og man kan spørge om,
hvorfor retstilstanden skulle være anderledes her i landet.

En løsning, hvor det ulovligt tilvejebragte bevis på den ene side
tillades ført, men på den anden side på baggrund af den ulovlige
tilvejebringelse tillægges mindre bevismæssig vægt ved den materielle
vurdering, kan næppe udelukkes. I så fald kan tænkes en successiv
model, hvor domstolene, hvis der ikke findes at være tilstrækkeligt
grundlag for at afskære beviset, i bedømmelsen af sagen tager hensyn
til det ulovligt eller uetisk tilvejebragte bevis."