---

I forb. m. læsning af grundloven af 1953 har jeg nogle punkter jeg gerne vil
have afklaret:


§ 37
Folketinget træder sammen på det sted, hvor regeringen har sit sæde. I
overordentlige tilfælde kan Folketinget dog samles andetsteds i riget.

Hvor står det i loven at regeringen har sit sæde i København ?
Regentparret har så vidt jeg ved sæde i flere forskellige byer: Århus,
Fredensborg (indimellem Gråsten) og København. Så man må antage at både
Århus og Fredensborg med lige så stor ret kunne være residens byer for
kongen/regenten og dermed sæde for regeringen ? Hvad er lovgrundlaget der
bestemmer at København er sæde for regent og regering (og dermed for
folketinget) ?

§ 88
Vedtager Folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse og regeringen
vil fremme sagen, udskrives nyvalg til Folketinget. Vedtages forslaget i
uændret skikkelse af det efter valget følgende Folketing, bliver det inden
et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne
til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere regler
for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen
deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres
stemme for Folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den
grundlov.

Det vil sige at hvis et folketing ønsker en ny grundlov hvor regenten/kongen
erstattes af en præsident (riget omdannes til republik) ja så skal
kongen/regenten godkende dette før det kan blive ny grundlov ?! Lad os
forestille os at en regent nægter at underskrive en sådan ny grundlov efter
at et flertal i befolkningen har vedtaget en sådan og folketing og regering
er enige heri, hvad sker der så ?

Mht. retslig immunitet er der flg. bestemmelser i grundloven:

§ 13
Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige
for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov.


Så man må kunne konkludere at kun regenten er fredhellig : nyder retslig
immunitet. Altså ikke de øvrige medlemmer af kongehuset ?! Så kører f.eks.
en kronprins for stærkt kan pågældende altså straffes ?!

---

On 22 Jul., 22:19, "Jan Pedersen" <janengelnrechtpeder...@gmail.com>
wrote:
> I forb. m. læsning af grundloven af 1953 har jeg nogle punkter jeg gerne vil
> have afklaret:
>
> § 37
> Folketinget træder sammen på det sted, hvor regeringen har sit sæde.. I
> overordentlige tilfælde kan Folketinget dog samles andetsteds i riget.
>
> Hvor står det i loven at regeringen har sit sæde i København ?
> Regentparret har så vidt jeg ved sæde i flere forskellige byer: Århus,
> Fredensborg (indimellem Gråsten) og København. Så man må antage at både
> Århus og Fredensborg med lige så stor ret kunne være residens byer for
> kongen/regenten og dermed sæde for regeringen ? Hvad er lovgrundlaget der
> bestemmer at København er sæde for regent og regering (og dermed for
> folketinget) ?
>
> § 88
> Vedtager Folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse og regeringen
> vil fremme sagen, udskrives nyvalg til Folketinget. Vedtages forslaget i
> uændret skikkelse af det efter valget følgende Folketing, bliver det inden
> et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne
> til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere regler
> for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen
> deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres
> stemme for Folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den
> grundlov.
>
> Det vil sige at hvis et folketing ønsker en ny grundlov hvor regenten/kongen
> erstattes af en præsident (riget omdannes til republik) ja så skal
> kongen/regenten godkende dette før det kan blive ny grundlov ?! Lad os
> forestille os at en regent nægter at underskrive en sådan ny grundlov efter
> at et flertal i befolkningen har vedtaget en sådan og folketing og regering
> er enige heri, hvad sker der så ?
>
> Mht. retslig immunitet er der flg. bestemmelser i grundloven:
>
> § 13
> Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige
> for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov..
>
> Så man må kunne konkludere at kun regenten er fredhellig : nyder retslig
> immunitet. Altså ikke de øvrige medlemmer af kongehuset ?! Så kører f.eks.
> en kronprins for stærkt kan pågældende altså straffes ?!

Gå ud og luk op for vandet og drik et glas vand - du får ALDRIG din
vilje igennem

---

"bosol" <bosolengo@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:3d442889-ba28-416c-89fc-2d812e40a637@o6g2000yqj.googlegroups.com...
On 22 Jul., 22:19, "Jan Pedersen" <janengelnrechtpeder...@gmail.com>
wrote:
> I forb. m. læsning af grundloven af 1953 har jeg nogle punkter jeg gerne
> vil
> have afklaret:
>
> § 37
> Folketinget træder sammen på det sted, hvor regeringen har sit sæde. I
> overordentlige tilfælde kan Folketinget dog samles andetsteds i riget.
>
> Hvor står det i loven at regeringen har sit sæde i København ?
> Regentparret har så vidt jeg ved sæde i flere forskellige byer: Århus,
> Fredensborg (indimellem Gråsten) og København. Så man må antage at både
> Århus og Fredensborg med lige så stor ret kunne være residens byer for
> kongen/regenten og dermed sæde for regeringen ? Hvad er lovgrundlaget der
> bestemmer at København er sæde for regent og regering (og dermed for
> folketinget) ?
>
> § 88
> Vedtager Folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse og
> regeringen
> vil fremme sagen, udskrives nyvalg til Folketinget. Vedtages forslaget i
> uændret skikkelse af det efter valget følgende Folketing, bliver det inden
> et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne
> til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere
> regler
> for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i
> afstemningen
> deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres
> stemme for Folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den
> grundlov.
>
> Det vil sige at hvis et folketing ønsker en ny grundlov hvor
> regenten/kongen
> erstattes af en præsident (riget omdannes til republik) ja så skal
> kongen/regenten godkende dette før det kan blive ny grundlov ?! Lad os
> forestille os at en regent nægter at underskrive en sådan ny grundlov
> efter
> at et flertal i befolkningen har vedtaget en sådan og folketing og
> regering
> er enige heri, hvad sker der så ?
>
> Mht. retslig immunitet er der flg. bestemmelser i grundloven:
>
> § 13
> Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige
> for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov.
>
> Så man må kunne konkludere at kun regenten er fredhellig : nyder retslig
> immunitet. Altså ikke de øvrige medlemmer af kongehuset ?! Så kører f.eks.
> en kronprins for stærkt kan pågældende altså straffes ?!

Gå ud og luk op for vandet og drik et glas vand - du får ALDRIG din
vilje igennem

Hvis man gør sig den ulejlighed at læse mit oprindelige indlæg forekommer
det ikke mig at der fremgår nogen personlig vilje i indlægget, men derimod
juridiske spørgsmål :) Vilje er et område der hører politik til og det er
derfor uvedkommende i denne gruppe :)

---

bosol bosolengo@gmail.com skrev 22.07.2009 21:56:09 i
<3d442889-ba28-416c-89fc-2d812e40a637@o6g2000yqj.googlegroups.com> bl.a.:

>Gå ud og luk op for vandet og drik et glas vand - du får ALDRIG din
>vilje igennem

Dem der anser bosol for en god læser og en skarp juridisk hjerne rækker
hånden op!

--
Niels

---

"Jan Pedersen" <janengelnrechtpedersen@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:4a676656$0$25199$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>I forb. m. læsning af grundloven af 1953 har jeg nogle punkter jeg gerne
>vil have afklaret:
>
>
> § 13
> Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige
> for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov.
>
>
> Så man må kunne konkludere at kun regenten er fredhellig : nyder retslig
> immunitet. Altså ikke de øvrige medlemmer af kongehuset ?! Så kører f.eks.
> en kronprins for stærkt kan pågældende altså straffes ?!
>
Nej, for det er reguleret via Kongeloven. Se evt. nærmere her:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/Kongeloven
Dertil kommer så den diplomatiske immunitet, som er reguleret via
Wienerkonventionen.

Kurt

---

"Kurt B. Andersen" <kurtanospam@privat.dk> skrev i meddelelsen
news:4a679780$0$56782$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Jan Pedersen" <janengelnrechtpedersen@gmail.com> skrev i meddelelsen
> news:4a676656$0$25199$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>>I forb. m. læsning af grundloven af 1953 har jeg nogle punkter jeg gerne
>>vil have afklaret:
>>
>>
>> § 13
>> Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige
>> for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov.
>>
>>
>> Så man må kunne konkludere at kun regenten er fredhellig : nyder retslig
>> immunitet. Altså ikke de øvrige medlemmer af kongehuset ?! Så kører
>> f.eks. en kronprins for stærkt kan pågældende altså straffes ?!
>>
> Nej, for det er reguleret via Kongeloven. Se evt. nærmere her:
> http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/Kongeloven
> Dertil kommer så den diplomatiske immunitet, som er reguleret via
> Wienerkonventionen.
>
> Kurt
".......Kongeloven, den danske enevældes forfatningsdokument fra 1665.
Kongeloven afløstes i 1849 af Danmarks Riges Grundlov, idet dog Kongeloven
art. 25 endnu anses for gældende; ifølge den kan prinser og prinsesser af
blodet kun strafferetligt forfølges efter kongens ordre. Kongeloven er
dateret 14. november 1665. Dele af den er gengivet i Christian 5.s Danske
Lov fra 1683, men i sin helhed blev den først offentliggjort i
1709............."

Interessant. Man indfører en Grundlov der erstatter Kongeloven. Men en lille
del af denne anser man for stadig at være gældende nemlig art.25. Det er da
juridisk meget interessant. Hvem er det lige der anser dette ? Højesteret ?
Politikerne ? Og på hvilket grundlag kan de bare udtage en lille del af en
lov og sige at den stadig er gældende ? Mig forekommer det at også art. 25
er erstattet af ny lovtekst i grundloven nemlig § 13 ?!

---

"Jan Pedersen" <janengelnrechtpedersen@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4a67a766$0$25199$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
[klip]
> Interessant. Man indfører en Grundlov der erstatter Kongeloven. Men en
> lille del af denne anser man for stadig at være gældende nemlig art.25.
> Det er da juridisk meget interessant.

I epilogen til grundloven fremgår det, at blandt andet artikel 21 og 25 i
kongeloven blev opretholdt.

Det er meget ofte forekommende, at man i et regelsæt, der ophæver et andet,
opretholder nogle få af de hiddtidige bestemmelser.

/Karina

---

"Karina Jensen" <smikSLETDETTE@lazy.dk> skrev i meddelelsen
news:h48a4u$t4t$1@news.eternal-september.org...
> "Jan Pedersen" <janengelnrechtpedersen@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:4a67a766$0$25199$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> [klip]
>> Interessant. Man indfører en Grundlov der erstatter Kongeloven. Men en
>> lille del af denne anser man for stadig at være gældende nemlig art.25.
>> Det er da juridisk meget interessant.
>
> I epilogen til grundloven fremgår det, at blandt andet artikel 21 og 25 i
> kongeloven blev opretholdt.
>
> Det er meget ofte forekommende, at man i et regelsæt, der ophæver et
> andet, opretholder nogle få af de hiddtidige bestemmelser.
>
> /Karina
Tja synes stadig det er upassende at så gammel en lovtekst opretholdes men
det er jo et politisk valg og derfor irrelevant i denne kontekst. Eneste
kommentar jeg vil knytte til det er at jeg mener at sproget og de
forudsætninger der var gældende i enevældens tid ikke rigtig gør kongeloven
tidsvarende. Dels har vi ikke længere enevælde derudover er det anvendte
sprog i Kongeloven meget svært tilgængeligt for mange nutidige danskere. Så
en opdatering ville da være ønskelig så almindelige danskere havde en chance
for at forstå lovteksten og de præmisser under hvilken den er blevet til.

---

"Jan Pedersen" <janengelnrechtpedersen@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4a67afea$0$25201$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Tja synes stadig det er upassende at så gammel en lovtekst opretholdes men
> det er jo et politisk valg og derfor irrelevant i denne kontekst. Eneste
> kommentar jeg vil knytte til det er at jeg mener at sproget og de
> forudsætninger der var gældende i enevældens tid ikke rigtig gør
> kongeloven tidsvarende. Dels har vi ikke længere enevælde derudover er det
> anvendte sprog i Kongeloven meget svært tilgængeligt for mange nutidige
> danskere. Så en opdatering ville da være ønskelig så almindelige danskere
> havde en chance for at forstå lovteksten og de præmisser under hvilken den
> er blevet til.

Jamen, kongeloven er jo stort set også ophævet. Det eneste, der er tilbage,
er artikel 21 og 25.

/Karina

---

Karina Jensen wrote:
> "Jan Pedersen" <janengelnrechtpedersen@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:4a67a766$0$25199$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> [klip]
>> Interessant. Man indfører en Grundlov der erstatter Kongeloven. Men en
>> lille del af denne anser man for stadig at være gældende nemlig art.25.
>> Det er da juridisk meget interessant.
>
> I epilogen til grundloven fremgår det, at blandt andet artikel 21 og 25 i
> kongeloven blev opretholdt.
>
> Det er meget ofte forekommende, at man i et regelsæt, der ophæver et andet,
> opretholder nogle få af de hiddtidige bestemmelser.
>

Før computeren blev opfundet var det alt for svært at klippe et afsnit
ud af et gammelt regelsæt og klistre det ind i det nye

Så er det lettere at lave en henvisning.

Det gør det også sværere for menigmand at finde alle reglerne et sted,
hvilket berettiger at et jurastudium skal tage lang tid og en jurist
skal tjene mange penge.

Desuden sælger forlagene flere lovbøger.



Leif

---

"Leif Neland" <leif@neland.dk> skrev i en meddelelse
news:4a67efcd$0$56793$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
[klip]
> Det gør det også sværere for menigmand at finde alle reglerne et sted,

En af årsagerne til, at det betragtes som god lovteknik at henvise til
gældende regler, er hensynet til os alle sammen. Når vi er vant til at finde
en regel i ét regelsæt, så vil det være unødigt besværligt, at vi skal til
at finde præcist den samme regel et helt andet sted. Samtidig kan det at
gentage en regel i et nyt regelsæt give anledning til fortolkningstvivl.
Gælder der nu præcist det samme, eller betyder den nye sammenhæng, som
reglen er sat ind i, at den skal fortolkes på en anden måde.

> hvilket berettiger at et jurastudium skal tage lang tid og en jurist skal
> tjene mange penge.

Der er rigtig mange grunde til, at et jurastudium tager lang tid. Jeg kan
fortælle dig, at lovtekniske spørgsmål, som dem vi diskuterer her, stort set
ikke behandles på studiet. Lovteknik lærer man, når man arbejder i et
ministerium og arbejder dagligt med at udarbejde regler.

/Karina

---

Karina Jensen skrev:

> Der er rigtig mange grunde til, at et jurastudium tager lang tid.

Ja. Det lykkedes mig engang at overbevise en kammerat om det. Han
er murer, men han var ved at oprette et byggefirma og funderede
over om ikke han selv kunne lave papirarbejdet fordi han havde
set det så tit, og det kunne da ikke være særlig svært.

Jeg fortalte ham så at jeg tit havde set ham bygge og mure, og
det så heller ikke ud til at rumme uoverstigelige vanskeligheder.
Jeg var bare bange for at hvis jeg skulle gå i gang med det, så
ville jeg mure skævt, blande mørtelen forkert, vælge forkerte
materialer så fugten trængte ind, glemme at tætne osv. - et hav
af problemer som man ikke opdager når man ser en trænet fagmand
udøre det let og elegant.

Den fes ind.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen unospamo@lundhansen.dk skrev 23.07.2009 11:06:09 i <sp9g655nda7d7ihonogmslmkg0q1m3l7ml@news.stofanet.dk> bl.a.:

> Karina Jensen skrev:
>
> > Der er rigtig mange grunde til, at et jurastudium tager lang tid.
>
> Ja. Det lykkedes mig engang at overbevise en kammerat om det. Han
> er murer, men han var ved at oprette et byggefirma og funderede
> over om ikke han selv kunne lave papirarbejdet fordi han havde
> set det så tit, og det kunne da ikke være særlig svært.
>
> Jeg fortalte ham så at jeg tit havde set ham bygge og mure, og
> det så heller ikke ud til at rumme uoverstigelige vanskeligheder.
> Jeg var bare bange for at hvis jeg skulle gå i gang med det, så
> ville jeg mure skævt, blande mørtelen forkert, vælge forkerte
> materialer så fugten trængte ind, glemme at tætne osv. - et hav
> af problemer som man ikke opdager når man ser en trænet fagmand
> udøre det let og elegant.
>
> Den fes ind.

Og så er det endda lettere at gøre murerens arbejde...

--
Niels

---

Niels P Sønderskov <npsonder@gmail.com> wrote in
news:xn0gczwtj5r9eva00e@news.sunsite.dk:

>> Den fes ind.
> Og så er det endda lettere at gøre murerens arbejde...

På samme måde som et tordenbrag er højere end Rundetaarn.

--
Fordi folk læser oppefra og ned.
Hvorfor er topposting irriterende?

---

Jan Pedersen skrev:

> Interessant. Man indfører en Grundlov der erstatter Kongeloven. Men en lille
> del af denne anser man for stadig at være gældende nemlig art.25. Det er da
> juridisk meget interessant.

Måske. Nogle af paragrafferne i Danske Lov fra 1683 gælder
stadigvæk uanset at der findes moderne pendanter til dem.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=59516

Se øverst til højre.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Jan Pedersen" <janengelnrechtpedersen@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:4a676656$0$25199$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>I forb. m. læsning af grundloven af 1953 har jeg nogle punkter jeg gerne
>vil have afklaret:
>
>
> § 37
> Folketinget træder sammen på det sted, hvor regeringen har sit sæde. I
> overordentlige tilfælde kan Folketinget dog samles andetsteds i riget.
>
> Hvor står det i loven at regeringen har sit sæde i København ?
> Regentparret har så vidt jeg ved sæde i flere forskellige byer: Århus,
> Fredensborg (indimellem Gråsten) og København. Så man må antage at både
> Århus og Fredensborg med lige så stor ret kunne være residens byer for
> kongen/regenten og dermed sæde for regeringen ? Hvad er lovgrundlaget der
> bestemmer at København er sæde for regent og regering (og dermed for
> folketinget) ?
>
Det er ikke regentparret, som bestemmer hvor folketinget skal træde sammen,
da det ikke er dem, som er regeringen.
Hvis du tænker dig lidt om, ved du vist godt, hvem regeringen er.
Der er næppe noget lovgrundlag for, at det skal foregå i København, og det
er næppe heller meningen med denne paragraf.
Den beskriver jo sådan set bare, at der hvor en regering har valgt at regere
fra, der skal folketingsmedlemmerne også samles.
Det er vel også lidt praktisk, at de samles samme sted. Men hvis en regering
på et tidspunkt vælger at flytte et andet sted hen, er der næppe nogen lov,
som forbyder dem at gøre det.

Kurt

---

"Kurt B. Andersen" <kurtanospam@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:4a6798cb$0$56788$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Det er vel også lidt praktisk, at de samles samme sted.
>
De kan vel næppe samles forskellige steder ...

--
Martin
www.martinbak.dk/

---

"Martin Bak" <fornavn@fornavnefternavn.dk> skrev i meddelelsen
news:4a679e75$0$48240$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Kurt B. Andersen" <kurtanospam@privat.dk> skrev i en meddelelse
> news:4a6798cb$0$56788$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
>> Det er vel også lidt praktisk, at de samles samme sted.
>>
> De kan vel næppe samles forskellige steder ...
>
> --
> Martin
> www.martinbak.dk/
>
De kan ikke samles forskellige steder men fint holde til forskellige steder
når de ikke er samlet. F.eks. har regenten forskellige residenser. Grunden
til jeg overhovedet kommer ind på sagen er dels at jeg ikke har kunnet finde
lovhjemmel for begrebet hovedstad , altså en by der huser regering,
folketing og konge på en gang. Dernæst har den nuværende bygning der huser
disse (Christiansborg) en grim vane med at brænde ned, så man kunne vel
forestille sig at brændte denne bygning ned igen kunne man tænke sig et lidt
mere nuanceret blik for alternativer når man skulle finde en ny bygning der
kan huse både folketing, regering(Statsministerie) og kongelige
repræsentationslokaler. F.eks. er der jo bygninger andre steder end lige i
København der kunne komme på tale.

---

"Martin Bak" <fornavn@fornavnefternavn.dk> wrote in news:4a679e75$0$48240
$14726298@news.sunsite.dk:

>> Det er vel også lidt praktisk, at de samles samme sted.
> De kan vel næppe samles forskellige steder ...

Regering og Folketing er 2 forskellige ting (dog ganske ofte med et
betydeligt personsammenfald). Regeringen kunne sagtens holde til i
København mens Folketinget mødtes ved Jellingestenen. Hvis ikke lige det
var for Grundloven.

--
Fordi folk læser oppefra og ned.
Hvorfor er topposting irriterende?

---

"Kurt B. Andersen" <kurtanospam@privat.dk> skrev i meddelelsen
news:4a6798cb$0$56788$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Jan Pedersen" <janengelnrechtpedersen@gmail.com> skrev i meddelelsen
> news:4a676656$0$25199$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>>I forb. m. læsning af grundloven af 1953 har jeg nogle punkter jeg gerne
>>vil have afklaret:
>>
>>
>> § 37
>> Folketinget træder sammen på det sted, hvor regeringen har sit sæde. I
>> overordentlige tilfælde kan Folketinget dog samles andetsteds i riget.
>>
>> Hvor står det i loven at regeringen har sit sæde i København ?
>> Regentparret har så vidt jeg ved sæde i flere forskellige byer: Århus,
>> Fredensborg (indimellem Gråsten) og København. Så man må antage at både
>> Århus og Fredensborg med lige så stor ret kunne være residens byer for
>> kongen/regenten og dermed sæde for regeringen ? Hvad er lovgrundlaget der
>> bestemmer at København er sæde for regent og regering (og dermed for
>> folketinget) ?
>>
> Det er ikke regentparret, som bestemmer hvor folketinget skal træde
> sammen, da det ikke er dem, som er regeringen.
> Hvis du tænker dig lidt om, ved du vist godt, hvem regeringen er.
> Der er næppe noget lovgrundlag for, at det skal foregå i København, og det
> er næppe heller meningen med denne paragraf.
> Den beskriver jo sådan set bare, at der hvor en regering har valgt at
> regere fra, der skal folketingsmedlemmerne også samles.
> Det er vel også lidt praktisk, at de samles samme sted. Men hvis en
> regering på et tidspunkt vælger at flytte et andet sted hen, er der næppe
> nogen lov, som forbyder dem at gøre det.
>
> Kurt
Nu nævnte jeg kun regeringen og kongen/regenten i samme sætning fordi flere
passager i grundloven der omtaler kongen retteligt i praksis har med
regeringen at gøre der agerer på kongens/regentens vejne.
Jeg kan fint se det praktiske i at kongen/regenten , regeringen og
folketinget holder til i samme by. Jeg var sådan set bare ude efter at vide
om begrebet hovedstad var lovfæstet.

---

Jan Pedersen skrev:

> Det vil sige at hvis et folketing ønsker en ny grundlov hvor regenten/kongen
> erstattes af en præsident (riget omdannes til republik) ja så skal
> kongen/regenten godkende dette før det kan blive ny grundlov ?! Lad os
> forestille os at en regent nægter at underskrive en sådan ny grundlov efter
> at et flertal i befolkningen har vedtaget en sådan og folketing og regering
> er enige heri, hvad sker der så ?

Det kan vi nemt forestille os. Det lille stunt prøvede
Christian X. Han var nær blevet afsat, men så faldt han til
patten.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i meddelelsen
news:uj6f65djngvdgt39ds97apsvl10cruiar4@news.stofanet.dk...
> Jan Pedersen skrev:
>
>> Det vil sige at hvis et folketing ønsker en ny grundlov hvor
>> regenten/kongen
>> erstattes af en præsident (riget omdannes til republik) ja så skal
>> kongen/regenten godkende dette før det kan blive ny grundlov ?! Lad os
>> forestille os at en regent nægter at underskrive en sådan ny grundlov
>> efter
>> at et flertal i befolkningen har vedtaget en sådan og folketing og
>> regering
>> er enige heri, hvad sker der så ?
>
> Det kan vi nemt forestille os. Det lille stunt prøvede
> Christian X. Han var nær blevet afsat, men så faldt han til
> patten.
>
> --
> Bertel
> http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/

Ja præcis nær afsat...men en konge kan jo kun afsættes hvis der indføres en
ny forfatning dvs. en en ny grundlov og denne skal underskrives af både
minister (i det her tilfælde statsminister) og kongen selv. Nægter kungen
dette kan han (eller hun) vel ikke afsættes i praksis ? Det ville jo være
forfatningsstridigt ?!

---

Jan Pedersen skrev:

> Ja præcis nær afsat...men en konge kan jo kun afsættes hvis der indføres en
> ny forfatning dvs. en en ny grundlov og denne skal underskrives af både
> minister (i det her tilfælde statsminister) og kongen selv. Nægter kungen
> dette kan han (eller hun) vel ikke afsættes i praksis ? Det ville jo være
> forfatningsstridigt ?!

Det er kun en formsag at der står at kongen regerer, og det er
også kun en formsag at lovene skal skrives under af ham.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen <unospamo@lundhansen.dk> wrote in
news:fndf65lkvt4pb4ovg6mgjb6uqeig3bfp8r@news.stofanet.dk:

> ...og det er
> også kun en formsag at lovene skal skrives under af ham.

Men om ikke andet er det en ret vigtig formsag for loven er ikke gyldig
hvis ikke den underskrives af "kongen" inden 30 dage - se bare hvad der
skete for en måneds tid siden:
http://www.ft.dk/forhandlinger/20081M103_2009-06-18_1320.htm

....og i journalistisk form:
http://politiken.dk/politik/article733479.ece

--
Henrik Stidsen - http://henrikstidsen.dk/
http://fuglemarkedet.dk/ - Danmarks online fuglemarked!

---

Henrik Stidsen <inbox@henrikstidsen.dk> wrote in
news:Xns9C517BC66FC1Ehenrikstidsendk@130.225.247.90:

> http://www.ft.dk/forhandlinger/20081M103_2009-06-18_1320.htm

"Undervisningsminister Bertel Haarder:
Jeg beklager det besvær, som fejltagelsen medfører for Folketingets
medlemmer og administrationen. Hvis det var tilladt at bære sæk og aske
på Folketingets talerstol, ville jeg gøre det i dag.

Formanden:
Sækken kunne måske klares, asken er noget sværere."



--
Fordi folk læser oppefra og ned.
Hvorfor er topposting irriterende?

---

"Kent Oldhøj" <kent@oldhoj.dk> wrote in
news:Xns9C558FA705655kentoldhojdk@130.225.247.90:

> Formanden:
> Sækken kunne måske klares, asken er noget sværere."

Og så er der nogen der siger politik er kedeligt :)

--
Henrik Stidsen - http://henrikstidsen.dk/
http://fuglemarkedet.dk/ - Danmarks online fuglemarked!

---

Jan Pedersen skrev:

> Ja præcis nær afsat...men en konge kan jo kun afsættes hvis der indføres
> en ny forfatning dvs. en en ny grundlov og denne skal underskrives af
> både minister (i det her tilfælde statsminister) og kongen selv. Nægter
> kungen dette kan han (eller hun) vel ikke afsættes i praksis ? Det ville
> jo være forfatningsstridigt ?!

Jeg kan ikke se, at der står noget sted, at kongen er forpligtet til at
skrive under. Hvis kongen ikke skriver under, så gælder loven ikke.
Hvis de, der vil fremme den nye lov, fører dens bestemmelser ud i livet
alligevel, er der reelt tale om et statskup.

Men man skal jo nok finde på en masse finurlige vendinger til at
begrunde det alligevel, og så er det vigtigste nok at have militæret,
NATO og dommerstanden på sin side.

En noget mildere udvej ville være at nedsætte tilskudet til kongehuset
til laveste kontanthjælp. Men det kunne kongen vel også nægte at
underskrive?

Så i sidste ende er eneste lovlige reaktion, at parlamentet ikke
vedtager love, der forhøjer beløbene til kongehuset?

vh

Bjarne