Søren skrev:
> Hej
>
> Vi skal til Florida i juli måned i 18 dage, 2 vokse og 2 drenge på 8 og 11
> år.
> Vi har lejet en lejlighed i Orlando i 9 dage og så skal vi lidt rundt i
> Florida resten af tiden.Har lejet en bil.
> Vi vil gerne besøg nogle af parkerne i Orlando, Disney World, Seaworld,
> Universial og Kennedy Space Center.
> Er der nogen fordel ved at købe billetterne hjemmefra eller skal man gøre
> det derovre på salgssteder eller blot henne ved parkerne ? Er der nogen
> former for rabatter hvis man køber til flere parker, eller har i andre gode
> råd ?
>
Først og fremmest:
I er formodentlig ikke i tvivl om at det koster kassen!?
Anyhow:
Specielt Disney, der (svjh) har fire temaparker og en film-park, har
alskens tilbud på kombinations-billetter!
Hele området lever af Disneylands tilstedeværelse, og ethvert hotel har
såvel sin egen billet-"bar" som en shuttle-forbindelse til parkerne.
Når i bor i lejlighed er det enkelt at købe den fornødne
billet-kombination på stedet. Dét gjorde vi ved vores første og eneste
besøg og der er intet at sige til at der kan opstå køer, for
ekspedienten har hele smøren liggende på tungen og er villig til at
bygge den fornuftigste kombination op for jér!
Epcot er noget nær en verdensudstilling beliggende rundt om en cirkulær
sø og derfor mere en voksen-ting. Magic Kingdom er derimod stedet for et
par knægte på 8-11år! Jeg ved ikke rigtigt hvorvidt de andre ZOO og
sports -tema'ede parker er værd at bruge tid på :-/
Sidst vi var i Florida besøgte vi Universal studios (som angiveligt
ligesåvel kunne være Disney MGM Studios (á kombi-billeter)), som er en
kæmpe oplevelse for de der kan genkende de utallige kulisser som gaderne
er bygget op af, men især "studio-oplevelserne" hvor man befinder sig
midt i nogle vilde (og for nogle, genkendelige) film-situationer er
oplevelser for hele familien!
Som også for mange andre forlystelsessteder er der et væld af grædende
overtrætte indtryksmætte unger fra midt på eftermiddagen, så lad være
med at tage 2-3 parker på samme antal dage i rap - Udflugtsdage ind
imellem er ganske fornuftige afvekslinger til fremme for børnenes
akkumulering af indtrykkene!
> Har i nogle gode forslag til hvad vi bare SKAL se i Florida i de resterende
> 9 dage. ? Vi har planlagt lidt om KeyWest og Everglades - Er der andet ?
>
- Har i bare én gang set Befri Willy i biografen eller på Video/DVD bør
i gribe jer selv i barmen og boycotte alle de Delfin og spækhugger-shows
der er at finde i Florida!
Det virker nok interessant, men det ér fængsler der kun eksisterer fordi
folk er villige til at betale for at komme ind og kigge :-|
- Vejen til Key West over de utallige broer er turen værd, men dog noget
langt fra Orlando til én dagstur :-/
- Jeg har tidligere henkastet Kennedy Space center som et sted for
hyldest af amerikanske helte og teknologisk rygklapperi, men vores
seneste Florida-rejsepartnere insisterede på et besøg hvilket jeg ikke
har fortrudt; Det er kæmpestort og især at træde ind gennem en uskyldigt
udseende dør og bagved befinde sig i en hal hvor den sidste ikke-brugte
måne-raket ligger på langs, gjorde mig helt paf!
- Daytona Beach er en af motorsportens arnesteder og derfor måske
pilgrimsrejse for familiefaderen !?
- Everglades: Som mange andre der har set James Bond og Miami Vice har
jeg også drømt om at opleve de vilde propel-både; men i den sidste ende
skal jég ikke ud i alligatorernes spisekammer i sådanne spinkle
konstruktioner =
Har man ikke sådanne hindringer skulle det være en stor natur-oplevelse!
- En fredag aften på Miami Beach's hovedgader er også en oplevelse: Alle
fra området der har det mindste at vise frem (især bilister) cruiser
op/ned af "strandvejen": Collins avenue samt Ocean Drive, som er
indbegrebet af Miami Beach.
Men igen: Det er sq lidt fjernt fra Orlando om aftenen
- I Polk City findes et fantastisk fly-museum: Fantasy of Flight, hvis
nogen i familien er til dén slags!
- Men hele Orlando-området er spækket med alskens forlystelser udover
Disney, og det i sådan grad at udvalget kan være nærmest uoverskuelig -
Noget af det mest groteske er nok indendørs sky-diving i en skakt med
kollosale ventilatorer til at skabe den bærende luftstrøm:
<
http://www.skyventureorlando.com/imagelib/imagePopup.aspx?id=0d28d99f-f9aa-4b7d-8b84-071835e2e1b6>
Endelig er der:
<
http://attractionguide.com/orlando/> til selv-planlægning!
God fornøjelse!
--
Armand.