/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Straffene stinger
Fra : Christian R. Larsen


Dato : 29-05-09 09:52

Ifølge en ny undersøgelse fra Fængselsforbundet vil den samlede idømte
"strafmasse" nå op på 5619 år i 2009, hvis udviklingen fortsætter. Det er en
kraftig stigning fra 2008, hvor tallet blot var 4606.

Fængselsforbundets formål med opgørelsen har primært været at dokumentere
arbejdsbyrden for forbundets medlemmer, og det kræver derfor lidt arbejde,
hvis man gerne vil vide noget om, hvorvidt udviklingen skyldes en stigning i
længden af den gennemsnitlige straf eller en stigning i antallet af domme.
Da der desværre endnu ikke findes statistik for antallet af domme i 2009
frem til nu, er vi nødt til at gå om af antallet af anmeldelser, for at
finde ud af dette.

Problemet ved anmeldelsesstatistikkerne er imidlertid, at der tidsmæssigt
ikke er en klar sammenhæng mellem dom og anmeldelse. Der kan være stor
forskel på, hvor lang tid der går mellem anmeldelse til domsfældelse. Ifølge
politiets egne statistikker fører halvdelen af alle anmeldelser til
afgørelse inden for 5 måneder. Det vil altså være sådan, at antallet af
domme i 4. kvartal primært vil afhænge af antallet af anmeldelser i 1. og 2.
kvartal.

Fængselsforbundets opgørelse viser, at der fra 2008 til 2009 vil være en
stigning på 22% i strafmassen, men tallet for 2009 er fra maj og derfor
baseret på tal fra Q1 2009..

Hvis vi ser på udviklingen i antallet af anmeldelser hhv. 2 og 3 kvartaler
tidligere (Q2 og Q3 2008), og sammeligner dem med antallet af anmeldelser 1
år tidligere (Q2 og Q3 2007), er der sket en stigning på 6,7%.

2007Q2 110.725 } 1
2007Q3 110.665 } 1
2007Q4 114.773
2008Q1 108.941
2008Q2 113.315 } 2
2008Q3 122.974 } 2
2008Q4 126.055
2009Q1 113.631

Der tegner sig altså et billede af, at antallet af anmeldelser er steget med
6,7% mens strafmassen er vokset med 22%. Den gennemsnitlige fængselsdom ser
derfor ud til at være blevet ca. 14% længere.

Regeringen og Dansk Folkeparti har hidtil ment, at længere straffe var
nødvendige for at bekæmpe mængden af kriminalitet, og man har utallige gange
hørt politikere fra et af de tre partier sige, at der nu skulle sendes et
"signal til de kriminelle om, at vi ikke accepterer kriminalitet". Med den
kraftigt stigning i den gennemsnitlige straflængde skulle man jo så tro, at
der er blevet sendt sådan et signal.

Det bliver derfor spændende at se, om antallet af anmeldelser falder senere
på året, eller om det ligefrem fortsat stiger.

Tidligere på året bragte Altinget en artikel, hvori Peter Skaarup udtalte
følgende:

"Det er helt til grin at trække politikere rundt i manegen med en påstand
om, at strengere straffe ikke virker, når vi ikke engang har kunnet se,
hvordan det fungerer i praksis."

Artiklens titel var: "Voldsstraffe næsten uændrede siden Nyrup"

Nu skal det blive spændende at se, om Peter Skaarup har ret i sin teori om,
at en stigning i straflængden vil føre til et fald i mængden af
kriminalitet, eller om det vil gå anderledes.

Jeg vil i den sammenhæng tillade mig at fremsætte en alternativ teori, som
vi så ved samme lejlighed kan få efterprøvet. Jeg vil nemlig godt vove den
påstand, at mængden af kriminalitet vil være uændret, men at antallet af
anmeldelser fortsat vil stige. Jeg forventer således, at antallet af
anmeldelser i 2009 vil være højere end i 2008.

Lad os se, hvem der får ret.

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1440
http://www.politistatistik.dk/parameter.aspx?id=120
http://www.danskfaengselsforbund.dk/6storage/348/3555/20090528_-_fakta_om_udviklingen_i_kriminalforsorgen_maj_2009.pdf





 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste