/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Når myterne skal dementeres. ( Præsciserin~
Fra : Patruljen


Dato : 24-04-09 05:46

On 13 Mar., 18:35, Patruljen <Patrul...@yahoo.dk> wrote:
> Det er ikke kun i Putins Rusland, at statsmagten vil dirigere
> historieundervisningen.
> ............................................................................­............................................
>
> Af SØREN RØNHEDE. Politiken.
>
> Men som bekendt er det meget mere oplagt at fokusere på den store
> splint i andres øjne end at se den lille bjælke, man selv slæber rundt
> på.
>
> Det er vel også forklaringen på, at danske ensretningsforsøg ikke
> trækker de samme store overskrifter og ikke udløser bekymrede ledere
> som udenlandske ditto.
>
> I Danmark hedder det ikke ensretning, men kanonisering.
>
> Et af dem er ’Stavnsbåndets ophævelse’. På den kronologisk ordnede
> kanonliste er det placeret før ’Stormen på Bastillen’ 1789, så det må
> være ’Stavnsbåndets ophævelse 1788’, udvalget hentyder til.
>
> 1788 er det år, hvor kongen gav bonden sin frihed. Det står mejslet i
> sten på Frihedsstøtten, som en kreds af københavnske borgere i 1791
> tog initiativ til at rejse på Vesterbrogade. Siden da er den
> opfattelse blevet udbredt, at kongen af »Kierlighed til Fædrelandet«
> gav bonden sin frihed med ophævelsen af stavnsbåndet 1788.
>
> Der var ikke indbudt folk fra landet til initiativkredsen af 1791, for
> så kunne et par misforståelser måske være blevet rettet: For det
> første havde stavnsbåndet ikke primært været rettet mod bønderne, men
> mod de fattige på landet, og for det andet var det ikke ophævet! Det
> blev det først fra 1848.
>
> Selv uddannede historikeres læsefærdighed kan sløres,nården truer
> fast cementerede yndlingsmyter.
>
> Myten om 1788 har sin plads i den nationale skattekiste og er blevet
> festligt fejret i 1888, 1938 og 1988. Hvorfor? Fordi den indgår i den
> danske hovedmyte om det fredselskende lille folk: Et år før den
> blodige franske revolution sætter ind, viser vi danske med kongemagten
> i spidsen, hvordan en fredelig omformning af samfundet finder sted.
>
> Hermed blev et første og vigtigt skridt taget til demokratiets
> fredelige indførelse i 1848, hvilket også er en af de fede nationale
> myter, eftersom begivenheden udløste en blodig borgerkrig,
> Treårskrigen 1848-50.
>
> Denne sammenhæng er de nationale historikere kommet uden om ved at
> fortolke borgerkrigen, ikke som det, den var – et opgør inden for den
> danske konges riger og lande – men som en krig mod Tyskland. Dette
> punkt uddybes senere i teksten.
>
> I Kristeligt Dagblads præsentation oktober sidste år fik
> undervisningsminister Bertel Haarder ordet. Han godkendte straks
> kanonen ved offentliggørelsen 2006 og var stadig glad for den et år
> efter. Han er særlig glad for kanonpunktet ’29. august 1943’.
>
> Hans chef, statsminister Fogh Rasmussen, har markeret, at han også
> elsker den dato, som Dansk Folkeparti vil have gjort til flagdag: »Den
> skæbnesvangre 29. august, da den danske samarbejdspolitik over for den
> tyske besættelsesmagt brød endeligt sammen« (Pol. 22. oktober 2006)..
>
> Denne opfattelse er meget udbredt og populær, fordi politikere og
> andet godtfolk fra 1945 og frem ikke har villet vedkende sig, at den
> såkaldte samarbejdspolitik fortsatte krigen ud.
> 29. august medførte en omlægning af denne politik, så den blev mindre
> synlig: Ministeriet Scavenius ophørte med at fungere, og
> departementscheferne tog over med politikerne i ryggen. Essensen i
> samarbejdet fortsatte: danske fødevarer til Tyskland og opretholdelse
> af dansk selvstyre.
>
> Noget for noget, som vor nuværende statsminister kunne have udtrykt
> det. Denne kontraktpolitik stod stærkt, for modstandsbevægelsen
> respekterede rygraden heri: Den generede ikke landbrugseksporten til
> Tyskland. Så danske landmænd kunne uhindret forsyne Tyskland med
> fødevarer helt frem til det tyske sammenbrud.
>
> Derfor så modstandsbevægelsen også sin interesse i at cementere myten.
> En så stærk koalition af myteskabere har historikere meget sent vovet
> at sætte sig op imod.
>
> Historikeren opfattes typisk som en sandhedssøgende kildekritiker, der
> så objektivt som muligt søger at rekonstruere den fortidige
> virkelighed. I virkeligheden er politiske hensyn ofte kommet i første
> række. Væsentlige sider af besættelsestidens historie lod man ligge..
>
> Nårmyterne skal dementeres, er det ikke universitetshistorikere, der
> går foran. Det er journalisten Peter Øvig Knudsen, lægen Kirsten
> Lyllof og socialrådgiver og mangeårig udforsker af arbejderbevægelsens
> historie Henning Tjørnehøj.
>
> En tredje central myte i kanonen er ’Genforeningen’. Den opfattelse,
> at Danmark i 1920 generhvervede dele af ’det tabte land’ fra 1864, er
> ethvert barn blevet opflasket med, og den er landet rundt indmejslet i
> mangen en uskyldig sten. Hvis man strøg ’gen’ og nøjedes med
> ’foreningen’, ville det passe.
>
> For Slesvig havde reelt ikke indgået i det danske kongerige siden 1200-
> tallet. Forestillingen om ’det tabte land’ skyldtes en nationalistisk
> forestilling om, at Slesvig burde høre udelt til Danmark. Siden 1720
> havde den danske konge også været hele Slesvigs hertug og havde
> respekteret landets særlige stilling.
>
> Men med den besindige Christian VIII’s død i 1848 lod kongemagten i
> skikkelse af den ret uduelige Frederik VII sig rende over ende af de
> nationalliberale, hvis kup 1848 udløste borgerkrigen.
>
> Nationalister tåler ikke flersprogede/multikulturelle statsdannelser,
> og derfor skulle hele Slesvig partout gøres dansk. I 1850’erne
> forsøgte de med tvang at styrke dansk i Mellemslesvig, hvilket hos
> menigmand vakte tyskheden!
>
> Det dansknationale krav på Slesvig udløste krigen mod
> slesvigholstenerne 1848-50 og danskens krig mod Prøjsen og Østrig i
> 1864, der førte til ’tabet’; de danske nationalister var – imod egen
> forhåbning – ikke i stand til at slå to europæiske stormagter. Den
> nationalistiske galskab er morsomt fremstillet i Herman Bangs ’Tine’,
> som ikke blev valgt, da litteraturen skulle kanoniseres.
>
> Denne gennemgang er en forsigtig antydning af, at der er et problem,
> hvis det er styrkelse af historiefaget, man er ude på.
>
> Mange af kanonpunkterne forekommer velkendte, hentet lige ud af den
> nationale historiefortælling. Udvalget har ikke ønsket på nogen måde
> gennem sine 29 punkter at nærme sig det kontroversielle endsige at
> animere til nogen form for nytænkning.
>
> Flertallet bag det seneste folkeskoleforlig er bredt, men der er ingen
> inden for forligskredsen (og vist heller ikke udenfor), der har haft
> ondt af ensretningsbestræbelserne. Måske ved de ikke bedre. Alle er de
> jo blevet opflasket med de samme fede myter, som tilsammen skal vise,
> at dansken er lille, men god og altid har gjort det rette.http://politiken.dk/debat/kroniker/article594959.ece


Den danske kz-arkæolog Anders Otte Stensager;

‘Da tallet 6 millioner samtidig bygger på upræcise sovjetiske tal, er
der i dag ikke belæg for at antage, at 6 millioner jøder blev dræbt
under Holocaust. Tallet er nok nærmere 4 millioner,’
(Christian Bøje Jensen Spørgsmålstegn ved historien 2007. )


PRÆCISERINGER AF denne slags er følgelig ikke uproblematiske. I lighed
med de tilsvarende undersøgelser af de nazistiske jødeudryddelser er
antallet også her gennem årene reduceret fra seks til fire millioner,
hvoraf knap en million omkom i Auschwitz' gaskamre.

En sådan reducering er følgelig forbundet med store følelsesmæssige
ofre, men er omvendt også resultatet af årtiers mere konsensusprægede
historieskrivning. Når dette er sagt, er det desværre også en omend
lille sejr for mange revisionister, der, hver gang tallet reduceres,
jubler og bekræftes i, at det budskab, de spreder, i virkeligheden er
værd at arbejde for.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/260750:Debat--Er-folkemord-et-spoergsmaal-om-tal?all=1


 
 
Patruljen (24-04-2009)
Kommentar
Fra : Patruljen


Dato : 24-04-09 05:49

On 24 Apr., 13:45, Patruljen <Patrul...@yahoo.dk> wrote:
> On 13 Mar., 18:35, Patruljen <Patrul...@yahoo.dk> wrote:
>
>
>
>
>
> > Det er ikke kun i Putins Rusland, at statsmagten vil dirigere
> > historieundervisningen.
> > ............................................................................­­............................................
>
> > Af SØREN RØNHEDE. Politiken.
>
> > Men som bekendt er det meget mere oplagt at fokusere på den store
> > splint i andres øjne end at se den lille bjælke, man selv slæber rundt
> > på.
>
> > Det er vel også forklaringen på, at danske ensretningsforsøg ikke
> > trækker de samme store overskrifter og ikke udløser bekymrede ledere
> > som udenlandske ditto.
>
> > I Danmark hedder det ikke ensretning, men kanonisering.
>
> > Et af dem er ’Stavnsbåndets ophævelse’. På den kronologisk ordnede
> > kanonliste er det placeret før ’Stormen på Bastillen’ 1789, så det må
> > være ’Stavnsbåndets ophævelse 1788’, udvalget hentyder til.
>
> > 1788 er det år, hvor kongen gav bonden sin frihed. Det står mejslet i
> > sten på Frihedsstøtten, som en kreds af københavnske borgere i 1791
> > tog initiativ til at rejse på Vesterbrogade. Siden da er den
> > opfattelse blevet udbredt, at kongen af »Kierlighed til Fædrelandet«
> > gav bonden sin frihed med ophævelsen af stavnsbåndet 1788.
>
> > Der var ikke indbudt folk fra landet til initiativkredsen af 1791, for
> > så kunne et par misforståelser måske være blevet rettet: For det
> > første havde stavnsbåndet ikke primært været rettet mod bønderne, men
> > mod de fattige på landet, og for det andet var det ikke ophævet! Det
> > blev det først fra 1848.
>
> > Selv uddannede historikeres læsefærdighed kan sløres,nården truer
> > fast cementerede yndlingsmyter.
>
> > Myten om 1788 har sin plads i den nationale skattekiste og er blevet
> > festligt fejret i 1888, 1938 og 1988. Hvorfor? Fordi den indgår i den
> > danske hovedmyte om det fredselskende lille folk: Et år før den
> > blodige franske revolution sætter ind, viser vi danske med kongemagten
> > i spidsen, hvordan en fredelig omformning af samfundet finder sted.
>
> > Hermed blev et første og vigtigt skridt taget til demokratiets
> > fredelige indførelse i 1848, hvilket også er en af de fede nationale
> > myter, eftersom begivenheden udløste en blodig borgerkrig,
> > Treårskrigen 1848-50.
>
> > Denne sammenhæng er de nationale historikere kommet uden om ved at
> > fortolke borgerkrigen, ikke som det, den var – et opgør inden for den
> > danske konges riger og lande – men som en krig mod Tyskland. Dette
> > punkt uddybes senere i teksten.
>
> > I Kristeligt Dagblads præsentation oktober sidste år fik
> > undervisningsminister Bertel Haarder ordet. Han godkendte straks
> > kanonen ved offentliggørelsen 2006 og var stadig glad for den et år
> > efter. Han er særlig glad for kanonpunktet ’29. august 1943’.
>
> > Hans chef, statsminister Fogh Rasmussen, har markeret, at han også
> > elsker den dato, som Dansk Folkeparti vil have gjort til flagdag: »Den
> > skæbnesvangre 29. august, da den danske samarbejdspolitik over for den
> > tyske besættelsesmagt brød endeligt sammen« (Pol. 22. oktober 2006).
>
> > Denne opfattelse er meget udbredt og populær, fordi politikere og
> > andet godtfolk fra 1945 og frem ikke har villet vedkende sig, at den
> > såkaldte samarbejdspolitik fortsatte krigen ud.
> > 29. august medførte en omlægning af denne politik, så den blev mindre
> > synlig: Ministeriet Scavenius ophørte med at fungere, og
> > departementscheferne tog over med politikerne i ryggen. Essensen i
> > samarbejdet fortsatte: danske fødevarer til Tyskland og opretholdelse
> > af dansk selvstyre.
>
> > Noget for noget, som vor nuværende statsminister kunne have udtrykt
> > det. Denne kontraktpolitik stod stærkt, for modstandsbevægelsen
> > respekterede rygraden heri: Den generede ikke landbrugseksporten til
> > Tyskland. Så danske landmænd kunne uhindret forsyne Tyskland med
> > fødevarer helt frem til det tyske sammenbrud.
>
> > Derfor så modstandsbevægelsen også sin interesse i at cementere myten.
> > En så stærk koalition af myteskabere har historikere meget sent vovet
> > at sætte sig op imod.
>
> > Historikeren opfattes typisk som en sandhedssøgende kildekritiker, der
> > så objektivt som muligt søger at rekonstruere den fortidige
> > virkelighed. I virkeligheden er politiske hensyn ofte kommet i første
> > række. Væsentlige sider af besættelsestidens historie lod man ligge.
>
> > Nårmyterne skal dementeres, er det ikke universitetshistorikere, der
> > går foran. Det er journalisten Peter Øvig Knudsen, lægen Kirsten
> > Lyllof og socialrådgiver og mangeårig udforsker af arbejderbevægelsens
> > historie Henning Tjørnehøj.
>
> > En tredje central myte i kanonen er ’Genforeningen’. Den opfattelse,
> > at Danmark i 1920 generhvervede dele af ’det tabte land’ fra 1864, er
> > ethvert barn blevet opflasket med, og den er landet rundt indmejslet i
> > mangen en uskyldig sten. Hvis man strøg ’gen’ og nøjedes med
> > ’foreningen’, ville det passe.
>
> > For Slesvig havde reelt ikke indgået i det danske kongerige siden 1200-
> > tallet. Forestillingen om ’det tabte land’ skyldtes en nationalistisk
> > forestilling om, at Slesvig burde høre udelt til Danmark. Siden 1720
> > havde den danske konge også været hele Slesvigs hertug og havde
> > respekteret landets særlige stilling.
>
> > Men med den besindige Christian VIII’s død i 1848 lod kongemagten i
> > skikkelse af den ret uduelige Frederik VII sig rende over ende af de
> > nationalliberale, hvis kup 1848 udløste borgerkrigen.
>
> > Nationalister tåler ikke flersprogede/multikulturelle statsdannelser,
> > og derfor skulle hele Slesvig partout gøres dansk. I 1850’erne
> > forsøgte de med tvang at styrke dansk i Mellemslesvig, hvilket hos
> > menigmand vakte tyskheden!
>
> > Det dansknationale krav på Slesvig udløste krigen mod
> > slesvigholstenerne 1848-50 og danskens krig mod Prøjsen og Østrig i
> > 1864, der førte til ’tabet’; de danske nationalister var – imod egen
> > forhåbning – ikke i stand til at slå to europæiske stormagter. Den
> > nationalistiske galskab er morsomt fremstillet i Herman Bangs ’Tine’,
> > som ikke blev valgt, da litteraturen skulle kanoniseres.
>
> > Denne gennemgang er en forsigtig antydning af, at der er et problem,
> > hvis det er styrkelse af historiefaget, man er ude på.
>
> > Mange af kanonpunkterne forekommer velkendte, hentet lige ud af den
> > nationale historiefortælling. Udvalget har ikke ønsket på nogen måde
> > gennem sine 29 punkter at nærme sig det kontroversielle endsige at
> > animere til nogen form for nytænkning.
>
> > Flertallet bag det seneste folkeskoleforlig er bredt, men der er ingen
> > inden for forligskredsen (og vist heller ikke udenfor), der har haft
> > ondt af ensretningsbestræbelserne. Måske ved de ikke bedre. Alle er de
> > jo blevet opflasket med de samme fede myter, som tilsammen skal vise,
> > at dansken er lille, men god og altid har gjort det rette.http://politiken.dk/debat/kroniker/article594959.ece
>
> Den danske kz-arkæolog Anders Otte Stensager;
>
> ‘Da tallet 6 millioner samtidig bygger på upræcise sovjetiske tal, er
> der i dag ikke belæg for at antage, at 6 millioner jøder blev dræbt
> under Holocaust. Tallet er nok nærmere 4 millioner,’
> (Christian Bøje Jensen Spørgsmålstegn ved historien 2007. )
>
> PRÆCISERINGER AF denne slags er følgelig ikke uproblematiske. I lighed
> med de tilsvarende undersøgelser af de nazistiske jødeudryddelser er
> antallet også her gennem årene reduceret fra seks til fire millioner,
> hvoraf knap en million omkom i Auschwitz' gaskamre.
>
> En sådan reducering er følgelig forbundet med store følelsesmæssige
> ofre, men er omvendt også resultatet af årtiers mere konsensusprægede
> historieskrivning. Når dette er sagt, er det desværre også en omend
> lille sejr for mange revisionister, der, hver gang tallet reduceres,
> jubler og bekræftes i, at det budskab, de spreder, i virkeligheden er
> værd at arbejde for.
>
> http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/260750:Debat--Er-folkemord-e...- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -


Patruljen (24-04-2009)
Kommentar
Fra : Patruljen


Dato : 24-04-09 05:51


> On 13 Mar., 18:35, Patruljen <Patrul...@yahoo.dk> wrote:
>
>
> Det er ikke kun i Putins Rusland, at statsmagten vil dirigere
> historieundervisningen.
> ............................................................................­­............................................

> Af SØREN RØNHEDE. Politiken.

> Men som bekendt er det meget mere oplagt at fokusere på den store
> splint i andres øjne end at se den lille bjælke, man selv slæber rundt
> på.

> Det er vel også forklaringen på, at danske ensretningsforsøg ikke
> trækker de samme store overskrifter og ikke udløser bekymrede ledere
> som udenlandske ditto.

> I Danmark hedder det ikke ensretning, men kanonisering.


> Et af dem er ’Stavnsbåndets ophævelse’. På den kronologisk ordnede
> kanonliste er det placeret før ’Stormen på Bastillen’ 1789, så det må
> være ’Stavnsbåndets ophævelse 1788’, udvalget hentyder til.

> 1788 er det år, hvor kongen gav bonden sin frihed. Det står mejslet i
> sten på Frihedsstøtten, som en kreds af københavnske borgere i 1791
> tog initiativ til at rejse på Vesterbrogade. Siden da er den
> opfattelse blevet udbredt, at kongen af »Kierlighed til Fædrelandet«
> gav bonden sin frihed med ophævelsen af stavnsbåndet 1788.

> Der var ikke indbudt folk fra landet til initiativkredsen af 1791, for
> så kunne et par misforståelser måske være blevet rettet: For det
> første havde stavnsbåndet ikke primært været rettet mod bønderne, men
> mod de fattige på landet, og for det andet var det ikke ophævet! Det
> blev det først fra 1848.

> Selv uddannede historikeres læsefærdighed kan sløres,nården truer
> fast cementerede yndlingsmyter.

> Myten om 1788 har sin plads i den nationale skattekiste og er blevet
> festligt fejret i 1888, 1938 og 1988. Hvorfor? Fordi den indgår i den
> danske hovedmyte om det fredselskende lille folk: Et år før den
> blodige franske revolution sætter ind, viser vi danske med kongemagten
> i spidsen, hvordan en fredelig omformning af samfundet finder sted.

> Hermed blev et første og vigtigt skridt taget til demokratiets
> fredelige indførelse i 1848, hvilket også er en af de fede nationale
> myter, eftersom begivenheden udløste en blodig borgerkrig,
> Treårskrigen 1848-50.

> Denne sammenhæng er de nationale historikere kommet uden om ved at
> fortolke borgerkrigen, ikke som det, den var – et opgør inden for den
> danske konges riger og lande – men som en krig mod Tyskland. Dette
> punkt uddybes senere i teksten.

> I Kristeligt Dagblads præsentation oktober sidste år fik
> undervisningsminister Bertel Haarder ordet. Han godkendte straks
> kanonen ved offentliggørelsen 2006 og var stadig glad for den et år
> efter. Han er særlig glad for kanonpunktet ’29. august 1943’.

> Hans chef, statsminister Fogh Rasmussen, har markeret, at han også
> elsker den dato, som Dansk Folkeparti vil have gjort til flagdag: »Den
> skæbnesvangre 29. august, da den danske samarbejdspolitik over for den
> tyske besættelsesmagt brød endeligt sammen« (Pol. 22. oktober 2006)..

> Denne opfattelse er meget udbredt og populær, fordi politikere og
> andet godtfolk fra 1945 og frem ikke har villet vedkende sig, at den
> såkaldte samarbejdspolitik fortsatte krigen ud.
> 29. august medførte en omlægning af denne politik, så den blev mindre
> synlig: Ministeriet Scavenius ophørte med at fungere, og
> departementscheferne tog over med politikerne i ryggen. Essensen i
> samarbejdet fortsatte: danske fødevarer til Tyskland og opretholdelse
> af dansk selvstyre.

> Noget for noget, som vor nuværende statsminister kunne have udtrykt
> det. Denne kontraktpolitik stod stærkt, for modstandsbevægelsen
> respekterede rygraden heri: Den generede ikke landbrugseksporten til
> Tyskland. Så danske landmænd kunne uhindret forsyne Tyskland med
> fødevarer helt frem til det tyske sammenbrud.

> Derfor så modstandsbevægelsen også sin interesse i at cementere myten.
> En så stærk koalition af myteskabere har historikere meget sent vovet
> at sætte sig op imod.

> Historikeren opfattes typisk som en sandhedssøgende kildekritiker, der
> så objektivt som muligt søger at rekonstruere den fortidige
> virkelighed. I virkeligheden er politiske hensyn ofte kommet i første
> række. Væsentlige sider af besættelsestidens historie lod man ligge..

> Når myterne skal dementeres, er det ikke universitetshistorikere, der
> går foran. Det er journalisten Peter Øvig Knudsen, lægen Kirsten
> Lyllof og socialrådgiver og mangeårig udforsker af arbejderbevægelsens
> historie Henning Tjørnehøj.

> En tredje central myte i kanonen er ’Genforeningen’. Den opfattelse,
> at Danmark i 1920 generhvervede dele af ’det tabte land’ fra 1864, er
> ethvert barn blevet opflasket med, og den er landet rundt indmejslet i
> mangen en uskyldig sten. Hvis man strøg ’gen’ og nøjedes med
> ’foreningen’, ville det passe.

> For Slesvig havde reelt ikke indgået i det danske kongerige siden 1200-
> tallet. Forestillingen om ’det tabte land’ skyldtes en nationalistisk
> forestilling om, at Slesvig burde høre udelt til Danmark. Siden 1720
> havde den danske konge også været hele Slesvigs hertug og havde
> respekteret landets særlige stilling.

> Men med den besindige Christian VIII’s død i 1848 lod kongemagten i
> skikkelse af den ret uduelige Frederik VII sig rende over ende af de
> nationalliberale, hvis kup 1848 udløste borgerkrigen.

> Nationalister tåler ikke flersprogede/multikulturelle statsdannelser,
> og derfor skulle hele Slesvig partout gøres dansk. I 1850’erne
> forsøgte de med tvang at styrke dansk i Mellemslesvig, hvilket hos
> menigmand vakte tyskheden!

> Det dansknationale krav på Slesvig udløste krigen mod
> slesvigholstenerne 1848-50 og danskens krig mod Prøjsen og Østrig i
> 1864, der førte til ’tabet’; de danske nationalister var – imod egen
> forhåbning – ikke i stand til at slå to europæiske stormagter. Den
> nationalistiske galskab er morsomt fremstillet i Herman Bangs ’Tine’,
> som ikke blev valgt, da litteraturen skulle kanoniseres.

> Denne gennemgang er en forsigtig antydning af, at der er et problem,
> hvis det er styrkelse af historiefaget, man er ude på.

> Mange af kanonpunkterne forekommer velkendte, hentet lige ud af den
> nationale historiefortælling. Udvalget har ikke ønsket på nogen måde
> gennem sine 29 punkter at nærme sig det kontroversielle endsige at
> animere til nogen form for nytænkning.


> Flertallet bag det seneste folkeskoleforlig er bredt, men der er ingen
> inden for forligskredsen (og vist heller ikke udenfor), der har haft
> ondt af ensretningsbestræbelserne. Måske ved de ikke bedre. Alle er de
> jo blevet opflasket med de samme fede myter, som tilsammen skal vise,
> at dansken er lille, men god og altid har gjort det rette.http://politiken.dk/debat/kroniker/article594959.ece



Den danske kz-arkæolog Anders Otte Stensager;

‘Da tallet 6 millioner samtidig bygger på upræcise sovjetiske tal, er
der i dag ikke belæg for at antage, at 6 millioner jøder blev dræbt
under Holocaust. Tallet er nok nærmere 4 millioner,’
(Christian Bøje Jensen Spørgsmålstegn ved historien 2007. )


PRÆCISERINGER AF denne slags er følgelig ikke uproblematiske. I
lighed
med de tilsvarende undersøgelser af de nazistiske jødeudryddelser er
antallet også her gennem årene reduceret fra seks til fire millioner,
hvoraf knap en million omkom i Auschwitz' gaskamre.


En sådan reducering er følgelig forbundet med store følelsesmæssige
ofre, men er omvendt også resultatet af årtiers mere konsensusprægede
historieskrivning. Når dette er sagt, er det desværre også en omend
lille sejr for mange revisionister, der, hver gang tallet reduceres,
jubler og bekræftes i, at det budskab, de spreder, i virkeligheden er
værd at arbejde for.


http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/260750:Debat--Er-folkemord-e...



>
>
> > Det er ikke kun i Putins Rusland, at statsmagten vil dirigere
> > historieundervisningen.
> > ............................................................................­­............................................
>
> > Af SØREN RØNHEDE. Politiken.
>
> > Men som bekendt er det meget mere oplagt at fokusere på den store
> > splint i andres øjne end at se den lille bjælke, man selv slæber rundt
> > på.
>
> > Det er vel også forklaringen på, at danske ensretningsforsøg ikke
> > trækker de samme store overskrifter og ikke udløser bekymrede ledere
> > som udenlandske ditto.
>
> > I Danmark hedder det ikke ensretning, men kanonisering.
>
> > Et af dem er ’Stavnsbåndets ophævelse’. På den kronologisk ordnede
> > kanonliste er det placeret før ’Stormen på Bastillen’ 1789, så det må
> > være ’Stavnsbåndets ophævelse 1788’, udvalget hentyder til.
>
> > 1788 er det år, hvor kongen gav bonden sin frihed. Det står mejslet i
> > sten på Frihedsstøtten, som en kreds af københavnske borgere i 1791
> > tog initiativ til at rejse på Vesterbrogade. Siden da er den
> > opfattelse blevet udbredt, at kongen af »Kierlighed til Fædrelandet«
> > gav bonden sin frihed med ophævelsen af stavnsbåndet 1788.
>
> > Der var ikke indbudt folk fra landet til initiativkredsen af 1791, for
> > så kunne et par misforståelser måske være blevet rettet: For det
> > første havde stavnsbåndet ikke primært været rettet mod bønderne, men
> > mod de fattige på landet, og for det andet var det ikke ophævet! Det
> > blev det først fra 1848.
>
> > Selv uddannede historikeres læsefærdighed kan sløres,nården truer
> > fast cementerede yndlingsmyter.
>
> > Myten om 1788 har sin plads i den nationale skattekiste og er blevet
> > festligt fejret i 1888, 1938 og 1988. Hvorfor? Fordi den indgår i den
> > danske hovedmyte om det fredselskende lille folk: Et år før den
> > blodige franske revolution sætter ind, viser vi danske med kongemagten
> > i spidsen, hvordan en fredelig omformning af samfundet finder sted.
>
> > Hermed blev et første og vigtigt skridt taget til demokratiets
> > fredelige indførelse i 1848, hvilket også er en af de fede nationale
> > myter, eftersom begivenheden udløste en blodig borgerkrig,
> > Treårskrigen 1848-50.
>
> > Denne sammenhæng er de nationale historikere kommet uden om ved at
> > fortolke borgerkrigen, ikke som det, den var – et opgør inden for den
> > danske konges riger og lande – men som en krig mod Tyskland. Dette
> > punkt uddybes senere i teksten.
>
> > I Kristeligt Dagblads præsentation oktober sidste år fik
> > undervisningsminister Bertel Haarder ordet. Han godkendte straks
> > kanonen ved offentliggørelsen 2006 og var stadig glad for den et år
> > efter. Han er særlig glad for kanonpunktet ’29. august 1943’.
>
> > Hans chef, statsminister Fogh Rasmussen, har markeret, at han også
> > elsker den dato, som Dansk Folkeparti vil have gjort til flagdag: »Den
> > skæbnesvangre 29. august, da den danske samarbejdspolitik over for den
> > tyske besættelsesmagt brød endeligt sammen« (Pol. 22. oktober 2006).
>
> > Denne opfattelse er meget udbredt og populær, fordi politikere og
> > andet godtfolk fra 1945 og frem ikke har villet vedkende sig, at den
> > såkaldte samarbejdspolitik fortsatte krigen ud.
> > 29. august medførte en omlægning af denne politik, så den blev mindre
> > synlig: Ministeriet Scavenius ophørte med at fungere, og
> > departementscheferne tog over med politikerne i ryggen. Essensen i
> > samarbejdet fortsatte: danske fødevarer til Tyskland og opretholdelse
> > af dansk selvstyre.
>
> > Noget for noget, som vor nuværende statsminister kunne have udtrykt
> > det. Denne kontraktpolitik stod stærkt, for modstandsbevægelsen
> > respekterede rygraden heri: Den generede ikke landbrugseksporten til
> > Tyskland. Så danske landmænd kunne uhindret forsyne Tyskland med
> > fødevarer helt frem til det tyske sammenbrud.
>
> > Derfor så modstandsbevægelsen også sin interesse i at cementere myten.
> > En så stærk koalition af myteskabere har historikere meget sent vovet
> > at sætte sig op imod.
>
> > Historikeren opfattes typisk som en sandhedssøgende kildekritiker, der
> > så objektivt som muligt søger at rekonstruere den fortidige
> > virkelighed. I virkeligheden er politiske hensyn ofte kommet i første
> > række. Væsentlige sider af besættelsestidens historie lod man ligge.
>
> > Nårmyterne skal dementeres, er det ikke universitetshistorikere, der
> > går foran. Det er journalisten Peter Øvig Knudsen, lægen Kirsten
> > Lyllof og socialrådgiver og mangeårig udforsker af arbejderbevægelsens
> > historie Henning Tjørnehøj.
>
> > En tredje central myte i kanonen er ’Genforeningen’. Den opfattelse,
> > at Danmark i 1920 generhvervede dele af ’det tabte land’ fra 1864, er
> > ethvert barn blevet opflasket med, og den er landet rundt indmejslet i
> > mangen en uskyldig sten. Hvis man strøg ’gen’ og nøjedes med
> > ’foreningen’, ville det passe.
>
> > For Slesvig havde reelt ikke indgået i det danske kongerige siden 1200-
> > tallet. Forestillingen om ’det tabte land’ skyldtes en nationalistisk
> > forestilling om, at Slesvig burde høre udelt til Danmark. Siden 1720
> > havde den danske konge også været hele Slesvigs hertug og havde
> > respekteret landets særlige stilling.
>
> > Men med den besindige Christian VIII’s død i 1848 lod kongemagten i
> > skikkelse af den ret uduelige Frederik VII sig rende over ende af de
> > nationalliberale, hvis kup 1848 udløste borgerkrigen.
>
> > Nationalister tåler ikke flersprogede/multikulturelle statsdannelser,
> > og derfor skulle hele Slesvig partout gøres dansk. I 1850’erne
> > forsøgte de med tvang at styrke dansk i Mellemslesvig, hvilket hos
> > menigmand vakte tyskheden!
>
> > Det dansknationale krav på Slesvig udløste krigen mod
> > slesvigholstenerne 1848-50 og danskens krig mod Prøjsen og Østrig i
> > 1864, der førte til ’tabet’; de danske nationalister var – imod egen
> > forhåbning – ikke i stand til at slå to europæiske stormagter. Den
> > nationalistiske galskab er morsomt fremstillet i Herman Bangs ’Tine’,
> > som ikke blev valgt, da litteraturen skulle kanoniseres.
>
> > Denne gennemgang er en forsigtig antydning af, at der er et problem,
> > hvis det er styrkelse af historiefaget, man er ude på.
>
> > Mange af kanonpunkterne forekommer velkendte, hentet lige ud af den
> > nationale historiefortælling. Udvalget har ikke ønsket på nogen måde
> > gennem sine 29 punkter at nærme sig det kontroversielle endsige at
> > animere til nogen form for nytænkning.
>
> > Flertallet bag det seneste folkeskoleforlig er bredt, men der er ingen
> > inden for forligskredsen (og vist heller ikke udenfor), der har haft
> > ondt af ensretningsbestræbelserne. Måske ved de ikke bedre. Alle er de
> > jo blevet opflasket med de samme fede myter, som tilsammen skal vise,
> > at dansken er lille, men god og altid har gjort det rette.http://politiken.dk/debat/kroniker/article594959.ece
>
> Den danske kz-arkæolog Anders Otte Stensager;
>
> ‘Da tallet 6 millioner samtidig bygger på upræcise sovjetiske tal, er
> der i dag ikke belæg for at antage, at 6 millioner jøder blev dræbt
> under Holocaust. Tallet er nok nærmere 4 millioner,’
> (Christian Bøje Jensen Spørgsmålstegn ved historien 2007. )
>
> PRÆCISERINGER AF denne slags er følgelig ikke uproblematiske. I lighed
> med de tilsvarende undersøgelser af de nazistiske jødeudryddelser er
> antallet også her gennem årene reduceret fra seks til fire millioner,
> hvoraf knap en million omkom i Auschwitz' gaskamre.
>
> En sådan reducering er følgelig forbundet med store følelsesmæssige
> ofre, men er omvendt også resultatet af årtiers mere konsensusprægede
> historieskrivning. Når dette er sagt, er det desværre også en omend
> lille sejr for mange revisionister, der, hver gang tallet reduceres,
> jubler og bekræftes i, at det budskab, de spreder, i virkeligheden er
> værd at arbejde for.
>
> http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/260750:Debat--Er-folkemord-e...- Skjul tekst i anførselstegn -
>
> - Vis tekst i anførselstegn -


Andreas Falck (24-04-2009)
Kommentar
Fra : Andreas Falck


Dato : 24-04-09 14:29

Patruljen skrev i
news:5ebc7301-4b19-4aa0-a584-b16a3919148f@m24g2000vbp.googlegroups.com

> Når dette er sagt, er det desværre også en omend
> lille sejr for mange revisionister, der, hver gang tallet reduceres,
> jubler og bekræftes i, at det budskab, de spreder, i virkeligheden er
> værd at arbejde for.

Det ender nok med at du snart påstår at det var jøder der udryddede dine
elskede nazisvin i kz-lejrene LOL


Poul E. Jørgensen (24-04-2009)
Kommentar
Fra : Poul E. Jørgensen


Dato : 24-04-09 16:09

"Andreas Falck" <dewnull@tiscali.dk> skrev i meddelelsen
news:49f1be98$2$90270$14726298@news.sunsite.dk...
> Det ender nok med at du snart påstår at det var jøder der udryddede dine
> elskede nazisvin i kz-lejrene LOL

Er patruljen og Jakob Munck én og samme person?

Jeg har for øvrigt aldrig fattet at folk med den slags sympatier, har så
travlt med at benægte at jøder blev forfulgt og udryddet i kz-lejre.
En ordenlig fascist burde have nosser så han turde skrive: "Hitler gjorde
det eneste rigtige. Og 6 millioner var for lidt."
Men naaaj, uha-uha-uha. De vil meget heller sidde ved computeren under
påtaget navn og fable om et eller andet, de ikke aner noget om.

Nosser, det har den slags fyre sgu ikke! - Vist kun noget indtørret noget.

--
Poul E. Jørgensen

Fjern de to A'er hvis du svarer per e-mail.
Remove the two A's when replying by e-mail.


P.N. (25-04-2009)
Kommentar
Fra : P.N.


Dato : 25-04-09 08:41


"Poul E. Jørgensen" <33@AAGVDNET.DK> skrev i en meddelelse
news:ca30e$49f1d633$5b96e0a8$9620@news.jay.net...
> "Andreas Falck" <dewnull@tiscali.dk> skrev i meddelelsen
> news:49f1be98$2$90270$14726298@news.sunsite.dk...
>> Det ender nok med at du snart påstår at det var jøder der udryddede dine
>> elskede nazisvin i kz-lejrene LOL
>
> Er patruljen og Jakob Munck én og samme person?
>
>

Nej Jakob Munck er pensionist ef en eller anden slags, Patruljen er en yngre
motorcykel kørende pædagog, noget med autister.



Patruljen (24-04-2009)
Kommentar
Fra : Patruljen


Dato : 24-04-09 07:28

On 24 Apr., 13:51, Patruljen <Patrul...@yahoo.dk> wrote:
> > On 13 Mar., 18:35, Patruljen <Patrul...@yahoo.dk> wrote:
>
> > Det er ikke kun i Putins Rusland, at statsmagten vil dirigere
> > historieundervisningen.
> > ............................................................................­­­............................................
> > Af SØREN RØNHEDE. Politiken.
> > Men som bekendt er det meget mere oplagt at fokusere på den store
> > splint i andres øjne end at se den lille bjælke, man selv slæber rundt
> > på.
> > Det er vel også forklaringen på, at danske ensretningsforsøg ikke
> > trækker de samme store overskrifter og ikke udløser bekymrede ledere
> > som udenlandske ditto.
> > I Danmark hedder det ikke ensretning, men kanonisering.
> > Et af dem er ’Stavnsbåndets ophævelse’. På den kronologisk ordnede
> > kanonliste er det placeret før ’Stormen på Bastillen’ 1789, så det må
> > være ’Stavnsbåndets ophævelse 1788’, udvalget hentyder til.
> > 1788 er det år, hvor kongen gav bonden sin frihed. Det står mejslet i
> > sten på Frihedsstøtten, som en kreds af københavnske borgere i 1791
> > tog initiativ til at rejse på Vesterbrogade. Siden da er den
> > opfattelse blevet udbredt, at kongen af »Kierlighed til Fædrelandet«
> > gav bonden sin frihed med ophævelsen af stavnsbåndet 1788.
> > Der var ikke indbudt folk fra landet til initiativkredsen af 1791, for
> > så kunne et par misforståelser måske være blevet rettet: For det
> > første havde stavnsbåndet ikke primært været rettet mod bønderne, men
> > mod de fattige på landet, og for det andet var det ikke ophævet! Det
> > blev det først fra 1848.
> > Selv uddannede historikeres læsefærdighed kan sløres,nården truer
> > fast cementerede yndlingsmyter.
> > Myten om 1788 har sin plads i den nationale skattekiste og er blevet
> > festligt fejret i 1888, 1938 og 1988. Hvorfor? Fordi den indgår i den
> > danske hovedmyte om det fredselskende lille folk: Et år før den
> > blodige franske revolution sætter ind, viser vi danske med kongemagten
> > i spidsen, hvordan en fredelig omformning af samfundet finder sted.
> > Hermed blev et første og vigtigt skridt taget til demokratiets
> > fredelige indførelse i 1848, hvilket også er en af de fede nationale
> > myter, eftersom begivenheden udløste en blodig borgerkrig,
> > Treårskrigen 1848-50.
> > Denne sammenhæng er de nationale historikere kommet uden om ved at
> > fortolke borgerkrigen, ikke som det, den var – et opgør inden for den
> > danske konges riger og lande – men som en krig mod Tyskland. Dette
> > punkt uddybes senere i teksten.
> > I Kristeligt Dagblads præsentation oktober sidste år fik
> > undervisningsminister Bertel Haarder ordet. Han godkendte straks
> > kanonen ved offentliggørelsen 2006 og var stadig glad for den et år
> > efter. Han er særlig glad for kanonpunktet ’29. august 1943’.
> > Hans chef, statsminister Fogh Rasmussen, har markeret, at han også
> > elsker den dato, som Dansk Folkeparti vil have gjort til flagdag: »Den
> > skæbnesvangre 29. august, da den danske samarbejdspolitik over for den
> > tyske besættelsesmagt brød endeligt sammen« (Pol. 22. oktober 2006).
> > Denne opfattelse er meget udbredt og populær, fordi politikere og
> > andet godtfolk fra 1945 og frem ikke har villet vedkende sig, at den
> > såkaldte samarbejdspolitik fortsatte krigen ud.
> > 29. august medførte en omlægning af denne politik, så den blev mindre
> > synlig: Ministeriet Scavenius ophørte med at fungere, og
> > departementscheferne tog over med politikerne i ryggen. Essensen i
> > samarbejdet fortsatte: danske fødevarer til Tyskland og opretholdelse
> > af dansk selvstyre.
> > Noget for noget, som vor nuværende statsminister kunne have udtrykt
> > det. Denne kontraktpolitik stod stærkt, for modstandsbevægelsen
> > respekterede rygraden heri: Den generede ikke landbrugseksporten til
> > Tyskland. Så danske landmænd kunne uhindret forsyne Tyskland med
> > fødevarer helt frem til det tyske sammenbrud.
> > Derfor så modstandsbevægelsen også sin interesse i at cementere myten.
> > En så stærk koalition af myteskabere har historikere meget sent vovet
> > at sætte sig op imod.
> > Historikeren opfattes typisk som en sandhedssøgende kildekritiker, der
> > så objektivt som muligt søger at rekonstruere den fortidige
> > virkelighed. I virkeligheden er politiske hensyn ofte kommet i første
> > række. Væsentlige sider af besættelsestidens historie lod man ligge.
> > Når myterne skal dementeres, er det ikke universitetshistorikere, der
> > går foran. Det er journalisten Peter Øvig Knudsen, lægen Kirsten
> > Lyllof og socialrådgiver og mangeårig udforsker af arbejderbevægelsens
> > historie Henning Tjørnehøj.
> > En tredje central myte i kanonen er ’Genforeningen’. Den opfattelse,
> > at Danmark i 1920 generhvervede dele af ’det tabte land’ fra 1864, er
> > ethvert barn blevet opflasket med, og den er landet rundt indmejslet i
> > mangen en uskyldig sten. Hvis man strøg ’gen’ og nøjedes med
> > ’foreningen’, ville det passe.
> > For Slesvig havde reelt ikke indgået i det danske kongerige siden 1200-
> > tallet. Forestillingen om ’det tabte land’ skyldtes en nationalistisk
> > forestilling om, at Slesvig burde høre udelt til Danmark. Siden 1720
> > havde den danske konge også været hele Slesvigs hertug og havde
> > respekteret landets særlige stilling.
> > Men med den besindige Christian VIII’s død i 1848 lod kongemagten i
> > skikkelse af den ret uduelige Frederik VII sig rende over ende af de
> > nationalliberale, hvis kup 1848 udløste borgerkrigen.
> > Nationalister tåler ikke flersprogede/multikulturelle statsdannelser,
> > og derfor skulle hele Slesvig partout gøres dansk. I 1850’erne
> > forsøgte de med tvang at styrke dansk i Mellemslesvig, hvilket hos
> > menigmand vakte tyskheden!
> > Det dansknationale krav på Slesvig udløste krigen mod
> > slesvigholstenerne 1848-50 og danskens krig mod Prøjsen og Østrig i
> > 1864, der førte til ’tabet’; de danske nationalister var – imod egen
> > forhåbning – ikke i stand til at slå to europæiske stormagter. Den
> > nationalistiske galskab er morsomt fremstillet i Herman Bangs ’Tine’,
> > som ikke blev valgt, da litteraturen skulle kanoniseres.
> > Denne gennemgang er en forsigtig antydning af, at der er et problem,
> > hvis det er styrkelse af historiefaget, man er ude på.
> > Mange af kanonpunkterne forekommer velkendte, hentet lige ud af den
> > nationale historiefortælling. Udvalget har ikke ønsket på nogen måde
> > gennem sine 29 punkter at nærme sig det kontroversielle endsige at
> > animere til nogen form for nytænkning.
> > Flertallet bag det seneste folkeskoleforlig er bredt, men der er ingen
> > inden for forligskredsen (og vist heller ikke udenfor), der har haft
> > ondt af ensretningsbestræbelserne. Måske ved de ikke bedre. Alle er de
> > jo blevet opflasket med de samme fede myter, som tilsammen skal vise,
> > at dansken er lille, men god og altid har gjort det rette.http://politiken.dk/debat/kroniker/article594959.ece
>
> Den danske kz-arkæolog Anders Otte Stensager;
>
> ‘Da tallet 6 millioner samtidig bygger på upræcise sovjetiske tal, er
> der i dag ikke belæg for at antage, at 6 millioner jøder blev dræbt
> under Holocaust. Tallet er nok nærmere 4 millioner,’
> (Christian Bøje Jensen Spørgsmålstegn ved historien 2007. )
>
> PRÆCISERINGER AF denne slags er følgelig ikke uproblematiske. I
> lighed
> med de tilsvarende undersøgelser af de nazistiske jødeudryddelser er
> antallet også her gennem årene reduceret fra seks til fire millioner,
> hvoraf knap en million omkom i Auschwitz' gaskamre.
>
> En sådan reducering er følgelig forbundet med store følelsesmæssige
> ofre, men er omvendt også resultatet af årtiers mere konsensusprægede
> historieskrivning. Når dette er sagt, er det desværre også en omend
> lille sejr for mange revisionister, der, hver gang tallet reduceres,
> jubler og bekræftes i, at det budskab, de spreder, i virkeligheden er
> værd at arbejde for.
>
> http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/260750:Debat--Er-folkemord-e...

Hvilket fik mig til at tænke -

Hvis færgen mellem Kalundborg og Århus var gået ned i 1978. Og man
først antog, at der var 180 druknede ved forliset. Hvem ville så blive
deprimeret af at finde en passagerliste med " kun " 120 navne på - og
120 kadavere på bunden. Det ville trods alt betyde, at der var 60
mennesker eller 30%, som ikke havde mistet livet -

Gad vide hvorfor det egentlig er forbundet med store følelsesmæssige
ofre, at et antal ofre reduceres fra 6 million til 4 millioner døde ?

Nå - Det må henføres i kategorien; " Spørgsmål som overgår min
indlevelse ". I det mindste må det være en lettelse for de 2 millioner
døde, at de alligevel ikke var døde -




Patruljen (28-04-2009)
Kommentar
Fra : Patruljen


Dato : 28-04-09 02:35

On 24 Apr., 17:09, Poul E. Jørgensen <3...@AAGVDNET.DK> wrote:
> "Andreas Falck" <dewn...@tiscali.dk> skrev i meddelelsennews:49f1be98$2$90270$14726298@news.sunsite.dk...
>
> > Det ender nok med at du snart påstår at det var jøder der udryddede dine
> > elskede nazisvin i kz-lejrene LOL
>
> Er patruljen og Jakob Munck én og samme person?

Nope -

> Jeg har for øvrigt aldrig fattet at folk med den slags sympatier, har så
> travlt med at benægte at jøder blev forfulgt og udryddet i kz-lejre.

Jeg må undre mig over, at du tillægger mig nationalsocialistiske
sympatier. Det er forkerte antagelser. Jeg har ingen forkærlighed for
nationalsocialismen.

Der er heller ingen benægtelse af, at jøder blev forfulgt og døde i Kz
- lejre. Det ville være et absurd synspunkt. Og et synspunkt du næppe
finder ret mange steder. Faktisk kunne det være interessant at se, om
du overhovedet kan finde nogen, som har det synspunkt. Jeg tror ikke,
at du kan -

Antallet af ofre er reduceret alene i de 2 lejre Maidanek og Auschwitz
med henholdsvis ca. 1.4 million og mellem 2.5 og 3 millioner døde. Det
er nok kun regnebegavelser som du, der efter det regnestykke endnu
havner på et slutfacit, der hedder 6 millioner ofre.

Iøvrigt. Gad vide om du også opfatter kz-arkæolog Anders Otte
Stensager som nationalsocialist?

> En ordenlig fascist burde have nosser så han turde skrive: "Hitler gjorde
> det eneste rigtige. Og 6 millioner var for lidt."
> Men naaaj, uha-uha-uha. De vil meget heller sidde ved computeren under
> påtaget navn og fable om et eller andet, de ikke aner noget om.

Nu har jeg så i ret lang tid redegjort for, hvorfor tallet 6 millioner
døde må genvurderes. Som bliver bekræftet af kz-arkæolog Anders Otte
Stensager. Helt blank på emnet er jeg vist ikke.


> Nosser, det har den slags fyre sgu ikke! - Vist kun noget indtørret noget.

Det kræver en del currage, at bringe emnet op. Eksempelvis dukker der
småtbegavde typer op, som du, der kaster rundt med vanvittige og
udokumenterede anklager om benægtelse af dit og dat, neo -
nationalsocialistiske sympatier og racisme.





Patruljen (28-04-2009)
Kommentar
Fra : Patruljen


Dato : 28-04-09 03:06

On 24 Apr., 15:28, "Andreas Falck" <dewn...@tiscali.dk> wrote:
> Patruljen skrev inews:5ebc7301-4b19-4aa0-a584-b16a3919148f@m24g2000vbp.googlegroups.com
>
> > Når dette er sagt, er det desværre også en omend
> > lille sejr for mange revisionister, der, hver gang tallet reduceres,
> > jubler og bekræftes i, at det budskab, de spreder, i virkeligheden er
> > værd at arbejde for.
>
> Det ender nok med at du snart påstår at det var jøder der udryddede dine
> elskede nazisvin i kz-lejrene LOL

Du læner dig mere op af et dogmatisk nationalsocialistisk sindelag end
jeg -
Det generer dig eksempelvis ikke at lyve om menings - modstandere. Det
generede heller ikke nationalsocialisterne.
Det er allerede en fællesnævner, du har påvist her.

Vi kender alle dit forbillede M. Luthers antisemitisme. Det hører vel
også med i billedet, at du bekender dig til en jødehadende kristen -

Hvad gjorde Hitler andet end at føre Luthers foreskrifter ud i livet ?

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste