Ynk og nag=rod til alt ondt
Ynk er medlidenhed, dvs en drivkraft skabt af empati med en medborger,
der lider, og en lyst til at gøre noget for at afhjælpe lidelsen
Nag er fortrængt og hengemt modvilje mod en medborger.
Ynk skaber selvbedrag og livsløgne, fordi vi forgudede vor mor og hendes
ynk med os, da vi var små og hjælpeløse. Vi så, at hun fik enorm magt ved
at hjæpe, så vil vil gøre det samme.
Vi er ofte magteløse mht at gøre noget, så vi dyrker "den gode hensigt"
og skaber en pseudo-selvtillid om, at vi er gode og burde belønnes, fordi
vi ikke har at "afstumpet menneskesyn uden empati".
Vi glemmer at ord og tanker uden handling er værdiløse . Vi narrer os
selv til at tro, at vi er bedre end fx nazier, fordi vi mener os fri
for racisme og anden intolerance, men vi glemmer, at menneskers værdi ses
på det fri marked , ved at de producerer noget salgbart, som glæder
køberen, så de selv bliver rige.
Der er intet samfundsgavnligt i tomme , gode hensigter.
Nietzsche siger at "godhed er ofte mangel på evne til at gøre ondt" og
det er typisk, at socialistiske "aktivist-grupper", der er uden evne til
at gøre ondt eller godt, kalder sig gode ved at kunne sige som
farisæeren "Tak Gud at jeg ikke er som den følelseskolde empati-fattige " .
Nagfølelser omfatter hævn-lyst, misundelse, forurettethed, rethaveriskhed,
bitterhed og jalousi. I alle tilfælde vil man gerne skade en medborger,
og man føler sig højt hævet over den som man misunder - eller som man
finder ildelugtende eller smagløst påklædt )fx anstødelig nøgen) eller
umoralsk.
Man burde vise positiv interesse for den overlegne og søge at lære af ham,
i stedet for at misunde.
Man burde leve efter markedsmekanismernes udbud og efterspørgsel og
udvikle service og andre ydelser, der gavner medmennesker så meget, at de
er villig til at betale for dem. Teoretisering om retfærdighed er
spildagtig.
At Nietzsche afskyr nagfølelserne er begrundet med, at de skubber ned i
underbevidstheden vort had mod dem, som vi vil hævne os på eller fratage
overskud, som vi misunder. Når ting er fortrængt, lever de deres eget liv
og skaber indestængt slavemoral med gæring, der er bitter og vildleder, og
skaber selvtillid.
Der er en anderledes ærlighed på det fri marked, hvor man skal yde før
man kan nyde.
Når 30 autonomtyper demonstrerer i lufthavnen imod, at en palæstinenser
udvises, så er de fulde af had og foragt mod demokratiet, som de lever af.
De selvbedrager sig ud af de klare fakta, at en objektiv dommer har
udmøntet det parlamentariske flertals lovtekst i straffe , her udvisning,
og det skader kun, at de unge snyltere , der intet selv yder til løsning
af problemet, er rethaveriske og forurettede på muslimens vegne.
Hvis vi havde mere minimalstat, ville vi slet ikke have de farlige
fremmedelementer her i landet.
Goethe var en handlingens mand som rådgav en fyrste, som en dygtig
praktisk minister og som havde sans for tidsånd og korpsånd, og at
lighed er et urimeligt krav.
Han var læremester for Nietzsche, der især læste og benyttede fiktionen "Faust"
meget.
Schiller var mere populær end Goethe som fiktions-forfatter,for han
ynkede de svage og misundte de rige, og blev derfor udnævnt til æresborger
af Frankrig under den franske revolution. Den større kløgt hos Goethe
gjorde ham irriterende, og selv Bismarck havde den underholdende Schiller
som yndlingsforfatter. Glistrup er en Goethe-mand, og at han læste alt
af begge forfattere i sin ungdom gjorde ham indsigtsfuld, så han tidligt
indså farerne ved muslim-indvandringen.
Almadinejad fra Irak er et eksempel på at Islam er til skadelige
nagfølelser. Han himler i Durban op om racisme, som om den udbredte
modvilje mod arabere altid er unfair, hvad den sjældent er.
Faust byggede kanaler og inddæmmede land i den tidlige tyske
industrialisme. Han udvidede lykkekagen og er derfor Goethes helt. Skurk
er den forbitrede hovedperson i "Den unge Werthers lidelser", som har
selvmedlidenhed, fordi han ikke evner at få den pige, han drømmer om,
til at elske sig, og som bedrager sig til at frikende sig selv for
mangler,
Praktiske ingeniørtyper er ofte Goethe-mennesker og Edison-beundrere ,
mens teoretiske Einstein-forgudere ofte tror på grundforskning , ligesom
fortidens Stein Bagger folk troede på fantasterier om IT.
Einstein folk går i dag op i fiktive "superstrenge" som ikke ser ud til
nogensinde at gavne skatteyderne. At IT-fantaster og børsens "hysteriske
kællinger" gør skade og bør måle deres værdi på et gennemsigtigt
markedssystem, er indlysende.
Bo Warming, Bjelkes Alle 46, 2200N, 35861000 GERNE RING
|