Armand skrev:
>
> Målet er hit'n run tur til Superbikerace på Monza.
> - 1. overnatning bliver på højde med Nürnberg (det ér vel tidligt på
> sæsonen og der skal jo overnattes et sted).
> - Fredag bliver brugt på alperne og min jomfrutur på Autostrada A9
> mellem Como og Milano (= verdens første deciderede motorvej).
> - Lørdag og søndag er det Monza der trækker.
> - Mandag kræver en 400km's tur tværs over til Trieste hvorfra vi
> springer på Autozug (sagde tog-revseren Armand
) og lander tirsdag
> før middag i Hamborg.
>
Vel hjemkommen kan jeg konkludere at den største oplevelse ikke blev A9,
som jo i grunden kun er et hak i skæftet:
- Turen gennem Schweitz (min første af slagsen) over san Bernadino var
et fantastisk stykke vej og er nok en af de ting jeg til den tid tager
med mig i graven med et smil!!
- Hidtil eneste erfaring med italienere er fra en bilferie til lido'en
og jeg husker ikke noget specielt, godt eller dårligt, derfra; men
weekendens lokale Milanereser var i stand til at klare alt med et smil
og en ordstrøm af italiensk - også selvom man gentagne gange erklærede:
"no capice"
- Milano-trafikken og motorcyklernes rolle deri kan der skrives en hel
bog om. Men efter blot fire dages live-kursus bliver jeg nok ikke sjov
at have med på fællestur den første måneds tid
- Monza er, som jeg ellers burde have tænkt nærmere over, en væsentlig
planke i motorsportens vugge: Bygget i 1922, fem år før produktionen af
Ford T indstilledes og hvor racerbiler så ud som denne:
<
http://www.sportscarmarket.com/img/newslinks/duesenberg2k8bd.jpg>, var
Monza et af de første kunstigt dannede alternativer til Daytona (m.fl.)
beach og Bonneville-saltsletten. Et stræk af den oprindelige bane, á en
oval-strækning, blev i starten af 50'erne modificeret med stejlkurver,
som det er længe siden at man atter gik bort fra. Stejlkurverne står der
dog stadig og jeg fik mig et pust af historiens vingesus ved at betræde
disse konstruktioner benyttet af Fangio og resten af motorsportens
tidlige store navne!
- Autozug: Hold da kæft hvor er dét den absolut kedeligste måde at komme
frem på! Det kræver store talegaver (á mig og min makkers) at holde
konversationen igang i den tid af de ca. 20 timers kørsel hvor man ikke
sover
De Alper jeg havde glædet mig til at have tid til at nyde som passager
frem for mc-pilot, forsvandt i nattemørket
Eneste positive oplevelse var at køre i togvogn frem for DSB's
overstørrelse-skinnebusser: Dejlig barndoms-genoplevelse af at man fra
stilstand roligt begynder at bevæge sig uden nogen anden oplevelse af
bevægelse end at perronen/landskabet begynder at flytte sig bagud!
Og nu jeg er ved brokken: Hvor er det dog irriterende at de få gange
hvor man virkelig har brug for skiltningen for at følge en Europa-vej,
dér findes den lille E-nummerering selvfølgelig ikke på
motorvejs-skiltningen :-|
Jeg husker problemet helt tibage til da man jævnligt tog på weekendtur
til træf i Holland: Dér blev man forladt af E-nummers back-up'et inde
midt i Ruhr/Essen-områdets utallige motorvejs-sammenfletninger - Og for
vores vedkommende valgte vi i fredags at blive på A7 eftersom at det
ikke var en skiltning til Bregenz/Schweitz at vi forventede ved
morgenens førstkommende autobahn-kreutzung (uden E-nummerering).
Eftersom at vi vitterligt skulle have taget oplysningen til os. valgte
vi at dreje af senere og istedetfor at vende om så køre tværs over til
den anden autobahn og fik os jo så lidt afvekslende kørsel på et tysk
landevejs-stræk istedet!
Racet!:
Forskellen ved at være tilstede frem for sidde i sofaen og se Eurosport
er at selvom ens overblik er begrænset til et mindre banesegment, så får
man alle duellerne i hele feltet med, og ikke blot de forrestes!
Således tiltede den nationale SBK-champ, Luca Scassa, lige for næsen af
os i første chikane efter starten, men fik hurtigt sin Kawa rejst og
tævet styr/gasgreb på plads og var afsted igen inden sving-hjælperne
nåede ud til ham.
Denne præstation belønnedes med mængdens jubel da han efterfølgende kom
forbi igen og forstærkedes efterhånden som han kørte sig ind på den
næstbageste mand i feltet. Da han et par omgange før mål kom forbi
vedkommende, og til overflod netop i samme chikane, var jubelen ikke til
at stoppe og kørte løs til man konstanterede at han vitterligt også vár
i mål!
Superbike afvikles af to løb samme dag og fra 2. løbs første omgang
havde mængden tydeligvis ikke glemt den gode Scassa: Som feltet strakte
sig ud befandt han sig ca. halvvejs tilbage i en indædt kamp med to
andre, men uanset hvordan og hvor det lykkedes den ene eller begge to at
komme forbi den grønne Kawa' så blev han formedelst båret igennem "prima
variante" af mængdens hyldest og selv da gruppen blev "smadret" af en
sort Sterilgarda Ducati der af given grund kom op bagfra og klemte sig
igennem netop i første chikane, fik Scassa vinger af brølet og klistrede
sig på den sorte i en nærmest umulig linie og fik derved klemt sig foran
sine medkombattanter ved chikanens udgang.
Som tilskuer er det en oplevelse som at sidde i den bane-ende hvor der
bliver scoret til en fodboldkamp: Hele tribunen jubler sammen med den
overforliggende ditto hvert 90'ende sekund, men alligevel sidder man med
en fornemmelse af at det er form for selvforblændelse og at
sportsudøverne ude på asfalten ikke må kunne opfatte sådant blandt
motorens larm og egen koncentration; men ikke desto mindre honorerede
Luca Scassa tilskuerne i (ihvertfald) prima variante ved efter
løbsafslutning køre forbi stående på kawa'en og gøre sigende fagter med
begge hænder fra brystet og ud mod publikum - Jo, han havde følt bruset!
Og jég fik mig en oplevelse af viterligt at have været supporter i
ordets egentlige forstand.
At min amerikanske helt, som jeg oplevede ved et AMA-race på Braselton,
Atlanta allerede for to år siden, så lykkedes at komme i mål som nummer
ét - I dét løb hvor han ikke løb tør, gjorde ikke min tilstedeværelse
mindre udfriende.
En fin sammenfatning af Scassas kørsel i prima variante igennem begge
løb, var allerede på Youtube da jeg kom hjem tirsdag eftermiddag. For de
interesserede er den at se på:
<
http://www.youtube.com/watch?v=hTlByX9KVPk> Enjoy
--
Armand.