---

Et godt forslag søges til opstilling af ekstra regnvandsbeholder.
Der er en dør på hver side af nedløbsrøret, noget god ide til hvordan man
kan klare dette problem?

På forhånd tak
Jan

---

"Jan Andersen" <ingenmail@nej.dk> skrev i meddelelsen
news:49f887f8$0$14115$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
> Et godt forslag søges til opstilling af ekstra regnvandsbeholder.
> Der er en dør på hver side af nedløbsrøret, noget god ide til hvordan man
> kan klare dette problem?
>
Grav tanken ned. Så undgår du også algevækst.
Vandet henter du så op med et lille husvandværk.
Hilsen Matthias

---

Matthias H Matthiessen wrote:

> Grav tanken ned. Så undgår du også algevækst.
> Vandet henter du så op med et lille husvandværk.

Så koster det bare en formue, som man faktisk kan bruge rigtigt meget
vandværksvand for.

Hvad koster en tank, der kan holde til at blive gravet ned?
Hvad koster det at grave hullet og føre rør til det med overløb osv.?
Hvad koster vandværket?
- med slanger und alles?
Hvad koster det at bruge vandværket i strøm?

Sammenlignet med prisen på vand fra hanen?

--
Leonard

---

"Leonard" <piper28a@gmail.invalid> skrev i meddelelsen
news:49f8aa86$0$90267$14726298@news.sunsite.dk...

> Hvad koster en tank, der kan holde til at blive gravet ned?
Få hundrede kroner. Kender et par stykker der har nedgravet en palletank.

> Hvad koster det at grave hullet og føre rør til det med overløb osv.?
Lidt sved på panden. Overløbet føres over til den nuværende nedløbsbrønd.

> Hvad koster vandværket?
Ca. 1000 - 1200,- med slanger und alles

> Hvad koster det at bruge vandværket i strøm?
Ikke ret meget.

> Sammenlignet med prisen på vand fra hanen?
Du sparer vandafledningsafgiften og får vand fri for kalk.

Hilsen Matthias

---

Matthias H Matthiessen wrote:

> > Hvad koster en tank, der kan holde til at blive gravet ned?
> Få hundrede kroner. Kender et par stykker der har nedgravet en
> palletank.
>
> > Hvad koster det at grave hullet og føre rør til det med overløb
> > osv.?
> Lidt sved på panden. Overløbet føres over til den nuværende
> nedløbsbrønd.

Men der skal alligevel lidt rør osv. til, det bliver også hurtigt til
nogle kroner.

> > Hvad koster vandværket?
> Ca. 1000 - 1200,- med slanger und alles

Der skal jo også trækkes strøm ud til værket.

> > Hvad koster det at bruge vandværket i strøm?
> Ikke ret meget.

Hvormange watt er sådan en pumpe på?
1kW er vidst meget normalt.

> > Sammenlignet med prisen på vand fra hanen?
> Du sparer vandafledningsafgiften og får vand fri for kalk.

Planterne og græsset er vel ligeglade med kalken, så det er kun ved
bilvask at det har betydning. Bilen bliver renere, mindre ridset og det
er bruger mindre vand at vaske i en maskine.

Herude på landet betaler jeg ikke vandafledningsafgift, da jeg har mit
eget renseanlæg. men lad os alligevel bare prøve at regne på det med
byprisen ca. 50 kr. pr. 1.000 liter vand.

Etablering ca. 2.000 kr med det hele.
Strøm til pumpe ca. 1 kr pr. time og en vanding bruger vel 250 liter på
en time.
Forskellen er altså ca. 46 kr. pr. kubikmeter, så det skal bruges til
44 kbm eller i 176 timer før det begynder at spare penge.
Og så skal der jo lige være vand i tanken at pumpe op før det
overhovedet kan bruges.


--
Leonard

---

"Leonard" <piper28a@gmail.invalid> skrev i meddelelsen
news:49f96968$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...
> Matthias H Matthiessen wrote:
>
>> > Hvad koster en tank, der kan holde til at blive gravet ned?
>> Få hundrede kroner. Kender et par stykker der har nedgravet en
>> palletank.
>>
>> > Hvad koster det at grave hullet og føre rør til det med overløb
>> > osv.?
>> Lidt sved på panden. Overløbet føres over til den nuværende
>> nedløbsbrønd.
>
> Men der skal alligevel lidt rør osv. til, det bliver også hurtigt til
> nogle kroner.
>
>> > Hvad koster vandværket?
>> Ca. 1000 - 1200,- med slanger und alles
>
> Der skal jo også trækkes strøm ud til værket.
>
>> > Hvad koster det at bruge vandværket i strøm?
>> Ikke ret meget.
>
> Hvormange watt er sådan en pumpe på?
> 1kW er vidst meget normalt.
>
>> > Sammenlignet med prisen på vand fra hanen?
>> Du sparer vandafledningsafgiften og får vand fri for kalk.
>
> Planterne og græsset er vel ligeglade med kalken, så det er kun ved
> bilvask at det har betydning. Bilen bliver renere, mindre ridset og det
> er bruger mindre vand at vaske i en maskine.
>
> Herude på landet betaler jeg ikke vandafledningsafgift, da jeg har mit
> eget renseanlæg. men lad os alligevel bare prøve at regne på det med
> byprisen ca. 50 kr. pr. 1.000 liter vand.
>
> Etablering ca. 2.000 kr med det hele.
> Strøm til pumpe ca. 1 kr pr. time og en vanding bruger vel 250 liter på
> en time.
> Forskellen er altså ca. 46 kr. pr. kubikmeter, så det skal bruges til
> 44 kbm eller i 176 timer før det begynder at spare penge.
> Og så skal der jo lige være vand i tanken at pumpe op før det
> overhovedet kan bruges.
>
>
Jeg synes det er en mærkelig måde at regne på.
Pumpen bruger nok ca. 1 kw/t
Men den giver altså meget mere vand pr. time. Se her:
http://toolworld.dk/store.php?ctrl=119908&pno=79980&gclid=CIKb37PkmJoCFUqS3wod4Rk7-A
Nu ved vi jo ikke hvad spørgeren skal bruge vandet til, så det er nok
unødvendigt at lave en større udregning.

Den ene af dem jeg kender, bruger vandet til toiletskyl og tøjvask med meget
stor tilfredshed. Han har så godt nok nedgravet 4 tanke a´ 1000 liter.
Vandet opsamles fra taget på en større tilbygning. Hen over året kan
opsamles ca. 700 liter pr. m2 tagflade.
Kan man selv slå en sugespids ned, så kan pumpen også bruges til alm.
havevanding.
Det med sugespidsen er nok ikke lovligt, men meget udbredt på den lettere
jord.
Hilsen Matthias

---

Matthias H Matthiessen wrote:

> Nu ved vi jo ikke hvad spørgeren skal bruge vandet til, så det er nok
> unødvendigt at lave en større udregning.

Nej, men hvis det er til almindelig havevanding, så vil jeg med min
erfaring lade være.

> Den ene af dem jeg kender, bruger vandet til toiletskyl og tøjvask
> med meget stor tilfredshed. Han har så godt nok nedgravet 4 tanke a´
> 1000 liter.

Hvis det var det vandet skulle bruges til, ville spørgeren nok spørge
lidt anderledes.

Min holdning er at det er fint at samle regnvand i en tønde, hvis
behovet er at vande med en kande el. lign.
De større anlæg er spild af besvær, energi og der kan faktisk findes
kloge mennesker på området, der også mener det er skidt for miljøet, da
nedsivning af regnvandet hindres og derved bliver der bare endnu mindre
grundvand.

--
Leonard

---

> De større anlæg er spild af besvær, energi og der kan faktisk findes
> kloge mennesker på området, der også mener det er skidt for miljøet, da
> nedsivning af regnvandet hindres og derved bliver der bare endnu mindre
> grundvand.


Tjae, du sparer jo at bruge af de knappe grundvandsresourcer. Og at vande
have med noget af det reneste vand i verden, er da i allerhøjeste grad spild

Endvidere så ryger meget af det vand der havner på tagene ikke ned i jorden,
men desværre over i kloaker på en eller anden måde, og disse kloaker er i
den grad overbelastede. Så meget at jeg hørte om nogle kommuner der
ligefrem giver tilskud til etablering af faskiner mv så de undgår alt det
vand i rørene.

---

>
> Min holdning er at det er fint at samle regnvand i en tønde, hvis
> behovet er at vande med en kande el. lign.
> De større anlæg er spild af besvær, energi og der kan faktisk findes
> kloge mennesker på området, der også mener det er skidt for miljøet, da
> nedsivning af regnvandet hindres og derved bliver der bare endnu mindre
> grundvand.
>

Hvis man vil bruge regnvand til toiletskyl og vask, så er der en ret god
artikel her: http://www.ebst.dk/file/1933/fra_taget_til_toilettet.pdf
Artiklen viser så, at det faktisk ikke er en dårlig idé at bruge regnvand.
Hilsen Matthias

---

On Apr 30, 11:03 am, "Leonard" <piper...@gmail.invalid> wrote:
> Og så skal der jo lige være vand i tanken at pumpe op før det
> overhovedet kan bruges.

Og med det vejr vi har haft her i april vil den nok være tømt for
længe siden.


--
Christian......http://www.yee-haw.dk

---

"Jan Andersen" <ingenmail@nej.dk> skrev i en meddelelse
news:49f887f8$0$14115$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
> Et godt forslag søges til opstilling af ekstra regnvandsbeholder.
> Der er en dør på hver side af nedløbsrøret, noget god ide til hvordan man
> kan klare dette problem?
>
> På forhånd tak
> Jan


Et lidt useriøst svar:
Lad være! det regner jo aldrig.
Her i Jyderup har det vist ikke regnet i 4-5 uger efterhånden

mvh
LG

---

"Jan Andersen" <ingenmail@nej.dk> skrev i meddelelsen
news:49f887f8$0$14115$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
> Et godt forslag søges til opstilling af ekstra regnvandsbeholder.
> Der er en dør på hver side af nedløbsrøret, noget god ide til hvordan man
> kan klare dette problem?
>
> På forhånd tak
> Jan
Skær opsamleren ind på nedløbsrøret i den højde der svarer til max vand
højde i regnvandsbeholderen.
Forbind opsamleren med regnvandsbeholderen med en slange. Slangen monteres i
bunden af regnvandsbeholden.
Du krydser døren ved at grave slangen ned i jorden.

Teorien bag finder du hos de en gammel fransk fysiker Pascal. Han opstillede
teorien om forbundende kar.
2 væskefyldte kar forbundet med en slange. Her vil vandoverfladen altid
stille sig i sammen højde uanset om du hæver eller sænker det ene kar i
forhold til det andet.

Opsamleren er i dette tilfælde det ene kar. Regnvandsbeholderen er det andet
kar. Når det regner er væskeoverfladen i det først kar højere end i det
andet kar. Væsken løber til regnvandsbeholderen. Når væskehøjden er nået max
er der "ligevægt". Overskuddet i 1. kar løber i kloakken.

---

> Skær opsamleren ind på nedløbsrøret i den højde der svarer til max vand
> højde i regnvandsbeholderen.
> Forbind opsamleren med regnvandsbeholderen med en slange. Slangen monteres
> i bunden af regnvandsbeholden.
> Du krydser døren ved at grave slangen ned i jorden.
>
> Teorien bag finder du hos de en gammel fransk fysiker Pascal. Han
> opstillede teorien om forbundende kar.
> 2 væskefyldte kar forbundet med en slange. Her vil vandoverfladen altid
> stille sig i sammen højde uanset om du hæver eller sænker det ene kar i
> forhold til det andet.
>
> Opsamleren er i dette tilfælde det ene kar. Regnvandsbeholderen er det
> andet kar. Når det regner er væskeoverfladen i det først kar højere end i
> det andet kar. Væsken løber til regnvandsbeholderen. Når væskehøjden er
> nået max er der "ligevægt". Overskuddet i 1. kar løber i kloakken.
>
>
>
>
>
Tak for svarerne

Mvh
Jan