/ Forside / Karriere / Penge / Andet penge / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet penge
#NavnPoint
Nordsted1 3802
ans 3266
Bille1948 3022
refi 2235
dova 2160
alka 1580
o.v.n. 1270
katekismus 1260
transor 1235
10  jakjoe 1088
Hvordan fungerer livrenter?
Fra : Thorbjørn


Dato : 11-03-09 00:55

Hvordan fungerer livrenter, matematisk set? Jeg har læst hvad der står på
pensionsfirmaernes hjemmesider uden at blive klogere. Jeg har forstået, at
det er et slags væddemål om hvor gammel man bliver, idet man får et fast
beløb udbetalt resten af livet, så ordningen er yderst fordelagtig hvis man
bliver 100, men dårlig hvis man kun bliver 70.

Kan pensionsselskabets skrue ordningen sammen som de vil, eller er der noget
lovgivning, som bestemmer matematikken bag?

Hvis jeg indbetaler 50.000 kr. om året fra jeg er 40 til jeg er 65 og
derefter starter udbetalingerne og regner med en forrentning på 4%, hvordan
beregner jeg så hvor meget jeg får udbetalt pr. år?

Jeg er i 30'erne. Hvis jeg allerede ved at jeg vil have min pension udbetalt
som livrente, er det så mest attraktivt at indbetale på en livrente, eller
er det lige så godt at indbetale på en ratepension og på pensionstidspunktet
omdanne den til en livrente?

Hvis jeg nu selv vil placere mine pensionsmidler i selvvalgte aktier og
obligationer, findes der så en unit link-ordning, som muliggør dette og som
udbetales som livrente?

Hvordan ser jeg om det ene selskabs livrenteordning er bedre end det andets?




 
 
Peter Knutsen (11-03-2009)
Kommentar
Fra : Peter Knutsen


Dato : 11-03-09 01:11

Thorbjørn wrote:
[...]
> Jeg er i 30'erne. Hvis jeg allerede ved at jeg vil have min pension udbetalt
> som livrente, er det så mest attraktivt at indbetale på en livrente, eller
> er det lige så godt at indbetale på en ratepension og på pensionstidspunktet
> omdanne den til en livrente?
[...]

Det eneste jeg har noget at bidrage med, er dette her:

Livrentens vilkår må rent logisk afhænge af hvilke forventninger
livrentesælgeren (pensionsselskabet, eller banken hvis banker også kan
sælge sådan et produkt) har til køberens levetid - på det tidspunkt hvor
livrenteaftalen bliver indgået.

Jeg ved ikke om det er køberen som individ, eller køberen som
gennemsnitsmenneske, eller køberen som gennemsnitsrepræsentant for sit
køn (kvinder lever jo længere), men det er heller ikke så væsentligt.


For kort tid siden læste jeg på tekst-TV at den danske befolknings
gennemsnitlige levetid indenfor det seneste år er steget med adskillige
måneder. Ikke fordi træerne nødvendigvis vokser ind i himlen, altså, men
Danmark har i mange år været bagud m.h.t. gennemsnitlig levetid, i
forhold til de lande man normalt sammenligner Danmark med, og nu er
forskellen så blevet lidt mindre.

Livrentesælgerne tager selvfølgelig også højde for at
gennemsnitslevestiden vil stige fremover, men økonomer har det tilfælles
med de fleste andre slags mennesker at de meget ofte bliver voldsomt
overraskede over den teknologiske udvikling. Der kan nemt ske ting, om
10 eller 20 år, som *markant* øger den gennemsnitlige levetid. Ting, som
de færreste ser komme.

Ud fra det synspunkt bør du få lavet livrenteaftalen - og med fastlåste
vilkår - så *hurtigt* som muligt. Principielt kan en eller anden
forskergruppe finde Kuren Mod Kræft(tm) i næste måned, hvilket
selvfølgelig vil føre til at livrentesælgerne ændrer på alle de vilkår
de kan, altså for fremtidige livrenter som de vil sælge, og hvis de kan
så også vilkårene for de aftaler der allerede er indgået.

Derfor: Så hurtigt som muligt. Og med vilkår der *ikke* kan forandres
til din ulempe.


Alt det økonomiteknske ved jeg ikke en hujende fis om (andet end at jeg
har samme forståelse af fænomenet som du har, nemlig at det dybest set
er et væddemål om hvor længe du vil leve), men jeg håber du kan bruge
mit indspark alligevel.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

perhag (16-03-2009)
Kommentar
Fra : perhag


Dato : 16-03-09 17:44

On 11 Mar., 01:10, Peter Knutsen <pe...@sagatafl.invalid> wrote:
>
> For kort tid siden læste jeg på tekst-TV at den danske befolknings
> gennemsnitlige levetid indenfor det seneste år er steget med adskillige
> måneder.
>

For mændenes vedkommende er levealderen fra 1996 til 2006 steget fra
72,9 år til 75,9. Det affødte et politiske løfte om at levealderen de
næste 10 år skulle forøges med 3 år. Sådanne tendenser medregner
aktuarerne oplagt ved livrenteberegningen.

> Livrentesælgerne tager selvfølgelig også højde for at
> gennemsnitslevestiden vil stige fremover, men økonomer har det tilfælles
>   med de fleste andre slags mennesker at de meget ofte bliver voldsomt
> overraskede over den teknologiske udvikling. Der kan nemt ske ting, om
> 10 eller 20 år, som *markant* øger den gennemsnitlige levetid. Ting, som
> de færreste ser komme.
>

Ja, og allerede med den nuværende teknologi kan pensionsselskaberne
komme i en større klemme end finanskrisen, f.eks. hvis det tillades at
lade sig nedfryse i levende live. Så vil en livrente i de fleste
tilfælde sikkert kunne dække udgifterne med at lade sig opbevare
nedfrosset. Forsikringsselskaberne vil selvfølgelig sige at den
nedfrosne er død og derfor ikke berettet til livrente, men hvis en
person derefter optøes til live kan der føres interessante retssager.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste