---

På:

<http://www.berlingske.dk/article/20090225/danmark/702250059/>

kan man se omtalen af en analyse fra COWI Consult, som må siges at lægge
en bombe under hele idéen om enhedsskolen.

Det viser sig at veluddannedes børn klarer sig dårligere, når de går på
en skole med mange sociale problemer; de bliver trukket ned af deres
kammerater.

Så ikke alene ligger det ønskede faglige niveau i enhedsskolen nærmere
den gamle ikke-boglige linie end den gamle mellem- og realskoles, selv
på dette reducerede niveau trækker de ikke-boglige elever de boglige
elevers standard ned, hvis der bliver for mange af disse ikke-boglige.
Hvis der er få af dem bliver de tilsyneladende ladt i stikken, idet
læreren lægger det faglige niveau efter hvad de mere boglige elever kan
klare. Reel undervisningsdifferentiering uden en form for holddeling er
som bekendt ikke mulig [den består højst i at de velbegavede får mere
»af det samme«], og lærerne får i øvrigt heller ikke løn for den ekstra
forberedelse, der som et mindstemål ville være nødvendig.

Man må forvente at denne undersøgelse vil få endnu flere veluddannede
forældre til at sende deres børn i boglig privatskole. De store tabere
vil her blive velbegavede børn af forældre, der ikke har råd til at gøre
det samme med dem, eller som af ideologiske grunde ikke vil gøre det.

Jeg citerer fra artiklen:

=
Veluddannede forældre, der fravælger den lokale socialt belastede
folkeskole, har i flere år været skarpt kritiserede for at skade
integrationen og sammenhængskraften i samfundet. Men nu tyder en
undersøgelse på, at forældrene har handlet ganske fornuftigt.

Danske børn fra veluddannede hjem klarer sig dårligere, hvis de har gået
på en socialt belastet skole. Det viser en analyse fra COWI, som er
blevet offentliggjort i bogen »Den sociale smeltedigel« af journalisten
og forfatteren Lars Olsen.

»For akademikerbørnene har det ikke ret stor betydning, om skolen har
fem eller 15 pct. elever fra ressourcesvage hjem. Men hvis andelen af
socialt belastede kommer over 30 pct., kan vi se, at de klarer sig
dårligere, og at der er færre, der får en ungdomsuddannelse. På dele af
Nørrebro har forældrene haft ret i, at det var lidt af et eksperiment at
sende børnene ned på den lokale folkeskole. Heldigvis er der ikke så
mange skoler, der er så belastede, men det er nødvendigt, at politikerne
gør noget ved dem, der er,« siger Lars Olsen.

Hidtil har denne »kammerat-effekt« primært været opfattet som et problem
for børn fra ressourcesvage hjem, mens det har været antagelsen, at de
veluddannedes børn stort set altid klarer sig.

Efterlyser mere åbenhed

COWI påviser i »Den sociale smeltedigel«, at ikke blot socialt udsatte
børn, men også børn af veluddannede forældre løber en større risiko for
at falde ud af uddannelsessystemet, hvis de har gået på en socialt
belastet skole.
=

FUT dk.politik.

En debat på dk.undervisning.folkeskole bør køre separat, og kan
iværksættes ved at ændre FUTen til netop dk.undervisning.folkeskole.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1ivqely.iatmm4ieit4cN%per@RQNNE.invalid...
> På:
>
> <http://www.berlingske.dk/article/20090225/danmark/702250059/>
>
> kan man se omtalen af en analyse fra COWI Consult, som må siges at lægge
> en bombe under hele idéen om enhedsskolen.

Næppe!

"Danske unge, hvor mindst en forældre er akademiker:
Hvis de har gået på en folkeskole med max. 10 pct. elever med svag
hjemmebaggrund, er 96 pct. i uddannelse.
Hvis de har gået på en folkeskole med min. 30 pct. elever med svag
hjemmebaggrund, er 87 pct. i uddannelse."

Der er immervæk ikke den store forskel. Desuden er den danske folkeskole jo
verdensberømt for de ting som IKKE kan måles, f.eks social forståelse,
samarbejdsevne, fælleskabfølelse osv...

---

"Zeki" <zeki@hvadtrorduselv?> skrev i en meddelelse
news:49aa4092$0$56793$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1ivqely.iatmm4ieit4cN%per@RQNNE.invalid...
>> På:
>>
>> <http://www.berlingske.dk/article/20090225/danmark/702250059/>
>>
>> kan man se omtalen af en analyse fra COWI Consult, som må siges at lægge
>> en bombe under hele idéen om enhedsskolen.
>
> Næppe!
>
> "Danske unge, hvor mindst en forældre er akademiker:
> Hvis de har gået på en folkeskole med max. 10 pct. elever med svag
> hjemmebaggrund, er 96 pct. i uddannelse.
> Hvis de har gået på en folkeskole med min. 30 pct. elever med svag
> hjemmebaggrund, er 87 pct. i uddannelse."
>
> Der er immervæk ikke den store forskel. Desuden er den danske folkeskole
> jo verdensberømt for de ting som IKKE kan måles, f.eks social forståelse,
> samarbejdsevne, fælleskabfølelse osv...
>
"forælder"
Tænk at det kan være så svært.

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1ivqely.iatmm4ieit4cN%per@RQNNE.invalid...
> På:
>
> <http://www.berlingske.dk/article/20090225/danmark/702250059/>
>
> kan man se omtalen af en analyse fra COWI Consult, som må siges at lægge
> en bombe under hele idéen om enhedsskolen.

Næppe!

"Danske unge, hvor mindst en forældre er akademiker:
Hvis de har gået på en folkeskole med max. 10 pct. elever med svag
hjemmebaggrund, er 96 pct. i uddannelse.
Hvis de har gået på en folkeskole med min. 30 pct. elever med svag
hjemmebaggrund, er 87 pct. i uddannelse."

Der er immervæk ikke den store forskel. Desuden er den danske folkeskole jo
verdensberømt for de ting som IKKE kan måles, f.eks social forståelse,
samarbejdsevne, fælleskabfølelse osv...

---

"Zeki" <zeki@hvadtrorduselv?> skrev i en meddelelse
news:49aa43d7$0$56786$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1ivqely.iatmm4ieit4cN%per@RQNNE.invalid...
>> På:
>>
>> <http://www.berlingske.dk/article/20090225/danmark/702250059/>
>>
>> kan man se omtalen af en analyse fra COWI Consult, som må siges at lægge
>> en bombe under hele idéen om enhedsskolen.
>
> Næppe!
>
> "Danske unge, hvor mindst en forældre er akademiker:
> Hvis de har gået på en folkeskole med max. 10 pct. elever med svag
> hjemmebaggrund, er 96 pct. i uddannelse.
> Hvis de har gået på en folkeskole med min. 30 pct. elever med svag
> hjemmebaggrund, er 87 pct. i uddannelse."
>
> Der er immervæk ikke den store forskel. Desuden er den danske folkeskole
> jo
> verdensberømt for de ting som IKKE kan måles, f.eks social forståelse,
> samarbejdsevne, fælleskabfølelse osv...
>
>
udtryk som "en bombe under hele idéen om ......" er naturligvis for stærk i
denne samenhæng. Det er interessant dog.

Zeki: Forældre i ental staves "Forælder". Enkelt nok.
Jeg skal nok lade være med at pive som en tævet hund, eller som klynke som
Wilstrup når "lærer" staves forkert, jeg morer mig kun.

---

"mr" <mail@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:49aa6452$0$56790$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Zeki" <zeki@hvadtrorduselv?> skrev i en meddelelse
> news:49aa43d7$0$56786$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>> news:1ivqely.iatmm4ieit4cN%per@RQNNE.invalid...
>>> På:
>>>
>>> <http://www.berlingske.dk/article/20090225/danmark/702250059/>
>>>
>>> kan man se omtalen af en analyse fra COWI Consult, som må siges at lægge
>>> en bombe under hele idéen om enhedsskolen.
>>
>> Næppe!
>>
>> "Danske unge, hvor mindst en forældre er akademiker:
>> Hvis de har gået på en folkeskole med max. 10 pct. elever med svag
>> hjemmebaggrund, er 96 pct. i uddannelse.
>> Hvis de har gået på en folkeskole med min. 30 pct. elever med svag
>> hjemmebaggrund, er 87 pct. i uddannelse."
>>
>> Der er immervæk ikke den store forskel. Desuden er den danske folkeskole
>> jo
>> verdensberømt for de ting som IKKE kan måles, f.eks social forståelse,
>> samarbejdsevne, fælleskabfølelse osv...
>>
>>
> udtryk som "en bombe under hele idéen om ......" er naturligvis for stærk
> i denne samenhæng. Det er interessant dog.
>
> Zeki: Forældre i ental staves "Forælder". Enkelt nok.

Så synes jeg du skal skrive til Berlingske og bede dem om at rette fejlen.
Som du måske ved betyder "..." at man - i dette tilfælde jeg - citerer.

---

"mr" <mail@mail.dk> skrev i meddelelsen
news:49aa6452$0$56790$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>
> Zeki: Forældre i ental staves "Forælder". Enkelt nok.
> Jeg skal nok lade være med at pive som en tævet hund, eller som
> klynke som Wilstrup når "lærer" staves forkert, jeg morer mig
> kun.

Du burde imidlertid klynke når du ikke kan læse indenad. Zeki har
blot citeret avisen. Man laver sjældent om i et direkte citat for
ikke at blive beskyldt for citatfusk.

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1ivqely.iatmm4ieit4cN%per@RQNNE.invalid...
> På:
>
> <http://www.berlingske.dk/article/20090225/danmark/702250059/>
>
> kan man se omtalen af en analyse fra COWI Consult, som må siges
> at lægge
> en bombe under hele idéen om enhedsskolen.
>
> Det viser sig at veluddannedes børn klarer sig dårligere, når de
> går på
> en skole med mange sociale problemer; de bliver trukket ned af
> deres
> kammerater.
>
> Så ikke alene ligger det ønskede faglige niveau i enhedsskolen
> nærmere
> den gamle ikke-boglige linie end den gamle mellem- og realskoles,
> selv
> på dette reducerede niveau trækker de ikke-boglige elever de
> boglige
> elevers standard ned, hvis der bliver for mange af disse
> ikke-boglige.


Det er som sædvanlig en udokumenteret påstand. Du har intet
forstand på hvad det faglige niveau er i folkeskolen og altså
heller ikke forstand på hvad det faglige niveau var i realskolen,
og i øvrigt er kravene i dag helt anderledes end de var en gang. Du
kan ikke måle nutidens niveau med datidens alen.


> Hvis der er få af dem bliver de tilsyneladende ladt i stikken,
> idet
> læreren lægger det faglige niveau efter hvad de mere boglige
> elever kan
> klare.


Det aner du da ikke noget om. Læreren lægger ikke noget fagligt
niveau ud fra hvad en klasses mere boglige elever kan klare, men
tager naturligvis udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer.

Reel undervisningsdifferentiering uden en form for holddeling er
> som bekendt ikke mulig [den består højst i at de velbegavede får
> mere
> »af det samme«], og lærerne får i øvrigt heller ikke løn for den
> ekstra
> forberedelse, der som et mindstemål ville være nødvendig.

Undervisningsdifferentiering er IKKE en elev-differentiering, men
en faglig differentiering hvor man med udgangspunkt i den enkelte
elev tilrettelægger en undervisning der gør at alle kan nå det
samme mål på forskellig måde.
>
> Man må forvente at denne undersøgelse vil få endnu flere
> veluddannede
> forældre til at sende deres børn i boglig privatskole. De store
> tabere
> vil her blive velbegavede børn af forældre, der ikke har råd til
> at gøre
> det samme med dem, eller som af ideologiske grunde ikke vil gøre
> det.
>
> Jeg citerer fra artiklen:
>
> =
> Veluddannede forældre, der fravælger den lokale socialt belastede
> folkeskole, har i flere år været skarpt kritiserede for at skade
> integrationen og sammenhængskraften i samfundet. Men nu tyder en
> undersøgelse på, at forældrene har handlet ganske fornuftigt.
>
> Danske børn fra veluddannede hjem klarer sig dårligere, hvis de
> har gået
> på en socialt belastet skole. Det viser en analyse fra COWI, som
> er
> blevet offentliggjort i bogen »Den sociale smeltedigel« af
> journalisten
> og forfatteren Lars Olsen.
>
> »For akademikerbørnene har det ikke ret stor betydning, om skolen
> har
> fem eller 15 pct. elever fra ressourcesvage hjem. Men hvis
> andelen af
> socialt belastede kommer over 30 pct., kan vi se, at de klarer
> sig
> dårligere, og at der er færre, der får en ungdomsuddannelse. På
> dele af
> Nørrebro har forældrene haft ret i, at det var lidt af et
> eksperiment at
> sende børnene ned på den lokale folkeskole. Heldigvis er der ikke
> så
> mange skoler, der er så belastede, men det er nødvendigt, at
> politikerne
> gør noget ved dem, der er,« siger Lars Olsen.
>
> Hidtil har denne »kammerat-effekt« primært været opfattet som et
> problem
> for børn fra ressourcesvage hjem, mens det har været antagelsen,
> at de
> veluddannedes børn stort set altid klarer sig.
>
> Efterlyser mere åbenhed
>
> COWI påviser i »Den sociale smeltedigel«, at ikke blot socialt
> udsatte
> børn, men også børn af veluddannede forældre løber en større
> risiko for
> at falde ud af uddannelsessystemet, hvis de har gået på en
> socialt
> belastet skole.


Jeg ville ikke fæst megen lid til COWI. Det firma er ved at blive
fyret fra Københavns kommune fordi de ikke formår at holde den
kontrakt om elevtests som de har indgået med kommunen. De har altså
slet ikke styr på den del, så hvorfor skulle de pludselig være
troværdige her?

---

Arne H. Wilstrup <nixenbixen@invalid.com> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> news:1ivqely.iatmm4ieit4cN%per@RQNNE.invalid...
> > På:
> >
> > <http://www.berlingske.dk/article/20090225/danmark/702250059/>
> >
> > kan man se omtalen af en analyse fra COWI Consult, som må siges at lægge
> > en bombe under hele idéen om enhedsskolen.
> >
> > Det viser sig at veluddannedes børn klarer sig dårligere, når de går på
> > en skole med mange sociale problemer; de bliver trukket ned af deres
> > kammerater.
> >
> > Så ikke alene ligger det ønskede faglige niveau i enhedsskolen nærmere
> > den gamle ikke-boglige linie end den gamle mellem- og realskoles, selv
> > på dette reducerede niveau trækker de ikke-boglige elever de boglige
> > elevers standard ned, hvis der bliver for mange af disse ikke-boglige.
>
> Det er som sædvanlig en udokumenteret påstand. Du har intet
> forstand på hvad det faglige niveau er i folkeskolen og altså
> heller ikke forstand på hvad det faglige niveau var i realskolen,
> og i øvrigt er kravene i dag helt anderledes end de var en gang. Du
> kan ikke måle nutidens niveau med datidens alen.

Jeg har rigeligt erfaring med det.

Men jeg lagde mærke til at det tog dig et par uger at opdage indlægget
....

> > Hvis der er få af dem bliver de tilsyneladende ladt i stikken, idet
> > læreren lægger det faglige niveau efter hvad de mere boglige elever kan
> > klare.
>
> Det aner du da ikke noget om. Læreren lægger ikke noget fagligt
> niveau ud fra hvad en klasses mere boglige elever kan klare, men
> tager naturligvis udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer.

Da den enkelte skole har forskelligt »elevmateriale« vil der naturligvis
være forskel mellem hvad »de fleste« elever vil kunne klare.

Naturligvis er der forskel på hvad elever i gennemsnit kan klare, når de
kommer fra et hårdt belastet socialt boligbyggeri, eller fra eksempelvis
Hørsholm.

> > Reel undervisningsdifferentiering uden en form for holddeling er som
> > bekendt ikke mulig [den består højst i at de velbegavede får mere »af
> > det samme«], og lærerne får i øvrigt heller ikke løn for den ekstra
> > forberedelse, der som et mindstemål ville være nødvendig.
>
> Undervisningsdifferentiering er IKKE en elev-differentiering, men
> en faglig differentiering hvor man med udgangspunkt i den enkelte
> elev tilrettelægger en undervisning der gør at alle kan nå det
> samme mål på forskellig måde.

Ægte undervisningsdifferentiering tager udgangspunkt i elevernes
forskellighed, og vil naturligvis have forskellige mål for forskellige
elevtyper.

Man må ganske simpelt stille større faglige krav til de velbegavede end
til de knap så begavede elever.

> > Man må forvente at denne undersøgelse vil få endnu flere veluddannede
> > forældre til at sende deres børn i boglig privatskole. De store tabere
> > vil her blive velbegavede børn af forældre, der ikke har råd til at gøre
> > det samme med dem, eller som af ideologiske grunde ikke vil gøre det.
> >
> > Jeg citerer fra artiklen:
> >
> > =
> > Veluddannede forældre, der fravælger den lokale socialt belastede
> > folkeskole, har i flere år været skarpt kritiserede for at skade
> > integrationen og sammenhængskraften i samfundet. Men nu tyder en
> > undersøgelse på, at forældrene har handlet ganske fornuftigt.
> >
> > Danske børn fra veluddannede hjem klarer sig dårligere, hvis de har gået
> > på en socialt belastet skole. Det viser en analyse fra COWI, som er
> > blevet offentliggjort i bogen »Den sociale smeltedigel« af
> > journalisten og forfatteren Lars Olsen.
> >
> > »For akademikerbørnene har det ikke ret stor betydning, om skolen har
> > fem eller 15 pct. elever fra ressourcesvage hjem. Men hvis andelen af
> > socialt belastede kommer over 30 pct., kan vi se, at de klarer sig
> > dårligere, og at der er færre, der får en ungdomsuddannelse. På dele af
> > Nørrebro har forældrene haft ret i, at det var lidt af et eksperiment at
> > sende børnene ned på den lokale folkeskole. Heldigvis er der ikke så
> > mange skoler, der er så belastede, men det er nødvendigt, at
> > politikerne gør noget ved dem, der er,« siger Lars Olsen.
> >
> > Hidtil har denne »kammerat-effekt« primært været opfattet som et
> > problem for børn fra ressourcesvage hjem, mens det har været antagelsen,
> > at de veluddannedes børn stort set altid klarer sig.
> >
> > Efterlyser mere åbenhed
> >
> > COWI påviser i »Den sociale smeltedigel«, at ikke blot socialt udsatte
> > børn, men også børn af veluddannede forældre løber en større risiko for
> > at falde ud af uddannelsessystemet, hvis de har gået på en socialt
> > belastet skole.
>
> Jeg ville ikke fæst megen lid til COWI. Det firma er ved at blive
> fyret fra Københavns kommune fordi de ikke formår at holde den
> kontrakt om elevtests som de har indgået med kommunen. De har altså
> slet ikke styr på den del, så hvorfor skulle de pludselig være
> troværdige her?

Nu er Københavns Kommune næppe et sandhedsvidne.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1iwgdif.llezwveh18xjN%per@RQNNE.invalid...
> Arne H. Wilstrup <nixenbixen@invalid.com> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
>> news:1ivqely.iatmm4ieit4cN%per@RQNNE.invalid...
>> > På:
>> >
>> > <http://www.berlingske.dk/article/20090225/danmark/702250059/>
>> >
>> > kan man se omtalen af en analyse fra COWI Consult, som må siges at
>> > lægge
>> > en bombe under hele idéen om enhedsskolen.
>> >
>> > Det viser sig at veluddannedes børn klarer sig dårligere, når de
>> > går på
>> > en skole med mange sociale problemer; de bliver trukket ned af
>> > deres
>> > kammerater.
>> >
>> > Så ikke alene ligger det ønskede faglige niveau i enhedsskolen
>> > nærmere
>> > den gamle ikke-boglige linie end den gamle mellem- og realskoles,
>> > selv
>> > på dette reducerede niveau trækker de ikke-boglige elever de
>> > boglige
>> > elevers standard ned, hvis der bliver for mange af disse
>> > ikke-boglige.
>>
>> Det er som sædvanlig en udokumenteret påstand. Du har intet
>> forstand på hvad det faglige niveau er i folkeskolen og altså
>> heller ikke forstand på hvad det faglige niveau var i realskolen,
>> og i øvrigt er kravene i dag helt anderledes end de var en gang. Du
>> kan ikke måle nutidens niveau med datidens alen.
>
> Jeg har rigeligt erfaring med det.
>
> Men jeg lagde mærke til at det tog dig et par uger at opdage indlægget

Næ, jeg læser blot ikke altid dine eller andres indlæg -jeg har også
andet at lave.
> ...
>>
>> Det aner du da ikke noget om. Læreren lægger ikke noget fagligt
>> niveau ud fra hvad en klasses mere boglige elever kan klare, men
>> tager naturligvis udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer.
>
> Da den enkelte skole har forskelligt »elevmateriale« vil der
> naturligvis
> være forskel mellem hvad »de fleste« elever vil kunne klare.

ja.

>
> Naturligvis er der forskel på hvad elever i gennemsnit kan klare, når
> de
> kommer fra et hårdt belastet socialt boligbyggeri, eller fra
> eksempelvis
> Hørsholm.

ja.
>
>> > Reel undervisningsdifferentiering uden en form for holddeling er
>> > som
>> > bekendt ikke mulig [den består højst i at de velbegavede får
>> > mere »af
>> > det samme«], og lærerne får i øvrigt heller ikke løn for den ekstra
>> > forberedelse, der som et mindstemål ville være nødvendig.
>>
>> Undervisningsdifferentiering er IKKE en elev-differentiering, men
>> en faglig differentiering hvor man med udgangspunkt i den enkelte
>> elev tilrettelægger en undervisning der gør at alle kan nå det
>> samme mål på forskellig måde.
>
> Ægte undervisningsdifferentiering tager udgangspunkt i elevernes
> forskellighed, og vil naturligvis have forskellige mål for forskellige
> elevtyper.

Hvor skriver jeg andet? Når man ikke må dele så må man differentiere.
Men det er ikke sandt at man vil have forskellige mål for forskellige
elevtyper. Målene er de samme, men der er blot mange måder at komme frem
til målet på.
>
> Man må ganske simpelt stille større faglige krav til de velbegavede
> end
> til de knap så begavede elever.

Nej, det er ikke korrekt. Man stiller de samme målkrav, men man stræber
efter at de når dem på andre måder ved en anderledes og forskelligartet
undervisning. Det er det der er differentieringen.
>
>> > Man må forvente at denne undersøgelse vil få endnu flere
>> > veluddannede
>> > forældre til at sende deres børn i boglig privatskole. De store
>> > tabere
>> > vil her blive velbegavede børn af forældre, der ikke har råd til at
>> > gøre
>> > det samme med dem, eller som af ideologiske grunde ikke vil gøre
>> > det.
>> >
>> > Jeg citerer fra artiklen:
>> >
>> > =
>> > Veluddannede forældre, der fravælger den lokale socialt belastede
>> > folkeskole, har i flere år været skarpt kritiserede for at skade
>> > integrationen og sammenhængskraften i samfundet. Men nu tyder en
>> > undersøgelse på, at forældrene har handlet ganske fornuftigt.

Hvad der er fornuftigt afhænger af øjnene der ser. Der er mange grunde
til at folk sætter deres børn i privatskoler, men det er en myte at de
generelt set er bedre. Tværtimod er det ikke altid imponerende
resultater de opnår på trods af at de har meget bedre forhold end i
folkeskolen.
>> >
>>
>> Jeg ville ikke fæst megen lid til COWI. Det firma er ved at blive
>> fyret fra Københavns kommune fordi de ikke formår at holde den
>> kontrakt om elevtests som de har indgået med kommunen. De har altså
>> slet ikke styr på den del, så hvorfor skulle de pludselig være
>> troværdige her?
>
> Nu er Københavns Kommune næppe et sandhedsvidne.

Det er det i denne sag.
COWI har allerede måttet betale kommunen millioner fordi de ikke har
levet op til aftalen, og p.t. forsøger de at undgå at blive opsagt af
kommunen ved at love bod og bedring. Så jow, KK er et sandhedsvidne -
det er kommunen der er kunde hos COWI og hvorfor skulle de lyve når
faktum er at firmaet stadigvæk IKKE har levet op til deres
forpligtelser?

---

Arne H. Wilstrup <ahw> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> news:1iwgdif.llezwveh18xjN%per@RQNNE.invalid...
> > Arne H. Wilstrup <nixenbixen@invalid.com> wrote:
> >
> >> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> >> news:1ivqely.iatmm4ieit4cN%per@RQNNE.invalid...


> >> > Reel undervisningsdifferentiering uden en form for holddeling er
> >> > som bekendt ikke mulig [den består højst i at de velbegavede får mere
> >> > »af det samme«], og lærerne får i øvrigt heller ikke løn for den
> >> > ekstra forberedelse, der som et mindstemål ville være nødvendig.
> >>
> >> Undervisningsdifferentiering er IKKE en elev-differentiering, men
> >> en faglig differentiering hvor man med udgangspunkt i den enkelte
> >> elev tilrettelægger en undervisning der gør at alle kan nå det
> >> samme mål på forskellig måde.
> >
> > Ægte undervisningsdifferentiering tager udgangspunkt i elevernes
> > forskellighed, og vil naturligvis have forskellige mål for forskellige
> > elevtyper.
>
> Hvor skriver jeg andet? Når man ikke må dele så må man differentiere.
> Men det er ikke sandt at man vil have forskellige mål for forskellige
> elevtyper. Målene er de samme, men der er blot mange måder at komme frem
> til målet på.
> >
> > Man må ganske simpelt stille større faglige krav til de velbegavede
> > end til de knap så begavede elever.
>
> Nej, det er ikke korrekt. Man stiller de samme målkrav, men man stræber
> efter at de når dem på andre måder ved en anderledes og forskelligartet
> undervisning. Det er det der er differentieringen.

Her er der så ikke tale om ægte differentiering.

Men vi roder vist rundt mellem noget deskriptivt og noget normativt. Når
jeg skriver skriver jeg normativt; undervisningsdifferentiering bør have
forskellige mål afhængigt af elevtyper. Derfor virker
undervisningsdifferentiering bedst i forbindelse med også holdopdeling,
og mere end en afsluttende type af eksamen / prøve efter 9. klasse. Ja,
jeg er tilhænger af genindførelsen af en eksamensmellemskole ved siden
af den eksisterende skole, en eksamensmellemskole der giver adgang til
gymnasieskolen og de erhvervsgymnasiale uddannelser.

> >> > Man må forvente at denne undersøgelse vil få endnu flere
> >> > veluddannede forældre til at sende deres børn i boglig privatskole.
> >> > De store tabere vil her blive velbegavede børn af forældre, der ikke
> >> > har råd til at gøre det samme med dem, eller som af ideologiske
> >> > grunde ikke vil gøre det.
> >> >
> >> > Jeg citerer fra artiklen:
> >> >
> >> > =
> >> > Veluddannede forældre, der fravælger den lokale socialt belastede
> >> > folkeskole, har i flere år været skarpt kritiserede for at skade
> >> > integrationen og sammenhængskraften i samfundet. Men nu tyder en
> >> > undersøgelse på, at forældrene har handlet ganske fornuftigt.
>
> Hvad der er fornuftigt afhænger af øjnene der ser. Der er mange grunde
> til at folk sætter deres børn i privatskoler, men det er en myte at de
> generelt set er bedre. Tværtimod er det ikke altid imponerende
> resultater de opnår på trods af at de har meget bedre forhold end i
> folkeskolen.

Alle ved at /nogle/ privatskoler er dårligere end folkeskolen [og der er
i øvrigt også forskelle mellem de enkelte forskelle]. Typisk er det vel
sekteriske privatskoler der er dårlige, jvf Faderhuset.

> >> Jeg ville ikke fæst megen lid til COWI. Det firma er ved at blive
> >> fyret fra Københavns kommune fordi de ikke formår at holde den
> >> kontrakt om elevtests som de har indgået med kommunen. De har altså
> >> slet ikke styr på den del, så hvorfor skulle de pludselig være
> >> troværdige her?
> >
> > Nu er Københavns Kommune næppe et sandhedsvidne.
>
> Det er det i denne sag.
> COWI har allerede måttet betale kommunen millioner fordi de ikke har
> levet op til aftalen, og p.t. forsøger de at undgå at blive opsagt af
> kommunen ved at love bod og bedring. Så jow, KK er et sandhedsvidne -
> det er kommunen der er kunde hos COWI og hvorfor skulle de lyve når
> faktum er at firmaet stadigvæk IKKE har levet op til deres
> forpligtelser?

Det politiske flertal i kommunen er hyppigt mere interesserede i at få
bekræftet deres egen politiks rigtighed, end i sobre analyser. Jvf. de
to kamphøner: Karen Jespersen og kejserinde Ritt.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1iwi8zp.155ow0x4fph7fN%per@RQNNE.invalid...
> Arne H. Wilstrup <ahw> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
>> news:1iwgdif.llezwveh18xjN%per@RQNNE.invalid...
>> > Arne H. Wilstrup <nixenbixen@invalid.com> wrote:
>> >
>> >> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
>> >> news:1ivqely.iatmm4ieit4cN%per@RQNNE.invalid...
>
>
>> >> > Reel undervisningsdifferentiering uden en form for holddeling er
>> >> > som bekendt ikke mulig [den består højst i at de velbegavede får
>> >> > mere
>> >> > »af det samme«], og lærerne får i øvrigt heller ikke løn for den
>> >> > ekstra forberedelse, der som et mindstemål ville være nødvendig.
>> >>
>> >> Undervisningsdifferentiering er IKKE en elev-differentiering, men
>> >> en faglig differentiering hvor man med udgangspunkt i den enkelte
>> >> elev tilrettelægger en undervisning der gør at alle kan nå det
>> >> samme mål på forskellig måde.
>> >
>> > Ægte undervisningsdifferentiering tager udgangspunkt i elevernes
>> > forskellighed, og vil naturligvis have forskellige mål for
>> > forskellige
>> > elevtyper.
>>
>> Hvor skriver jeg andet? Når man ikke må dele så må man differentiere.
>> Men det er ikke sandt at man vil have forskellige mål for forskellige
>> elevtyper. Målene er de samme, men der er blot mange måder at komme
>> frem
>> til målet på.
>> >
>> > Man må ganske simpelt stille større faglige krav til de velbegavede
>> > end til de knap så begavede elever.
>>
>> Nej, det er ikke korrekt. Man stiller de samme målkrav, men man
>> stræber
>> efter at de når dem på andre måder ved en anderledes og
>> forskelligartet
>> undervisning. Det er det der er differentieringen.
>
> Her er der så ikke tale om ægte differentiering.

Jo, det er præcis ægte undervisningsdifferentiering. Jeg ved ikke hvor
du har det andet fra, men det har intet at gøre med
undervisningsdifferentiering at man differentierer på eleverne. Man
tager udgangspunkt i dem, men underviser på forskellige måder således at
alle når målet, men via forskellige områder.
>
> Men vi roder vist rundt mellem noget deskriptivt og noget normativt.
> Når
> jeg skriver skriver jeg normativt; undervisningsdifferentiering bør
> have
> forskellige mål afhængigt af elevtyper. Derfor virker
> undervisningsdifferentiering bedst i forbindelse med også
> holdopdeling,
> og mere end en afsluttende type af eksamen / prøve efter 9. klasse.
> Ja,
> jeg er tilhænger af genindførelsen af en eksamensmellemskole ved siden
> af den eksisterende skole, en eksamensmellemskole der giver adgang til
> gymnasieskolen og de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Den holder ikke en meter, Per - vi har prøvet det før med de såkaldte
frie mellemskoler og eksamensmellemskolen. Det blev en tordende fiasko,
især fordi forældrene alle ville have deres børn i eksamensskolen fordi
de vidste at man ikke kunne "blive til noget" uden en eksamen.
Du har nogle teorier der helt og aldeles modsiger virkeligheden omkring
dette. Der er absolut intet der tilkendegiver at man kan opnå bedre
resultater med en ny slags realeksamen. Beklager, der er ikke belæg for
en sådan tankegang, selvom du dumstædigt tror det.
>
>>
>> Hvad der er fornuftigt afhænger af øjnene der ser. Der er mange
>> grunde
>> til at folk sætter deres børn i privatskoler, men det er en myte at
>> de
>> generelt set er bedre. Tværtimod er det ikke altid imponerende
>> resultater de opnår på trods af at de har meget bedre forhold end i
>> folkeskolen.
>
> Alle ved at /nogle/ privatskoler er dårligere end folkeskolen [og der
> er
> i øvrigt også forskelle mellem de enkelte forskelle]. Typisk er det
> vel
> sekteriske privatskoler der er dårlige, jvf Faderhuset.

Enig. Men det er dog ikke sådan at flertallet af privatskoler er /bedre/
end folkeskolen. Når man ser på den mængde af elever fra forskellige
familier, med forskellig etnisk baggrund som frekventerer folkeskolen,
og ser på de resultater de opnår i forhold til deres meget brogede
forsamling af elever, så klarer folkeskolens sig forbløffende godt og
efter min opfattelse overstiger de langt de fleste privatskoler.
Desuden snylter privatskolerne både på mine skattekroner og
folkeskolerne, idet privatskolerne har ret til at benytte sig af
folkeskolernes biblioteker og lukrere på deres samlinger af forskellig
slags. En privatskole har ret til at benytte folkeskolernes biblioteker,
låne materialer ganske gratis på de pædagogiske centre rundt omkring, så
hvor meget "privat" der er, ved jeg ikke. Når privatskolerne endvidere
får helt op til 85 procent i kommunale tilskud, så er der ikke ret meget
privat i dette.
Må jeg tilføje at mine børn først gik i en folkeskole, så kom i en
privatskole af forskellige grunde, og så hurgtigt kom tilbage til
folkeskolen, som vi fandt var bedre end dens rygte.
>> >
>> > Nu er Københavns Kommune næppe et sandhedsvidne.
>>
>> Det er det i denne sag.
>> COWI har allerede måttet betale kommunen millioner fordi de ikke har
>> levet op til aftalen, og p.t. forsøger de at undgå at blive opsagt af
>> kommunen ved at love bod og bedring. Så jow, KK er et sandhedsvidne -
>> det er kommunen der er kunde hos COWI og hvorfor skulle de lyve når
>> faktum er at firmaet stadigvæk IKKE har levet op til deres
>> forpligtelser?
>
> Det politiske flertal i kommunen er hyppigt mere interesserede i at få
> bekræftet deres egen politiks rigtighed, end i sobre analyser. Jvf. de
> to kamphøner: Karen Jespersen og kejserinde Ritt.

Vrøvl. Der er tale om helt reelle sager der er blevet juridisk bedømt af
uafhængige dommere, og det har medført at COWI har måttet betale
adskillige millioner tilbage til kommunen. Hvorfor i alverden skulle man
ellers hyre et selskab som COWI og spilde både tid og millioner hvis man
på forhånd mente at de ikke kunne klare opgaven?
Hvis et firma som jeg bestiller varer hos, ikke lever op til deres ry,
og ikke leverer de ønskede varer i en ordentlig kvalitet, hvorfor
skulle jeg så entrere med det?

At hævde at det blot er politik for syns skyld, er langt ude.

---

"Arne H. Wilstrup" <ahw> skrev i en meddelelse
news:49bb8aab$0$15887$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

>
> Jo, det er præcis ægte undervisningsdifferentiering. Jeg ved ikke hvor du
> har det andet fra, men det har intet at gøre med
> undervisningsdifferentiering at man differentierer på eleverne. Man tager
> udgangspunkt i dem, men underviser på forskellige måder således at alle
> når målet, men via forskellige områder.
>>

Jeg har klippet følgende fra Undervisningsministeriets hjemmeside. Citat:
'De fælles mål skal sikre en fælles folkeskole. Eleverne skal - uanset hvor
i landet de går i skole - have mulighed for at tilegne sig de samme
kundskaber og færdigheder. Målbeskrivelserne skal endvidere hjælpe lærere,
forældre og elever med at være opmærksomme på, om en elev har brug for
større udfordringer, støtte eller særlig opmærksomhed. Målene er således i
høj grad et værktøj, der fremmer undervisningsdifferentiering.' slut.
Som jeg læser det, svarer første del til dit argument om, at alle skal nå
samme mål med forskellige midler. Men lige bagefter står der, at Fælles Mål
også er et redskab til at sikre større udfordringer til de elever, der har
brug for dette. Og således er differentiering vel en måde hvorpå forskellige
elever kan nå forskellige mål med forskellige midler (i en ideel verden)?

Hvor har du din opfattelse af undervisningsdifferentiering fra?

Mvh Natasja

---

"Natasja Steen Laursen" <nat@zun.dk> skrev i meddelelsen
news:4a3016d7$0$90268$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Arne H. Wilstrup" <ahw> skrev i en meddelelse
> news:49bb8aab$0$15887$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>>
>> Jo, det er præcis ægte undervisningsdifferentiering. Jeg ved ikke
>> hvor du har det andet fra, men det har intet at gøre med
>> undervisningsdifferentiering at man differentierer på eleverne. Man
>> tager udgangspunkt i dem, men underviser på forskellige måder således
>> at alle når målet, men via forskellige områder.
>>>
>
> Jeg har klippet følgende fra Undervisningsministeriets hjemmeside.
> Citat: 'De fælles mål skal sikre en fælles folkeskole. Eleverne skal -
> uanset hvor i landet de går i skole - have mulighed for at tilegne sig
> de samme kundskaber og færdigheder. Målbeskrivelserne skal endvidere
> hjælpe lærere, forældre og elever med at være opmærksomme på, om en
> elev har brug for større udfordringer, støtte eller særlig
> opmærksomhed. Målene er således i høj grad et værktøj, der fremmer
> undervisningsdifferentiering.' slut.
> Som jeg læser det, svarer første del til dit argument om, at alle skal
> nå samme mål med forskellige midler. Men lige bagefter står der, at
> Fælles Mål også er et redskab til at sikre større udfordringer til de
> elever, der har brug for dette. Og således er differentiering vel en
> måde hvorpå forskellige elever kan nå forskellige mål med forskellige
> midler (i en ideel verden)?

Man må ikke dele, ergo må man differentiere undervisningen. Når man
differentiere på undervisningen, så betyder det at man underviser på en
måde der rummer udfordring for alle elever, men samtidig betyder det at
alle elever opnår det mål der er angivet. Det indebærer jo ikke at man
ikke må nå videre end de angivne mål, men at man dog skal nå mindst de
angivne mål ved forskellige måder at undervise på.
Eleverne lærer sig noget. De lærer blandt andet på baggrund af den
undervisning der gives af lærerne. Men lærerne lærer dem ingenting - de
underviser kun.
>
> Hvor har du din opfattelse af undervisningsdifferentiering fra?

Tja, som lærer gennem mere end 20 år har jeg været igennem en række
praksisforløb der har lært mig et og andet om undervisning. Som
seminariestuderende gennemgik vi begreber som læring og´undervisning med
baggrund i forskellige opfattelser af pædagogik og pædagogíske forhold.
Som cand.pæd. i pædagogik fik jeg lejlighed til at gå i dybden med en
række læringsforhold og opfattelser.
I mit speciale fik jeg mulighed for at uddybe visse forhold omkring
sammenhængen mellem de forskellige praksiser i relation til elevernes
ønsker om at lære begrundet i fx Wolfgang Klafkis opfattelse af læring.

Der er skrevet temmelig megen litteratur om læring, så jeg har
naturligvis ikke mulighed for at henvise til et værk om netop
undervisningsdifferentiering der tilfredsstiller det hele i relation til
dit spørgsmål. Der er noget der er indlysende når man har studeret nogle
år -både teoretisk og praktisk -noget der "goes without saying", noget
der er indforstået.

Fx begynder jeg ikke med Adam og Eva hver gang jeg taler med kollegaer
om pædagogik og pædagogiske metoder. Sproget er er fagsprogligt
indforstået snak, som det vil føre for vidt at redegøre for her i en
hurtigt debat.

Den korte version er at jeg naturligvis har et fagprofessionelt forhold
til de ting jeg taler om, men i modsætning til en afhandling om
pædagogiske forhold, hvor man altid skal angive kilder til litteratur,
til citater m.v., så ser jeg ikke denne gruppe om folkeskoleundervisning
som et velegnet forum til at diskutere fagfaglige forhold med folk som
ikke klart angiver at de er lærere eller pædagoger. Det vil risikere at
blive for vidtløftigt og ikke nødvendigvis bidrage til en dybere
forståelse af de ting du spørger om, så med mindre du erklærer at du er
lærer eller pædagog eller på anden måde har indsigt i de dele, vil det
være vanskeligt for mig at forsøge at forklare dig tingene med en
sprogbrug du forstår. Vi risikerer som ofte at tale forbi hinanden: du
vil opfatte mine udtalelser som - i bedste fald - uforståelige og i
værste fald unødigt overlegne og nedladende, selvom det ikke er min
hensigt.

Jeg har prøvet det 'show' før, og har konstateret at jeg ofte bruger tid
til ingen nytte, fordi mange mennesker der skriver her simpelthen
skriver ud fra den selvforståelse de har sat sig fast på. Det nytter
ikke at forsøge at forklare folk noget om folkeskolen hvis de har
besluttet sig for at det lærerne siger og skriver er løgn, vanvittigt
eller urimeligt, alene baseret på deres egne erfaringer med skolelivet
en gang.

Den lange version er at man kan diskutere undervisningsdifferentiering
ud fra diverse positioner som dels er ideologisk betingede og dels er
betinget af en misforståelse af hvad begrebet dækker.

Derfor vil det nemmeste være at sige, som jeg angav indledningsvis, at
når man ikke må dele (eleverne) så må man differentiere i
undervisningen. Det kan ske på forskellige måder, men altså også ved
almindelig klasse eller tavleundervisning om du vil.

---

"Arne H. Wilstrup" <ahw> skrev i en meddelelse
news:4a30280d$0$15880$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Natasja Steen Laursen" <nat@zun.dk> skrev i meddelelsen
> news:4a3016d7$0$90268$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>> "Arne H. Wilstrup" <ahw> skrev i en meddelelse
>> news:49bb8aab$0$15887$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>>>
>>> Jo, det er præcis ægte undervisningsdifferentiering. Jeg ved ikke hvor
>>> du har det andet fra, men det har intet at gøre med
>>> undervisningsdifferentiering at man differentierer på eleverne. Man
>>> tager udgangspunkt i dem, men underviser på forskellige måder således at
>>> alle når målet, men via forskellige områder.
>>>>
>>
>> Jeg har klippet følgende fra Undervisningsministeriets hjemmeside. Citat:
>> 'De fælles mål skal sikre en fælles folkeskole. Eleverne skal - uanset
>> hvor i landet de går i skole - have mulighed for at tilegne sig de samme
>> kundskaber og færdigheder. Målbeskrivelserne skal endvidere hjælpe
>> lærere, forældre og elever med at være opmærksomme på, om en elev har
>> brug for større udfordringer, støtte eller særlig opmærksomhed. Målene er
>> således i høj grad et værktøj, der fremmer undervisningsdifferentiering.'
>> slut.
>> Som jeg læser det, svarer første del til dit argument om, at alle skal nå
>> samme mål med forskellige midler. Men lige bagefter står der, at Fælles
>> Mål også er et redskab til at sikre større udfordringer til de elever,
>> der har brug for dette. Og således er differentiering vel en måde hvorpå
>> forskellige elever kan nå forskellige mål med forskellige midler (i en
>> ideel verden)?
>
> Man må ikke dele, ergo må man differentiere undervisningen. Når man
> differentiere på undervisningen, så betyder det at man underviser på en
> måde der rummer udfordring for alle elever, men samtidig betyder det at
> alle elever opnår det mål der er angivet. Det indebærer jo ikke at man
> ikke må nå videre end de angivne mål, men at man dog skal nå mindst de
> angivne mål ved forskellige måder at undervise på.
> Eleverne lærer sig noget. De lærer blandt andet på baggrund af den
> undervisning der gives af lærerne. Men lærerne lærer dem ingenting - de
> underviser kun.
>>
>> Hvor har du din opfattelse af undervisningsdifferentiering fra?
>
> Tja, som lærer gennem mere end 20 år har jeg været igennem en række
> praksisforløb der har lært mig et og andet om undervisning. Som
> seminariestuderende gennemgik vi begreber som læring og´undervisning med
> baggrund i forskellige opfattelser af pædagogik og pædagogíske forhold.
> Som cand.pæd. i pædagogik fik jeg lejlighed til at gå i dybden med en
> række læringsforhold og opfattelser.
> I mit speciale fik jeg mulighed for at uddybe visse forhold omkring
> sammenhængen mellem de forskellige praksiser i relation til elevernes
> ønsker om at lære begrundet i fx Wolfgang Klafkis opfattelse af læring.
>
> Der er skrevet temmelig megen litteratur om læring, så jeg har
> naturligvis ikke mulighed for at henvise til et værk om netop
> undervisningsdifferentiering der tilfredsstiller det hele i relation til
> dit spørgsmål. Der er noget der er indlysende når man har studeret nogle
> år -både teoretisk og praktisk -noget der "goes without saying", noget der
> er indforstået.
>
> Fx begynder jeg ikke med Adam og Eva hver gang jeg taler med kollegaer om
> pædagogik og pædagogiske metoder. Sproget er er fagsprogligt indforstået
> snak, som det vil føre for vidt at redegøre for her i en hurtigt debat.
>
> Den korte version er at jeg naturligvis har et fagprofessionelt forhold
> til de ting jeg taler om, men i modsætning til en afhandling om
> pædagogiske forhold, hvor man altid skal angive kilder til litteratur, til
> citater m.v., så ser jeg ikke denne gruppe om folkeskoleundervisning som
> et velegnet forum til at diskutere fagfaglige forhold med folk som ikke
> klart angiver at de er lærere eller pædagoger. Det vil risikere at blive
> for vidtløftigt og ikke nødvendigvis bidrage til en dybere forståelse af
> de ting du spørger om, så med mindre du erklærer at du er lærer eller
> pædagog eller på anden måde har indsigt i de dele, vil det være vanskeligt
> for mig at forsøge at forklare dig tingene med en sprogbrug du forstår. Vi
> risikerer som ofte at tale forbi hinanden: du vil opfatte mine udtalelser
> som - i bedste fald - uforståelige og i værste fald unødigt overlegne og
> nedladende, selvom det ikke er min hensigt.
>
> Jeg har prøvet det 'show' før, og har konstateret at jeg ofte bruger tid
> til ingen nytte, fordi mange mennesker der skriver her simpelthen skriver
> ud fra den selvforståelse de har sat sig fast på. Det nytter ikke at
> forsøge at forklare folk noget om folkeskolen hvis de har besluttet sig
> for at det lærerne siger og skriver er løgn, vanvittigt eller urimeligt,
> alene baseret på deres egne erfaringer med skolelivet en gang.
>
> Den lange version er at man kan diskutere undervisningsdifferentiering ud
> fra diverse positioner som dels er ideologisk betingede og dels er
> betinget af en misforståelse af hvad begrebet dækker.
>
> Derfor vil det nemmeste være at sige, som jeg angav indledningsvis, at når
> man ikke må dele (eleverne) så må man differentiere i undervisningen. Det
> kan ske på forskellige måder, men altså også ved almindelig klasse eller
> tavleundervisning om du vil.
>
>

Hej Arne,

Tak for dit svar. Jeg forstår, at du har en lang baggrund for at mene noget
om undervisningsdifferentiering, hvilket jeg synes er meget interessant, da
jeg som kommende lærerstuderende og udøvende folkeskolelærer igennem to år
(og mor til 2 børn i skolealderen) også har en holdning til differentiering.
Når jeg spørger, som jeg gør i mit oprindelige indlæg, var det for at få
opklaret om din udtalelse havde bund i noget lovmæssigt eller noget
holdningsmæssigt.
Jeg er med på, at man ikke må holddele i mere end 20 % af undervisningen,
men det forhindre vel ikke, at der kan arbejdes på forskellige niveauer på
samme tid i klassen?
Jeg vil i hvert fald mene, at der er mange fornuftige grunde til at udfordre
de fagligt stærke elever på et højere niveau end resten af klassen. Og
lovmæssigt er det vel også indenfor undervisningsdifferentieringens rammer,
som mit første spørgsmål gik på.

Med venlig hilsen
Natasja

---

Natasja Steen Laursen <nat@zun.dk> wrote:

> Jeg vil i hvert fald mene, at der er mange fornuftige grunde til at udfordre
> de fagligt stærke elever på et højere niveau end resten af klassen.

Du risikerer at de løber meget, meget hurtigere, og at spredningen inden
for den enkelte klasse bliver stadig større.

Samtidig får du ikke penge for at forberede undervisning til mange
niveauer ... reel undervisningsdifferentiering kræver holddeling baseret
på elevernes faglige niveau.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1j15q1g.45tfv51u6xx77N%per@RQNNE.invalid...
> Natasja Steen Laursen <nat@zun.dk> wrote:
>
>> Jeg vil i hvert fald mene, at der er mange fornuftige grunde til at
>> udfordre
>> de fagligt stærke elever på et højere niveau end resten af klassen.
>
> Du risikerer at de løber meget, meget hurtigere, og at spredningen
> inden
> for den enkelte klasse bliver stadig større.
>
> Samtidig får du ikke penge for at forberede undervisning til mange
> niveauer ... reel undervisningsdifferentiering kræver holddeling
> baseret
> på elevernes faglige niveau.

Nej, det gør det ikke, Per - jeg vil anbefale at du læser noget
litteratur om emnet, for det er simpelthen lodret forkert det du siger.
Undervisningsdifferentiering er ikke en metode, men et princip.
Undervisningsdifferentiering handler om hvordan man i den almindelige
undervisning kan tilgodese alle elevers kompetencer m.h.p. at de alle
når mindst samme mål for undervisningen, eller som der står som
indledning til bogen "Undervisningsdifferentiering - set gennem praksis"
DLF 1993:

"Folketinget forpligter derved lærerne til at tilrettelægge og
gennemføre en undervisning hvor alle elever får mulighed for at udnytte
og udvikle deres evner bedst muligt inden for fællesskabets rammer."

Og der knytter sig en anden bog til emnet om
undervisningsdifferentiering:
Kirsten Krogh-Jespersen og Andreas Striib: En elev, eleven, flere
elever, alle eleverne - om undervisningsdifferentiering. Danmarks
Lærerforening, 1993

Her kan du få et godt indblik i dette princip -både teoretisk og
praktisk så du ikke lukker noget ud du ikke ved noget om, men som du
alene gætter på.

Til gengæld vil jeg henvise dig til det nye nummer "undervisere" hvor
man på nogle skoler gennemfører holddeling og hvilke kommentarer det
medfører når fx professor Niels Egelund udtaler sig om holddeling på
faglighed og i forhold til interesser. Her kan du fx læse artikler som
"Enhedsskolen er i opløsning" (jeg tror at den især vil glæde dig).

Her siger professor Jens Rasmussen blandt andet:

"De nye delinger er et udtryk for at skoler og lærere lader stå til.
De giver efter. Lærerne føler sig afmægtige i den udelte skole. Det er
forståeligt, men det er for uambitiøst. Eleverne skal selv vælge hvilken
linje de vil gåø på, men på den måde overlader skolen ansvaret til
eleverne, og det er ikke rimeligt."

Og Niels Egelund siger: "Enhedsskolen har gennem flere år været på vej
mod delvis opløsning. Ghettoiseringen har gjort sit, den stigende
søgning til de frie skoler har medvirket, og nu ser vi nye måder at dele
eleverne op på".. og han fortsætter:

"Jeg synes vi skal følge disse nye 'pragmatiske' måder at differentiere
på nøje. Men vi skal for enhver pris undgå de meget statiske former for
opdeling, man havde i Danmark frem til 1975 og stadig har i Tyskland,
hvor man deler eleverne tidligt i elevernes skoleforløb, og hvor
overgangen fra et "dårligt" spor til et 'bedre' stort set er en
umulighed"

Der er en artikel som hedder "Enhedsskolen virker" og her siger Jan
Mejding blandt andet:

"Hvis man samler alle de svage elever og tilrettelægger undervisningen
efter dem, bliver der ikke noget at stræbe efter".

Og i samme artikel siger Niels Egelund: "Hvis du ser på
PISA-resultaterne, såø går evidensen klart i retning af at enhedsskolen
er bedst. Det står nærmest skrevet med flammeskrift i Pisa-rapporten fra
2006, at enhedsskolen er god"

Forskningsleder Beatrice S. Rangvid, der udarbejder kvantitative
uddannelsesanalyser på Anvendt KommunalForskning, AKF, fastslår blandt
andet:

"Tallene taler klart for at man blander eleverne så meget som muligt.
Ifølge tallene ser det nemlig ud til at det gavner de bogligt svage
elever, mens det samtidig IKKE skader de gode elever" (min fremhævelse).


Både Niels Egelund og Jens Rasmussen, der begge er Pisa-forskere, siger
samstemmende at den udelte enhedsskole er mere effektiv end den delte
skole. Den skaber bedre faglige resultater. Men også andre undersøgelser
viser at den udelte enhedsskole er den bedste skoleform.
Timss-undersøgelserne og Pirls-testene peger samme vej.

Teknologisk Institut udarbejdede en analyse for EU i 2005 på basis af
data fra netop Pisa, Timss og Piris:
"Skolesystemer der opdelere elever i forskellige niveauer i en ung
alder, øger spredningen af elevernes færdigheder, men øger ikke det
gennemsnitlige niveau for færdighederne" og anbefaler "at lande som
Østrig og Tyskland med meget skarp niveaudelte skolesystemer i stedet at
bevæge sig i retning af enhedsskolen. Det er bedre til at give alle
elever lige muligheder uanset social baggrund"

Måske skulle du på den baggrund, når især din yndlingsprofessor (udover
Helmuth Nyborg) siger det, ændre din dumstædige opfattelse af at den
delte skole er bedst?

---

Arne H. Wilstrup <ahw> wrote:

> Nej, det gør det ikke, Per - jeg vil anbefale at du læser noget
> litteratur om emnet, for det er simpelthen lodret forkert det du siger.
> Undervisningsdifferentiering er ikke en metode, men et princip.
> Undervisningsdifferentiering handler om hvordan man i den almindelige
> undervisning kan tilgodese alle elevers kompetencer m.h.p. at de alle
> når mindst samme mål for undervisningen, eller som der står som
> indledning til bogen "Undervisningsdifferentiering - set gennem praksis"
> DLF 1993:

Alle elever skal ganske simpelt ikke nå samme mål, og hvis du giver den
enkelte elev i en klasse, det han kan klare i matematik, når du hurtigt
frem til at børnenes faglige niveau spreder sig fra 2. til 9. klasse.

Jeg har forlængst opdaget at undervisningsdifferentiering i enhedsskolen
drejer sig om at de dygtigste elever ikke må kede sig /for meget/.

Og så er jeg klar over at skulle en lærer forsøge at undervise eleverne
på deres forskellige niveauer, så ville arbejdspreset blive alt, alt for
stort, og det ville naturligvis ikke være acceptabelt.

Jeg er og har altid været modstander af enhedsskolen, og det har jeg
været siden jeg i folkeskolen stødte ind i idéen. Jeg havde ikke den
fjerneste lyst til at gå i klasse med de ikke-boglige, og i nutidens
skole ville jeg nok have haft bedst ved at komme på en skole som:

<http://www.athene-skolen.dk/om_athene.htm>
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1j15wja.x9p99zdfsu8vN%per@RQNNE.invalid...
> Alle elever skal ganske simpelt ikke nå samme mål,

Det fremgår af fælles mål at det skal de. Men de skal nå dem på
forskellige måder.

og hvis du giver den
> enkelte elev i en klasse, det han kan klare i matematik, når du
> hurtigt
> frem til at børnenes faglige niveau spreder sig fra 2. til 9. klasse.

Det er ikke sådan at undervisningsdifferentiering foregår. Du hænger
fast i en gammeldags opfattelse at man blot skal give hver elev en slags
niveaudelt opgave fx i A, B og C som om der kun er tre slags mennesker.
Men sådan foregår det ikke.
>
> Jeg har forlængst opdaget at undervisningsdifferentiering i
> enhedsskolen
> drejer sig om at de dygtigste elever ikke må kede sig /for meget/.

Det er noget pladder.
>
> Og så er jeg klar over at skulle en lærer forsøge at undervise
> eleverne
> på deres forskellige niveauer, så ville arbejdspreset blive alt, alt
> for
> stort, og det ville naturligvis ikke være acceptabelt.

Man kan sagtens indvende en hel del om måderne man implementerer
undervisningsdifferentiering på i folkeskolen. Man kan også indvende at
der er alt for lidt fokus på lærernes efteruddannelse så de kan tackle
den udfordring, men det har altså ikke noget med virkelighedens verden
at gøre det du forestiller dig. Fx kan uvd sagtens foregå som
klasseundervisning på sædvanlig måde i en periode.
>
> Jeg er og har altid været modstander af enhedsskolen, og det har jeg
> været siden jeg i folkeskolen stødte ind i idéen. Jeg havde ikke den
> fjerneste lyst til at gå i klasse med de ikke-boglige, og i nutidens
> skole ville jeg nok have haft bedst ved at komme på en skole som:
>
> <http://www.athene-skolen.dk/om_athene.htm>


ja, det er jeg klar over - men nu er der altså tale om en "folkeskole",
altså en folkeskole for hele folket -ikke en skole for eliten. Og det er
det der optager mig. Hvad eliten foretager sig må de foretage sig for
egne midler. Jeg er mest interesseret i hvad det store flertalt af
elever skal udsættes for, og her er det evident at enhedsskolen er
bedst.

Når du altså skriver at du er imod enhedsskolen,så må jeg jo forvente en
begrundelse -og hidtild har dine begrundelser været noget med at eliten
ikke kan klare sig fordi den ikke får udfordringer nok og at man derfor
skal dele efter evner. Den opfattelse har nu atter fået et gevaldigt
knæk siden to af dine forkætrede professorer (eller i det mindste en)
siger det modsatte, giver mig ret i det jeg allerede har nævnt, at der
ikke er belæg for at den delte skole skabte dygtigere elever. Jeg er
klar over at du føler at du hører til eliten, men jeg er som
professionel lærer altså lodret uenig med dig i at eliten skal dyrkes
endnu mere, og med belæg i forskningen kan jeg nu sige at enhedsskolen
er bedst, den fungerer og den fungerer ikke så lidt bedre end datidens
delte skole.

Du kan ikke lide at "mænge dig" med pøbelen. Det har jeg forstået, men
sådan er det nu en gang, at folket der har betalt din uddannelse,
naturligvis må vælge hvad det synes er det rigtige for deres skolers
udvikling. At de så gør det med belæg i forskningen, gør det ikke
ringere.

---

Arne H. Wilstrup <ahw> wrote:

> Når du altså skriver at du er imod enhedsskolen,så må jeg jo forvente en
> begrundelse -og hidtild har dine begrundelser været noget med at eliten
> ikke kan klare sig fordi den ikke får udfordringer nok og at man derfor
> skal dele efter evner.

Det går skam lige så meget ud over dem der ikke kan følge med i klassens
normale tempo ...

> Den opfattelse har nu atter fået et gevaldigt knæk siden to af dine
> forkætrede professorer

Jeg har ingen »forkætrede« professorer.

> Du kan ikke lide at "mænge dig" med pøbelen.

Den er bare for langt ude.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1j1635w.1i8cu9u1eyij0oN%per@RQNNE.invalid...
> Arne H. Wilstrup <ahw> wrote:
>
>> Når du altså skriver at du er imod enhedsskolen,så må jeg jo forvente
>> en
>> begrundelse -og hidtild har dine begrundelser været noget med at
>> eliten
>> ikke kan klare sig fordi den ikke får udfordringer nok og at man
>> derfor
>> skal dele efter evner.
>
> Det går skam lige så meget ud over dem der ikke kan følge med i
> klassens
> normale tempo ...

Nej, læs hvad forskerne siger og undersøgelserne bekræfter.
>
>> Den opfattelse har nu atter fået et gevaldigt knæk siden to af dine
>> forkætrede professorer
>
> Jeg har ingen »forkætrede« professorer.

Ikke?`Har du glemt Helmuth Nyborg? Og hvad med Egelund som du altid
fremhæver?
>
>> Du kan ikke lide at "mænge dig" med pøbelen.
>
> Den er bare for langt ude.

Ramte jeg et ømt punkt? Så forklar mig venligst hvorfor du er så optaget
af at eliten skal klare sig bedst, for det er jo netop tilfældet hvis du
får lov til at nå dit mål med den opdelte skole.

---

Arne H. Wilstrup <ahw> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> news:1j1635w.1i8cu9u1eyij0oN%per@RQNNE.invalid...
> > Arne H. Wilstrup <ahw> wrote:
> >
> >> Når du altså skriver at du er imod enhedsskolen,så må jeg jo forvente
> >> en begrundelse -og hidtild har dine begrundelser været noget med at
> >> eliten ikke kan klare sig fordi den ikke får udfordringer nok og at man
> >> derfor skal dele efter evner.
> >
> > Det går skam lige så meget ud over dem der ikke kan følge med i
> > klassens normale tempo ...
>
> Nej, læs hvad forskerne siger og undersøgelserne bekræfter.

Nu er humanistisk og pædagogisk forskning hyppigt spekulativ i sin
karakter [tænk blot på humanistisk kønsforskning i forhold til biologisk
ditto], og har dermed en tilbøjelighed til at finde bekræftelse i egne,
forudfattede dogmer. Den er ganske simpelt i modsætning til ægte
videnskab ikke evidensbaseret, og der findes da på verdensplan også
forskellige pædagogiske 'skoler', og dermed forskellige skolesystemer
med forskellige måder at dele eleverne på, i hvert fald på »secondary
level«, altså cirka 5.-13. skoleår.

Forskellige individer har en forskellige evne til at lære ting, og disse
forskelle er i allerhøjeste grad biologisk [genetisk] begrundede, også
når vi taler om individer af species Homo sapiens.

At sætte højt- og lavtbegavede elever i samme klasse, hvor de i bund og
grund skal lære i samme tempo, er i bedste fald for de højtbegavede
spild af tid, og giver for de dårligt begavede det ene nederlag efter
det andet. Også selv om man giver de dårligt begavede
specialundervisning, og også selv om man i
undervisningsdifferentieringens hellige navn vil give de højtbegavede
lidt ekstra, så de ikke keder sig /for meget/; men de må naturligvis
ikke løbe hurtigere end klassen som sådan.

For nogle af de højtbegavede elever udvikler skoleforløbet sig til en
katastrofe. De reagerer på det for dem alt for langsomme forløb ved
støjende og asocial adfærd i timerne og i skolegården, og ender hyppigt
som hash-rygende /school drop-outs/. For dem er løsningen de så
forkætrede eliteskoler, som Metiqa-skolerne, hvor børnene netop »løber
hurtigere«, og da også har tysk fra 3. klasse, filosofi fra 0.-5. og
latin fra 6.-9. klasse, fra 7. klasse dog ikke obligatorisk.

<http://www.athene-skolen.dk/om_athene.htm>

> >> Den opfattelse har nu atter fået et gevaldigt knæk siden to af dine
> >> forkætrede professorer
> >
> > Jeg har ingen »forkætrede« professorer.
>
> Ikke?`Har du glemt Helmuth Nyborg? Og hvad med Egelund som du altid
> fremhæver?

Ingen af dem er eller har på noget tidspunkt for mig været »forkætrede
professorer«, heller ikke selv om du tidligt nåede frem til den
opfattelse af tingene. Men de er naturligvis fagpersoner, man lytter til
- selv om man ikke altid er enige med dem.

> >> Du kan ikke lide at "mænge dig" med pøbelen.
> >
> > Den er bare for langt ude.
>
> Ramte jeg et ømt punkt? Så forklar mig venligst hvorfor du er så optaget
> af at eliten skal klare sig bedst, for det er jo netop tilfældet hvis du
> får lov til at nå dit mål med den opdelte skole.

Jeg er optaget af at skolen rammer plet i forhold til alle grupper af
elever, ikke blot som i dag rammer plet i forhold til de middelmådige.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1j16li1.5311a2qi9ygpN%per@RQNNE.invalid...
>> Nej, læs hvad forskerne siger og undersøgelserne bekræfter.
>
> Nu er humanistisk og pædagogisk forskning hyppigt spekulativ i sin
> karakter [tænk blot på humanistisk kønsforskning i forhold til
> biologisk
> ditto], og har dermed en tilbøjelighed til at finde bekræftelse i
> egne,
> forudfattede dogmer.

Så den eneste form for videnskab du anerkender er altså den man direkte
kan måle og veje? jamen, så er du jo kommet på den rette hylde, eftersom
der også i statistikken er belæg for det jeg skriver.

Den er ganske simpelt i modsætning til ægte
> videnskab ikke evidensbaseret,


Det er det mest skingre vrøvl jeg har læst fra din side. "Ægte"
videnskab er altså ikke kun videnskab vurderet pr. positivistisk
indhold. Humanistisk forskning er skam også "ægte" videnskab. Jeg ved
ikke hvor du har det forrykte synspunkt fra, men jeg forstår at ´det
piner dig at du bliver modsagt af ægte videnskabsfolk der trods alt har
fingrene på pulsen, inklusive "ægte" videnskabsfolk der også benytter
sig af matematikken og statistikkerne til deres konklusioner.

og der findes da på verdensplan også
> forskellige pædagogiske 'skoler', og dermed forskellige skolesystemer
> med forskellige måder at dele eleverne på, i hvert fald på »secondary
> level«, altså cirka 5.-13. skoleår.
>
> Forskellige individer har en forskellige evne til at lære ting, og
> disse
> forskelle er i allerhøjeste grad biologisk [genetisk] begrundede, også
> når vi taler om individer af species Homo sapiens.

Det er en fæl påstand. Der er ingen tvivl om at også evnen til at lære
ting har et biologisk fundament, men det er ikke det eneste
saliggørende.
>
> At sætte højt- og lavtbegavede elever i samme klasse, hvor de i bund
> og
> grund skal lære i samme tempo, er i bedste fald for de højtbegavede
> spild af tid, og giver for de dårligt begavede det ene nederlag efter
> det andet.

Igen, Per - det er en påstand som du ikke kan føre bevis for. Til
gengæld er der massevis af undersøgelser, herunder dem jeg allerede har
nævnt, der siger det modsatte. Det er utroligt så stædig du er når din
mageløse afvisning af fakta bliver kernepunktet her. Du ved simpelthen
ikke nok om de ting du udtaler dig om. Jeg kunne med samme ret udtale
mig om datalogi og hævde at der ikke er brug for dataloger i dag der har
noget som helst kendskab til algol eller andre mærkværdige systemer. Du
vil garanteret med en vis form for irritation afvise min påstand som
absurd, tåbelig og udokumenteret.

Når du derfor udtaler dig om de ting jeg er ekspert i og som i øvrigt
bekræftes af andre der er endnu mere eksperter i dette, og som de facto
har fingrene i kagedejen, så at sige, så afviser du det uden nogen som
helst dokumentation, men kun via dine "fornemmelser" og din "tro". Det
er for tyndt Per. Erkend dog at du har "tabt" i denne sag.
Erkend dog at der er belæg for at enhedsskolen er bedre og mere effektiv
end den delte skole sådan som forskerne har skrevet og konkluderet. De
har dog trods alt rimelig dokumentation for det de har forsket i, og de
får støtte af statistikere og andre der - ifølge dig - anvender "ægte"
videnskab, hvad det så end må være for en sondring du drager her-


Også selv om man giver de dårligt begavede
> specialundervisning, og også selv om man i
> undervisningsdifferentieringens hellige navn vil give de højtbegavede
> lidt ekstra, så de ikke keder sig /for meget/; men de må naturligvis
> ikke løbe hurtigere end klassen som sådan.

Det er noget sludder fra ende til anden. Det har intet med virkeligheden
at gøre, det du skriver om. Det sidste er direkte forvrøvlet. Der er
intet der siger at de såkaldt højtbegavede ikke må løbe hurtigere end
klassen som sådan. Det er jo det rene galimatias du her får forvrøvlet
ud. Hvor har du dog det sludder fra, for sludder det er det, fra ende
til anden. Du har ikke en skygge af dokumentation for det du skriver.
Det bygger alene på fordomme om hvordan du TROR det er og ikke på nogen
som helst realisme.
>
> For nogle af de højtbegavede elever udvikler skoleforløbet sig til en
> katastrofe. De reagerer på det for dem alt for langsomme forløb ved
> støjende og asocial adfærd i timerne og i skolegården, og ender
> hyppigt
> som hash-rygende /school drop-outs/.

Dokumentation, tak -


For dem er løsningen de så
> forkætrede eliteskoler, som Metiqa-skolerne, hvor børnene netop »løber
> hurtigere«, og da også har tysk fra 3. klasse, filosofi fra 0.-5. og
> latin fra 6.-9. klasse, fra 7. klasse dog ikke obligatorisk.

Så det at nogle elever har latin, er i dine øjne noget der gør at de er
elitære elever? Tsk! tsk!
>
> <http://www.athene-skolen.dk/om_athene.htm>
>
>> >> Den opfattelse har nu atter fået et gevaldigt knæk siden to af
>> >> dine
>> >> forkætrede professorer
>> >
>> > Jeg har ingen »forkætrede« professorer.
>>
>> Ikke?`Har du glemt Helmuth Nyborg? Og hvad med Egelund som du altid
>> fremhæver?
>
> Ingen af dem er eller har på noget tidspunkt for mig været »forkætrede
> professorer«, heller ikke selv om du tidligt nåede frem til den
> opfattelse af tingene. Men de er naturligvis fagpersoner, man lytter
> til
> - selv om man ikke altid er enige med dem.

Det er fint at du lytter til dem, men reflekterer du også over det de
skriver? Egelund er ikke min kop te overhovedet, men når han har ret, så
har han ret. Og det har han i denne sag.
>
>> >>
>> Ramte jeg et ømt punkt? Så forklar mig venligst hvorfor du er så
>> optaget
>> af at eliten skal klare sig bedst, for det er jo netop tilfældet hvis
>> du
>> får lov til at nå dit mål med den opdelte skole.
>
> Jeg er optaget af at skolen rammer plet i forhold til alle grupper af
> elever, ikke blot som i dag rammer plet i forhold til de middelmådige.

Og hvad der er "middelmådigt" har i dine øjne intet med "eliteelever" at
gøre?

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1j15q1g.45tfv51u6xx77N%per@RQNNE.invalid...
> Natasja Steen Laursen <nat@zun.dk> wrote:
>
>> Jeg vil i hvert fald mene, at der er mange fornuftige grunde til at
>> udfordre
>> de fagligt stærke elever på et højere niveau end resten af klassen.
>
> Du risikerer at de løber meget, meget hurtigere, og at spredningen inden
> for den enkelte klasse bliver stadig større.
>
definer "risikerer"
>
> Samtidig får du ikke penge for at forberede undervisning til mange
> niveauer ... reel undervisningsdifferentiering kræver holddeling baseret
> på elevernes faglige niveau.
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk
> Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

mr <mail@mail.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1j15q1g.45tfv51u6xx77N%per@RQNNE.invalid...
> > Natasja Steen Laursen <nat@zun.dk> wrote:
> >
> >> Jeg vil i hvert fald mene, at der er mange fornuftige grunde til at
> >> udfordre
> >> de fagligt stærke elever på et højere niveau end resten af klassen.
> >
> > Du risikerer at de løber meget, meget hurtigere, og at spredningen inden
> > for den enkelte klasse bliver stadig større.
> >
> definer "risikerer"

Hvad mener du? »Risiko« er antonym til »chance«.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1j18xme.1tz2vj61atyiccN%per@RQNNE.invalid...
> mr <mail@mail.dk> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>> news:1j15q1g.45tfv51u6xx77N%per@RQNNE.invalid...
>> > Natasja Steen Laursen <nat@zun.dk> wrote:
>> >
>> >> Jeg vil i hvert fald mene, at der er mange fornuftige grunde til at
>> >> udfordre
>> >> de fagligt stærke elever på et højere niveau end resten af klassen.
>> >
>> > Du risikerer at de løber meget, meget hurtigere, og at spredningen
>> > inden
>> > for den enkelte klasse bliver stadig større.
>> >
>> definer "risikerer"
>
> Hvad mener du? »Risiko« er antonym til »chance«.
> --
mener du at det er et problem, siden du bruger ordet "risikerer"?

---

mr <mail@mail.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1j18xme.1tz2vj61atyiccN%per@RQNNE.invalid...
> > mr <mail@mail.dk> wrote:
> >
> >> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> >> news:1j15q1g.45tfv51u6xx77N%per@RQNNE.invalid...
> >> > Natasja Steen Laursen <nat@zun.dk> wrote:
> >> >
> >> >> Jeg vil i hvert fald mene, at der er mange fornuftige grunde til at
> >> >> udfordre
> >> >> de fagligt stærke elever på et højere niveau end resten af klassen.
> >> >
> >> > Du risikerer at de løber meget, meget hurtigere, og at spredningen
> >> > inden
> >> > for den enkelte klasse bliver stadig større.
> >> >
> >> definer "risikerer"
> >
> > Hvad mener du? »Risiko« er antonym til »chance«.
> > --
> mener du at det er et problem, siden du bruger ordet "risikerer"?

Ja. Jo større faglige forskelle der er mellem en gruppe elever, desto
mere tid skal læreren bruge på at forberede sig til forskellige
elevniveauer, tid er ikke er betalt. Samtidig vil læreren i timerne
skulle arbejde mere 'diversifiseret', hvilket alt sammen giver anledning
til stress og på sig udbrændthed.

I praksis får den kvikkeste elev da også en bunke ekstra
subtraktionsopgaver, for at han ikke skal kede sig for meget, i stedet
for at lære mængdelære og reduktion af udtryk som (a^2 + b^2 + 2ab)/(a +
b)^2, ledende fremtil løsning af ligninger. Men at forlange af lærerne
at de skulle undervise så bredt i den enkelte, udelte klasse, ville
ganske simpelt være umenneskeligt over for dem.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1j19lrm.ulqzzw4b5tykN%per@RQNNE.invalid...
> mr <mail@mail.dk> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>> news:1j18xme.1tz2vj61atyiccN%per@RQNNE.invalid...
>> > mr <mail@mail.dk> wrote:
>> >
>> >> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>> >> news:1j15q1g.45tfv51u6xx77N%per@RQNNE.invalid...
>> >> > Natasja Steen Laursen <nat@zun.dk> wrote:
>> >> >
>> >> >> Jeg vil i hvert fald mene, at der er mange fornuftige grunde til at
>> >> >> udfordre
>> >> >> de fagligt stærke elever på et højere niveau end resten af klassen.
>> >> >
>> >> > Du risikerer at de løber meget, meget hurtigere, og at spredningen
>> >> > inden
>> >> > for den enkelte klasse bliver stadig større.
>> >> >
>> >> definer "risikerer"
>> >
>> > Hvad mener du? »Risiko« er antonym til »chance«.
>> > --
>> mener du at det er et problem, siden du bruger ordet "risikerer"?
>
> Ja. Jo større faglige forskelle der er mellem en gruppe elever, desto
> mere tid skal læreren bruge på at forberede sig til forskellige
> elevniveauer, tid er ikke er betalt. Samtidig vil læreren i timerne
> skulle arbejde mere 'diversifiseret', hvilket alt sammen giver anledning
> til stress og på sig udbrændthed.
>
> I praksis får den kvikkeste elev da også en bunke ekstra
> subtraktionsopgaver, for at han ikke skal kede sig for meget, i stedet
> for at lære mængdelære og reduktion af udtryk som (a^2 + b^2 + 2ab)/(a +
> b)^2, ledende fremtil løsning af ligninger. Men at forlange af lærerne
> at de skulle undervise så bredt i den enkelte, udelte klasse, ville
> ganske simpelt være umenneskeligt over for dem.
> --
den forskellige opfattelse ligger tilsyneladende i hvem man vil tage hensyn
til.
Interessant.

---

mr <mail@mail.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1j19lrm.ulqzzw4b5tykN%per@RQNNE.invalid...
> > mr <mail@mail.dk> wrote:

> >> mener du at det er et problem, siden du bruger ordet "risikerer"?
> >
> > Ja. Jo større faglige forskelle der er mellem en gruppe elever, desto
> > mere tid skal læreren bruge på at forberede sig til forskellige
> > elevniveauer, tid er ikke er betalt. Samtidig vil læreren i timerne
> > skulle arbejde mere 'diversifiseret', hvilket alt sammen giver anledning
> > til stress og på sig udbrændthed.
> >
> > I praksis får den kvikkeste elev da også en bunke ekstra
> > subtraktionsopgaver, for at han ikke skal kede sig for meget, i stedet
> > for at lære mængdelære og reduktion af udtryk som (a^2 + b^2 + 2ab)/(a +
> > b)^2, ledende fremtil løsning af ligninger. Men at forlange af lærerne
> > at de skulle undervise så bredt i den enkelte, udelte klasse, ville
> > ganske simpelt være umenneskeligt over for dem.

> den forskellige opfattelse ligger tilsyneladende i hvem man vil tage
> hensyn til. Interessant.

Læreren skal ikke bruge længere tid på forberedelse end han får betaling
for. Og han skal i hvert fald ikke slide sig fordærvet ved at lave en
bunke ekstraarbejde.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1j1dek8.ntve8aoagvd8N%per@RQNNE.invalid...
> mr <mail@mail.dk> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>> news:1j19lrm.ulqzzw4b5tykN%per@RQNNE.invalid...
>> > mr <mail@mail.dk> wrote:
>
>> >> mener du at det er et problem, siden du bruger ordet "risikerer"?
>> >
>> > Ja. Jo større faglige forskelle der er mellem en gruppe elever, desto
>> > mere tid skal læreren bruge på at forberede sig til forskellige
>> > elevniveauer, tid er ikke er betalt. Samtidig vil læreren i timerne
>> > skulle arbejde mere 'diversifiseret', hvilket alt sammen giver
>> > anledning
>> > til stress og på sig udbrændthed.
>> >
>> > I praksis får den kvikkeste elev da også en bunke ekstra
>> > subtraktionsopgaver, for at han ikke skal kede sig for meget, i stedet
>> > for at lære mængdelære og reduktion af udtryk som (a^2 + b^2 + 2ab)/(a
>> > +
>> > b)^2, ledende fremtil løsning af ligninger. Men at forlange af lærerne
>> > at de skulle undervise så bredt i den enkelte, udelte klasse, ville
>> > ganske simpelt være umenneskeligt over for dem.
>
>> den forskellige opfattelse ligger tilsyneladende i hvem man vil tage
>> hensyn til. Interessant.
>
> Læreren skal ikke bruge længere tid på forberedelse end han får betaling
> for. Og han skal i hvert fald ikke slide sig fordærvet ved at lave en
> bunke ekstraarbejde.
> --
har jeg skrevet det?
Det jeg finder interessant er at det gøres til et problem at de fagligt
stærke elever "at de løber meget, meget hurtigere, og at spredningen inden
for den enkelte klasse bliver stadig større."
Er vi tilbage til Ritt?

---

mr <mail@mail.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1j1dek8.ntve8aoagvd8N%per@RQNNE.invalid...
> > mr <mail@mail.dk> wrote:
> >
> >> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> >> news:1j19lrm.ulqzzw4b5tykN%per@RQNNE.invalid...
> >> > mr <mail@mail.dk> wrote:
> >
> >> >> mener du at det er et problem, siden du bruger ordet "risikerer"?
> >> >
> >> > Ja. Jo større faglige forskelle der er mellem en gruppe elever, desto
> >> > mere tid skal læreren bruge på at forberede sig til forskellige
> >> > elevniveauer, tid er ikke er betalt. Samtidig vil læreren i timerne
> >> > skulle arbejde mere 'diversifiseret', hvilket alt sammen giver
> >> > anledning til stress og på sig udbrændthed.
> >> >
> >> > I praksis får den kvikkeste elev da også en bunke ekstra
> >> > subtraktionsopgaver, for at han ikke skal kede sig for meget, i
> >> > stedet for at lære mængdelære og reduktion af udtryk som (a^2 + b^2 +
> >> > 2ab)/(a + b)^2, ledende fremtil løsning af ligninger. Men at forlange
> >> > af lærerne at de skulle undervise så bredt i den enkelte, udelte
> >> > klasse, ville ganske simpelt være umenneskeligt over for dem.
> >
> >> den forskellige opfattelse ligger tilsyneladende i hvem man vil tage
> >> hensyn til. Interessant.
> >
> > Læreren skal ikke bruge længere tid på forberedelse end han får betaling
> > for. Og han skal i hvert fald ikke slide sig fordærvet ved at lave en
> > bunke ekstraarbejde.

> har jeg skrevet det?
> Det jeg finder interessant er at det gøres til et problem at de fagligt
> stærke elever "at de løber meget, meget hurtigere, og at spredningen inden
> for den enkelte klasse bliver stadig større."

Fordi det i udelte klasser vil give alt for meget arbejde til lærerne.

> Er vi tilbage til Ritt?

Næh.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1j1e4lh.b7vuchztr1dnN%per@RQNNE.invalid...
> mr <mail@mail.dk> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>> news:1j1dek8.ntve8aoagvd8N%per@RQNNE.invalid...
>> > mr <mail@mail.dk> wrote:
>> >
>> >> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>> >> news:1j19lrm.ulqzzw4b5tykN%per@RQNNE.invalid...
>> >> > mr <mail@mail.dk> wrote:
>> >
>> >> >> mener du at det er et problem, siden du bruger ordet
>> >> >> "risikerer"?
>> >> >
>> >> > Ja. Jo større faglige forskelle der er mellem en gruppe elever,
>> >> > desto
>> >> > mere tid skal læreren bruge på at forberede sig til forskellige
>> >> > elevniveauer, tid er ikke er betalt. Samtidig vil læreren i
>> >> > timerne
>> >> > skulle arbejde mere 'diversifiseret', hvilket alt sammen giver
>> >> > anledning til stress og på sig udbrændthed.
>> >> >
>> >> > I praksis får den kvikkeste elev da også en bunke ekstra
>> >> > subtraktionsopgaver, for at han ikke skal kede sig for meget, i
>> >> > stedet for at lære mængdelære og reduktion af udtryk som (a^2 +
>> >> > b^2 +
>> >> > 2ab)/(a + b)^2, ledende fremtil løsning af ligninger. Men at
>> >> > forlange
>> >> > af lærerne at de skulle undervise så bredt i den enkelte, udelte
>> >> > klasse, ville ganske simpelt være umenneskeligt over for dem.
>> >
>> >> den forskellige opfattelse ligger tilsyneladende i hvem man vil
>> >> tage
>> >> hensyn til. Interessant.
>> >
>> > Læreren skal ikke bruge længere tid på forberedelse end han får
>> > betaling
>> > for. Og han skal i hvert fald ikke slide sig fordærvet ved at lave
>> > en
>> > bunke ekstraarbejde.
>
>> har jeg skrevet det?
>> Det jeg finder interessant er at det gøres til et problem at de
>> fagligt
>> stærke elever "at de løber meget, meget hurtigere, og at spredningen
>> inden
>> for den enkelte klasse bliver stadig større."
>
> Fordi det i udelte klasser vil give alt for meget arbejde til lærerne.

Tja, det siger forskerne nej til, og jeg finder som lærer heller ikke
belæg for noget sådant - at de dygtige løber hurtigere ændrer ikke noget
ved de fordele der er ved at have klasser med stor spredning. De
svageste høster fordel af det og de stærkeste får ikke nævnværdige
problemer med det ifølge forskerne. Jeg har allerede henvist dig til
sidste nummer af undervisere hvor den problematik debatteres mellem
forskerne.

---

Arne H. Wilstrup <ahw> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> news:1j1e4lh.b7vuchztr1dnN%per@RQNNE.invalid...
> > mr <mail@mail.dk> wrote:
> >
> >> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> >> news:1j1dek8.ntve8aoagvd8N%per@RQNNE.invalid...
> >> > mr <mail@mail.dk> wrote:
> >> >
> >> >> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> >> >> news:1j19lrm.ulqzzw4b5tykN%per@RQNNE.invalid...
> >> >> > mr <mail@mail.dk> wrote:
> >> >
> >> >> >> mener du at det er et problem, siden du bruger ordet
> >> >> >> "risikerer"?
> >> >> >
> >> >> > Ja. Jo større faglige forskelle der er mellem en gruppe elever,
> >> >> > desto mere tid skal læreren bruge på at forberede sig til
> >> >> > forskellige elevniveauer, tid er ikke er betalt. Samtidig vil
> >> >> > læreren i timerne skulle arbejde mere 'diversifiseret', hvilket
> >> >> > alt sammen giver anledning til stress og på sig udbrændthed.
> >> >> >
> >> >> > I praksis får den kvikkeste elev da også en bunke ekstra
> >> >> > subtraktionsopgaver, for at han ikke skal kede sig for meget, i
> >> >> > stedet for at lære mængdelære og reduktion af udtryk som (a^2 +
> >> >> > b^2 + 2ab)/(a + b)^2, ledende fremtil løsning af ligninger. Men at
> >> >> > forlange af lærerne at de skulle undervise så bredt i den enkelte,
> >> >> > udelte klasse, ville ganske simpelt være umenneskeligt over for
> >> >> > dem.
> >> >
> >> >> den forskellige opfattelse ligger tilsyneladende i hvem man vil
> >> >> tage hensyn til. Interessant.
> >> >
> >> > Læreren skal ikke bruge længere tid på forberedelse end han får
> >> > betaling for. Og han skal i hvert fald ikke slide sig fordærvet ved
> >> > at lave en bunke ekstraarbejde.
> >
> >> har jeg skrevet det? Det jeg finder interessant er at det gøres til et
> >> problem at de fagligt stærke elever "at de løber meget, meget
> >> hurtigere, og at spredningen inden for den enkelte klasse bliver stadig
> >> større."
> >
> > Fordi det i udelte klasser vil give alt for meget arbejde til lærerne.
>
> Tja, det siger forskerne nej til, og jeg finder som lærer heller ikke
> belæg for noget sådant - at de dygtige løber hurtigere ændrer ikke noget
> ved de fordele der er ved at have klasser med stor spredning. De
> svageste høster fordel af det og de stærkeste får ikke nævnværdige
> problemer med det ifølge forskerne. Jeg har allerede henvist dig til
> sidste nummer af undervisere hvor den problematik debatteres mellem
> forskerne.

Jeg ser dig så gerne forberede undervisning og opgaver i samme, udelte
klasse på vidt forskelligt niveau. Nogle med additions- og
subtraktionsopgaver, andre med løsning af ligningssystemer, og så alt
hvad der ligger derimellem.

Husk, at den enkelte elev skal have sit opgavesæt, tilrettelagt til
nøjagtig hans niveau, og husk, at den enkelte elev skal have
undervisnign tilrettelagt til nøjagtig hvad han har brug for. Forklaring
om menter til Anders, og om isolation af den ubekendte x på ventre side
af lighedstegnet i den første ligning, og efterfølgende indsættelse af
samme lignings højreside for hver forekomst af x i den anden ligning.
Hvorefter y isoleres på denne lignings venstreside ...

Tror du at du kan klare det, uden at arbejde helt vildt til
forberedelse, blive ekstra stresset under undervisningen - og gå ned af
stress og udbrændthed?

Næh, det ender naturligvis med at du 'blot' giver Bent 50 ekstra
subtraktionsopgaver, så han ikke keder sig alt for meget - og bliver for
støjende i timen.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:

> Arne H. Wilstrup <ahw> wrote:

> > Tja, det siger forskerne nej til, og jeg finder som lærer heller ikke
> > belæg for noget sådant - at de dygtige løber hurtigere ændrer ikke noget
> > ved de fordele der er ved at have klasser med stor spredning. De
> > svageste høster fordel af det og de stærkeste får ikke nævnværdige
> > problemer med det ifølge forskerne. Jeg har allerede henvist dig til
> > sidste nummer af undervisere hvor den problematik debatteres mellem
> > forskerne.
>
> Jeg ser dig så gerne forberede undervisning og opgaver i samme, udelte
> klasse på vidt forskelligt niveau. Nogle med additions- og
> subtraktionsopgaver, andre med løsning af ligningssystemer, og så alt
> hvad der ligger derimellem.
>
> Husk, at den enkelte elev skal have sit opgavesæt, tilrettelagt til
> nøjagtig hans niveau, og husk, at den enkelte elev skal have
> undervisnign tilrettelagt til nøjagtig hvad han har brug for. Forklaring
> om menter til Anders, og om isolation af den ubekendte x på ventre side
> af lighedstegnet i den første ligning, og efterfølgende indsættelse af
> samme lignings højreside for hver forekomst af x i den anden ligning.
> Hvorefter y isoleres på denne lignings venstreside ...
>
> Tror du at du kan klare det, uden at arbejde helt vildt til
> forberedelse, blive ekstra stresset under undervisningen - og gå ned af
> stress og udbrændthed?
>
> Næh, det ender naturligvis med at du 'blot' giver Bent 50 ekstra
> subtraktionsopgaver, så han ikke keder sig alt for meget - og bliver for
> støjende i timen.

Jeg ser i øvrigt netop i dagens lokalsprøjte [Brønshøj-Husum Avis] et
indlæg af borgmester Mogens Lønborg og medlem af børne- og
ungdomsudvalget Cecilia Lonning, som passer som fod i hose til denne
tråd:

=
Børn er forskellige. I Brønshøj og i resten af byen endda så
forskellige, at 24% i gennemsnit går ud af 9. klasse uden reelt at kunne
læse. Andrer børn starter i 1. klasse og mestrer det allerede. Men
uanset hvor forskellige elevernes viden og indlæringsevne er, så har de
alle ret til den bedst mulige skolegang.

Vi har gennem mange år forsøgt at håndtere forskelligheden ved hjælp af
den differentierede undervisning, hvor en lærer skal forsøge at udfordre
de bedste, mens han også hjælper de svageste og undervise alle midt
imellem. Det lykkes sjældent, og vi må konstatere, at forskelligheden i
de københavnske skoleklasser er så stor, at det ikke længere er vejen
frem for de elever, der ligger længst fra gennemsnittet.

Allerede i dag kommer de fagligt dårligste i en specialklasse, mens de
højest begavede keder sig, fordi deres evner er så forskellige fra deres
klassekammeraters. Det er elever, der i 4. klasse allerede kan det samme
som 9. klasserne, hvis de ellers ikke blev bremset af manglende
udfordringer.

Men al for ofte er bremsen slået til og resultatet bliver talentfulde
børn, der af ren kedsomhed får en støjende, destruktiv og asocial
adfærd. Og resultatet bliver også børn, der lærer, at selv med en lille
og destruktiv indsats, så kan de med lethed klare skolens faglige krav.
Den lære tager de med resten af livet og kan være et ødelæggende
handicap, når de som voksne står overfor livets udfordringer.

Mange forældre vælger som resultat af folkeskolens manglende tilbud til
de mest talentfulde børn, at de bliver flyttet til private skoler. Men
vi mener, at folkeskolen skal være for alle. Vi har derfor stillet
forslag om, at der skal oprettes særlige klasser for de højest begavede
børn. Kalsserne skal placeres på skoler fordelt rundt omkring i byen, og
vi forestiller os derfor også et spor på en af Brønshøjs eller Husums
folkeskoler. Her skal bremsen fjernes, så eleverne stadig i en
folkeskolesammenhæng kan blive inspireret og motiveret til at udvikle
sig så langt ders evner rækker.
=

De to politikere kommer i øvrigt fra to forskellige partier - der begge
er med i folkeskoleforliget.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1j1efj0.xkktuy17g9ry8N%per@RQNNE.invalid...
> Per Rønne <per@RQNNE.invalid> wrote:
>
>> Arne H. Wilstrup <ahw> wrote:
>
>> > Tja, det siger forskerne nej til, og jeg finder som lærer heller
>> > ikke
>> > belæg for noget sådant - at de dygtige løber hurtigere ændrer ikke
>> > noget
>> > ved de fordele der er ved at have klasser med stor spredning. De
>> > svageste høster fordel af det og de stærkeste får ikke nævnværdige
>> > problemer med det ifølge forskerne. Jeg har allerede henvist dig
>> > til
>> > sidste nummer af undervisere hvor den problematik debatteres mellem
>> > forskerne.
>>
>> Jeg ser dig så gerne forberede undervisning og opgaver i samme,
>> udelte
>> klasse på vidt forskelligt niveau. Nogle med additions- og
>> subtraktionsopgaver, andre med løsning af ligningssystemer, og så alt
>> hvad der ligger derimellem.
>>
>> Husk, at den enkelte elev skal have sit opgavesæt, tilrettelagt til
>> nøjagtig hans niveau, og husk, at den enkelte elev skal have
>> undervisnign tilrettelagt til nøjagtig hvad han har brug for.
>> Forklaring
>> om menter til Anders, og om isolation af den ubekendte x på ventre
>> side
>> af lighedstegnet i den første ligning, og efterfølgende indsættelse
>> af
>> samme lignings højreside for hver forekomst af x i den anden ligning.
>> Hvorefter y isoleres på denne lignings venstreside ...
>>
>> Tror du at du kan klare det, uden at arbejde helt vildt til
>> forberedelse, blive ekstra stresset under undervisningen - og gå ned
>> af
>> stress og udbrændthed?
>>
>> Næh, det ender naturligvis med at du 'blot' giver Bent 50 ekstra
>> subtraktionsopgaver, så han ikke keder sig alt for meget - og bliver
>> for
>> støjende i timen.
>
> Jeg ser i øvrigt netop i dagens lokalsprøjte [Brønshøj-Husum Avis] et
> indlæg af borgmester Mogens Lønborg og medlem af børne- og
> ungdomsudvalget Cecilia Lonning, som passer som fod i hose til denne
> tråd:
>
> =
> Børn er forskellige. I Brønshøj og i resten af byen endda så
> forskellige, at 24% i gennemsnit går ud af 9. klasse uden reelt at
> kunne
> læse. Andrer børn starter i 1. klasse og mestrer det allerede. Men
> uanset hvor forskellige elevernes viden og indlæringsevne er, så har
> de
> alle ret til den bedst mulige skolegang.
>
> Vi har gennem mange år forsøgt at håndtere forskelligheden ved hjælp
> af
> den differentierede undervisning, hvor en lærer skal forsøge at
> udfordre
> de bedste, mens han også hjælper de svageste og undervise alle midt
> imellem. Det lykkes sjældent, og vi må konstatere, at forskelligheden
> i
> de københavnske skoleklasser er så stor, at det ikke længere er vejen
> frem for de elever, der ligger længst fra gennemsnittet.
>
> Allerede i dag kommer de fagligt dårligste i en specialklasse, mens de
> højest begavede keder sig, fordi deres evner er så forskellige fra
> deres
> klassekammeraters. Det er elever, der i 4. klasse allerede kan det
> samme
> som 9. klasserne, hvis de ellers ikke blev bremset af manglende
> udfordringer.
>
> Men al for ofte er bremsen slået til og resultatet bliver talentfulde
> børn, der af ren kedsomhed får en støjende, destruktiv og asocial
> adfærd. Og resultatet bliver også børn, der lærer, at selv med en
> lille
> og destruktiv indsats, så kan de med lethed klare skolens faglige
> krav.
> Den lære tager de med resten af livet og kan være et ødelæggende
> handicap, når de som voksne står overfor livets udfordringer.
>
> Mange forældre vælger som resultat af folkeskolens manglende tilbud
> til
> de mest talentfulde børn, at de bliver flyttet til private skoler. Men
> vi mener, at folkeskolen skal være for alle. Vi har derfor stillet
> forslag om, at der skal oprettes særlige klasser for de højest
> begavede
> børn. Kalsserne skal placeres på skoler fordelt rundt omkring i byen,
> og
> vi forestiller os derfor også et spor på en af Brønshøjs eller Husums
> folkeskoler. Her skal bremsen fjernes, så eleverne stadig i en
> folkeskolesammenhæng kan blive inspireret og motiveret til at udvikle
> sig så langt ders evner rækker.
> =
>
> De to politikere kommer i øvrigt fra to forskellige partier - der
> begge
> er med i folkeskoleforliget.

De to politikeres partier, henholdsvis fra Venstre og Konservative, var
med i folkeskoleforliget i 2002 som mundede ud i folkeskoleloven af
2003.
Men både Enhedslisten, Det radikale venstre og Socialistisk folkeparti
står uden for, så selvom jeg sagtens kan finde udmærkede ting i den lov,
fx lukker forliget også op for en periodevis holddannelse op til syvende
klasse, som kan anvendes til en faglig styrkelse af elever, der har
behov for det, uden at det betyder genindførelsen af den delte skole, så
er det ikke godt at de nævnte partier ikke er med. Det betyder at det
ikke er et særlig bredt forlig i modsætning til fx loven af 1975, der
trods alt rummede 5 partier.

Når vi taler om de pågældende politikere, så udmærker de sig ved ikke at
have nogen reel indflydelse i BR København, så noget må de jo sige for
at de kan blive hørt, og de udmærker sig endvidere ved IKKE at have
noget med folkeskolen at gøre, så det er en gang bragesnak fra dem. De
aner intet om hvad der sker i folkeskolen og har slet ikke spurgt
lærerne.

At nogle uvidende politikere kommer med et politisk budskab, kan umuligt
danne grobund for en debat på det pædagogiske niveau som vi taler om
her. De er politikere og skal naturligvis mele deres egen kage, uanset
pædagogikken, så dem kan man ikke umiddelbart tage alvorligt.

Jeg har tidligere korresponderet med en politiker der var helt ude i
hampen vedr.folkeskolens fag, og den diskussion endte med at hun måtte
erkende at hendes viden om folkeskolen var for ringe.

---

Arne H. Wilstrup <ahw> wrote:

> Jeg har tidligere korresponderet med en politiker der var helt ude i
> hampen vedr.folkeskolens fag, og den diskussion endte med at hun måtte
> erkende at hendes viden om folkeskolen var for ringe.

Hvad med denne kronik fra Information. Skrevet af overlærer, mag.art.
Bent Liholm:

<http://www.information.dk/194499>

==
I slutningen af marts udkom resultatet af Danmarks Pædagogiske
Universitets treårige undersøgelse af folkeskolens specialundervisning.
Man har fokuseret på tilgangen til specialundervisningen på 12 pct. af
skolernes elever, og atter engang konkluderes det - bl.a. ved hjælp af
den altid medgivende og populistiske professor Niels Egelund - at det er
lærernes skyld det hele. De er umotiverede, ikke inklusive og møder
såmænd ikke til tiden, og problemerne kan i klassisk socialdemokratisk
stil løses via forøget efteruddannelse og ifølge Bertel Haarder
eventuelt med undervisningsassistenter.

Fra tid til anden argumenteres der i medierne vedrørende den generelle
positive betydning af flere kvinder på ledelsesniveau, at det er godt
for de bløde værdier, men når vi forholder os til folkeskolen og dens
ansatte, er effekten den helt modsatte. Her er der blevet alt for mange
kvinder og dermed også bløde værdier.

Langt den største del af lærerne er kvinder, og det har selvfølgelig en
konsekvens, men den er svær at diskutere og skabe opmærksomhed omkring.

Jeg går på kursus i specialundervisning for øjeblikket, og af 20
kursister er de 18 kvinder, og blandt de fem undervisere er de fire
kvinder, så også her er det kvinder og hermed kvindetanker, der
dominerer. Jeg har søgt at ironisere herover via diverse indlæg på
kurset, men det er et område, hvor kvinder er helt uden humor og
selvironi.

At langt den største del af specialundervisningseleverne er drenge må
tages til efterretning, men i en tid præget af socialkonstruktionismens
afgørende krav til betydningen af den sociale tilstedeværelse for
udviklingen af den reelle og eksakte virkelighed, hører det intet sted
hjemme, at det gøres til noget kønsspecifikt. I stedet for burde man se
på, hvad der gør drengene til problembørn.

Forældrene, der er børn af 68-generationen, har selvfølgelig et primært
ansvar, men der ud over er det inklusionsfænomenet og de mange
kvindelige lærere, som er signifikante markører.

Inklusionsfænomenet er en tænkemåde, som i bund og grund opstod af
mangel på økonomiske midler, men blev lanceret camoufleret som
pædagogisk nytænkning.

Op gennem 1980'erne viste det sig nemlig, at der på verdensplan var en
voldsom stigning i udgifterne til specialundervisning. Derfor mødtes
repræsentanter fra 92 lande i 1994 i Salamanca i Spanien og proklamerede
med den såkaldte 'Salamanca-erklæring', at der fremover skulle være
inklusiv undervisning til alle, dvs. at alle børn så vidt muligt skulle
bevares inden for normalklasserne og undervises der og kun der uanset
evt. generelle eller specielle indlæringsvanskeligheder.

Kolde økonomiske fakta blev således med et finger-knips vekslet til
salgbar idealistisk omsorgsslogans som 'plads til alle' og 'alle har
potentiale'.

Værdsættende pædagogik

I Danmark blev denne besparelsesfidus under skiftende radikale
undervisningsministre i 90'erne lanceret som differentieret undervisning
og med den borgerlige Bertel Haarder som kravet om rummelighed.

Uden at gå i dybden med den menneskelige evolutionshistorie fra 'samlere
og jæger'-tiden for 5.000 år siden frem til i dag må det vel være
almindeligt accepteret - på trods af forrige århundredes kvindeoprør -
at det såkaldte omsorgsgen er mest udtryksfuldt hos kvinder. I og med at
langt den største del af folkeskolens pædagogiske personale som nævnt er
kvinder, og gruppen er støt voksende, har det kvindelige omsorgsgen være
kraftigt dagsorden- og trendsættende for udviklingen, og det er det, der
har været en afgørende faktor for tilslutningen til og den
overdimensionerede udvikling af Salamanca-erklæringens omsorgs- og
inklusionsdimension og den dermed afledte tilbagegang for fagligheden.
Den tilstedeværende undervisningstid kan jo kun bruges én gang!

Der findes talrige videnskabelige undersøgelser, der viser, at det
kønsspecifikke har overordentlig meget at sige vedrørende kulturen og
emnevalgene og dermed dagsordnerne på arbejdspladserne. I folkeskolen
har det typisk givet sig til udtryk i form af den næsten terrorprægede
og omsiggribende såkaldte 'værdsættende pædagogik', hvor alle er lige
meget værd, og børn og voksne mødes i øjenhøjde.

Når man ser, hvordan denne idealistiske tankegang kommer til udtryk, er
der ikke noget at sige til, at der ikke er mange mandlige ansøgere til
seminarierne, at sådanne efterhånden må hentes i udlandet, og at
uddannede hurtigt forsvinder igen til alternative job som postbude og
skraldemænd. I disse job skal der i det mindste ikke ydes omsorg,
problematiseres og forhandles hele tiden, men løses konkrete faglige
opgaver.

Så er man karriereminded og trendy i folkeskolen, bruges i hvert fald en
fjerdedel af hver undervisningstime til afklaring af sociale
problemstillinger og forhandlinger med eleverne om evt.
undervisningstilbud.

Løft til fagligheden

Når lærerens tilstedeværelsesdel i klasserne, som typisk udgør knap
halvdelen af arbejdstiden, er overstået, mødes denne med kolleger og
drøfter disse forhold og laver undervisningsplaner, som i langt højere
grad drejer sig om organiseringen og inkluderingen af den restgruppe,
som aldrig har kunnet og aldrig vil blive indpasset i
normalundervisningen, end om det faglige, som man nøgternt set burde
synes, skulle være det, det hele går ud på.

Så det, der skulle forestille læringsmæssig og faglig omsorg, er med
kvindedominansen blevet vekslet til den tidskrævende menneskelige
omsorg, som det skulle være pålagt forældrene at ruste og styrke børnene
med i fritiden i familielivet, en fritid mange forældre tilsyneladende
hellere vil bruge på egne fritidssysler end varetagelse af
forældrerollens mange seriøse og opdragelsesmæssige aspekter.

Skal dette mønster brydes, skal vi have ansvarsbevidste, fagligt mindede
og resultatorienterede lærere tilbage og dominere i folkeskolen frem for
trendjagende spejderdrenge, omsorgsdominerede kvinder og feminiserede
efterdønninger af den såkaldte 68-generation, som bl.a. kan
karakteriseres ved mangel på grænsesætning. Man skal kalde en 'spade for
en spade' og have de tidskrævende elever tilbage til specialklasserne og
specialskolerne, hvor de kan undervises og beskyttes og dermed trives
bedre på eget niveau.

Så vil de faglige kvaliteter generelt kunne få et voldsomt løft, og
udgifterne til undervisning vil kunne falde drastisk, da lærerne vil
kunne bruge omkring 2/3 af deres arbejdstid på den egentlige faglige
undervisning!

Allerede i 1990'erne blev der rørt ved dette misforhold eksempelvis af
forfatteren Bertill Nordahl, som bl.a. i bogen Hankøn i skolen (1994)
gjorde opmærksom på betydningen af det kønsspecifikke.

På baggrund af 68-generationen bliver drengene enten til Rambo-typer
eller feminiserede svæklinge, som intet kan finde ud af, idet øjeblik
deres mandlige kønsidentitet mangler udfordring og udvikling. Det giver
problemer senere hen i livet, idet mændene ikke kan fylde pladsen ud i
parforholdene, og kvinderne slet ikke kan finde ud af mændene med
efterfølgende mange skilsmisser.

Drenge skaber deres kønsidentitet via fysisk prægede udendørs lege som
f. eks krigslege, men i det øjeblik børnehaver og fritidshjem er
domineret af kvinder, bliver våbnene erstattet af tale og
rundkredspædagogik, som drenge har svært ved at forholde sig til og
udvikle sig med. Mange af drengene gemmer sig derfor i en efterhånden
tilladt tv- og play-stationverden, hvor de kan udfolde deres maskuline
lyster - om end på en noget kunstig og indirekte måde, og de kvindelige
pædagoger kan få fred.

Det er ikke mærkeligt, at det skaber klienter til specialundervisningen,
og at ikke mindre end 85 pct. af de adfærdsvanskelige elever er drenge.
Kvinderne ved simpelthen ikke, hvad de skal gøre ved dem!

Så hvis DPU, Niels Egelund, Bertel Haarder m.fl. kunne se bare en lille
bitte smule udover det tidstypiske og trendprægede, kunne meget opnås
via enkle midler til langt billigere penge. Salamanca-erklæringen er -
som så meget andet politisk 'hokus-pokus' i tiden - ren økonomisk
besparelse og dermed en om'er.

Folkeskolens status kan kun fremmes ved at få mændene tilbage igen om
ikke som et flertal så et ligeværdigt antal blandt underviserne, så vil
den daglige dagsorden blive en helt anden. Det faglige vil komme til at
dominere over det sociale og opførselsmæssige, som primært skal ligge
hos forældrene. Det er hjemmene, der skal sørge for, at børnene er
undervisningsklare hver morgen og ikke skolerne.

Bent Liholm er overlærer og mag.art. i film- og medievidenskab
==

Der er på linket en længere debat om emnet.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1j1fvp7.1hnmj6d1acu0kiN%per@RQNNE.invalid...
> Arne H. Wilstrup <ahw> wrote:
>
>> Jeg har tidligere korresponderet med en politiker der var helt ude i
>> hampen vedr.folkeskolens fag, og den diskussion endte med at hun
>> måtte
>> erkende at hendes viden om folkeskolen var for ringe.
>
> Hvad med denne kronik fra Information. Skrevet af overlærer, mag.art.
> Bent Liholm:
>
> <http://www.information.dk/194499>
>
> ==
> I slutningen af marts udkom resultatet af Danmarks Pædagogiske
> Universitets treårige undersøgelse af folkeskolens
> specialundervisning.
> Man har fokuseret på tilgangen til specialundervisningen på 12 pct. af
> skolernes elever, og atter engang konkluderes det - bl.a. ved hjælp af
> den altid medgivende og populistiske professor Niels Egelund - at det
> er
> lærernes skyld det hele. De er umotiverede, ikke inklusive og møder
> såmænd ikke til tiden, og problemerne kan i klassisk socialdemokratisk
> stil løses via forøget efteruddannelse og ifølge Bertel Haarder
> eventuelt med undervisningsassistenter.
>
> Fra tid til anden argumenteres der i medierne vedrørende den generelle
> positive betydning af flere kvinder på ledelsesniveau, at det er godt
> for de bløde værdier, men når vi forholder os til folkeskolen og dens
> ansatte, er effekten den helt modsatte. Her er der blevet alt for
> mange
> kvinder og dermed også bløde værdier.
>
> Langt den største del af lærerne er kvinder, og det har selvfølgelig
> en
> konsekvens, men den er svær at diskutere og skabe opmærksomhed
> omkring.
>
> Jeg går på kursus i specialundervisning for øjeblikket, og af 20
> kursister er de 18 kvinder, og blandt de fem undervisere er de fire
> kvinder, så også her er det kvinder og hermed kvindetanker, der
> dominerer. Jeg har søgt at ironisere herover via diverse indlæg på
> kurset, men det er et område, hvor kvinder er helt uden humor og
> selvironi.
>
> At langt den største del af specialundervisningseleverne er drenge må
> tages til efterretning, men i en tid præget af
> socialkonstruktionismens
> afgørende krav til betydningen af den sociale tilstedeværelse for
> udviklingen af den reelle og eksakte virkelighed, hører det intet sted
> hjemme, at det gøres til noget kønsspecifikt. I stedet for burde man
> se
> på, hvad der gør drengene til problembørn.
>
> Forældrene, der er børn af 68-generationen, har selvfølgelig et
> primært
> ansvar, men der ud over er det inklusionsfænomenet og de mange
> kvindelige lærere, som er signifikante markører.
>
> Inklusionsfænomenet er en tænkemåde, som i bund og grund opstod af
> mangel på økonomiske midler, men blev lanceret camoufleret som
> pædagogisk nytænkning.
>
> Op gennem 1980'erne viste det sig nemlig, at der på verdensplan var en
> voldsom stigning i udgifterne til specialundervisning. Derfor mødtes
> repræsentanter fra 92 lande i 1994 i Salamanca i Spanien og
> proklamerede
> med den såkaldte 'Salamanca-erklæring', at der fremover skulle være
> inklusiv undervisning til alle, dvs. at alle børn så vidt muligt
> skulle
> bevares inden for normalklasserne og undervises der og kun der uanset
> evt. generelle eller specielle indlæringsvanskeligheder.
>
> Kolde økonomiske fakta blev således med et finger-knips vekslet til
> salgbar idealistisk omsorgsslogans som 'plads til alle' og 'alle har
> potentiale'.
>
> Værdsættende pædagogik
>
> I Danmark blev denne besparelsesfidus under skiftende radikale
> undervisningsministre i 90'erne lanceret som differentieret
> undervisning
> og med den borgerlige Bertel Haarder som kravet om rummelighed.
>
> Uden at gå i dybden med den menneskelige evolutionshistorie fra
> 'samlere
> og jæger'-tiden for 5.000 år siden frem til i dag må det vel være
> almindeligt accepteret - på trods af forrige århundredes kvindeoprør -
> at det såkaldte omsorgsgen er mest udtryksfuldt hos kvinder. I og med
> at
> langt den største del af folkeskolens pædagogiske personale som nævnt
> er
> kvinder, og gruppen er støt voksende, har det kvindelige omsorgsgen
> være
> kraftigt dagsorden- og trendsættende for udviklingen, og det er det,
> der
> har været en afgørende faktor for tilslutningen til og den
> overdimensionerede udvikling af Salamanca-erklæringens omsorgs- og
> inklusionsdimension og den dermed afledte tilbagegang for fagligheden.
> Den tilstedeværende undervisningstid kan jo kun bruges én gang!
>
> Der findes talrige videnskabelige undersøgelser, der viser, at det
> kønsspecifikke har overordentlig meget at sige vedrørende kulturen og
> emnevalgene og dermed dagsordnerne på arbejdspladserne. I folkeskolen
> har det typisk givet sig til udtryk i form af den næsten terrorprægede
> og omsiggribende såkaldte 'værdsættende pædagogik', hvor alle er lige
> meget værd, og børn og voksne mødes i øjenhøjde.
>
> Når man ser, hvordan denne idealistiske tankegang kommer til udtryk,
> er
> der ikke noget at sige til, at der ikke er mange mandlige ansøgere til
> seminarierne, at sådanne efterhånden må hentes i udlandet, og at
> uddannede hurtigt forsvinder igen til alternative job som postbude og
> skraldemænd. I disse job skal der i det mindste ikke ydes omsorg,
> problematiseres og forhandles hele tiden, men løses konkrete faglige
> opgaver.
>
> Så er man karriereminded og trendy i folkeskolen, bruges i hvert fald
> en
> fjerdedel af hver undervisningstime til afklaring af sociale
> problemstillinger og forhandlinger med eleverne om evt.
> undervisningstilbud.
>
> Løft til fagligheden
>
> Når lærerens tilstedeværelsesdel i klasserne, som typisk udgør knap
> halvdelen af arbejdstiden, er overstået, mødes denne med kolleger og
> drøfter disse forhold og laver undervisningsplaner, som i langt højere
> grad drejer sig om organiseringen og inkluderingen af den restgruppe,
> som aldrig har kunnet og aldrig vil blive indpasset i
> normalundervisningen, end om det faglige, som man nøgternt set burde
> synes, skulle være det, det hele går ud på.
>
> Så det, der skulle forestille læringsmæssig og faglig omsorg, er med
> kvindedominansen blevet vekslet til den tidskrævende menneskelige
> omsorg, som det skulle være pålagt forældrene at ruste og styrke
> børnene
> med i fritiden i familielivet, en fritid mange forældre tilsyneladende
> hellere vil bruge på egne fritidssysler end varetagelse af
> forældrerollens mange seriøse og opdragelsesmæssige aspekter.
>
> Skal dette mønster brydes, skal vi have ansvarsbevidste, fagligt
> mindede
> og resultatorienterede lærere tilbage og dominere i folkeskolen frem
> for
> trendjagende spejderdrenge, omsorgsdominerede kvinder og feminiserede
> efterdønninger af den såkaldte 68-generation, som bl.a. kan
> karakteriseres ved mangel på grænsesætning. Man skal kalde en 'spade
> for
> en spade' og have de tidskrævende elever tilbage til specialklasserne
> og
> specialskolerne, hvor de kan undervises og beskyttes og dermed trives
> bedre på eget niveau.
>
> Så vil de faglige kvaliteter generelt kunne få et voldsomt løft, og
> udgifterne til undervisning vil kunne falde drastisk, da lærerne vil
> kunne bruge omkring 2/3 af deres arbejdstid på den egentlige faglige
> undervisning!
>
> Allerede i 1990'erne blev der rørt ved dette misforhold eksempelvis af
> forfatteren Bertill Nordahl, som bl.a. i bogen Hankøn i skolen (1994)
> gjorde opmærksom på betydningen af det kønsspecifikke.
>
> På baggrund af 68-generationen bliver drengene enten til Rambo-typer
> eller feminiserede svæklinge, som intet kan finde ud af, idet øjeblik
> deres mandlige kønsidentitet mangler udfordring og udvikling. Det
> giver
> problemer senere hen i livet, idet mændene ikke kan fylde pladsen ud i
> parforholdene, og kvinderne slet ikke kan finde ud af mændene med
> efterfølgende mange skilsmisser.
>
> Drenge skaber deres kønsidentitet via fysisk prægede udendørs lege som
> f. eks krigslege, men i det øjeblik børnehaver og fritidshjem er
> domineret af kvinder, bliver våbnene erstattet af tale og
> rundkredspædagogik, som drenge har svært ved at forholde sig til og
> udvikle sig med. Mange af drengene gemmer sig derfor i en efterhånden
> tilladt tv- og play-stationverden, hvor de kan udfolde deres maskuline
> lyster - om end på en noget kunstig og indirekte måde, og de
> kvindelige
> pædagoger kan få fred.
>
> Det er ikke mærkeligt, at det skaber klienter til
> specialundervisningen,
> og at ikke mindre end 85 pct. af de adfærdsvanskelige elever er
> drenge.
> Kvinderne ved simpelthen ikke, hvad de skal gøre ved dem!
>
> Så hvis DPU, Niels Egelund, Bertel Haarder m.fl. kunne se bare en
> lille
> bitte smule udover det tidstypiske og trendprægede, kunne meget opnås
> via enkle midler til langt billigere penge. Salamanca-erklæringen er -
> som så meget andet politisk 'hokus-pokus' i tiden - ren økonomisk
> besparelse og dermed en om'er.
>
> Folkeskolens status kan kun fremmes ved at få mændene tilbage igen om
> ikke som et flertal så et ligeværdigt antal blandt underviserne, så
> vil
> den daglige dagsorden blive en helt anden. Det faglige vil komme til
> at
> dominere over det sociale og opførselsmæssige, som primært skal ligge
> hos forældrene. Det er hjemmene, der skal sørge for, at børnene er
> undervisningsklare hver morgen og ikke skolerne.
>
> Bent Liholm er overlærer og mag.art. i film- og medievidenskab
> ==
>
> Der er på linket en længere debat om emnet.


Og fra den debat har jeg sakset følgende:

"Og nu vil jeg så gerne tillade mig at være provokerende: At dømme efter
længden på og indholdet af denne debat, ser det i den grad ud til, at
Bent Liholm har ret. Diskursen er præget af diplomatiske kompromiser og
forståelse for alle parter. I stedet for at anerkende en reel
problematik og diskutere den på dens præmisser (eller decideret tage
action på den – om man kunne) forplummes diskussionen ved fragmenteret
petitesse-gennemgang af ord og vendinger, i stedet for at tage et skridt
tilbage og se overordnet på problemstillingen, før man fokuserer på
personlige holdninger til delemner.

Og lad mig så selv ty til kompromiset

Jeg kan nikke genkendende til Bent Liholms oplæg. Problematikken er
reel. Og den smitter af på mange planer og har en reel konsekvens rent
samfundsmæssigt. Også i de professionelle rækker, hvor der ofte er
mangel på ægte lederskab – hvor der skæres igennem og træffes
beslutninger, hvor ærlige og reelle problemstillinger og konflikter i
stedet pakkes ind i HR-pædagogik og søges skjult i stedet for at
anerkende medarbejdere som ligestillede, stærke individer, der kan tåle
at få sandheden, ærligt, uden omsvøb og uden skjulte agendaer.

Og jeg mener i den grad også at forældre bør stramme op. Folkeskolen
tager altid det drøje hug, fordi vi alle efterhånden er vant til at
overlade ansvaret på andres skuldre. Og det er hér jeg synes Bent Liholm
rammer plet. Det er på tide vi tager ansvar for hvor vi ønsker vores
børn og unge skal hen – forældre og lærere tilsammen. Og her mener jeg
ikke et 100% liberalt ansvar i den forstand, at alt overlades til den
enkelte. Ej heller, at man ikke kan tage en reel diskussion og opnå et
godt kompromis. Men essensen må være, at der findes en slags
samfundsmæssig og individmæssig skævvridning - ikke udelukkende af
negativ karaktér, men af en karaktér, der kunne trænge til lidt modvægt
på mange planer, og som vi alle må bakke op om, ikke mindst vores
politikere. Og så er den vel ikke længere?"

Det er med andre ord sådan at jeg er delvis enig med Bent Liholm omkring
de kvindlige værdier og værdisætningen, men det er altså en anden
diskussion end den om undervisningsdifferentiering. Bemærk i øvrigt at
begrebet forstås forskelligt afhængig af politiske særinteresser.

Men jeg må afstå fra at kommentere tingene yderligere: i morgen og på
fredag samt på mandag og tirsdag har jeg elever til afgangsprøve i hhv.
kristendomskundskab og historie, så jeg får næppe tid til ret mange
kommentarer i den periode (bortset fra week-enden hvor jeg er fast
besluttet på at slappe helt af (se om jeg gør det!)

---

Arne H. Wilstrup <ahw> wrote:

> Men jeg må afstå fra at kommentere tingene yderligere: i morgen og på
> fredag samt på mandag og tirsdag har jeg elever til afgangsprøve i hhv.
> kristendomskundskab og historie, så jeg får næppe tid til ret mange
> kommentarer i den periode (bortset fra week-enden hvor jeg er fast
> besluttet på at slappe helt af (se om jeg gør det!)

Fuldt ud forståeligt ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1j1ea9d.4un043mhbvgdN%per@RQNNE.invalid...
> Arne H. Wilstrup <ahw> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
>> news:1j1e4lh.b7vuchztr1dnN%per@RQNNE.invalid...
>> > mr <mail@mail.dk> wrote:
>> >
>> >> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>> >> news:1j1dek8.ntve8aoagvd8N%per@RQNNE.invalid...
>> >> > mr <mail@mail.dk> wrote:
>> >> >
>> >> >> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>> >> >> news:1j19lrm.ulqzzw4b5tykN%per@RQNNE.invalid...
>> >> >> > mr <mail@mail.dk> wrote:
>> >> >
>> >> >> >> mener du at det er et problem, siden du bruger ordet
>> >> >> >> "risikerer"?
>> >> >> >
>> >> >> > Ja. Jo større faglige forskelle der er mellem en gruppe
>> >> >> > elever,
>> >> >> > desto mere tid skal læreren bruge på at forberede sig til
>> >> >> > forskellige elevniveauer, tid er ikke er betalt. Samtidig vil
>> >> >> > læreren i timerne skulle arbejde mere 'diversifiseret',
>> >> >> > hvilket
>> >> >> > alt sammen giver anledning til stress og på sig udbrændthed.
>> >> >> >
>> >> >> > I praksis får den kvikkeste elev da også en bunke ekstra
>> >> >> > subtraktionsopgaver, for at han ikke skal kede sig for meget,
>> >> >> > i
>> >> >> > stedet for at lære mængdelære og reduktion af udtryk som (a^2
>> >> >> > +
>> >> >> > b^2 + 2ab)/(a + b)^2, ledende fremtil løsning af ligninger.
>> >> >> > Men at
>> >> >> > forlange af lærerne at de skulle undervise så bredt i den
>> >> >> > enkelte,
>> >> >> > udelte klasse, ville ganske simpelt være umenneskeligt over
>> >> >> > for
>> >> >> > dem.
>> >> >
>> >> >> den forskellige opfattelse ligger tilsyneladende i hvem man vil
>> >> >> tage hensyn til. Interessant.
>> >> >
>> >> > Læreren skal ikke bruge længere tid på forberedelse end han får
>> >> > betaling for. Og han skal i hvert fald ikke slide sig fordærvet
>> >> > ved
>> >> > at lave en bunke ekstraarbejde.
>> >
>> >> har jeg skrevet det? Det jeg finder interessant er at det gøres
>> >> til et
>> >> problem at de fagligt stærke elever "at de løber meget, meget
>> >> hurtigere, og at spredningen inden for den enkelte klasse bliver
>> >> stadig
>> >> større."
>> >
>> > Fordi det i udelte klasser vil give alt for meget arbejde til
>> > lærerne.
>>
>> Tja, det siger forskerne nej til, og jeg finder som lærer heller ikke
>> belæg for noget sådant - at de dygtige løber hurtigere ændrer ikke
>> noget
>> ved de fordele der er ved at have klasser med stor spredning. De
>> svageste høster fordel af det og de stærkeste får ikke nævnværdige
>> problemer med det ifølge forskerne. Jeg har allerede henvist dig til
>> sidste nummer af undervisere hvor den problematik debatteres mellem
>> forskerne.
>
> Jeg ser dig så gerne forberede undervisning og opgaver i samme, udelte
> klasse på vidt forskelligt niveau. Nogle med additions- og
> subtraktionsopgaver, andre med løsning af ligningssystemer, og så alt
> hvad der ligger derimellem.

Det er min mindste kunst - det har jeg gjort i mange år. Og hvad angår
andre løsninger af ligningssystemer, så er det sådan at man i moderne
matematik i folkeskolen overvejende skal lade eleverne selv lave egne
algoritmer. Men det troede jeg du vidste.
>
> Husk, at den enkelte elev skal have sit opgavesæt, tilrettelagt til
> nøjagtig hans niveau, og husk, at den enkelte elev skal have
> undervisnign tilrettelagt til nøjagtig hvad han har brug for.
> Forklaring
> om menter til Anders, og om isolation af den ubekendte x på ventre
> side
> af lighedstegnet i den første ligning, og efterfølgende indsættelse af
> samme lignings højreside for hver forekomst af x i den anden ligning.
> Hvorefter y isoleres på denne lignings venstreside ...

Tja, jeg har nu gjort det i 10 år, da jeg underviste i matematik - mine
elever fik udmærkede karakterer da de gik til afgangsprøven.
>
> Tror du at du kan klare det, uden at arbejde helt vildt til
> forberedelse, blive ekstra stresset under undervisningen - og gå ned
> af
> stress og udbrændthed?

jada - man bliver kun stresset og udbrændt af det man ikke når. Jeg
laver en omhyggelig planlægning når jeg ved lidt om elevpotentialet. Det
er træls i begyndelsen, men ændres undervejs når eleverne udvikler sig.
Ingen problemer med det. Det er naturligvis ikke sådan at tingene altid
fungerer gnidningsfrit, men i det store og hele, ja.
>
> Næh, det ender naturligvis med at du 'blot' giver Bent 50 ekstra
> subtraktionsopgaver, så han ikke keder sig alt for meget - og bliver
> for
> støjende i timen.

Nej, det ender det ikke med. Som sagt: jeg differentierer på
undervisningen, ikke på eleven. Læs nu noget om
undervisningsdifferentiering som princip inden du udtaler dig så
skråsikkert. At du ikke kunne, er jeg fuldt ud klar over, men du er jo
heller ikke læreruddannet, så det må nok have været vanskeligt for dig
at forstå hvordan det kan lade sig gøre.

Det er klart at man ikke som uuddannet blot kan komme ind på en skole og
docere ex catedra som man kan i gymnasiet, ligesom der også er forskel
på hvordan man underviser på sidstnævnte sted og førnævnte.

Gymnasieelever er (næsten) voksne og man kan stille forskellige krav til
dem som man ikke nødvendigvis kan stille til almindelige skoleelever i
de forskellige klasser.

Du har endvidere talt om dine oplevelser i de klasser du var vikar i, og
det er min erfaring at mange vikarer - selvom de gør et udmærket
arbejde - meget tit savne de pædagogiske redskaber der skal til for at
kunne undervise på fornuftig måde med det formål at eleverne også lærer
sig noget, men det er desværre vilkårene. Stod det til mig, skulle vi
slet ikke have uuddannede personer ind i folkeskolen, men udelukkende
professionelle lærere med pædagogikken i baghånden. Det ville gøre
skadevirkningerne mindre, selvom vi naturligvis også som professionelle
lærere kan løbe ind i problemer på trods af vor uddannelse. Min påstand
er dog at det helst skal være undtagelsen at det sker for de
professionelle og tit er reglen når vi taler om uuddannede af slagsen.
Men det er jo et politisk spørgsmål, som vi to ikke kan løse her.

Siden du er interesseret i emnet, så vil jeg igen-igen anbefale dig at
læse noget om undervisningsdifferentiering fx i de bøger jeg har
anbefalet den lærerstuderende i denne gruppe forleden. Du kan bestemt
ikke blive dummere af det.

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1j1e4lh.b7vuchztr1dnN%per@RQNNE.invalid...
> mr <mail@mail.dk> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>> news:1j1dek8.ntve8aoagvd8N%per@RQNNE.invalid...
>> > mr <mail@mail.dk> wrote:
>> >
>> >> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>> >> news:1j19lrm.ulqzzw4b5tykN%per@RQNNE.invalid...
>> >> > mr <mail@mail.dk> wrote:
>> >
>> >> >> mener du at det er et problem, siden du bruger ordet "risikerer"?
>> >> >
>> >> > Ja. Jo større faglige forskelle der er mellem en gruppe elever,
>> >> > desto
>> >> > mere tid skal læreren bruge på at forberede sig til forskellige
>> >> > elevniveauer, tid er ikke er betalt. Samtidig vil læreren i timerne
>> >> > skulle arbejde mere 'diversifiseret', hvilket alt sammen giver
>> >> > anledning til stress og på sig udbrændthed.
>> >> >
>> >> > I praksis får den kvikkeste elev da også en bunke ekstra
>> >> > subtraktionsopgaver, for at han ikke skal kede sig for meget, i
>> >> > stedet for at lære mængdelære og reduktion af udtryk som (a^2 + b^2
>> >> > +
>> >> > 2ab)/(a + b)^2, ledende fremtil løsning af ligninger. Men at
>> >> > forlange
>> >> > af lærerne at de skulle undervise så bredt i den enkelte, udelte
>> >> > klasse, ville ganske simpelt være umenneskeligt over for dem.
>> >
>> >> den forskellige opfattelse ligger tilsyneladende i hvem man vil tage
>> >> hensyn til. Interessant.
>> >
>> > Læreren skal ikke bruge længere tid på forberedelse end han får
>> > betaling
>> > for. Og han skal i hvert fald ikke slide sig fordærvet ved at lave en
>> > bunke ekstraarbejde.
>
>> har jeg skrevet det?
>> Det jeg finder interessant er at det gøres til et problem at de fagligt
>> stærke elever "at de løber meget, meget hurtigere, og at spredningen
>> inden
>> for den enkelte klasse bliver stadig større."
>
> Fordi det i udelte klasser vil give alt for meget arbejde til lærerne.
>
>> Er vi tilbage til Ritt?
>
> Næh.
>
men altså du mener det er et problem når de dygtige elever bliver for
dygtige.

---

"mr" <mail@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4a38d038$0$56783$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1j1e4lh.b7vuchztr1dnN%per@RQNNE.invalid...
>> mr <mail@mail.dk> wrote:
>>
>>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>>> news:1j1dek8.ntve8aoagvd8N%per@RQNNE.invalid...
>>> > mr <mail@mail.dk> wrote:
>>> >
>>> >> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>>> >> news:1j19lrm.ulqzzw4b5tykN%per@RQNNE.invalid...
>>> >> > mr <mail@mail.dk> wrote:
>>> >
>>> >> >> mener du at det er et problem, siden du bruger ordet "risikerer"?
>>> >> >
>>> >> > Ja. Jo større faglige forskelle der er mellem en gruppe elever,
>>> >> > desto
>>> >> > mere tid skal læreren bruge på at forberede sig til forskellige
>>> >> > elevniveauer, tid er ikke er betalt. Samtidig vil læreren i timerne
>>> >> > skulle arbejde mere 'diversifiseret', hvilket alt sammen giver
>>> >> > anledning til stress og på sig udbrændthed.
>>> >> >
>>> >> > I praksis får den kvikkeste elev da også en bunke ekstra
>>> >> > subtraktionsopgaver, for at han ikke skal kede sig for meget, i
>>> >> > stedet for at lære mængdelære og reduktion af udtryk som (a^2 + b^2
>>> >> > +
>>> >> > 2ab)/(a + b)^2, ledende fremtil løsning af ligninger. Men at
>>> >> > forlange
>>> >> > af lærerne at de skulle undervise så bredt i den enkelte, udelte
>>> >> > klasse, ville ganske simpelt være umenneskeligt over for dem.
>>> >
>>> >> den forskellige opfattelse ligger tilsyneladende i hvem man vil tage
>>> >> hensyn til. Interessant.
>>> >
>>> > Læreren skal ikke bruge længere tid på forberedelse end han får
>>> > betaling
>>> > for. Og han skal i hvert fald ikke slide sig fordærvet ved at lave en
>>> > bunke ekstraarbejde.
>>
>>> har jeg skrevet det?
>>> Det jeg finder interessant er at det gøres til et problem at de fagligt
>>> stærke elever "at de løber meget, meget hurtigere, og at spredningen
>>> inden
>>> for den enkelte klasse bliver stadig større."
>>
>> Fordi det i udelte klasser vil give alt for meget arbejde til lærerne.
>>
>>> Er vi tilbage til Ritt?
>>
>> Næh.
>>
> men altså du mener det er et problem når de dygtige elever bliver for
> dygtige.

Mon ikke det Per mener, er at selvom man selvfølgelig er glad for at Mia og
Mette er skidedygtige, så er det pisseirriterende når man skal forberede.
Det er ligeså pissetræls som når Susanne og Gurli ikke fatter en bjæle
Men det er en del af lærerjobbet og erfaringerne viser at de dygtigste
trækker de dårligste med op og at der ikke er målbar gevinst ved at have
specialklasser for de dygtigste (selvfølgelig indtil et vist niveau).

---

"Kim2000" <kim2000@surfer.dk> skrev i en meddelelse
news:4a392928$0$56778$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "mr" <mail@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:4a38d038$0$56783$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>> news:1j1e4lh.b7vuchztr1dnN%per@RQNNE.invalid...
>>> mr <mail@mail.dk> wrote:
>>>
>>>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>>>> news:1j1dek8.ntve8aoagvd8N%per@RQNNE.invalid...
>>>> > mr <mail@mail.dk> wrote:
>>>> >
>>>> >> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>>>> >> news:1j19lrm.ulqzzw4b5tykN%per@RQNNE.invalid...
>>>> >> > mr <mail@mail.dk> wrote:
>>>> >
>>>> >> >> mener du at det er et problem, siden du bruger ordet "risikerer"?
>>>> >> >
>>>> >> > Ja. Jo større faglige forskelle der er mellem en gruppe elever,
>>>> >> > desto
>>>> >> > mere tid skal læreren bruge på at forberede sig til forskellige
>>>> >> > elevniveauer, tid er ikke er betalt. Samtidig vil læreren i
>>>> >> > timerne
>>>> >> > skulle arbejde mere 'diversifiseret', hvilket alt sammen giver
>>>> >> > anledning til stress og på sig udbrændthed.
>>>> >> >
>>>> >> > I praksis får den kvikkeste elev da også en bunke ekstra
>>>> >> > subtraktionsopgaver, for at han ikke skal kede sig for meget, i
>>>> >> > stedet for at lære mængdelære og reduktion af udtryk som (a^2 +
>>>> >> > b^2 +
>>>> >> > 2ab)/(a + b)^2, ledende fremtil løsning af ligninger. Men at
>>>> >> > forlange
>>>> >> > af lærerne at de skulle undervise så bredt i den enkelte, udelte
>>>> >> > klasse, ville ganske simpelt være umenneskeligt over for dem.
>>>> >
>>>> >> den forskellige opfattelse ligger tilsyneladende i hvem man vil tage
>>>> >> hensyn til. Interessant.
>>>> >
>>>> > Læreren skal ikke bruge længere tid på forberedelse end han får
>>>> > betaling
>>>> > for. Og han skal i hvert fald ikke slide sig fordærvet ved at lave en
>>>> > bunke ekstraarbejde.
>>>
>>>> har jeg skrevet det?
>>>> Det jeg finder interessant er at det gøres til et problem at de fagligt
>>>> stærke elever "at de løber meget, meget hurtigere, og at spredningen
>>>> inden
>>>> for den enkelte klasse bliver stadig større."
>>>
>>> Fordi det i udelte klasser vil give alt for meget arbejde til lærerne.
>>>
>>>> Er vi tilbage til Ritt?
>>>
>>> Næh.
>>>
>> men altså du mener det er et problem når de dygtige elever bliver for
>> dygtige.
>
> Mon ikke det Per mener, er at selvom man selvfølgelig er glad for at Mia
> og Mette er skidedygtige, så er det pisseirriterende når man skal
> forberede. Det er ligeså pissetræls som når Susanne og Gurli ikke fatter
> en bjæle Men det er en del af lærerjobbet og erfaringerne viser at de
> dygtigste trækker de dårligste med op og at der ikke er målbar gevinst ved
> at have specialklasser for de dygtigste (selvfølgelig indtil et vist
> niveau).
enig.
Men det er bekymrende når Per så tilsyneladende virkelig mener at det er
irriterende eller problematisk at Mette bliver endnu klogere. Især hvis han
ikke har fattet en "bjælde" af undervisningsdifferentiering.

---

mr <mail@mail.dk> wrote:

> Men det er bekymrende når Per så tilsyneladende virkelig mener at det er
> irriterende eller problematisk at Mette bliver endnu klogere. Især hvis han
> ikke har fattet en "bjælde" af undervisningsdifferentiering.

Jeg mener i praksis ikke at der gives reel underdifferentiering, da det
kræver holddeling.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1j1h56e.58oob91mg2eroN%per@RQNNE.invalid...
> mr <mail@mail.dk> wrote:
>
>> Men det er bekymrende når Per så tilsyneladende virkelig mener at det er
>> irriterende eller problematisk at Mette bliver endnu klogere. Især hvis
>> han
>> ikke har fattet en "bjælde" af undervisningsdifferentiering.
>
> Jeg mener i praksis ikke at der gives reel underdifferentiering, da det
> kræver holddeling.
> --
mener du, isoleret set, at det er problematisk, at de dygtige bliver
dygtigere?

---

mr <mail@mail.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1j1h56e.58oob91mg2eroN%per@RQNNE.invalid...
> > mr <mail@mail.dk> wrote:
> >
> >> Men det er bekymrende når Per så tilsyneladende virkelig mener at det er
> >> irriterende eller problematisk at Mette bliver endnu klogere. Især hvis
> >> han
> >> ikke har fattet en "bjælde" af undervisningsdifferentiering.
> >
> > Jeg mener i praksis ikke at der gives reel underdifferentiering, da det
> > kræver holddeling.
> > --
> mener du, isoleret set, at det er problematisk, at de dygtige bliver
> dygtigere?

Kun i en udelt skole, hvor lærerne sættes under et enormt ekstra
forberedelsespres - hvis der vel at mærke skal være tale om reel
differentiering, hvor forskellige elevtyper skal have forskellige mål
for undervisningen.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1j1hrhm.1dbuw8l2ncpu3N%per@RQNNE.invalid...
> mr <mail@mail.dk> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>> news:1j1h56e.58oob91mg2eroN%per@RQNNE.invalid...
>> > mr <mail@mail.dk> wrote:
>> >
>> >> Men det er bekymrende når Per så tilsyneladende virkelig mener at
>> >> det er
>> >> irriterende eller problematisk at Mette bliver endnu klogere. Især
>> >> hvis
>> >> han
>> >> ikke har fattet en "bjælde" af undervisningsdifferentiering.
>> >
>> > Jeg mener i praksis ikke at der gives reel underdifferentiering, da
>> > det
>> > kræver holddeling.
>> > --
>> mener du, isoleret set, at det er problematisk, at de dygtige bliver
>> dygtigere?
>
> Kun i en udelt skole, hvor lærerne sættes under et enormt ekstra
> forberedelsespres - hvis der vel at mærke skal være tale om reel
> differentiering, hvor forskellige elevtyper skal have forskellige mål
> for undervisningen.


Nej, Per - igen har du misforstået undervisningsdifferentieringens
princip. Vi må ikke dele, derfor må vi differentiere. Men vi
differentierer IKKE på eleverne, men på undervisningen med udgangspunkt
i elevernes potentialer.
De forskellige 'elevtyper' skal altså ikke have forskellige mål for
undervisningen, men skal undervises på en sådan måde at de når samme mål
på forskellig måde. Deri princippet "undervisningsdiferrentiering"

---

Arne H. Wilstrup <ahw> wrote:

> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
> news:1j1hrhm.1dbuw8l2ncpu3N%per@RQNNE.invalid...
> > mr <mail@mail.dk> wrote:
> >
> >> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> >> news:1j1h56e.58oob91mg2eroN%per@RQNNE.invalid...
> >> > mr <mail@mail.dk> wrote:
> >> >
> >> >> Men det er bekymrende når Per så tilsyneladende virkelig mener at
> >> >> det er irriterende eller problematisk at Mette bliver endnu klogere.
> >> >> Især hvis han ikke har fattet en "bjælde" af
> >> >> undervisningsdifferentiering.
> >> >
> >> > Jeg mener i praksis ikke at der gives reel underdifferentiering, da
> >> > det kræver holddeling.
> >> > --
> >> mener du, isoleret set, at det er problematisk, at de dygtige bliver
> >> dygtigere?
> >
> > Kun i en udelt skole, hvor lærerne sættes under et enormt ekstra
> > forberedelsespres - hvis der vel at mærke skal være tale om reel
> > differentiering, hvor forskellige elevtyper skal have forskellige mål
> > for undervisningen.
>
> Nej, Per - igen har du misforstået undervisningsdifferentieringens
> princip. Vi må ikke dele, derfor må vi differentiere. Men vi
> differentierer IKKE på eleverne, men på undervisningen med udgangspunkt
> i elevernes potentialer.
> De forskellige 'elevtyper' skal altså ikke have forskellige mål for
> undervisningen, men skal undervises på en sådan måde at de når samme mål
> på forskellig måde.

Og det er så heri humlen i vores meningsforskelle ligger. Forskellige
elevtyper bør /ikke/ have samme undervisningsmål. Man bør nemlig kræve
mere af den velbegavede end af den normalt begavede, som man igen bør
kræve mere af end den dårligt begavede.

På den måde bliver arbejdsbyrden også den samme for disse forskellige
elever.

Efter det lave sekundærniveau, mellemskoleniveauet, deles eleverne da
også i forskellige gymnasiale niveauer, og forskellige former for
erhvervsskoler.

> Deri princippet "undervisningsdiferrentiering"


--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe est

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i meddelelsen
news:1j1jqnk.1ir4hdm6jqbukN%per@RQNNE.invalid...

>
> Og det er så heri humlen i vores meningsforskelle ligger. Forskellige
> elevtyper bør /ikke/ have samme undervisningsmål. Man bør nemlig kræve
> mere af den velbegavede end af den normalt begavede, som man igen bør
> kræve mere af end den dårligt begavede.

Man kan sagtens kræve mere af de meget velbegavede samtidig med at man
har fælles mål for undervisningen. Der er nemlig ingen der hindrer de
velbegavede i at nå videre end de fælles mål, blot skal man som minimum
nå samme fælles mål.

Men hvem der er dårligt begavede og hvem der er velbegavede, er ikke
sådan til at afgøre uden videre.
>
> På den måde bliver arbejdsbyrden også den samme for disse forskellige
> elever.

Det er ren teori, Per.
>
> Efter det lave sekundærniveau, mellemskoleniveauet, deles eleverne da
> også i forskellige gymnasiale niveauer, og forskellige former for
> erhvervsskoler.

Der er ingen grund til at dele eleverne, da alle parter nyder fordel af
enhedsskolen, siger eksperterne.

---

""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1j1hrhm.1dbuw8l2ncpu3N%per@RQNNE.invalid...
> mr <mail@mail.dk> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>> news:1j1h56e.58oob91mg2eroN%per@RQNNE.invalid...
>> > mr <mail@mail.dk> wrote:
>> >
>> >> Men det er bekymrende når Per så tilsyneladende virkelig mener at det
>> >> er
>> >> irriterende eller problematisk at Mette bliver endnu klogere. Især
>> >> hvis
>> >> han
>> >> ikke har fattet en "bjælde" af undervisningsdifferentiering.
>> >
>> > Jeg mener i praksis ikke at der gives reel underdifferentiering, da det
>> > kræver holddeling.
>> > --
>> mener du, isoleret set, at det er problematisk, at de dygtige bliver
>> dygtigere?
>
> Kun i en udelt skole, hvor lærerne sættes under et enormt ekstra
> forberedelsespres - hvis der vel at mærke skal være tale om reel
> differentiering, hvor forskellige elevtyper skal have forskellige mål
> for undervisningen.
> --
jeg er glad for at mine børns lærere har bedre styr på
undervisningsdifferentiering end du tilsyneladende har. De er lidt yngre,
måske derfor.

---

"Natasja Steen Laursen" <nat@zun.dk> skrev i meddelelsen
news:4a311a0d$0$90267$14726298@news.sunsite.dk...
>
>>
>>
>
> Hej Arne,
>
> Tak for dit svar. Jeg forstår, at du har en lang baggrund for at mene
> noget om undervisningsdifferentiering, hvilket jeg synes er meget
> interessant, da jeg som kommende lærerstuderende og udøvende
> folkeskolelærer igennem to år (og mor til 2 børn i skolealderen) også
> har en holdning til differentiering.
> Når jeg spørger, som jeg gør i mit oprindelige indlæg, var det for at
> få opklaret om din udtalelse havde bund i noget lovmæssigt eller noget
> holdningsmæssigt.
> Jeg er med på, at man ikke må holddele i mere end 20 % af
> undervisningen, men det forhindre vel ikke, at der kan arbejdes på
> forskellige niveauer på samme tid i klassen?

Undervisningsdifferentiering er ikke en metode, men et princip. Det er
vanskeligt at redegøre for i detaljer inden for kort tid, og i øvrigt er
det en tid jeg ikke har, da jeg skal være censor i morgen på en skole,
så jeg har ikke rigtig tid til at gå i dybden med disse ting.

Må jeg i stedet anbefale dig at læse de to bøger om
undervisningsdifferentiering: Undervisningsdifferentiering - set gennem
praksis, 1993 fra Danmarks Lærerforening (isbn 87-88091-45-7) samt:

Kirsten Krogh-Jespersen og Andreas Striib: En elev, eleven, flere
elever, alle eleverne - om undervisningsdifferentiering. Danmarks
Lærerforening, 1993 (her kender jeg ikke isbn-nummeret da mit eksemplar
er udlånt).

> Jeg vil i hvert fald mene, at der er mange fornuftige grunde til at
> udfordre de fagligt stærke elever på et højere niveau end resten af
> klassen. Og lovmæssigt er det vel også indenfor
> undervisningsdifferentieringens rammer, som mit første spørgsmål gik
> på.

Det kan du jo prøve på i praksis - det kan da godt være at du får held
med dig.

En sidebemærkning som måske gør dig sur, men det får være:

"Det forhindreR" - Som kommende folkeskolelærer vil der være fokus på
dine danskkundskaber, så husk nu nutids-r -det kan være at det er det du
skal undervise kommende elever i.

---

"Arne H. Wilstrup" <ahw> skrev i en meddelelse
news:4a313abb$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Natasja Steen Laursen" <nat@zun.dk> skrev i meddelelsen
> news:4a311a0d$0$90267$14726298@news.sunsite.dk...
>>
> >>
>>>
>>
>> Hej Arne,
>>
>> Tak for dit svar. Jeg forstår, at du har en lang baggrund for at mene
>> noget om undervisningsdifferentiering, hvilket jeg synes er meget
>> interessant, da jeg som kommende lærerstuderende og udøvende
>> folkeskolelærer igennem to år (og mor til 2 børn i skolealderen) også har
>> en holdning til differentiering.
>> Når jeg spørger, som jeg gør i mit oprindelige indlæg, var det for at få
>> opklaret om din udtalelse havde bund i noget lovmæssigt eller noget
>> holdningsmæssigt.
>> Jeg er med på, at man ikke må holddele i mere end 20 % af undervisningen,
>> men det forhindre vel ikke, at der kan arbejdes på forskellige niveauer
>> på samme tid i klassen?
>
> Undervisningsdifferentiering er ikke en metode, men et princip. Det er
> vanskeligt at redegøre for i detaljer inden for kort tid, og i øvrigt er
> det en tid jeg ikke har, da jeg skal være censor i morgen på en skole, så
> jeg har ikke rigtig tid til at gå i dybden med disse ting.
>
> Må jeg i stedet anbefale dig at læse de to bøger om
> undervisningsdifferentiering: Undervisningsdifferentiering - set gennem
> praksis, 1993 fra Danmarks Lærerforening (isbn 87-88091-45-7) samt:
>
> Kirsten Krogh-Jespersen og Andreas Striib: En elev, eleven, flere elever,
> alle eleverne - om undervisningsdifferentiering. Danmarks Lærerforening,
> 1993 (her kender jeg ikke isbn-nummeret da mit eksemplar er udlånt).
>
>> Jeg vil i hvert fald mene, at der er mange fornuftige grunde til at
>> udfordre de fagligt stærke elever på et højere niveau end resten af
>> klassen. Og lovmæssigt er det vel også indenfor
>> undervisningsdifferentieringens rammer, som mit første spørgsmål gik på.
>
> Det kan du jo prøve på i praksis - det kan da godt være at du får held
> med dig.
>
> En sidebemærkning som måske gør dig sur, men det får være:
>
> "Det forhindreR" - Som kommende folkeskolelærer vil der være fokus på dine
> danskkundskaber, så husk nu nutids-r -det kan være at det er det du skal
> undervise kommende elever i.
>
>
>

hej Arne,

Tak for dine boganbefalinger. Så ved jeg hvor jeg kan læse mere, men håber
bestemt også at støde på det på seminariet om kort tid

Nej, jeg bliver ikke sur over at blive rettet - når det bliver gjort i en
god tone. Der kan jo ske smuttere for de fleste, især når det ikke er
stavning og grammatik, der er i fokus. Ligesom der i et forum som dette vel
ikke altid bruges korrekt tegnsætning?

---

"Natasja Steen Laursen" <nat@zun.dk> skrev i meddelelsen
news:4a314e40$0$90270$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Arne H. Wilstrup" <ahw> skrev i en meddelelse
> news:4a313abb$0$15883$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> "Natasja Steen Laursen" <nat@zun.dk> skrev i meddelelsen
>> news:4a311a0d$0$90267$14726298@news.sunsite.dk...
>>>
>> >>
>>>>
>>>
>>> Hej Arne,
>>>
>>> Tak for dit svar. Jeg forstår, at du har en lang baggrund for at
>>> mene noget om undervisningsdifferentiering, hvilket jeg synes er
>>> meget interessant, da jeg som kommende lærerstuderende og udøvende
>>> folkeskolelærer igennem to år (og mor til 2 børn i skolealderen)
>>> også har en holdning til differentiering.
>>> Når jeg spørger, som jeg gør i mit oprindelige indlæg, var det for
>>> at få opklaret om din udtalelse havde bund i noget lovmæssigt eller
>>> noget holdningsmæssigt.
>>> Jeg er med på, at man ikke må holddele i mere end 20 % af
>>> undervisningen, men det forhindre vel ikke, at der kan arbejdes på
>>> forskellige niveauer på samme tid i klassen?
>>
>> Undervisningsdifferentiering er ikke en metode, men et princip. Det
>> er vanskeligt at redegøre for i detaljer inden for kort tid, og i
>> øvrigt er det en tid jeg ikke har, da jeg skal være censor i morgen
>> på en skole, så jeg har ikke rigtig tid til at gå i dybden med disse
>> ting.
>>
>> Må jeg i stedet anbefale dig at læse de to bøger om
>> undervisningsdifferentiering: Undervisningsdifferentiering - set
>> gennem praksis, 1993 fra Danmarks Lærerforening (isbn 87-88091-45-7)
>> samt:
>>
>> Kirsten Krogh-Jespersen og Andreas Striib: En elev, eleven, flere
>> elever, alle eleverne - om undervisningsdifferentiering. Danmarks
>> Lærerforening, 1993 (her kender jeg ikke isbn-nummeret da mit
>> eksemplar er udlånt).
>>
>>> Jeg vil i hvert fald mene, at der er mange fornuftige grunde til at
>>> udfordre de fagligt stærke elever på et højere niveau end resten af
>>> klassen. Og lovmæssigt er det vel også indenfor
>>> undervisningsdifferentieringens rammer, som mit første spørgsmål gik
>>> på.
>>
>> Det kan du jo prøve på i praksis - det kan da godt være at du får
>> held med dig.
>>
>> En sidebemærkning som måske gør dig sur, men det får være:
>>
>> "Det forhindreR" - Som kommende folkeskolelærer vil der være fokus på
>> dine danskkundskaber, så husk nu nutids-r -det kan være at det er det
>> du skal undervise kommende elever i.
>>
>>
>>
>
> hej Arne,
>
> Tak for dine boganbefalinger. Så ved jeg hvor jeg kan læse mere, men
> håber bestemt også at støde på det på seminariet om kort tid
>
> Nej, jeg bliver ikke sur over at blive rettet - når det bliver gjort i
> en god tone. Der kan jo ske smuttere for de fleste, især når det ikke
> er stavning og grammatik, der er i fokus. Ligesom der i et forum som
> dette vel ikke altid bruges korrekt tegnsætning?

Du har helt ret i at der ikke benyttes korrekt tegnsætning - heller ikke
jeg gør det altid. Men det væsentlige her er imidlertid at man i det
mindste bør kunne stave korrekt. Jeg ser med gru på en lang række
meddelelser der går til forældrene hvor stavningen - også fra
dansklærere - bærer præg af manglende korrekturlæsning. Det er med til
at trække vores omdømme ned på et lavere plan end det i forvejen er.

Ord som "tilstede" i stedet for "til stede", ord som "jeg høre" i stedet
for "jeg hører" og ukorrekte delinger af ord som "hønse ringe" eller
"klasse lærer" generer mine øjne, fordi de er så tydelige forkerte.

Som lærere har vi en vis pligt til at skrive så tydeligt og korrekt som
muligt, mener jeg. Ellers kan vi ikke opretholde den status i
befolkningen vi trods alt stadigvæk har: at folk generelt er tilfredse
med folkeskolen og dens lærere. Husk på at det er borgerne der betaler
din løn, så det er kun rimeligt at du er engageret i dit job og gør hvad
du kan for at undgå danskfaglige sprogfejl. Kommateringen er noget der
tager tid at lære, især fordi vi lige har været ude i en hæftig
kommakrig, men at være så omhyggelig som muligt når vi skriver fx til
forældrene, bør være et must.

Som sagt: jeg laver også fejl, især kommafejl, i denne gruppe, men jeg
bestræber mig på at være så korrekt som muligt når jeg staver, og
manglen på nutids-r er en så almindelig fejl at man i det mindste som
lærer eller lærerstuderende bør kunne udrydde den. Det skæmmer
simpelthen helhedsindtrykket.