/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Digital Validering:
Fra : dsh


Dato : 13-02-09 13:45

Da det for mig at se ikke har været vendt før i gruppen, tillader jeg
mig at spørge om (Telia's) Digitale Validering holder rent juridisk?

Den Digitale Validering forståes på den måde, at man i en mail skal
klikke ind på et link og hermed godkende et abonnement/salg - og at det
således ikke kræves af sælger/Telia at have underskrevne papirer med
accept af kontrakten/abonnementet fra køber. Det kræves heller ikke at
man skal være logget ind med Digital Signatur. I teorien ved sælger jo
ikke, om det er køber der klikker ind på linket.

Jeg syntes den virker mig en kende tynd.
Jeg har kigget på fs.dk, men ser ikke lignende sager.

Hvilket juridisk dokument bør man gøre sig bekendt med?


Med venlig hilsen

Daniel Henriksen :)
dsh [at] vip.cybercity.dk

 
 
Kim Ludvigsen (13-02-2009)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 13-02-09 13:57

dsh skrev:
> Da det for mig at se ikke har været vendt før i gruppen, tillader jeg
> mig at spørge om (Telia's) Digitale Validering holder rent juridisk?

Telia har valgt at lave lidt ekstra sikkerhed for at undgå
"falske" abonnementsaftaler/salg. Rent juridisk vil aftalen
være lige så bindende uden den ekstra validering.

> I teorien ved sælger jo ikke, om det er køber der klikker ind på linket.

Hvis "kunden" ikke selv har bestilt abonnement/vare, er han
selvfølgelig ikke bundet af aftalen. Man skal så blot
meddele Telia, at man ikke har bestilt noget.

> Hvilket juridisk dokument bør man gøre sig bekendt med?

Aftaleloven.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
http://pc-sikkerhed.dk

Bertel Lund Hansen (13-02-2009)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 13-02-09 13:57

dsh skrev:

> Den Digitale Validering forståes på den måde, at man i en mail skal
> klikke ind på et link og hermed godkende et abonnement/salg - og at det
> således ikke kræves af sælger/Telia at have underskrevne papirer med
> accept af kontrakten/abonnementet fra køber. Det kræves heller ikke at
> man skal være logget ind med Digital Signatur. I teorien ved sælger jo
> ikke, om det er køber der klikker ind på linket.

Det har ikke noget med validering at gøre. Det er bare salg.
Sådan foregår salg på nettet.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

dsh (13-02-2009)
Kommentar
Fra : dsh


Dato : 13-02-09 14:12

>> Den Digitale Validering forståes på den måde, at man i en mail skal
>> klikke ind på et link og hermed godkende et abonnement/salg - og at det
>> således ikke kræves af sælger/Telia at have underskrevne papirer med
>> accept af kontrakten/abonnementet fra køber. Det kræves heller ikke at
>> man skal være logget ind med Digital Signatur. I teorien ved sælger jo
>> ikke, om det er køber der klikker ind på linket.
>
> Det har ikke noget med validering at gøre. Det er bare salg.
> Sådan foregår salg på nettet.

Der er ikke tale om en handel online, men en mail som sælger opretter og
fremsender. Jeg har svært ved at se at køber kan udpejes uden
underskrift eller (på nettet) digital signatur.

Daniel


Bertel Lund Hansen (13-02-2009)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 13-02-09 16:04

dsh skrev:

> Der er ikke tale om en handel online,

Du skrev da ellers:

>>>   og hermed godkende et abonnement/salg

Kan du forklare hvad det hele drejer sig om?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

dsh (13-02-2009)
Kommentar
Fra : dsh


Dato : 13-02-09 19:22

Uddybende forklaring:

Undertegnede ringes op af en sælger i begyndelsen af januar. Sælger
presser på og det aftales, at han kan sende telefon til prøve, hvorefter
vi så kan tage en snak om vi skal gå videre med abonnementet. Her sendes
en mail med et link, hvor det forklares at der skal klikkes på et link
på Telia's hjemmeside for at give ham lov til at sende mig telefonen i
det hele taget.

Telefonen modtages sammen med et Telia nummer; Der faktisk stadig er
plomberet. Som aftalt prøver jeg telefonen af og vil nu acceptere
tilbuddet - som er sendt pr. mail til mig. Af tilbuddet fremgår dog ikke
alle de goder som sælger lovede mig over telefonen, hvorfor jeg skriver
til ham, at han må fremsende et tilbud med de vilkår/goder som vi nu
engang aftalte over telefonen. Jeg hører ikke mere fra ham (har stadig
ikke hørt noget fra ham). Telefonen er nu pakket ned igen sammen med
Telia nummeret, da jeg ikke har i sinde at bruge det før det hele er
faldet på plads.

Dd. modtages en faktura fra Telia på abonnement åbenbart påbegyndt efter
samtale med sælger. Jeg tager kontakt til Telia som siger at de ikke vil
gøre noget ved det.

Føler mig lokket i en fælde her og havde aldrig forestillet mig at man
kunne binde sig til et teleabonnement på sådan en måde, hvorfor jeg jo
også beder ham sende mig en tilrettet ordre som jeg kan skrive under på
her. Mine reelle hensigter fremgår jo også af at jeg stadig har det
plomberede nummer til at ligge. Herren dd. kunne også godt se at det
ikke var blevet brugt, men ville ikke gøre noget ved det. Havde jeg
bevidst sagt god til et abonnement, havde jeg selvfølgelig også brugt det.


Med venlig hilsen

Daniel Henriksen
dsh [at] vip.cybercity.dk

Bertel Lund Hansen (13-02-2009)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 13-02-09 23:07

dsh skrev:

> Undertegnede ringes op af en sælger i begyndelsen af januar. Sælger
> presser på og det aftales, at han kan sende telefon til prøve, hvorefter
> vi så kan tage en snak om vi skal gå videre med abonnementet. Her sendes
> en mail med et link, hvor det forklares at der skal klikkes på et link
> på Telia's hjemmeside for at give ham lov til at sende mig telefonen i
> det hele taget.

Havde du bedt sælger om at ringe til dig om en mobil?

Er det privat eller handler du som erhvervsdrivende?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

dsh (14-02-2009)
Kommentar
Fra : dsh


Dato : 14-02-09 12:55

Bertel Lund Hansen wrote:
> Havde du bedt sælger om at ringe til dig om en mobil?

Nej.

> Er det privat eller handler du som erhvervsdrivende?

Han ringer til mig med henblik på at sælge mig et erhvervsabonnement.

Daniel

Carsten Riis (14-02-2009)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 14-02-09 14:26

dsh skrev den 14-02-2009 12:55:
> Bertel Lund Hansen wrote:
>> Havde du bedt sælger om at ringe til dig om en mobil?
>
> Nej.
>

Ingen forskel. Det er kun privatpersoner som ikke må ringes til uden
opfordring.

>> Er det privat eller handler du som erhvervsdrivende?
>
> Han ringer til mig med henblik på at sælge mig et erhvervsabonnement.
>

Tja, så må du se dig for næste gang du indgår en erhvervsaftale.



--
Med venlig hilsen
Carsten Riis
www.de3faktorer.dk
Hjerne, Hjerte, Indkøbskurv - ting, der skal til for at opnå vægttab.

dsh (14-02-2009)
Kommentar
Fra : dsh


Dato : 14-02-09 16:59

Carsten Riis wrote:
>> Han ringer til mig med henblik på at sælge mig et erhvervsabonnement.
>>
>
> Tja, så må du se dig for næste gang du indgår en erhvervsaftale.

Bevares, jeg sluger den da gerne, men jeg tænker da at juraen er til for
at beskytte. Hvis man kan binde sig for at klikke på et link i en mail,
bør Hr. og Fru Danmark da passe på ikke at blive overtalt til sådant.
Hvem som helst med adgang til mailboksen kan jo have klikket på linket.

Daniel



Bertel Lund Hansen (15-02-2009)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 15-02-09 10:03

dsh skrev:

> > Er det privat eller handler du som erhvervsdrivende?

> Han ringer til mig med henblik på at sælge mig et erhvervsabonnement.

Det vil sige at du driver et firma, og så er det lovligt for
sælger at ringe til dig uopfordret.

Hvad aftalen angår er du muligvis blevet bondefanget, men det
kommer an på hvad der stod på den side med den knap der skulle
klikkes på. Hvis det der er oplyst hvad man går ind til, har du
kun dig selv at takke for problemet.

Hvis det ikke står oplyst hvad aftalen omfatter, så har du ikke
indgået en bindende aftale fordi der er forskel på hvad der blev
aftalt mundtligt og på hvad sælger leverer.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste