Jøder som "kamp-halehæng¨ blev pædofili- og selvmords-inspiration
Cicero beskriver snakken på Roms torv - hvordan jødiske handelsmænd holder
sig i udkanten og lægger onde planer mod de normale.
Når legionær-tropperne erobrede nyt land, fulgte jødernes lokale
diaspora-afdeling med som halehæng og når grådige soldater havde plyndret
sig til ragelse, de egentlig ikke havde noget at bruge til, så købtes det af
jøder, der solgte det videre til en tårnhøj "jøde-pris". Genialt
konstruktivt genbrug med markedsprincipper.
" Det sku forbydes" sagde min mor til sine veninder, når priserne var for
høje i Magasin du Nord, og konger erfarede tidligt, at jøder var forhadt,
fordi de uden hårdt arbejde opnåede større rigdomme end landets knoklende
normalister.
Hvis ikke jøder fulgte med som kamp-halehæng, når romerrige og kristendom
indtog ny lande i Europa, så ville konger selv invitere jøder ind som en del
og hersk kile til at så splid blandt egen overklasse dvs egne konkurrenter.
Ligesom fyrster ejede saltværker og toldsteder ejede de jøder og sikrede sig
indtægter ad disse veje.
Importerede jøder var der penge i - helt som importerede muslimer i dag. Men
i dag er det penge fra skatter, som betales til godhedsindustri, der har job
med de altid problematiske muslimer. Dengang medbragte jøder penge, som de
udlånte til kongerne.
Når der ikke kunne hives mere profit ud af kongerne via renter på gæld, så
tog man ågerrenter af borgerskabet og på Robin Hoods tid blev jøderne så
forhadte, at de udvistes.
Kort inden havde de brilleret med *pædofili-
*og masseselvmord-myteskabelse
Pædofili-hysteriets ur-historie er, at jøder hadede kristne så meget, at de
stjal spædbørn og drak deres blod.! Især i det super-antisemitiske katolske
Polen var dette forstadig til hekseprocesser.
Efter at en sådan historie havde skabt krav om holocaust i York, UK, måtte
måtte jøderne flygte ind i en borg. Da de ikke kunne holde skansen forlangte
deres rabiner, at de gjorde masseselvmord, som man havde gjort ved det
sidste slag i det hellige land, da romerne belejrede Masada-fæstningen i år
70.
Efter et par århundreder uden jøder, manglede briterne igen penge at føre
krig for under Oliver Cromwell og man importerede derfor jødiske
pengeudlånere igen og gav dem religionsfrihed.
Og for at kamuflere sine sande hensigter opdigtede Cromwell kreative
fornyende floskler om religionsfrihed og empati med de stakkels forfulgte
jøder.
|