<<<<
så er det bare som om, at EU har bevæget sig fra primært at have
handlet om netop sikring af fred og frihed - kombineret med et
samarbejde om at skabe øget velstand - til at være en organisation som
i højere grad vil detailregulere og give velfærdsydelser end skabe
frihed. Et politisk projekt frem for et folkeligt projekt, et
overnationalt projekt frem for et mellemnationalt projekt, og et
projekt der i høj grad er protektionistisk og socialdemokratisk i
tankegangen og ikke mindst placeret langt fra borgernes rækkevidde.
<<<
<<<<<<<
http://www.180grader.dk/klumme/Euroforbehold_-_Ja_tak.php
Euroforbehold - Ja, tak!
Dagens klumme: KU-formand Rune Kristensen skriver om en arrogant
statsminister, der vil af med euroforbeholdet, selvom danskerne
tydeligt har sagt nej.
Af Rune Kristensen
"Verden af i dag kræver, at vi danskere er med i hjertet af Europa,"
udtalte statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale med slet
skjult hentydning til, at vi grundet vores forbehold ikke er en del af
Europas hjerte i dag. At være et europæisk land er dog i mine øjne
ikke bundet op på, hvilke mønter man lægger i kasseapparaterne rundt
om i de europæiske landes butikker, men derimod en accept af de
værdier, der siden Kul- og stålunionen har bundet os sammen; nemlig
fred, frihandel og frihed.
Tanken var oprindeligt, at man ved at binde landenes produktion af kul
og stål sammen kunne sikre et tættere samarbejde til glæde for - i
første omgang - den frie handel og - på længere sigt - sikringen af
freden og friheden. Frihandel og samarbejde de europæiske nationer
imellem var en sund borgerlig tanke, som burde kunne sikre Europa både
økonomisk fremgang, samt fred og frihed. Som ung og borgerlig kan man
også i dag være enig i disse ambitioner.
Men så er det bare som om, at EU har bevæget sig fra primært at have
handlet om netop sikring af fred og frihed - kombineret med et
samarbejde om at skabe øget velstand - til at være en organisation som
i højere grad vil detailregulere og give velfærdsydelser end skabe
frihed. Et politisk projekt frem for et folkeligt projekt, et
overnationalt projekt frem for et mellemnationalt projekt, og et
projekt der i høj grad er protektionistisk og socialdemokratisk i
tankegangen og ikke mindst placeret langt fra borgernes rækkevidde.
Når statsministerens dagsorden nu er at integrere Danmark yderligere i
EU ved ophævelsen af de fire danske forbehold, bør man som ung og
borgerlig derfor råbe vagt i gevær overfor især det monetære
forbehold.
Hvis en fælles valuta- og pengepolitik skal fungere, kræver det nemlig
en ensartet europæisk økonomi. En sådan opnås kun gennem en fælles
finanspolitik, dvs. at EU bestemmer over arbejdsmarkedet, de sociale
forhold, skatteprocenten etc.
At dette ikke skulle bekymre vores statsminister, undrer efterhånden
ikke nogen, men at han knap otte år efter, at 220.000 flere danskere
stemte NEJ end JA til euroen, vil have forbeholdet afskaffet, det er
direkte usmageligt.
EU-skeptikere er altid blevet beskyldt for at føre skræmmekampagne.
Ser man på afstemningen om Euroen, var praksis dog en helt anden:
JA-partierne stod i kø for at fortælle danskerne om, hvor forfærdeligt
det ville gå, hvis vi ikke indtrådte i samarbejdet.
I dag står det heldigvis klart, at den danske økonomi aldrig har haft
det bedre, mens man til gengæld kunne fristes til at kigge på, hvordan
det ser ud i nogle af de lande, som trådte ind i eurosamarbejdet.
Alligevel fortsætter JA-sidens skræmmekampagne ufortrødent. "Derfor
bør vi afskaffe undtagelserne. For Danmarks skyld. Så vi fuldt ud kan
være med til at træffe beslutninger om fremtidens Europa," formanede
statsministeren i sin tale til den danske befolkning nytårsaften, til
trods for at Danmark ved afskaffelsen af det monetære forbehold for
tid og evighed vil deponere sin økonomiske suverænitet i EU-systemet.
Tanken om øget indflydelse på dette område er stærkt overdrevet.
Eksempelvis må den embedsmand, som Danmark i givet fald skal udpege
til Den Europæiske Centralbanks ledelse, ikke tage særlige hensyn til
danske forhold. Tværtimod skal ECB tage hensyn til den samlede
økonomiske udvikling i unionen, og da de europæiske landes økonomier,
som nævnt, er vidt forskellige og langt fra går i samme retning, er
det umuligt at gøre alle tilfredse.
Når der skal træffes beslutninger, vil de store landes behov
naturligvis veje tungest. Således vil man kunne komme i situationer,
hvor ECB f.eks. sætter renten ned for at afhjælpe arbejdsløshed i
Frankrig, Tyskland, Italien og Polen - selvom en sådan nedsættelse er
direkte skadelig for mere trimmede økonomier som den danske eller
irske.
På arrogant og virkelighedsfjern vis fremsatte statsministeren for
godt en uge siden ønsket, der skal få hans navn skrevet med fed og
store bogstaver i historiebøgerne, som manden der fik afskaffet de
fire danske forbehold, og dermed som manden der kun otte år efter det
seneste forsøg på at få umyndiggjort danskerne og Nationalbanken
forsøger igen. Det er åbenbart ikke kun den katastrofale
socialdemokratiske velfærdspolitik, som statsministeren har arvet fra
sin forgænger i Statsministeriet.
Rune Kristensen er BA. scient. pol. og landsformand for Konservativ
Ungdom
<<<<<<<<
--
If you want to make peace, you don't talk to your friends.
You talk to your enemies.
/Moshe Dayan/